Skal din virksomhed være bedre til at udfylde anmeldelser til Miljøstyrelsen?

I sommeren 2022 vil Miljøstyrelsen afholde workshops omkring udfyldelse af anmeldelser med henblik på import og eksport af affald.

Miljøstyrelsen inviterer virksomheder ind til en workshop, hvor emnet er udfyldelse af anmeldelser.
Vi modtager i øjeblikket rigtig mange anmeldelser og oplever en del ”mangler” i de indkomne anmeldelser. Det fortæller os, at vi skal blive bedre til at formidle, hvilke krav vi stiller til en anmeldelse. Dette vil vi gerne prøve at forbedre ved dialog og sparring gennem nogle mindre workshops.

Formålet er at klæde virksomhederne bedre på til at indsende fyldestgørende anmeldelser. Det vil kunne bidrage til en hurtigere sagsbehandling i fremtiden. Et andet vigtigt formål er, at Miljøstyrelsen kan komme i tæt dialog med virksomhederne og lære at forstå hverdagen fra ”den anden side” og tage imod gode ideer til, hvordan Miljøstyrelsen også kan forbedre processen.

Program:

  • Gennemgang af bilag 1A og bilag 1B fra Transportforordningen samt de øvrige dokumenter, der eventuelt skal supplere anmeldelsen.
  • Et indblik i de mere tekniske rubrikker på bilag 1A fra Transportforordningen, som for eksempel bortskaffelses-/nyttiggørelsesmetode, affaldets betegnelse og sammensætning, fysiske egenskaber samt koder til klassificering.
  • Gennemgang af de nødvendige dokumenter, der skal følge en anmeldelse ud fra hvilken affaldsfraktion, der er tale om.
  • Gennemgang af de mest hyppige "mangler", som Miljøstyrelsen oplever i de indkomne anmeldelser.
  • Deltagerne vil blive præsenteret for den digitale blanket til eksportanmeldelser, og vi vil gennemgå blanketten trin for trin.
  • Der vil løbende være mulighed for dialog og sparring med Miljøstyrelsen samt deltagerne imellem.

Miljøstyrelsen tilbyder workshops på de følgende dage:

Torsdag d. 18. august 2022. Kl. 9-12.

Fredag d. 26. august 2022. Kl. 9-12

Arrangementet er gratis, men vi har kun et begrænset antal pladser til hver workshop efter først til mølle princippet.

Tilmeldingsfristen er den 1. august 2022.

Har du nogle spørgsmål, kan du kontakte Sarah Tess Boyd Simonsen på satbs@mst.dk eller ring på 20 20 18 91.