1. Brændeovnsbekendtgørelsen er tilpasset EU-forordning 2015/1185 om krav til miljøvenligt design af produkter til lokal rumopvarmning til fast brændsel (brændeovnsforordningen), der er trådt i kraft i EU´s medlemslande pr. 1. januar 2022. Ændringerne vil ikke blive nærmere gennemgået, da de ikke er relevante for dette udkast til miljøscreening.
2. Dispensationsordningen vedrørende partikelkravene for halmfyr i landzone udløb pr. 31. december 2021. Halmfyr i landzone er dermed pr. 1. januar 2022 omfattet af partikelkravene, der allerede fremgår af den eksisterende bekendtgørelses bilag 3. Samtidig ophæves bestemmelsen i § 15 om renseforanstaltninger for partikler for halmfyr i landzone sammen med overgangsbestemmelsen i bekendtgørelsens § 20, stk. 2.
Der henvises til høringsportalen, hvor udkast til ny bekendtgørelse og høringsbrev kan findes. Ændringerne i bekendtgørelsen er nærmere beskrevet i høringsbrevet.
Miljøvurderingsloven
Det følger af miljøvurderingsloven[1], at der skal gennemføres en miljøvurdering i forbindelse med udarbejdelse af visse planer og programmer, før de vedtages. En bekendtgørelse kan anses som en plan eller et program efter miljøvurderingslovens regler.
Myndigheden skal gennemføre en miljøvurdering, når myndigheden udarbejder en plan eller et program, eller foretager ændringer deri, hvis planen eller programmet tilvejebringes inden for energiindustrien og fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projekter omfattet af lovens bilag 1 og 2 jf. miljøvurderingslovens § 8, stk. 1 nr.1. Det er Miljøstyrelsens vurdering, at brændeovnsbekendtgørelsen med de foreslåede ændringer blandt andet fastlægger rammerne for de projekter, som er omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2, punkt 3, litra a som vedrører industrianlæg til fremstilling af elektricitet, damp og varmt vand, som ikke er omfattet af lovens bilag 1.
Det er imidlertid Miljøstyrelsens vurdering, at ændringerne af brændeovnsbekendtgørelsen må betragtes som mindre ændringer i sådanne planer eller programmer jf. miljøvurderingslovens § 8 stk. 2, nr. 1, hvorefter der skal foretages en vurdering af, hvorvidt ændringerne kan få væsentlig indvirkning på miljøet.
Screening
Miljøstyrelsen har på denne baggrund gennemført en screening af ændringerne af brændeovnsbekendtgørelsen med gennemgang af kriterierne i bilag 3 jf. miljøvurderingslovens § 10.
Ved en gennemgang af kriterierne i miljøvurderingslovens bilag 3 er det Miljøstyrelsens vurdering, at ændringerne af brændeovnsbekendtgørelsen ikke forventes at få væsentlig indvirkning på miljøet.Dette begrundes især i de begrænsede antal fyringsanlæg, der er omfattet ophævelse af overgangsbestemmelsen, der har betydning for planer og projekter. For halmfyr drejer det sig om forventet 200-250 nyetablerede halmfyr pr. år, der får skærpet reguleringen fra 1. januar 2022 for støvemission. Ophævelsen af overgangsordningen for støvkravene for halmfyr vil påvirke miljø og sundhed i positiv retning ved at reducere udledningen af partikler fra anlæg, der producerer varme til landbrugsbedrifterne. Størrelsen af den samlede reduktion er i praksis et resultat af, hvor mange af de halmfyr, der er installeret før 2022, der skrottes. Skrotningen af halmfyr installeret før 2022, forventes at ske over en periode på mindst 30 år - ca. 200-250 pr. år. Med den hastighed, vil den målbare effekt af skrotningen på partikelforureningen være meget beskeden, sammenlignet med den forventede samlede reduktion partikelforureningen.
Nedenfor gennemgås baggrunden og vurderingen for denne screeningsafgørelse.
