Skybrud - hvordan ruster vi os til ekstremregn

To måneders regn på to timer. Sommervejret har de senere år budt på skybrud og enorme mængder regn. Det sætter kloaksystemet under pres, og for meget regn på én gang kan få systemet til at bryde sammen.

Hvad kan jeg selv gøre?

Sådan kan du gøre for at sikre din bolig lige før et skybrud:

  • Luk vinduer og døre.
  • Fjern værdigenstande fra kælderen, eller sæt dem højere op, så de ikke står direkte på gulvet.
  • Tjek, at udendørs riste, afløb og tagrender ikke er stoppet til af blade og snavs.
  • Sluk for elektriske apparater, der kan komme i kontakt med vandet.
  • Brug sandsække og krydsfinérplader til at blokere lavt placerede døre og vinduer.
  • Hav spande, skovle, koste og klude klar til opsamling af indtrængende vand.
  • Fjern løse genstande udendørs, for eksempel havemøbler, plantekasser eller stilladsværk.

Dette kan du også gøre:

  • Hvis du har en regnvandstønde, bør du tømme den – find et sted, hvor vandet ikke skaber problemer.
  • Tjek, at dæmninger mod vand, render i grunden, faskiner, brønde og dræn er intakte og fungerer.
  • Hvis du har monteret et højvandslukke, bør du tjekke, om det fungerer.
  • Selv uden et højvandslukke kan du sikre, at der stiger mindre kloakvand op fra afløbet. Dæk afløbet med et stort stykke plast, læg en krydsfinérplade ovenpå og en tung sandsæk øverst.
  • Du kan forhindre, at der stiger kloakvand op i toilettet ved at stoppe en plasticpose fyldt med stof ned i toilettet og lægge en sandsæk eller andet tungt oven på låget.
  • Hvis du ikke kan være hjemme, når skybruddet sker, er det en god idé at få en nabo eller en ven til at tjekke udsatte områder i din bolig.

Print rådene: 

Skybryd på vej? Sådan forbereder du dig på et skybrud i sidste øjeblik

 

Forebyg skader på din bolig

Du kan selv gøre noget for at forebygge kedelige konsekvenser af kraftige regnskyl ved at forberede din bolig.
Læs mere på klimatilpasning.dk

Få et gratis klimatjek

En række fagfolk landet over tilbyder gratis klimatilpasningstjek af parcelhuse og boligejendomme. Læs mere om, hvordan du kan få tjekket dit hus af fagfolk på klimatilpasning.dk

Forbered din bolig

Læs mere om, hvordan du forbereder din bolig på et skybrud, og hvad du kan gøre, når skaden er sket på  klimatilpasning.dk

Klimaklar bolig

Værktøjet 'Klimaklar bolig' giver dig en guidet rundtur i din bolig og beskriver, hvordan du kan klimasikre den.  Klimaklar bolig


Spildevand kan gøre dig syg

Spildevand kan gøre dig syg, og du bør som udgangspunkt lade profesionelle udføre oprydningsarbejdet, hvis du har haft oversvømmelse i din bolig. 

Spildevand kan indeholde farlige mikroorganismer, og kontakt med spildevand kan medføre sygdomme som smitsom leverbetændelse (hepatitis), Roskildesyge, stivkrampe og Salmonellose – og også den farlige Weils syge.

Hvis du alligevel ønsker at udføre arbejdet selv, skal du sørge for at:

  • Bære langskaftede gummihandsker og benytte gummistøvler.
  • Anvende egnet arbejdstøj, øjenværn og åndedrætsværn.
  • Vaske dig hurtigst muligt, hvis du kommer i berøring med spildevand.
  • Efterfølgende vaske og desinficere dine hænder. Ved rengøring af lokaler og materialer, er det vigtigt, at alt synligt snavs fjernes før desinfektion.

Spildevand i drikkevandet

Skybrud giver risiko for, at der kan trænge spildevand ind i vandforsyningen. Vandværkerne skal sørge for, at vandet er i orden og som minimum foretage de lovpligtige analyser. Derudover kan kommunalbestyrelsen stille krav om flere prøver.

Spildevand i badevandet

Ved skybrud kan der blive ledt spildevand ud i søer og have. Derfor kan det være farligt at bade, hvis det har regnet meget.

Undgå smitte fra rotter

Hvis du kommer i kontakt med spildevand, hvor der har været rotter, kan du risikere at blive smittet med Weils syge (Leptospirose). Sygdommen kan i værste fald være dødelig.

