Miljøstyrelsen har undersøgt indholdet af silikonestoffer i plejeprodukter

Miljøstyrelsen har i et nyt projekt sat fokus på indholdet af silikonestoffer i kosmetik og plejeprodukter, idet nogle af disse stoffer kan have uønskede effekter på menneskers sundhed og på miljøet. Projektet bidrager med ny viden til det igangværende arbejde, hvor regulering og begrænsning af brugen af problematiske silikonestoffer er i fokus. Silikonestoffer i kosmetik og plejeprodukter er ofte tilføjet for deres blødgørende egenskaber.

I projektet er der identificeret over 80 forskellige silikonestoffer. Stofferne kaldes også siloxanforbindelser, hvor de små ringsluttede siloxaner anses for særligt problematiske. Projektet viser, at mange virksomheder allerede er i gang med at udskifte disse stoffer i deres produkter. Ofte er det den lineære siloxanforbindelse, dimethicone, der anvendes som erstatning. Dette stof ser ud til at være mindre problematisk for menneskers sundhed, men projektets konklusioner peger på, at stoffet muligvis kan give anledning til bekymring ift. miljøet.

Der blev udvalgt 40 forskellige produkter med deklareret indhold af siloxaner til kemisk analyse. Resultaterne viser, at der i langt de fleste produkter findes lave koncentrationer af cykliske siloxaner, der ikke er angivet på deklarationen. Dette antyder, at de siloxaner, som tilsættes kosmetiske produkter ofte ikke er rene. Miljøstyrelsen har undervejs i projektet været i kontakt med dele af kosmetik- og silikoneindustrien, som anderkender tilstedeværelsen af baggrundsforurening af ikke deklarerede siloxaner. Selv om nogle af disse stoffer ikke må tilsættes kosmetiske produkter, må der ifølge EU’s kosmetikforordning gerne forefindes ulovlige stoffer i kosmetiske produkter i små mængder som urenheder fra produktionen, hvis det vurderes, at stofferne ikke udgør en risiko for forbrugerne.     

På baggrund af de kemiske analyser, blev der foretaget kemiske risikovurderinger. Det var dog ikke muligt at lave troværdige beregninger for alle produkterne, enten fordi der kun var meget gammel data tilgængeligt eller fordi de opstillede eksponeringsscenarier ikke anses for realistiske for det specifikke produkt.

Hvad har Miljøstyrelsen gjort

Kort efter hjemkomsten af produkterne til projektet, blev et salgsstop indskærpet for fem produkter, da disse var deklarerede med det cykliske siloxan D4, som er ulovligt at tilsætte til kosmetiske produkter.

EU's Videnskabelige Komite for Forbrugersikkerhed (SCCS, Scientific Committee for Consumer Safety), som består af en række uafhængige eksperter, har udgivet en vejledning (Notes of Guidance), som beskriver, den metode virksomheder bør anvende, når de skal vurdere, om deres produkter er sikre. Projektet har været med til at gøre det klart, at der i disse beregninger i højere grad, end hvad der er tilfældet i dag, bør tages hensyn til, at børn er særligt følsomme over for optag af visse kemiske stoffer. Derfor har Miljøstyrelsen i samarbejde med Miljøministeriets Departement igangsat udarbejdelsen af et revideringsforslag til Notes of Guidance som vil blive sendt til SCCS. I den forbindelse er det ministeriets vurdering at:

  • Der ud fra et forsigtighedsprincip bør tages udgangspunkt i barnet i sikkerhedsberegningerne for alle kosmetik- og plejeprodukter, der bruges til både børn og voksne.
  • Der i beregningerne bør tages højde for, at man som forbruger eksponeres for de samme stoffer fra forskellige kilder, som f.eks. fødevarer og lægemidler.
  • Specifikt for solcreme bør sikkerhedsberegningerne afspejle, at der af sundhedsmyndighederne anbefales et meget højt forbrug af solcreme i sommerhalvåret til både børn og voksne.

Hvad kan du selv gøre?

Kosmetik og plejeprodukter, der sælges i EU, er underlagt et fælles regelsæt via EU's kosmetikforordning. Dette er afgørende for lige vilkår for virksomhederne, mens forbrugerne sikres et bredt udvalg af produkter af høj kvalitet.

For at minimere sin egen, sine børns og miljøets udsættelse for problematiske kemikalier anbefaler Miljøstyrelsen, at du som udgangspunkt går efter produkter, der er svanemærket eller lever op til samme standard. Dette råd gælder særligt for de basisprodukter, der anvendes jævnligt og i store mængder i hjemmet. Anvendelsen af svanemærkede produkter gør en forskel. Svanemærket stiller nemlig krav til, at de cykliske siloxaner D4, D5 og D6 ikke må indgå i produkter, lige som det stiller skrappe krav til urenheder fra produktionen.

Læs rapporten
Læs rapporten "Kortlægning og risikovurdering af siloxaner i kosmetiske produkter"  

Fakta om siloxaner

Fælles for siloxanerne er, at de består af grundstofferne silicium og oxygen bundet skiftevis i kortere eller længere kæder, hvortil alkaner er bundet i varierende grad - afhængig af det specifikke siloxan. Siloxaner kan opdeles i acykliske og cykliske forbindelser. De acykliske siloxaner udgøres af lineære og forgrenede polymerer af f.eks. strukturen methicone eller dimethicone. For de cycliske siloxaner indgår tre eller flere af disse strukturer i en ringstruktur. Med den tilgængelige viden, så er bekymringen for uønskede effekter af siloxanerne størst for de cykliske siloxaner, som er forbundet med mulige reproduktionstoksiske egenskaber, og fordi de er meget langsomt nedbrydelige i miljøet.

Selv om siloxaner fremstår meget forskelligt ift. både størrelse og grad af forgrening, kan de nedbrydes til mindre enheder i naturen, som ligner hinanden.

Yderligere information

Funktionsleder Elisabeth Paludan, tlf.: 22 29 02 83, ep@mst.dk