Stigning i import af varer med PVC

Importen af materialer med både hård- og blød PVC steg i perioden 2017 til 2020. De mest markante stigninger ses for rør, afløb og fittings af hård PVC samt gulvbelægningsmaterialer, væg- og loftsbeklædning.

Den samlede opgjorte forsyning af PVC med varer i Danmark steg fra ca. 64.000 tons i 2017 til ca. 73.000 tons i 2020. En stigning på cirka 14 procent.

Det fremgår af Miljøstyrelsens rapport, Kortlægning af forsyning af PVC i Danmark, 2021.

Jævnt fald i forsyningen af hård PVC i perioden 2000 til 2012 er vendt til en stigning

For hård PVC ses de mest markante udviklingstendenser siden 2000 for den største varegruppe "Rør, afløb og fittings af hård PVC", som i 2020 udgjorde mere end halvdelen af forsyningen af hård PVC. Forsyningen af denne varegruppe faldt fra ca. 30.000 t/år i år 2000 til ca. 10.000 t/år i 2012, men forsyningen har siden 2012 har været stigende og var på ca. 24.000 t/år i 2020. Udviklingen er et samspil mellem variationer i bygge- og anlægsaktiviteterne i perioden og ændringer i graden af substitution af PVC med tilsvarende produkter af polypropylen (PP).

Stor import af PVC-holdige vinylfliser og vinylplanker

Der har været en markant stigning i importen af blød PVC. For gulvbelægningsmaterialer, væg- og lofts-beklædning er der i perioden fra 2017 til 2021 samlet sket en firedobling af forsyningen udtrykt i nettovægt af varerne.

Stigningen skyldes primært en markant stigning i importen af vinylfliser og -planker (LVT) importeret fra Kina. Importen fra Kina steg således fra 550 tons i 2015 til ca. 9.600 tons i 2020.

En større andel af varerne indeholder ikke ftalater

For de afgiftsbelagte varer af blød PVC ses en stigende andel af varer uden ftalater. Det er karakteristisk, at udskiftning af ftalater især ses for gulvbelægningsmaterialer og bløde rør og slanger, hvor der er en potentiel risiko for forbrugereksponering, og hvor produkter i høj grad markedsføres som ftalat-fri.

Over 95% af gulvbelægningsmaterialer, væg- og loftsbeklædning af PVC var således ftalat-frie i 2021. Samme tendens ses ikke for eksempelvis tagfolier, membranfolier, presenninger eller kabler og ledninger, hvor risiko for forbrugereksponering er lille. For disse produkter udgør andelen af varer med ftalater stadig over 90%.

Rapporten afslutter PVC indsatsen, som var en del Kemiindsatsen 2018-21.

Læs rapporten Kortlægning af forsyning af PVC i Danmark, 2021.
Se en kortfattet projektartikel, der opsummerer undersøgelsens resultater

Yderligere oplysninger

Helle Simon Elbro, Miljøstyrelsen, e-mail hesel@mst.dk, tlf. 20 53 36 24

 

FAKTA BOX: PVC

PVC står for Polyvinylklorid. Det er et stift plastmateriale, som i daglig tale også kendes som vinyl. PVC finder især anvendelse i bygningsindustrien, og man skelner mellem hård og blød PVC. Byggevarer med hård PVC er fx kabelbakker, vinduer, døre og tagrender. Eksempler på byggevarer af blød PVC er kabler og ledninger, gulve, bløde rør og slanger. Men PVC kan også findes i forbrugerprodukter fra vores egen hverdag ex. tøj med tryk på, voksduge, haveslanger, badedyr og bassiner, tasker osv.

PVC indeholder store mængder klor, som omdannes til saltsyre, hvis det brændes af i affaldsforbrændingen og det skaber forureningsproblemer. I den grad PVC ikke kan genanvendes skal affald af produkter lavet af PVC derfor deponeres.

Industrien har lavet en genanvendelsesordning, WUPPI, for byggevarer lavet af hård PVC; men ældre produkter lavet af især blød PVC er i nogle tilfælde svære at genanvende pga. indhold af skadelige kemiske stoffer, som med årene er blevet forbudt at bruge i nye produkter lavet af PVC. Blød PVC kan indeholde ftalater og nogle af disse er hormonforstyrrende eller er mistænkt for at være det.