Man skal over tyve år tilbage for at finde et iltsvind i september, så udbredt og kraftigt som nu.
Iltsvindets udbredelse i september var i 2023 på niveau med udbredelsen i 1989 og 2000 og det hidtil næststørste registreret, kun overgået af iltsvindet i 2002.
For første gang siden 2008 er der udbredt iltsvind i det sydlige og centrale Kattegat.
Det viser iltsvindsrapporten for perioden 24. august – 21. september, der er udarbejdet af Aarhus Universitet og baseret på Miljøstyrelsens målinger.
De hårdest ramte områder
De hårdest ramte iltsvindsområder i de indre danske farvande var Limfjorden, Mariager Fjord, det sydlige Lillebælt, de sydøstjyske fjorde, Det Sydfynske Øhav og Femern Bælt.
Der var udbredt og overvejende kraftigt iltsvind i et sammenhængende område fra det sydlige Lillebælt helt ned i bunden af Kiel Bugt og fra syd for Møn til ned i bunden af Lübeck Bugt.
I mange af disse områder var der iltfrit i bundvandet, og i en stor andel af dem blev der frigivet giftigt svovlbrinte fra bunden. Der blev observeret døde fisk i Lovns Bredning i Limfjorden, og dele af bunden i de hårdest ramte områder var dækket af en hvidlig film af bakterier, det såkaldte liglagen.
Desuden var der udbredt moderat iltsvind i det sydlige og centrale Kattegat, hvilket ikke er observeret siden 2008.
Stille vejr forværrer iltsvindet
Måleperioden har været karakteriseret ved høj vandtemperatur og overvejende rolige vindforhold, hvilket stimulerer iltsvindets udvikling. Det blæste dog en del 18.-20. september, men ikke nok til at forbedre iltforholdene ved bunden i de fleste områder, især ikke i de dybere dele af farvandene.
Det døde plantemateriale på bunden blev omsat relativ hurtigt pga. høj vandtemperatur, hvilket bevirkede et stort iltforbrug. Da der samtidig var en utilstrækkelig tilførsel af ilt til bunden pga. rolige vindforhold, resulterede det i, at iltsvindet udviklede sig markant fra midt i august til midt i september.