Håndbog: Hvordan tager man hensyn til beskyttede dyr?

En opdateret håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV indeholder vejledning til, hvordan bygherrer bedst tager hensyn til de særligt beskyttede arter.

Især i forhold til padder, som frøer og salamandere og deres yngle- og rasteområder, vil den nye håndbog bidrage med ny viden. Her er det en løvfrø. Foto: Per Klit Christensen

Regler om arts- og naturbeskyttelse kan erfaringsmæssigt udfordre store anlægsprojekter. Men med en ny opdateret håndbog med den nyeste viden om udvalgte arters biologi, er der hjælp at hente.

”Der er kommet meget ny faglig viden og erfaringer fra arbejdet med bilag IV-arter, siden den første version af håndbogen udkom. Den nye version giver et stærkere grundlag for at tænke de korrekte hensyn ind i et projekt fra begyndelsen. På den måde kan håndbogen bidrage til en bedre beskyttelse af naturen samtidig med, at den kan forebygge unødige forsinkelser,” siger biolog Josefine Møller fra Miljøstyrelsen.

Se den illustrerede håndbog her

Håndbogen har fokus på dyr, der er beskyttet af EU's habitatdirektiv. Det er for eksempel dyr som hasselmus, birkemus og stor vandsalamander. Manglende viden om et anlægsprojekts påvirkning på de beskyttede arter har tidligere medført, at anlægsprojekter er blevet væsentligt forsinkede og i nogle tilfælde har måtte stoppes helt.

”Både EU-Domstolen og Miljø- og Fødevareklagenævnet har i en række afgørelser præciseret reglerne om bilag IV-arterne. Man skal have en høj grad af viden om disse arter og om, hvordan de påvirkes af et givent projekt, før et projekt kan få tilladelse og gennemføres. Her vil den nye håndbog kunne bidrage til en bedre forståelse af hvilke påvirkninger, der skal redegøres for i et projekt,” siger Josefine Møller.

I alt 22 dyr er omtalt i vejledningen. Ulv, odder og alle arter af flagermus i Danmark vil ikke være en del af denne opdatering. 

”Med den nye viden fra håndbogen vil myndighederne have et stærkere grundlag til at kunne stille de helt rigtige krav til viden om projekterne og deres indvirkning på bilag IV-arter. Dermed kan der træffes afgørelser på et tilstrækkeligt oplyst grundlag. Samtidig får bygherrer og rådgivere i højere grad mulighed for at designe deres dataindsamling og deres undersøgelser af de særligt beskyttede arter helt rigtigt fra starten,” siger Josefine Møller.

Det er især bygherrer, rådgivere og statslige og kommunale myndigheder, der er målgruppe for håndbogen, der er udarbejdet af Aarhus Universitet for Miljøstyrelsen.