Miljøstyrelsen har netop modtaget resultaterne af PFAS-analyser af brystkød og lever fra ti andefugle, som er skudt på Harboøre Tange før jul. Ænderne havde et højt indhold af PFAS. Fundet stemmer overens med resultaterne fra tidligere undersøgelser af ænder fra Harboøre Tange.
PFAS-indholdet i både lever- og kødprøver lå for næsten alle ænderne over grænseværdierne – og i ét tilfælde var PFAS-indholdet 28 gange grænseværdien. Kun en i enkelt krikand fra tangen lå PFAS-indholdet under og én anden lå omkring grænseværdien.
Fødevarestyrelsen advarer generelt mod at spise fødevarer, som indeholder giftige stoffer i koncentrationer over grænseværdierne, og derfor er det ikke tilrådeligt at spise kød fra ænder skudt på Harboøre Tange.
PFAS er sundhedsskadeligt for både dyr og mennesker, og det ophobes i kroppen og opkoncentreres i leveren. Det betyder, at der generelt er et højere niveau af PFAS i leverprøverne, og man skal derfor være særligt varsom med at spise lever fra vildt.
Der er ikke jagt på Harboøre Tange. Naturstyrelsen, der ejer arealet, havde tidligere et jagtlejemål, men det er ikke forlænget i 2022.
Lavere niveauer i Østdanmark
Ud over undersøgelserne på Harboøre Tange har Miljøstyrelsen også fået udtaget prøver af brystkød og lever fra ænder skudt på Agger Tange, Ringkøbing Fjord og på Nyord ved Møn.
Resultaterne fra Agger Tange og Veststadil Fjord foreligger ikke endnu, men prøverne fra Nyord er analyseret. Kun i en enkelt af ti ænder fra Nyord lå PFAS-indholdet i brystkødet omkring grænseværdien, mens indholdet i de øvrige brystkødprøver var under grænseværdien. I to leverprøver lå PFAS-indholdet noget over grænseværdien.
Endelig har Miljøstyrelsen fået prøveresultater fra to rådyr og to harer skudt ved Flyvestation Værløse på Sjælland. Her ligger indholdet af PFAS i alle prøver under grænseværdierne.
Flere undersøgelser på vej
Analysearbejdet fortsætter i de kommende uger, hvor der vil komme flere resultater. Desuden vil analyseresultaterne blive sammenholdt med dyrenes alder for at få belyst, om der er sammenhæng mellem alder og indhold af PFAS i kroppen.
Grænseværdierne for PFAS fremgår af en EU-forordning fra december sidste år. Forordningen omfatter en række forskellige PFAS-stofgrupper, som har hver deres sæt af grænseværdier, og der er desuden forskel på grænseværdierne for brystkød og lever.
Miljøstyrelsen samarbejder med Danmarks Jægerforbund og Naturstyrelsen om PFAS-undersøgelserne og indsamling af prøver. Analyserne udføres dels af Fødevarestyrelsens laboratorium, dels af miljølaboratoriet Eurofins.
Grænseværdier for PFAS i fødevarer:
Hvad er PFAS?
PFAS - perfluoroalkylstoffer - består af en stor gruppe syntetisk fremstillede fluorstoffer, som har været brugt siden begyndelsen af 1950'erne. Stofferne er stabile, svært nedbrydelige samt vand- og fedtskyende.
PFAS har været brugt i fx fødevareemballage, brandslukningsskum, overfladebehandling og imprægnering af tekstiler, tæpper og i maling.
Overvågning af PFAS
Miljøstyrelsen
overvåger PFAS i grundvand, overfladevand og spildevand.
Fødevarestyrelsen
overvåger PFAS i fødevarer og analyserer kød fra dyr, som har græsset på arealer mistænkt for PFAS-forurening. Sanktionerer markedsføring og håndtering af forurenede fødevarer på markedet og hos forbrugere.
Styrelsen for Patientsikkerhed
vejleder kommuner i områder med PFAS i miljøet.
Sundhedsstyrelsen
afdækker helbredsmæssige effekter af at være udsat for høje mængder PFAS. Udarbejder vejledninger om de undersøgelser og behandlinger, som anbefales til borgere, der har været udsat for høje mængder af PFAS.
Kilde: Sundhedsstyrelsen