Miljøstyrelsen har de seneste 5 år drevet et Partnerskab om sprøjte- og præcisionsteknologier og har i det regi finansieret i alt ca. 65 projekter med henblik på at reducere pesticidforbruget og med henblik på, at pesticiderne kun udbringes netop der, hvor de har en effekt. I tillæg til disse projekter har der de seneste år været stor aktivitet på området hos en lang række forskellige aktører på området. Aktørerne spænder vidt fra de virksomheder, der udvikler og markedsfører teknologierne til universiteter, jordbrugserhvervet generelt og rådgivere mv.
Miljøstyrelsen har fået udarbejdet en statusrapport. Her fremgår hvilke teknologier, der er tilgængelige i dag og en vurdering af deres potentialer for reduktionen af pesticidforbruget. Desuden fremgår barrierer for at tage teknologierne i anvendelse og ikke mindst for at få forslag til videre handling på området. Rapporten, som er udarbejdet af SEGES Innovation med inddragelse af viden fra en række aktører i branchen, har titlen: ”Statusrapport for sprøjte- og præcisionsteknologi for reduktion af landbrugets forbrug af plantebeskyttelsesmidler. En status for udvikling, barrierer og forslag til videre handling – 2022”, og den bliver hermed offentliggjort. Der er tale om en opdatering på området efter en lignende rapport, som Miljøstyrelsen offentliggjorde i 2018.
Rapporten angiver en vurdering af potentialet for reduktion i brugen af pesticider, hvis de præcisionsteknologier, der i dag betragtes som modne teknologier, tages i anvendelse inden for de nærmeste år, det vil sige frem til og med 2026. Det samlede reduktionspotentiale i forbruget af pesticider er opgjort for de væsentligste landbrugsafgrøder. Reduktionspotentialet for disse afgrøder skønnes at være 5,3 %.
Der peges i rapporten også på en række præcisionsteknologier, der fortsat er under udvikling, og som er på vej til at være kommercielt tilgængelige, eller som fortsat kræver udvikling. Disse teknologier involverer bl.a. selvkørende redskabsbærere og robotter, udstyr til ukrudtsbekæmpelse med termiske metoder, laserstråler og elektricitet. Der kan endnu ikke foretages en kvantitativ vurdering af potentialet for pesticidreduktion ved brug af disse teknologier, men rapporten peger på et væsentligt potentiale på sigt. Dette udstyr skal fortsat videreudvikles og afprøves i praksis. Her er det ifølge rapporten væsentligt, om jordbrugerne kan se et incitament til at investere i udstyret.
Rapporten peger på følgende barrierer som de væsentligste i arbejdet med at øge brugen af præcisionsteknologierne:
- Vanskeligheder med at få ny teknik til at virke i praksis – herunder at få flyttet data mellem computere og terminaler på maskiner af forskellig fabrikat
- Behov for øget uddannelse af brugere og leverandører
- Behov for service og rådgivning om anvendelsen af den nye teknik
Rapporten belyser de væsentligste handlemuligheder som:
- Opdatering af ældre sprøjter med udstyr, der minimerer dobbeltbehandling
- Øget formidling af gevinsterne ved præcisionsteknologierne bl.a. via indsamling af erfaring og dokumentation fra brugerne og via markafprøvning
- Forøgelse af viden hos brugere ved at inddrage emnet i opfølgningskurser til sprøjtecertifikat, som jordbrugerne skal gennemføre hvert 4. år, og evt. suppleret med tilbud om målrettede kurser til sprøjteførerne om anvendelsen af præcisionsteknologierne
- Øget tilgængelighed af service og rådgivning af brugerne af de nye teknologier
- Flere forsøg og afprøvninger af de nye teknologier, så teknologierne forbedres, og der opleves færre problemer i driften
Miljøstyrelsen vil som led i Sprøjtemiddelstrategi 2022-2026 i samarbejde med erhvervet arbejde på at imødekomme nogle af de anførte barrierer og vil i nær fremtid invitere alle relevante parter til at fremsende projektidéer inden for området med henblik på, at MST efterfølgende kan udbyde sådanne konkrete projekter.
Læs rapporten via linket her:
Yderligere oplysninger:
Anita Fjelsted, funktionsleder, Pesticider og Biocider, anfje@mst.dk