Når virksomheder og myndigheder vurderer kemiske stoffer sker det ofte ét stof ad gangen, og vurderingen er i mange tilfælde også afgrænset til ét særligt produkt eller en produktgruppe. Men i virkeligheden udsættes vi mennesker for en kemisk cocktail af mange forskellige stoffer.
I løbet af en dag kan børn lege med legetøj, blive smurt med en bodylotion eller solcreme, være iført tøj og indtage mad og evt. lægemidler. Hvis man ser på den samlede udsættelse for samme kemikalie eller forskellige kemikalier med samme virkemåde fra alle disse produkter, så kan der være en risiko for kombinationseffekter (også kaldet cocktaileffekter). Netop dette aspekt belyser Miljøstyrelsens undersøgelse.
Miljøstyrelsen har i mere end 20 år undersøgt problematiske kemikalier i forbrugerprodukter med henblik på at øge forbrugerbeskyttelsen igennem lovgivning. Særligt børn og gravides udsættelse for kemikalier, der kan påvirke den naturlige hormonbalance er problematisk, fordi de hormonregulerede udviklingsprocesser af organer er særligt følsomme. Miljøstyrelsen vil bruge den nye rapport som indspil til at forbedre risikovurdering af kemikalier på EU plan for at bidrage til en bedre beskyttelse af børn og gravide,” siger toksikolog Sehbar Khalaf fra Miljøstyrelsen.
I undersøgelsen blev 114 produkter indkøbt og analyseret for indhold og migration af seks hormonforstyrrende stoffer. Der blev undersøgt alt fra sutter, sokker til solcreme og mobilcovers. Undersøgelsens resultater var, at flere af de seks undersøgte hormonforstyrrende stoffer kunne identificeres i flere forskellige produkttyper. Stoffet Bisphenol A blev identificeret i både tekstiler, sutter og legetøj. Dertil kommer, at flere andre kemikalier med samme virkemåde som Bisphenol A anvendes i disse eller andre produkttyper.
Undersøgelsens resultater bekræfter endnu engang, at det ikke er nok at risikovurdere kemikalier enkeltvis og vurdere risikoen for et stof i et produkt ad gangen, når det kommer til de hormonforstyrrende effekter. Det er den samlede udsættelse fra mange forskellige kemiske stoffer med samme virkemåde og fra flere forskellige kilder, der er relevant at vurdere, når risikoen for hormonforstyrrende stoffer skal vurderes.
Hvorfor er vi bekymrerede for hormonforstyrrende stoffer?
Hormonforstyrrende stoffer mistænkes for at bidrage til den stigende forekomst af en række tilstande og sygdomme, som eksempelvis misdannede kønsorganer, nedsat fertilitet, udvikling af fedme og diabetes og påvirkning af hjernens udvikling. Fostre og børn er mest sårbare for udsættelse i særligt følsomme vinduer under deres udvikling.
Herudover kan hormonforstyrrende stoffer føre til alvorlige effekter, som først viser sig senere i livet eller endda først hos de næste generationer. Hormonforstyrrende og mistænkt hormonforstyrrende stoffer kan findes i en lang række dagligdagsprodukter som legetøj, kosmetik, tekstiler, fødevarer, fødevarekontaktmaterialer og lægemidler.
EU's kemikaliestrategi og Miljøstyrelsens undersøgelse
I EU's kemikaliestrategi fra 2020 er der særligt fokus på håndtering af kombinationseffekter ligesom forskning i kombinationseffekter, særligt for hormonforstyrrende stoffer, har vist at der er videnskabeligt belæg for at tage højde for dette i risikovurderinger. Det har givet anledning til, at der regulatorisk drøftes om det skal indgå i lovgivning og i så fald hvordan. Rapporten peger på nogle forslag til, hvordan der kan tages hensyn til dette.
Myndighedernes råd
De fleste stoffer er man kun udsat for i små mængder, som ikke i sig selv umiddelbart forventes at give sundhedsproblemer. Men da vi bliver udsat for hormonforstyrrende stoffer fra mange forskellige kilder, kan det alligevel give anledning til bekymring. Derfor er det en god idé at begrænse sin udsættelse for kemikalier, hvor det er muligt. Det kan du bl.a. gøre ved at vælge svanemærkede produkter når du fx køber legetøj, sutter, kosmetik, tekstiler mm.. Det er nemlig forbudt at anvendes hormonforstyrrende og mistænkte hormonforstyrrende stoffer i disse svanemærkede produkter.
Ved at følge myndighedernes råd kan du yderligere minimere din udsættelse for problematiske stoffer. Myndighedernes råd er, at:
- vælge svanemærkede produkter.
- sørge for et godt indeklima ved at lufte ud 2X5 min. hver dag og gøre rent 1 gang om ugen.
- købe produkter uden parfume.
- vaske nye produkter før brug.
- variere dine råvarer, og spise mange forskellige fødevarer hver dag.
- kun at indtage medicin og kosttilskud efter samråd med din læge. Det gælder også håndkøbsmedicin og naturmedicin.
Se kort opsummende projektartikel om rapportens indhold og resultater
Yderligere oplysninger
Toksikolog Sehbar Khalaf, Miljøstyrelsen på e-mail sehkh@mst.dk eller tlf. 30 57 18 64.
Fakta fra undersøgelsen
I undersøgelsen blev 114 produkter indkøbt og analyseret for indhold og migration af seks hormonforstyrrende stoffer.
Undersøgte stoffer og produkttyper:
D4 i silikoneprodukter, herunder:
Pop it legetøj, bideringe af silikone, IPad- og tabletcovers af silikone og urremme
BPA, BHA og BHT i plastprodukter, herunder:
Plastlegetøj, sutteskjold, mobilcovers af plast, rangler af plast.
BPA, butylparaben og propylparaben i tekstilprodukter, herunder:
Sokker, bodystockings og leggings/strømpebukser.
BHA, BHT, D4 butylparaben og propylparaben i kosmetiske produkter, herunder:
Bodylotions, kropsolier, solcremer og aftersun.
Se kort opsummende projektartikel om rapportens indhold og resultater