Genanvendelse af husstandsindsamlet plast til kosmetikemballage er godt for den cirkulære økonomi, men også svært, fordi plasten kan være fyldt med problematisk kemi, der kan vandre videre via emballagen til forbrugerne.
En ny rapport fra Miljøstyrelsen kommer med forslag til, hvordan industrien selv kan være med til at løfte udfordringen, hvis den ønsker at bruge husstandsindsamlet plast til emballage af kosmetiske produkter.
Miljøstyrelsen foreslår i en ny rapport, at leverandørerne af genanvendt plast frivilligt dokumenterer fravær af en række udvalgte stoffer i den genanvendte plast før den bruges til kosmetikemballage. Grundlaget for dokumentationen er to nye hot-spotlister med et udvalg af problematiske stoffer, som Miljøstyrelsen stiller til rådighed.
”Vi anbefaler, at kosmetikbranchen i tillæg til den lovpligtige sikkerhedsvurdering frivilligt går ind og arbejder med minimumskrav til kemiindholdet i den genanvendte plast fra husholdningerne. De kan bruge vores hot-spotlister over udvalgte problematiske stoffer som grundlag for de krav de stiller til deres leverandører af genanvendt plast. Der er kun tale om en anbefaling, som vi nu vil gå i dialog med branchen omkring, fortæller kontorchef i Miljøstyrelsen Nina Espegård Hassel.
Stofferne på de to hotspot-lister er nogle, som Miljøstyrelsen både har påvist kan være i den genanvendte husstandsindsamlede plast og som samtidig kan migrere over i et kosmetikprodukt emballeret med genanvendt plast. Disse stoffer kan derfra måske skade forbrugeren, når de bruger kosmetikprodukterne. På listen over hotspot-stoffer er blandt andet kendte ftalater, parfumestoffer og udvalgte kræftfremkaldende stoffer.
Kosmetikproducenterne er allerede forpligtet til at lave en sikkerhedsvurdering af kosmetikproduktet, men det kan være svært at sikre, at alle potentielt problematiske kemiske stoffer indgår i vurderingen. Og det er her de nye redskaber fra Miljøstyrelsen kan være til hjælp.
Miljøstyrelsen oplever generelt en stigende interesse og efterspørgsel fra industrien efter vejledning i anvendelse af husstandsindsamlet plast til emballage af kosmetiske produkter, og Miljøstyrelsen vil derfor gerne opstarte en dialog med industrien om rapportens anbefalinger, som vil blive gennemført i løbet af 2023.
Yderligere oplysninger
Helle Antvorskov, Miljøstyrelsen, mail heant@mst.dk
Faktaboks: Rapporter om genanvendt plast
Miljøstyrelsen udgav i 2020 en rapport om PCR-plast med fokus på forsvarlig anvendelse af genanvendt plast til emballering af kosmetiske produkter til personlig pleje (fx shampoo, bodylotion eller flydende håndsæbe). Udvikling af to nye hot-spot lister i rapporten fra 2023 er en videreførelse af dette arbejde. Begge rapporter har samme fokus. I det nye projekt er der endvidere udviklet et nyt Excel baseret værktøj, der giver en oversigt over, hvilke lister over farlige stoffer som migrationsstofferne, der er fundet i undersøgelsen, optræder på. Se eksempel på anvendelsen af det nye værktøj her. Derudover er der lavet en sammenligning mellem migrationsstoffer fundet i jomfruelig og genanvendt plast.
Læs rapporten af den indledende sikkerhedsvurdering for genanvendt plast og den nye rapport vedrørende udvikling af hotspot lister.
Faktaboks: PIR og PCR plast
Der skelnes i affaldsindustrien overordnet mellem to genanvendte plasttyper: PIR = Post Industrial Recycled og PCR = Post Consumer Recycled. Plastråvarer baseret på PIR er dannet fra industriaffald, mens PCR er fremstillet fra affald indsamlet fra husholdninger. Ofte indgår PIR plast i et lukket kredsløb; mens oprindelsen af PCR plast tabes ved hustandsindsamlingen, og ved affaldsprocessen kan plasten endvidere forurenes af stoffer tilsat produkter indeholdt i en original plastemballage. Herved forhøjes risikoen for tilstedeværelse af problematisk kemi i PCR plast.
Faktaboks: Cirkulær økonomi
Cirkulær økonomi handler om, at holde materialer og produkter i kredsløb med den højest mulige værdi længst muligt. Cirkulær økonomi bryder med idéen om en lineær værdikæde, som starter med udvinding af ressourcer og ender som affald. Læs mere i ”Strategi for cirkulær økonomi” (2018).