Miljøstyrelsen giver netop nu tilsagn om støtte til 45 nye klima-lavbundsprojekter, der genskaber den naturlige hydrologi på 4.935 hektar kulstofrige lavbundsjorder. Det er næsten dobbelt så stort et areal, som i år 2021, hvor tilskudsordningen åbnede.
Gennemføres projekterne vil det være et vigtigt bidrag til landbrugets indsats for at reducere klimabelastningen. De drænede lavbundsjorde udleder store mængder CO2, men når dræningen stopper, og jorden bliver våd, så stopper udledningen af drivhusgasserne. Hvis lavbundsprojekterne gennemføres er pengene givet ekstra godt ud, fordi lavbundsprojekterne ofte også gavner biodiversiteten og vandmiljøet, siger kontorchef Bettina Helle Jensen fra Miljøstyrelsen.
Klima-lavbundsprojekterne bidrager til at nå ambitionen i landbrugsaftalen om, at i alt 100.000 hektar lavbundsjord inklusiv såkaldte randarealer skal gøres våde for nå målet om en 70 procent reduktion af CO2-udledningen inden 2030.
Mindre iltsvind og mere biodiversitet
Tilsagnene på samlet set 630 mio. kroner dækker forundersøgelser, anlægsudgifter til blandt andet at sløjfe dræn og lukke grøfter og kompensation for nedgang i udbytte fra landbruget. Indsatsen medfinansieres af EU’s genopretningsmidler. Klima-lavbundsjorderne må fortsat afgræsses, men arealerne må ikke pløjes, sprøjtes eller gødes.
Det er blandt andet den gødningsfri drift, der bidrager til at modvirke iltsvind, fordi der kommer færre næringsstoffer ud i vandmiljøet. De nye våde arealer vil typisk udvikle sig til enge eller moser, hvor der kan opstå levesteder for sjældne planter, padder, insekter og fugle. Dermed gavner lavbundsprojekterne biodiversiteten.
Miljøstyrelsen har nu samlet givet tilsagn til udtagning af cirka 7.000 hektar lavbundsarealer fordelt på to ansøgningsrunder. Foreløbig er dog kun et enkelt klima-lavbundsprojekt på 160 hektar gennemført.
Læs nyheden: Nordjysk mose hiver CO2 ud af luften