Symptomerne på smitte med Weils syge er:

  • Høj feber, kulderystelser
  • Hovedpine og ømme muskler
  • Evt. rødsprængte øjne

Hvis sygdommen behandles med antibiotika tidligt i forløbet, helst et par døgn efter de første sygdomssymptomer har vist sig, kan sygdomsforløbet reduceres, hvormed alvorlige komplikationer som gulsot og nyresvigt vil kunne undgås.

Rotter er raske smittebærere af bakterien, men det er ikke alle rotter, der er inficerede. Du kan derfor godt have været i kontakt med rotter og kloakvand uden at være blevet smittet. Men under alle omstændigheder bør du beskytte dig forsvarligt.

Observation af rotter skal anmeldes til kommunens Teknik- og Miljøforvaltning. Det gælder også døde rotter. Hvis du selv vil fjerne en død rotte, skal du bære gummihandsker. Rotten kan placeres i en plasticpose, der bindes knude på, og lægges i en affaldscontainer eller skraldespand.


Hvorfor løber kloakkerne over?

Når der falder to måneders regn på et par timer, så kan det være svært for kloaknettet at klare presset. For meget nedbør på én gang kan betyde, at afløbssystemet bryder sammen.

Oversvømmelser skyldes typisk kraftig eller langvarig regn. Men det kan også skyldes, at kloakerne er tilstoppede eller afløbsledningerne er underdimensionerede.

Typisk har kommunerne regler for, hvor meget regnvand der må udledes i kloaksystemet, men der kan altså stadig opstå oversvømmelser. Når der er pres på kloaknettet, opstår der også et pres på rensningsanlæggene, som ikke kan nå at rense alt vandet.

Kommunen kan derfor vælge at bygge bassiner, som aflaster kloaksystemet og renseanlæggene, når der kommer ekstra meget nedbør.

Sådan afledes regnvand

  • Regnen rammer huset og løber ned i tagrenden
  • Fra tagrenden føres vandet til et nedløbsrør og ned i en nedløbsbrønd i jorden
  • Herfra løber vandet ud i det kloaksystem, der er på grunden, og herfra videre ud i det fælles kloaksystem
  • Det fælles kloaksystem – eller hovedafløbssystemet som det kaldes – leder vandet hen til et renseanlæg
  • I renseanlægget bliver blade og urenheder sorteret fra. Herefter gennemgår vandet en proces, der fjerner sand, jord og grus. Til sidst bliver vandet renset biologisk og kemisk for at fjerne organiske stoffer, fosfor og kvælstof. Vandet ledes fra renseanlægget til vandløb, søer eller havet.

Sådan kan regnvand afledes lokalt

Lokal afledning af regnvand (LAR) er en metode, hvor overskydende regnvand håndteres tæt ved kilden. Det kan være gennem forsinkelse af vandet og senere nedsivning i jorden, gennem fordampning, udledning til arealer hvor vandet gør mindre skade, eller ved at lede vandet til kanaler eller bassiner, hvor det samtidig skaber rekreativ værdi.
 
Den øgede fordampning, som opstår ved LAR-løsninger, er samtidig med til at reducere den såkaldte varmeø-effekt, der skaber kraftige hedebølger om sommeren.

Blandt  de forskellige LAR-metoder findes

  • Nedsivning i faskine
  • Nedsivning i regnbed
  • Nedsivning i græsplæne
  • Grønne tage
  • Gennemtrængelig belægning


Hvem har ansvaret for kloakkerne?

Det er kommunernes ansvar at sørge for, at spildevand og regnvand bliver bortskaffet. Kommunerne har den detaljerede viden om veje, kloakker, vandløb og jordbundsforhold, der er nødvendig for at finde holdbare løsninger.

Selve driften af spildevandshåndteringen bliver varetaget af spildevandsforsyningsselskaber, som typisk er ejet af kommunen.

Ifølge miljøbeskyttelsesloven og vandsektorloven skal kommunalbestyrelsen udarbejde en spildevandsplan. Derudover fastlægger kommunalbestyrelsen kommunens generelle beredskabsplan.

Udgifterne til kloakkerne bliver finansieret af brugerne. Alle grundejere betaler et såkaldt spildevandbiddrag til kommunen, som går til renovering, drift og udbygning af kloaksystemet.

 

Hvad må spildevandsbidraget gå til?

De fleste former for regnvandshåndtering finansieres over spildevandsbidraget. Det gælder for eksempel anlæg, der leder regnvandet væk fra de steder, hvor der kan opstå oversvømmelser. Det kan også være udgifter til større kloakrør, anlæg, der holder regnvandet adskilt fra spildevandet, eller rør og kanaler, der leder regnvand ud til grønne arealer.

Hvis kommunen udformer et område, så det kan rumme regnvand og samtidig fungere som et rekreativt område eller som fodboldbane, kan regningen lægges oveni spildevandsbidraget.