(1) Planernes karakteristika, idet der navnlig tages hensyn til:
- i hvilket omfang planen eller programmet kan danne grundlag for projekter og andre aktiviteter med hensyn til beliggenhed, art, størrelse og driftsbetingelser eller ved tildeling af midler:
Ændringerne af brændeovnsbekendtgørelsen har betydning for projekter og andre aktiviteter med hensyn til beliggenhed, art, størrelse og driftsbetingelser eller ved tildeling af midler. Det drejer sig om reguleringen af halmfyr, hvor den eksisterende undtagelse fra partikelkravene ophæves. Ophævelsen betyder, at rammebetingelserne for valg af varmeløsninger til landbrugsbedrifter ændrer sig, fordi halmfyr fremover ligestilles med bekendtgørelsens regulering af andre typer brændekedler. Denne ligestilling betyder, at omkostningerne til investering, drift og vedligehold af halmfyr stiger, så investeringer i alternative varmeløsninger bliver mere konkurrencedygtige. Herunder investeringer i andre typer varmeproducerende anlæg som pille- og flisfyr og/eller varmepumper. Evt. kombineret med produktion af alternativer til halm som brændsel. F.eks. vind, sol og træflis. Incitamentet til at investere i energieffektivisering af landbrugsbedrifterne bliver også større.
En afledt effekt heraf er nye behov for at nyttigøre de muligheder, der er for at søge om tilskud til energiforbedringstiltag fra bl.a. ”Bygningspuljen” og ”Erhvervspuljen” under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.
Desuden betyder ophævelsen af overgangsbestemmelsen, at bekendtgørelsen ikke længere skelner mellem reglerne for regulering af installation af halmfyr i henholdsvis by- og landzone. Hermed reguleres halmfyr i by- og landzoner på samme måde i forhold til grænseværdier.
- i hvilket omfang planen har indflydelse på andre planer, herunder også planer, som indgår i et hierarki:
Ændringerne af brændeovnsbekendtgørelsen har ikke i sig selv en betydning for andre planer, herunder planer som indgår i et hierarki.
- planens eller programmets relevans for integreringen af miljøhensyn, specielt med henblik på af fremme bæredygtig udvikling:
Ændringerne af brændeovnsbekendtgørelsen, og brændeovnsbekendtgørelsen generelt, medvirker samlet set til integrering af miljøhensyn ved produktion, salg og installation af fyringsanlæg til fast brændsel, herunder med henblik på fremme af bæredygtig udvikling. Øget anvendelse af biomasse indgår i omstillingen af energisektoren og opnåelse af 2050-målet om helt at have udfaset fossile brændsler. Kravene i brændeovnsbekendtgørelsen, herunder de foreslåede ændringer inkl. ophævelsen af overgangsbestemmelserne for halmfyr, sikrer, at afbrændingen af biomasse sker med reduceret udslip af emissioner til omgivelserne. Når der stilles de samme miljøkrav til halmfyr som til andre brændekedler, vil det øge incitamentet til at vælge den løsning, der er samfundsøkonomisk optimal når miljøeksternaliteter medregnes.
- miljøproblemer af relevans for planen eller programmet:
Miljøstyrelsen har foretaget en screening og vurderer i forhold til den samlede effekt på miljøet, at de foreslåede ændringer i bekendtgørelsen ikke antages at få væsentlig indvirkning på miljøet, men derimod samlet set en mindre positiv betydning. Den gældende bekendtgørelse har grundlæggende en positiv virkning på miljøet ved, at den medvirker til, at den løbende udskiftning af gamle fyringsanlæg sker til nye anlæg med lavere emissioner. Ændringerne i bekendtgørelsen i forhold til halmfyr påvirker kun denne effekt i mindre omfang, hvilket der er redegjort nedenfor.
Ophævelse af overgangsbestemmelsen for halmfyr i landzone betyder, at disse fremadrettet skal overholde samme grænseværdi for støv som andre brændekedler. Udledningen af støv fra de halmfyr, der installeres efter 1. januar 2022, reduceres derfor til samme niveau, som gælder for andre typer brændekedler.
Producenterne af halmfyr vurderer, at der hvert år installeres mellem 200-250 ny-producerede halmfyr i Danmark i dag. Primært som erstatning for eksisterende halmfyr. Miljøgevinsten som følge af ophævelsen af overgangsbestemmelsen realiseres derfor først, efterhånden som de halmfyr, der er installeret før 2022, skrottes. Med ca. 6.900 halmfyr i Danmark, betyder det, at alle halmfyr installeret før 2022, tidligst kan forventes at være er skrottet i 2052, da den forventede gennemsnitlige levetid for et halmfyr er 30 år.
