Forskningsrapporten ’Biocid eller pesticid som kilde til grundvandsforurening med DMS og 1,2,4-triazol?’ beskriver en undersøgelse af oprindelsen af to nedbrydningsprodukter fra svampemidler, som relativt hyppigt forekommer i dansk grundvand. Resultaterne viser, at anvendelse af svampemidler i byområder har været en betydelig kilde til grundvandsforurening med nedbrydningsproduktet DMS. Koncentrationen i grundvandet lå typisk omkring 0,2 μg/L under blandet bebyggelse og 2-4 gange højere under et kolonihaveområde. Grundvandskoncentrationer på over 1 μg/L DMS skyldes næppe biocidpåvirkning fra huse, men indikerer en pesticidkilde, enten i form af regelret anvendelse i frugt/bær eller i form af punktkilder.
Ift. kilder til forurening af grundvand med DMS og 1,2,4-triazol er den overordnede konklusion, at biocidforbruget sandsynligvis langt overgår pesticidforbruget, når vi taler moderstoffer til DMS, mens det modsatte er tilfældet for 1,2,4-triazol.
Rapporten viser desuden, at aktivstoffet cyazofamid kan føre til dannelse af DMS. Anvendelsen af cyazofamid er derfor testet i Varslingssystem for udvaskning af pesticider til grundvand (VAP). Resultaterne er tidligere offentliggjort i rapporten ”Ekstraordinær afrapportering af cyazofamid-test på VAP-marken i Jyndevad inklusiv understøttende laboratorieforsøg”.
På baggrund af resultaterne for DMS og DMSA tilbagekaldte Miljøstyrelsen tidligere på året godkendelser af produkterne med cyazofamid.
Som de hidtil kendte moderstoffer til DMS, tolylfluanid og dichlofluanid, er cyazofamid derfor ikke længere lovligt at anvende i Danmark. Modelberegning af koncentrationer af DMS over grænseværdien på en kildeplads i bebygget område viser dog, at forureningen vil vare ved i 25-50 år under forudsætning af, at nedbrydningsproduktet ikke nedbrydes yderligere. Modelberegninger viser endvidere, at forekomst af DMS i grundvand i landbrugsområder ikke alene skyldes anvendelse af plantebeskyttelsesmidler, men også har bidrag fra nærtliggende småbyer.
Det andet undersøgte nedbrydningsprodukt, 1,2,4-triazol, nedsiver til det øverste grundvand. Stoffet udgør dog næppe en trussel for vandindvinding fra dybtliggende grundvandsmagasiner under bebyggede områder, da koncentrationen falder med dybden, hvilket ifølge laboratorieforsøgene kan forklares med nedbrydning, også under iltfrie forhold.
Projektet er støttet af Miljøstyrelsens Bekæmpelsesmiddelforskningsprogram.