PFAS fundet i grundvandet

Fluorstoffer af typen PFAS er flere steder i landet fundet i grundvandet. Det undersøgte grundvand bruges ikke til drikkevand, og der er derfor ikke nogen umiddelbar sundhedsrisiko forbundet med fundene.

Prøvetagning fra boring med grundvand. Arkivfoto: Miljøstyrelsen.

Miljøstyrelsen har undersøgt grundvand fra 278 boringer fordelt over hele landet.

Formålet med undersøgelsen var at afdække, om der er et generelt problem med PFAS-stoffer i vores grundvand i lyset af, at grænseværdien nu er sænket markant på baggrund af nye sundhedsfaglige vurderinger. Det ser ikke ud til at være tilfældet.

I fire procent af boringerne (i alt 11 boringer) var den nye PFAS-grænseværdi overskredet. I 20 procent af boringerne (55 boringer) blev der fundet PFAS under grænseværdien. I 76 procent af boringerne (212 boringer) blev der ikke fundet PFAS. Se kortet nedenfor, hvor røde prikker er boringer, hvor grænseværdien er overskredet. Blå prikker er boringer med fund, hvor grænseværdien er overholdt. Se også liste med alle boringerne i link nedenfor.

”Vi havde meget gerne set, at der ikke var det mindste spor af PFAS i de udtagne prøver. Men undersøgelsen tyder på, at vi ikke har et generelt problem med PFAS i grundvandet. Langt de fleste steder er vores grundvand fri for PFAS. De steder, hvor vi finder PFAS, skyldes det sandsynligvis punktvise PFAS-forureninger på jordoverfladen, som vi for eksempel kender det fra brandskoler. Det skal i den kommende tid undersøges nærmere,” siger Per Schriver, kontorchef i Miljøstyrelsen.

De berørte kommuner og regionerne opfordres nu til konkret at undersøge, om der findes kilder til PFAS-forureninger i de områder, hvor der er fundet PFAS i grundvandet over grænseværdien. Kommuner og vandforsyninger vil desuden kunne vurdere, hvordan de berørte grundvandsmagasiner ligger i forhold til de boringer, hvor der indvindes vand til drikkevand.

Fra 1. januar 2022 er grænseværdien for PFAS i drikkevand skærpet markant i drikkevandsbekendtgørelsen. Det gælder således for fire specifikke PFAS-stoffer (PFOA, PFOS, PFNA og PFHxS), at drikkevand ikke må indeholde mere end maksimalt to nanogram per liter (0,002µg/L) for summen af de fire stoffer. Kravet er fastlagt som følge af en sundhedsfaglig vurdering. Samtidig fastholdes det tidligere krav om maksimalt 100 nanogram per liter for summen af 12 forskellige PFAS-stoffer, og ingen af de aktuelle fund i grundvandet overskrider denne grænseværdi.

Miljøstyrelsen fortsætter med at undersøge for PFAS i grundvandet med nye detaljerede analysemetoder, der kan finde lave koncentrationer, i NOVANA-overvågningen.

Vandværker tjekker for PFAS

Der er ikke nogen sundhedsrisiko for vandforbrugerne forbundet med de aktuelle PFAS-fund. Det skyldes, at der ikke tappes drikkevand fra de undersøgte grundvandsboringer. Vandværkerne analyserer drikkevandet for PFAS-stoffer, inden det sendes ud til forbrugerne.

Læs mere om PFAS-forurening

Vandværkerne har siden juni 2021 kontrolleret drikkevandet ud fra en ny, strengere grænseværdi, som er indført efter en ny sundhedsvurdering fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet. Grænseværdien kaldes i fagsprog for drikkevandskvalitetskriteriet.

Data fra vandværkerne viser, at der hidtil kun har været ganske få overskridelser af den nye PFAS-grænseværdi. Når analyser viser overskridelser, kan vandværkerne blandt andet benytte sig af andre boringer eller opblanding med rent vand for at overholde grænseværdien overfor forbrugerne. Håndteringen af overskridelser skal ske efter konsultation med Styrelsen for Patientsikkerhed.

Fakta om undersøgelsen af grundvandet

Miljøstyrelsen har i perioden fra september til december 2021 undersøgt i alt 278 grundvandsboringer. Grundvandsprøverne er taget fra de såkaldte GRUMO-indtag (den landsdækkende grundvandsovervågning). Boringerne findes primært i det åbne land. De ligger mere terrænnært og geografisk spredt end boringer til drikkevand. Derfor kan screeningen fortælle noget om baggrundsniveauet for PFAS-stofferne i grundvandet.

Se listen med alle boringerne (NB: Excel-regneark med såkaldte DGU numre, som er unikke identifikationer på boringer. I Jupiterdatabasen kan der søges på lokalitet og andre offentlige data vedrørende boringer.)

Denne screening er første skridt på indsamling af viden omkring baggrundsniveauet af PFAS-stoffer i det danske grundvand med de nye lave detektionsgrænser. Grundvandsovervågningen vil forsat indsamle data og analysere for PFAS-stoffer med lave detektionsgrænser for at opbygge et solidt grundlag til at vurdere grundvandets tilstand kontinuerligt.

Fakta om PFAS

PFAS er en stofgruppe, som består af flere tusinde forskellige stoffer. Stofferne er alle kendetegnede ved, at de stort set ikke nedbrydes i naturen. Desuden kan de have andre problematiske egenskaber, hvor nogle er sundhedsskadelige. Nogle PFAS-stoffer ophober sig i levende organismer, og nogle er meget mobile i jord og har derfor et stort potentiale for at sive ned til grundvandet. Der er på nuværende tidspunkt global regulering af to PFAS-stoffer (PFOS og PFOA) og EU-regulering af andre. Danmark arbejder for, at ikke-essentielle anvendelser af alle PFAS-stoffer skal forbydes på EU-niveau.