De færreste er måske klar over, at der i de danske havområder findes flere arter af hajer og rokker. Det vurderes, at havområderne omkring Danmark er levested for otte forskellige hajarter og ti forskellige rokkearter. De mest almindelige hajer er pighaj, sildehaj og småplettet rødhaj, mens typiske rokkearter er tærbe, sømrokke, småplettet rokke og hvidrokke.
Hajer og rokker udgør en vigtig del af havets biodiversitet. De lever generelt længe og bliver sent kønsmodne. Det gør dem følsomme over for fiskeri og andre menneskeskabte påvirkninger. Der fiskes ikke målrettet efter hajer og rokker, men nogle arter bifanges jævnligt, fordi de forekommer de samme steder, som der fiskes. Nogle arter landes som bifangst, mens andre skal sættes ud igen, når de bliver fanget.
Hidtil har der manglet viden om, hvor hajer og rokker lever i farvandet omkring Danmark, og hvor mange der bifanges hvert år. Det skyldes blandt andet, at mange rokke- og nogle hajarter ligner hinanden til forveksling og derfor er vanskelige at artsbestemme. Desuden blev bifangede rokker tidligere oftest registeret uden artsnavn, da der ikke har været krav om artsbestemmelse. I 2018 trådte et nyt EU regulativ i kraft, som stiller krav om artsbestemmelse af visse haj- og rokkerarter. Og projektet viser netop, at der i de seneste år været en klar fremgang i kvaliteten af fiskernes artsbestemmelse.
DNA-projekt har kortlagt hajer og rokker i det danske fiskeri
I et nyt projekt har DTU Aqua for Miljøstyrelsen afprøvet en ny type overvågning, hvor hajer og rokker artsbestemmes ved hjælp af deres DNA.
Prøveindsamling fandt sted på fiskeriauktioner og ombord på forskellige fiskefartøjer i 2021-2022.
Derudover blev omfanget af den utilsigtede bifangst estimeret vha. omfattende analyser af de landingstal, som fiskerne igennem årene har rapporteret.
Hajer var blevet forvekslet
Undersøgelsen viste, at det ofte var de plettede rokker, der var svære at genkende, og især arterne pletrokke, småplettet rokke, storplettet rokke og sømrokke blev ofte forvekslet.
Derudover viste de genetiske analyser, at alle de individer, der hidtil var blevet artsbestemt som glathaj, i virkeligheden var stjernehajer.
Resultatet understøtter en formodning, som forskere ved DTU Aqua har haft, om, at glathaj er en mere sydlig art, der ikke forekommer i Nordsøen.
Bifangst mere end fordoblet
De i projektet analyserede landingstal viser, at bifangsten af rokker i løbet de seneste ti år er mere end fordoblet. I de seneste år er det især hvidrokke og sømrokke, der er blevet bifanget.
De to arter udgjorde tilsammen 79 procent af den samlede bifangst af rokker på 181 tons i 2022. Hvidrokken fanges kun sjældent af havundersøgelsesskibe, da den findes på dybere vand, end der hvor der normalt fiskes af videnskabelige fartøjer. Til gengæld optræder den hyppigt i fiskeriet, og ved at bruge fiskernes fangster har projektet skabt ny viden om dens udbredelse.
DTU Aqua vurderer, at den tiltagne bifangst skyldes en stigning i bestandsstørrelserne af rokker. Det bliver understøttet af udviklingen i fangsterne af rokker og hajer på havundersøgelsestogter.
Dette er sket samtidig med, at der hen over perioden har været et faldende fiskeri.
Projektet har bidraget med værktøjer, der sikrer en bedre artsbestemmelse af bifangede hajer og rokker, og resultaterne vil danne grundlaget for fremtidige vurderinger og overvågning af bifangst i medfør af Danmarks Havstrategi.
Fakta om bifangst af rokker og hajer
Rokker.
De danske landinger af rokker er mere end fordoblet fra 67 tons i 2013 til omkring 200 tons/år i de seneste år.
Stigningen vurderes blandt andet at hænge sammen med en fremgang i bestandsstørrelsen som følge af et fald i den samlede fiskeriindsats.
Omkring 90 procent af landingerne bliver fanget i fiskeri med bundtrawl, hovedsageligt i den dybere del af Skagerrak og den nordlige Nordsø.
Hvidrokke udgør ca. halvdelen af landingerne. Enkelte arter som dværgskade og tærbe skal genudsættes, hvis de fanges i EU-farvand.
Hajer.
Landingerne af hajer har svinget mellem 20 og 50 tons/år de seneste ti år. Pighaj udgør ca. 90 procent af de årlige landinger, og blev hovedsageligt fanget i norsk farvand. Nyeste opgørelser viser, at landingerne af pighaj er steget i år, da det fra og med 2023 igen er blevet tilladt at lande pighaj fra EU-farvand. Det Internationale Havforskningsråd, ICES, vurderer, at bestanden nu igen er så stor, at den kan tåle et fiskeri.
Fakta om Danmarks Havstrategi
Danmarks Havstrategi skal sikre opfyldelse af EU’s havstrategidirektiv. Ifølge direktivet skal der opnås god miljøtilstand i havets økosystemer, og der skal muliggøres en bæredygtig udnyttelse af havets ressourcer. God miljøtilstand er beskrevet ved hjælp af 11 temaer (kaldet deskriptorer), hvoraf fisk, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt er et specifikt emne. Den nationale overvågning skal kunne sikre vurderinger af populationstætheder og bifangst af følsomme fisk, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt, så som hajer og rokker.