Halmfyrenes påvirkning af miljøet er et resultat af deres udledning af luftforureningskomponenter, herunder partikler (støv), som bidrager til den generelle koncentration af partikler i luften. Luftforurening, herunder partikler, har negative helbredseffekter og forårsager for tidlige dødsfald. Vurderingen af miljøeffekten af ophævelse af overgangsbestemmelsen for halmfyrs udledning af partikler, skal således baseres på en vurdering af betydningen for koncentrationen af partikler i luften i Danmark.
De afledte helbredseffekter af luftforurening er størst i hovedstadsregionen, fordi det er den region der har flest borgere. I hovedstadsregionen er der meget få halmfyr. De fleste halmfyr er placeret i landzonen, og det er derfor relativt få borgere, der risikerer at blive udsat for ”nabogener” fra halmfyr. Den eksisterende bekendtgørelse indeholder i øvrigt i kapitel 6 en række bestemmelser, der bl.a. skal reducere risikoen for nabogener.
Som følge af den langsomme skrotning af eksisterende halmfyr er den forventede påvirkning af koncentrationen af partikler i luften, beskeden, og meget mindre end de reduktioner af partikelkoncentrationen, der forventes at blive et resultat af reduceret udledning af partikler fra andre kilder. Heraf kan nævnes en betydelig reduktion af partikelforureningen fra de væsentligste danske kilder, primært som følge af skrotning af ældre dieselkøretøjer og ældre brændeovne.
Endvidere stammer størstedelen af partikelforureningen i Danmark fra udenlandske kilder. Herunder primært fra nabolande og skibsfart. Den partikelforurening der kommer til Danmark udefra, forventes at falde de kommende år, bl.a. som følge af vedtaget regulering i regi af EU og Den Internationale Maritime Organisation (IMO).
På den baggrund vurderes de skærpede krav til halmfyrenes udledning af partikler, samlet set at have en positiv, men beskeden effekt på miljøtilstanden i form af koncentrationen af partikler i luften.
- planens eller programmets relevans for gennemførelsen af anden miljølovgivning (f.eks. planer i forbindelse med affaldshåndtering eller vandbeskyttelse):
Ændringerne af brændeovnsbekendtgørelsen har ikke i sig selv direkte relevans for anden miljølovgivning.
(2) Kendetegn ved indvirkningen og det område, som kan blive berørt, idet der navnlig tages hensyn til:
- indvirkningens sandsynlighed, varighed, hyppighed og reversibilitet:
Ændringerne af brændeovnsbekendtgørelsen er målrettet forskellige typer fyringsanlæg, og har derfor en relativ velafgrænset effekt på miljøet, både i forhold til sandsynlighed, varighed og hyppighed. Miljøkrav i bekendtgørelsen gælder for nye fyringsanlæg der tilsluttes, og der er således ikke mulighed for efterfølgende at stille supplerende miljøkrav til disse anlæg i brændeovnsbekendtgørelsen.
Bekendtgørelsen er dog ikke til hinder for, at tilsynsmyndigheden (dvs. kommunen) jf.
miljøbeskyttelsesloven, kan træffe afgørelse om, at forureningen skal begrænses fra et konkret, allerede etableret fyringsanlæg.
- indvirkningens kumulative karakter:
Ændringerne af brændeovnsbekendtgørelsen har ikke kumulativ karakter.
- indvirkningens grænseoverskridende karakter:
Samlet set har brændeovnsbekendtgørelsens regler positiv indvirkning på luftkvaliteten. Hvis indvirkningen afgrænses til den løbende skrotning af halmfyr installeret før 2022, vil de have en marginal, ikke-målbar indflydelse på luftkvaliteten i vores nabolande, da den reducerede forurening som følge af skrotning af danske halmfyr samlet set udgør en ubetydelig andel af kilderne til luftforureningen i vores nabolande.
- faren for menneskers sundhed og miljøet (f.eks. på grund af ulykker):
Ændringen af brændeovnsbekendtgørelsen udgør ikke en direkte fare for det enkelte menneskes sundhed eller for miljøet. Emissioner fra halmfyr bidrager generelt til luftforureningen, se ovenfor for beskrivelse af den påvirkning.
