Klorofylindholdet er en vigtig miljøkvalitetsindikator i søer og i havet. Miljøstyrelsen overvåger normalt klorofyl i havet ved at udtage vandprøver fra skibe, men en ny undersøgelse viser, at man med fordel kan supplere målinger baseret på prøvetagning med klorofylmålinger over store havområder, der er baseret på satellitdata.
Undersøgelsen, der er udarbejdet af Aarhus Universitet for Miljøstyrelsen, anviser en metode, der forbedrer brugen af satellitdata til at kortlægge mængden af klorofyl og forekomsten af planktonalger specifikt for de danske farvande.
”Satellitter har stort potentiale for at forbedre vores vurdering af miljøtilstanden i vandmiljøet, og herunder vurdere behovet for at reducere næringsstoftilførslerne til vandmiljøet for at sikre en god økologisk tilstand,” siger kontorchef Berit Borksted fra Miljøstyrelsen.
Koncentrationen af klorofyl er en af de miljøkvalitets indikatorer, som bruges til at vurdere havets økologiske tilstand. Højt klorofylindhold er tegn på forhøjede niveauer af næringsstoffer i vandmiljøet, hvilket er en tilstand, der også kaldes eutrofiering. Eutrofiering er en proces, der forekommer, når et vandområde modtager et overskud af næringsstoffer fra menneskers aktiviteter - herunder særlig kvælstof og fosfor. Eutrofiering fører til uklart vand og iltsvind til skade for vandområdernes økosystemer.
Aarhus Universitet har brugt data fra satellitten Sentinel-3 (S3), der er opsat af den europæiske rumfartsorganisation (ESA) med det formål at måle forskellige parametre til overvågning af land- og vandmiljøer. S3 måler sammensætningen og mængden af reflekteret lys fra en vandoverflade, og på den baggrund kan man beregne klorofylmængden i vandmiljøet.
Forskere fra Aarhus Universitet har brugt lokale målinger af det faktiske klorofylindhold i danske vandprøver til at finjustere beregningerne, så satellit-klorofyldata er i bedre overensstemmelse med danske forhold. Dermed sikrer man et retvisende billede af de lokale forhold inden for de store havområder.
”Satellitdata kan supplere overvågningen af vandmiljøet, men kan ikke erstatte den traditionelle overvågning. En af fordelene ved satellitdata er, at de kan give et hidtil uset detaljeret øjebliksbillede med fuld geografisk dækning af de danske farvande, modsat de traditionelle målinger, som udtages punktvis med stor afstand. Den forbedrede fladedækning fra satellitdata giver mulighed for, at satellit-klorofyldata kan bruges på nye måder både i overvågning og til miljøvurdering,” siger Berit Borksted.
I projektet arbejdede Aarhus Universitet også sammen med DHI om at bruge satellitbaserede klorofyldata til at forbedre de marine økosystemmodeller, som Miljøstyrelsen bruger i vandforvaltningen eksempelvis i forbindelse med vandplanerne. Projektet viste, at modellerne blev forbedret ved at implementere resultater fra satellitbaseret klorofylmåling.
Miljøstyrelsen har netop igangsat et projekt, der skal arbejde videre med udvikling af netop de marine modeller, så de bliver bedre til at inkludere data fra nyere teknologier fra blandt andet satellitter.
Det er målet, at Miljøstyrelsen i fremtiden kan bruge såvel traditionel skibsbaseret prøvetagning og nye teknologier som eksempelvis satellitter til at gennemføre endnu bedre og mere dækkende overvågning og miljøvurdering gennem de marine modeller.