Her gælder det dog, at der skal være tale om en omkostningseffektiv løsning, og at omkostninger til for eksempel beplantning, borde og bænke eller striber og mål skal indgå i kommunens almindelige budget, som er skattefinansieret.

Hvad gør kommunen?

Når der kommer ekstra store mængder vand, kan kommunen og spildevandsforsyningsselskabet gøre en række ting, som mindsker presset på kloaksystemet, der skal aflede regnvandet:

  • Bygge regnvandsbassiner, der mindsker presset på kloaknettet og leder vandet væk fra bebyggelse.
  • Bygge nye og større kloakrør.
  • Tage højde for klimahensyn ved planlægning af nyt byggeri.

Læs mere om kommunernes arbejde med klimatilpasning på  klimatilpasning.dk .

Aftale om klimatilpasning i kommunerne

I aftalen om kommunernes økonomi for 2013 mellem regeringen og kommunerne blev det besluttet, at kommunerne skal løfte investeringerne i klimatilpasning og udarbejde en klimatilpasningsplan som en del af kommuneplanen.

Klimatilpasningsplanen skal kortlægge risikoen for oversvømmelser og prioritere indsatsen. Samtidig blev mulighederne for at benytte spildevandsselskabernes takstmidler til klimatilpasning forøget.

 

Regnvandsbassin i Odense

I Sanderum ved Odense har et villaområde i flere omgange været ramt af skybrud i en sådan grad, at beboerne midlertidigt har måttet flytte fra deres hjem.

Løsningen blev, at Odense Vandselskab på opfordring fra beboerne selv opkøbte syv parcelhuse i området, rev dem ned og gjorde plads til en udvidelse af et regnvandsbassin, som kan opsamle regnvandet.

Find flere eksempler på, hvordan kommunerne arbejder med klimatilpasning på klimatilpasning.dk


Vand på markerne

Det er ikke kun i byerne, at kraftige regnskyl kan føre til oversvømmelse. Mange steder har også landbrugsjord stået under vand. Det er blandt andet de marker, der ligger lavt og marker der ligger over et højt grundvandsspejl, som er i risiko for at blive oversvømmet.

Oversvømmelse af landbrugsjord er ikke noget nyt, og mange steder er der derfor også lavet kunstige vandløb for at aflede vandet. Danmark har cirka 69.000 kilometer vandløb. Hovedparten, cirka 75 procent, er mindre vandløb, bække og grøfter med en bundbredde på mindre end 2,5 meter.

Kommunerne er gennem vandløbsloven forpligtet til at vedligeholde de vandløb, der er klassificeret som offentlige vandløb, ved enten at skære grøde, så de ikke gror til, eller ved at fjerne slam og andet aflejret materiale. For private vandløb gælder det, at det er den private bredejer, der har pligten til at vedligeholde.

Hvis den, der har vedligeholdelsespligten, forsømmer at vedligeholde vandløbene, og det fører til oversvømmede marker, kan vedkommende blive erstatningspligtig over for de berørte landmænd.

Den kommunale vådområdeindsats

Miljø- og Fødevareministeriet og Kommunernes Landsforening har indgået en aftale om at skabe 10.000 hektar vådområder og 3.000 hektar ådale. Formålet er at reducere udledningen af kvælstof og fosfor.

Indsatsen betyder, at det nogle steder bliver forbudt at skære grøde og fjerne slam og lignende fra vandløbsbunden. På den måde vil lavtliggende landbrugsarealer blive oversvømmet fra tid til anden.

De landmænd, der bliver berørt af indsatsen, vil få kompensation fra staten.

Læs mere om vådområdeindsatsen


Spørgsmål og svar om skybrud og klimatilpasning

Det er kommunernes ansvar at udarbejde en plan for bortskaffelse af spildevand og regnvand. Udgifterne til kloakkerne er brugerfinansierede via spildevandsbidraget. Logikken er, at man som borger i en kommune får det kloaknet, man betaler for over spildevandsbidraget.

Ja, alle kan hjælpe til med at mindske presset på vores kloakker og dermed risikoen for oversvømmelser. Mange grundejere kan aflede regnvand på deres egne grunde. Det kan man for eksempel gøre ved at etablere en såkaldt faskine, der sørger for, at vandet hurtigt siver ned i jorden eller ved at etablere regnvandsbede eller lignende i sin have. Man skal dog huske, at ingen af disse ting kan anlægges uden myndighedstilladelse. Og man skal være opmærksom på, at ikke alle jordbundsforhold egner sig til nedsivning af regnvand. Man kan også undlade at lægge fliser og asfalt på hele sin grund, da hård belægning gør nedsivning af vand sværere. Derudover kan man anlægge omfangsdræn, installere højvandslukke og sørge for at tagrenderne er rensede, så de kan aflede regnvandet for eksempel til en faskine.

