Sjællands største å er blevet en fiskeart rigere

Den hvidfinnede ferskvandsulk er igen en del af livet i Susåen.

Miljøstyrelsens biologer fandt i alt fem individer af hvidfinnet ferskvandsulk i Susåen. Fiskene varierede i størrelse fra fem til ti centimeter og blev hurtigt sat ud i åen igen. Foto: MST

Naturen i de danske vandløb har det generelt svært, men i Susåen gjorde biologer for nylig en positiv opdagelse. Her fandt man flere eksemplarer af arten hvidfinnet ferskvandsulk.

Det er første gang fisken er fundet i forbindelse med Miljøstyrelsens overvågning af vandmiljøet. Næstved Kommune har tidligere fundet den i 2021.

”Vi fandt både store og små eksemplarer af hvidfinnet ferskvansulk. Det viser, at hvidfinnet ferskvandsulk har fundet sig til rette med de nye naturgenoprettede forhold i åen, der tillader dem at gyde og få afkom," siger biolog Lasse Nyholm fra Miljøstyrelsen.

Hvidfinnet ferskvandsulk uddøde for 60 år siden i Danmark på grund af massiv forurening.

På arter.dk kan du se findestedet og læse mere om den sjældne fisk.

Svenske fisk sat ud

I 2018, 2019 og 2020 indfangede Næstved Kommune 1.300 eksemplarer af hvidfinnet ferskvansulk i Skåne, hvor fisken er almindelig. Fiskene blev sat ud i Susåen på strækninger med rislende iltrigt vand.

Udsætningen var en del af planen for at beskytte den sjældne tykskallede malermusling. Hvidfinnet ferskvandsulk er nemlig næsten uundværlig for den tykskallede malermuslings overlevelse.

Malermusling (Unio crassus). Arkivfoto: Wikimedia Commons

Døde stammer i vandet

Samtidig blev der udlagt store sten og træstammer for at give strømlæ for ulkene. Også den lille karpefisk, elritsen er blevet reintroduceret efter mange års fravær som led i et EU støttet LIFE-projekt.

Susåen er de seneste 20 år blevet genslynget på flere strækninger og næringsstofudledningen er blevet begrænset.

Foto: MST

Larver i fiskens gæller                           

Det er kun fiskearterne hvidfinnet ferskvansulk og elritse, der kan sikre malermuslingens larvers overlevelse. Larverne sætter sig fast i gællerne hos en af de to fiskearter, hvor den får næring og bliver spredt til nye områder af vandløbet.

De godt 35.000 elritser, der er udsat de seneste år, har alle haft små muslingelarver på gællerne. Når laverne slipper fisken lander de på bunden, hvor de graver sig ned og begynder livet som en rigtig musling med to tykke skaller.

Danmark har en særlig forpligtelse til at passe på den tykskallede malermusling, fordi den er beskyttet af habitatdirektivet.

Miljøstyrelsen overvåger næste gang tykskallet malermusling i 2024.