Kæmpebjørneklo og stillehavsøsters topper stadig listen over invasive arter i Danmark, men en lang række andre arter, som hidtil har haft betegnelsen invasiv, slipper fri for det stempel i fremtiden.
Det er et resultat af en omfattende revurdering af en række ikkehjemmehørende arter, hvor 136 ind til nu har været vurderet som invasive.
Fremover vil Miljøstyrelsen have særligt fokus på de 77 invasive arter, men stadig være opmærksomme på nye introducerede arter. Blandt de arter, som er fjernet fra listen er eksempelvis dusktang, karpe, pastinak og plettet voldsnegl, da de ikke længere betragtes som en væsentlig trussel mod naturen og biodiversiteten i Danmark.
Grundigt ekspertarbejde
Miljøstyrelsens beslutning er baseret på vurderinger fra en ekspertgruppe, som under ledelse af seniorforsker Beate Strandberg fra DCE – Aarhus Universitet, er blevet nedsat for at skabe konsensus om de pågældende arters effekt på den danske natur og biodiversitet.
En række skærpede krav i ekspertvurderingerne har desuden bragt den danske liste i bedre overensstemmelse med internationale definitioner på invasive arter.
Ved invasive arter forstår man ikkehjemmehørende dyr og planter, der ved menneskers hjælp spreder sig i områder, hvor de ikke naturligt ville være kommet af sig selv, og som samtidig har en negativ effekt på den hjemmehørende biodiversitet.
Nogle invasive arter er omfattet af lovgivning, som for eksempel begrænser muligheden for at handle med dem eller transportere dem nationalt og internationalt. De arter, som er omfattet af sådanne regler, fremgår på to særlige lister, som går under navnene EU-listen og den nationale liste over invasive arter.
En art kan godt være invasiv andre steder i Europa og derfor stå på EU-listen over invasive arter, uden at den nødvendigvis vil optræde invasivt i Danmark. Det gælder mange af de arter, som nu er sorteret fra.
Vurderet på seks parametre
Ekspertgruppen bag de nye vurderinger har taget stilling til en række ikkehjemmehørende arter, med tilpas tilgængelig data til at foretage en konkret vurdering. De har vurderet dem alle i forhold til seks parametre: Deres spredningspotentiale, naturværdien og bevaringsværdigheden af de levesteder, hvor de typisk findes, deres påvirkning på hjemmehørende arter og på økosystemernes funktion, samt deres økonomiske effekter og deres effekter på sundheden.
Nogle arter såsom sumpskildpadder og guldfisk opfylder en række parametre, der ville karakterisere dem som invasive, men de kan ikke formere sig under de nuværende klimatiske forhold i Danmark, og derfor er deres spredningspotentiale og dermed truslen fra dem begrænset, og de ender derfor ikke på listen over invasive arter i Danmark. En del planter betragtes heller ikke som invasive længere. Det skyldes bl.a. at nogle af planterne primært spreder sig i områder, som ikke er betydningsfulde for den danske biodiversitet.
”Det betyder dog ikke, at man skal plante ikkehjemmehørende planter ud i naturen eller bruge dem i hegn i det åbne land,” understreger Julian Dons Henriksen fra Miljøstyrelsens team for invasive arter.
”Særligt må man heller ikke udsætte dyr, som ikke er naturligt vildtlevende i Danmark, ud i naturen uden særlig tilladelse, uanset om de er invasive eller ej. Dette gælder eksempelvis kæledyr,” understreger han.
Læs mere om de skærpede krav og den nye liste med invasive arter i rapporten: KONSENSUS OMKRING VURDERING AF IKKE-HJEMMEHØRENDE ARTER I DANMARK