- indvirkningens størrelsesorden og rumlige udstrækning (det geografiske område og størrelsen af den befolkning, som kan blive berørt):
Ændringerne af brændeovnsbekendtgørelsen har betydning for nye fyringsanlæg, der installeres efter ikrafttrædelsen af bekendtgørelsen. I forhold til brændeovnsbekendtgørelsens samlede positive indvirkning på miljø og sundhed vurderes ændringerne dog at være mindre betydende. Den seneste opgørelse af antallet af fyringsanlæg under 1 MW i Danmark viste, at der er ca. 1,1 million anlæg (2018). Brændeovnsbekendtgørelsen regulerer hovedsagelig opstillingen af nye anlæg, hvilket er ca. 35.000 om året. Af disse er ca. 200 halmfyr.
- værdien og sårbarheden af det område, som kan blive berørt, som følge af:
- Særlige karakteristiske naturtræk eller kulturarv
- Overskridelse af miljøkvalitetsnormer eller –grænseværdier
- Intensiv arealudnyttelse:
Ændringerne af brændeovnsbekendtgørelsen har ikke i sig selv en betydning for særligt karakteristiske naturtræk. Ændringerne medfører endvidere ikke ændring i mulighederne for at overskride miljøkvalitetsnormer eller –grænseværdier eller for intensiv arealudnyttelse.
- indvirkningen på områder eller landskaber, som har en anerkendt beskyttelsesstatus på nationalt plan, fællesskabsplan eller internationalt plan:
Miljøstyrelsen vurderer ikke, at ændringerne i brændeovnsbekendtgørelsen har selvstændig indvirkning på områder eller landskaber, som har en anerkendt beskyttelsesstatus på nationalt plan, fællesskabsplan eller internationalt plan.
Høring af berørte myndigheder
I henhold til miljøvurderingslovens § 32, stk. 3 nr. 1 skal den myndighed, der er ansvarlig for tilvejebringelsen af planen, høre berørte myndigheder, før der træffes screeningsafgørelse om, at der skal eller ikke skal foretages en miljøvurdering.
Miljøstyrelsen har vurderet, at de berørte myndigheder i denne sammenhæng er kommunerne og Miljøstyrelsen, som blandt andet fører tilsyn med overholdelse af reglerne for halmfyr i brændeovnsbekendtgørelsen.
Miljøstyrelsen har i perioden 7. januar til 21. januar 2022 haft udkast til screeningsafgørelse i høring hos de relevante berørte myndigheder.
Miljøstyrelsen har i forbindelse med den offentlige høring af brændeovnsbekendtgørelsen modtaget et spørgsmål fra Guldborgsund Kommune vedrørende miljøscreeningen om træflis og træpillers CO2-kredsløb i forhold til halm, hvilket spørgsmål er besvaret i høringsnotatet, der er offentliggjort på høringsportalen.
Klage- og søgsmålsvejledning
4-ugers frist
Der kan klages til Miljø- og Fødevareklagenævnet over Miljøstyrelsens afgørelse om, at der ikke skal foretages en miljøvurdering (screeningsafgørelsen) inden 4 uger efter screeningsafgørelsens offentliggørelse, det vil sige senest den 7. marts 2022, jf. miljøvurderingslovens § 51.
Det bemærkes, at Miljø- og Fødevareklagenævnets praksis med hensyn til klagefrister er restriktiv. En klage, der er indgivet efter udløbet af klagefristen, vil normalt blive afvist, også selv om der er tale om en meget kort overskridelse.
Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives skriftligt til Miljøstyrelsen ved anvendelse af digital selvbetjening (Klageportalen), jf. miljøvurderingslovens § 52, jf. dog § 21, stk. 2-4 i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Se mere om, hvordan man klager via Klageportalen på Miljø- og Fødevareklagenævnets hjemmeside.
Klage er forbundet med et klagegebyr. Privatpersoner skal betale et gebyr på 900 kr., mens virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder skal betale et gebyr på 1.800 kr.
6-månders frist
Søgsmål til prøvelse af denne afgørelse skal være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er offentliggjort, jf. § 54, stk. 1, i miljøvurderingsloven
Klageberettiget
Klageberettiget er enhver med retlig interesse i sagens udfald. Klageberettiget er endvidere landsdækkende foreninger og organisationer, der som formål har beskyttelsen af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og har vedtægter eller love, som dokumenterer dets formål, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer, jf. miljøvurderingslovens § 50.
[1] Lovbekendtgørelse nr. 1976 af 27. oktober 2021 om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter (VVM)