Reglerne for finansiering af klimatilpasning blev ændret i 2012. Det betyder, at spildevandsforsyningerne kan medfinansiere klimatilpasning på private veje, i visse vandløb og på rekreative arealer. For eksempel kan forsyningerne medfinansiere regnbede, så regnvandet på private fællesveje forsinkes eller ledes uden om kloakken. Disse regler bliver evalueret i 2016 for at belyse, om de virker efter hensigten. Endvidere kan grundejere i nogle områder afkoble tag- og overfladevand fra kloakken og i mange tilfælde få spildevandsbidraget tilbagebetalt.

96 Kommuner har nu udarbejdet en klimatilpasningsplan, der viser, hvor der er risiko for oversvømmelse fra kyst, nedbør, kloakker, vandløb og grundvand. I planerne er der en prioritering af, hvilke områder som kommunerne og deres forsyninger vil klimatilpasse først.

Der er mange muligheder for kommunerne til at klimasikre. Et af de mere bemærkelsesværdige eksempler er set i Odense. Her har et villaområde i Sandrum været særligt hårdt ramt i flere omgange og i en sådan grad, at en del beboere midlertidigt har måttet flytte fra deres hjem. Løsningen blev, at  det lokale vandselskab på opfordring fra beboerne selv opkøbte  syv  parcelhuse i området. Vandselskabet har derefter nedrevet husene for at give plads til en udvidelse af et allerede eksisterende regnvandsbassin i kvarteret, som kan opsamle regnvandet. Man kan se flere eksempler på klimatilpasning på klimatilpasningsportalen:  klimatilpasning.dk

De fleste former for regnvandshåndtering finansieres over spildevandsbidraget. Det gælder for eksempel anlæg, der leder regnvandet væk fra de steder, hvor der kan opstå oversvømmelser. Det kan også være udgifter til større kloakrør, anlæg der holder regnvandet adskilt fra spildevandet eller rør og kanaler, der leder regnvand ud til grønne arealer. 

Og hvis kommunen udformer et område, så det kan rumme regnvand og samtidig fungere som et rekreativt område eller som fodboldbane, kan regningen lægges oveni spildevandsbidraget. 

Der, hvor der især opstår tvivl, er i de tilfælde, hvor indsatsen medfører nogle miljø- og naturmæssigt positive synergieffekter, som spildevandsselskaberne ikke umiddelbart har til formål at gennemføre. For eksempel kan overløbsbassiner udvikle sig til smukke vandområder til glæde for både mennesker, planter og dyr. Her opstår spørgsmålet, i hvilket omfang disse synergieffekter kan finansieres over spildevandsbidraget eller skal være skattefinansierede. 

 

Planloven er blevet ændret, så det er blevet nemmere for kommunerne at tænkte klimatilpasning ind i nye boligområder. Med loven har kommunerne fået mulighed for at varetage lokale klimahensyn direkte i den lokale planlægning for nye boligområder. 

Det kunne for eksempel være, at kommunen beslutter, at der højst må være 30 procent fliser i haverne, stiller krav om grønne tage, der kan suge store mængder regn, eller om at der ikke må bygges i lavtliggende områder.

Baggrunden for oversvømmelsesdirektivet er de store europæiske oversvømmelser mellem 1998 og 2002 - og specielt de katastrofale oversvømmelser langs Donau og Elben i 2002. 

Disse oversvømmelser forårsagede omkring 700 dødsfald, evakuering af omkring en halv million mennesker og økonomiske tab på mindst 25 milliarder euro. 

Ved gennemførelsen af direktivet i Danmark er kun den slags ekstreme oversvømmelser er omfattet. Direktivet gør det nemlig valgfrit, om oversvømmelser fra spildevandssystemer skal tages med i de risikoplaner, der udarbejdes. Oversvømmelser fra spildevandssystemer er normalt mindre, og i Danmark har der længe været regler om, at kommunerne skal udarbejde spildevandsplaner. Oversvømmelsesdirektivet varetages i Danmark af Kystdirektoratet.

Der blev i 2012 offentliggjorde en national Handlingsplan for klimasikring af Danmark med 64 initiativer, som nu stort set alle enten er implementeret eller i gang med at blive det.

Se handlingsplanen på klimatilpasning.dk

Gode råd om klimatilpasning

Klimatilpasning.dk formidler den nyeste viden om klimaændringer og giver gode råd til borgere, kommuner og virksomheder om, hvordan vi kan tilpasse os et mere ekstremt klima.

Besøg klimatilpasning.dk