Eksperter skal sætte retning for PFAS-indsats

10 eksperter indgår i en nyoprettet PFAS-videnstaskforce, hvor de skal bidrage til at sikre fokus på det, der giver størst effekt, når mennesker og miljø skal beskyttes mod PFAS.

Første møde i ekspertgruppen blev afholdt 24. august. Foto: Miljøstyrelsen.

PFAS-videnstaskforcen, der netop har afholdt sit første møde, skal i slutningen af året pege på, hvor der mangler viden om PFAS. I slutningen af 2024 kommer gruppen med anbefalinger til en prioriteret indsats mod PFAS-forurening.

”Deltagerne i videnstaskforcen skal skabe et overblik over vores viden om PFAS i Danmark og internationalt. PFAS-forurening er et omfattende fagfelt, og vi skal have zoomet ind på de steder, hvor det er mest presserende, at vi får sat gang i ny forskning, og hvor vi allerede nu er klar til at handle,” siger kontorchef Jane Hansen fra Miljøstyrelsen.

Miljøstyrelsen har sammen med relevante myndigheder sat et hold af eksperter, der på hver deres felt kommer hele vejen rundt om risikoen ved PFAS i miljøet.

Deltagerne er: Ann Lyngberg, Arbejdsmedicinsk Klinik i Holbæk, Anders Baun, DTU, Anne Marie Vinggaard, DTU, Poul Bjerg, DTU, Bjarne Strobel, Københavns Universitet, Xenia Trier, Københavns Universitet, Tina Kold Jensen, Syddansk Universitet, Inge S. Fomsgaard, Aarhus Universitet, John Jensen, Aarhus Universitet og Katrin Vorkamp, Aarhus Universitet.

PFAS fundet overalt i miljøet 

Miljøstyrelsen og andre aktører har de senere år fundet PFAS i miljøet stort set alle steder, hvor der er ledt efter det fx i havskum, græs, jord, vand og vilde ænder.  

”Vi kommer til at leve med PFAS i vores omgivelser langt ud i fremtiden, men eksperterne skal komme med konkrete anbefalinger til, hvordan vi undgår, at mennesker udsættes for PFAS i miljøet i sundhedsskadelige koncentrationer,” siger Jane Hansen.

Læs mere om indsatsen mod PFAS

Fakta om PFAS-videnstaskforcen

Taskforcen skal i 2023 sikre et overblik over viden om forekomst, risici og spredning af PFAS i miljøet i Danmark og internationalt gennem litteraturstudier og f.eks. ved at inddrage eksperter og myndigheder fra andre lande.

Taskforcen skal både se på, hvordan PFAS påvirker miljø og sundhed, men også hvor PFAS kommer fra f.eks. affald, industri og diffus forurening samt de teknologiske muligheder for at rense op.

På baggrund af vidensopsamlingen skal taskforcen pege på nuværende videnshuller og foreslå en prioritering af projekter til gennemførelse i 2024.

I slutningen af 2024 skal taskforcen komme med anbefalinger til en prioriteret indsats mod PFAS-forurening.