Det er kommunernes ansvar at udarbejde en plan for bortskaffelse af spildevand og regnvand. Udgifterne til kloakkerne er brugerfinansierede via spildevandsbidraget. Logikken er, at man som borger i en kommune får det kloaknet, man betaler for over spildevandsbidraget.

Ja, alle kan hjælpe til med at mindske presset på vores kloakker og dermed risikoen for oversvømmelser. Mange grundejere kan aflede regnvand på deres egne grunde. Det kan man for eksempel gøre ved at etablere en såkaldt faskine, der sørger for, at vandet hurtigt siver ned i jorden eller ved at etablere regnvandsbede eller lignende i sin have. Man skal dog huske, at ingen af disse ting kan anlægges uden myndighedstilladelse. Og man skal være opmærksom på, at ikke alle jordbundsforhold egner sig til nedsivning af regnvand. Man kan også undlade at lægge fliser og asfalt på hele sin grund, da hård belægning gør nedsivning af vand sværere. Derudover kan man anlægge omfangsdræn, installere højvandslukke og sørge for at tagrenderne er rensede, så de kan aflede regnvandet for eksempel til en faskine.

Reglerne for finansiering af klimatilpasning blev ændret i 2012. Det betyder, at spildevandsforsyningerne kan medfinansiere klimatilpasning på private veje, i visse vandløb og på rekreative arealer. For eksempel kan forsyningerne medfinansiere regnbede, så regnvandet på private fællesveje forsinkes eller ledes uden om kloakken. Disse regler bliver evalueret i 2016 for at belyse, om de virker efter hensigten. Endvidere kan grundejere i nogle områder afkoble tag- og overfladevand fra kloakken og i mange tilfælde få spildevandsbidraget tilbagebetalt.

96 Kommuner har nu udarbejdet en klimatilpasningsplan, der viser, hvor der er risiko for oversvømmelse fra kyst, nedbør, kloakker, vandløb og grundvand. I planerne er der en prioritering af, hvilke områder som kommunerne og deres forsyninger vil klimatilpasse først.

Der er mange muligheder for kommunerne til at klimasikre. Et af de mere bemærkelsesværdige eksempler er set i Odense. Her har et villaområde i Sandrum været særligt hårdt ramt i flere omgange og i en sådan grad, at en del beboere midlertidigt har måttet flytte fra deres hjem. Løsningen blev, at  det lokale vandselskab på opfordring fra beboerne selv opkøbte  syv  parcelhuse i området. Vandselskabet har derefter nedrevet husene for at give plads til en udvidelse af et allerede eksisterende regnvandsbassin i kvarteret, som kan opsamle regnvandet. Man kan se flere eksempler på klimatilpasning på klimatilpasningsportalen:  klimatilpasning.dk

De fleste former for regnvandshåndtering finansieres over spildevandsbidraget. Det gælder for eksempel anlæg, der leder regnvandet væk fra de steder, hvor der kan opstå oversvømmelser. Det kan også være udgifter til større kloakrør, anlæg der holder regnvandet adskilt fra spildevandet eller rør og kanaler, der leder regnvand ud til grønne arealer. 

Og hvis kommunen udformer et område, så det kan rumme regnvand og samtidig fungere som et rekreativt område eller som fodboldbane, kan regningen lægges oveni spildevandsbidraget. 

Der, hvor der især opstår tvivl, er i de tilfælde, hvor indsatsen medfører nogle miljø- og naturmæssigt positive synergieffekter, som spildevandsselskaberne ikke umiddelbart har til formål at gennemføre. For eksempel kan overløbsbassiner udvikle sig til smukke vandområder til glæde for både mennesker, planter og dyr. Her opstår spørgsmålet, i hvilket omfang disse synergieffekter kan finansieres over spildevandsbidraget eller skal være skattefinansierede. 

Planloven er blevet ændret, så det er blevet nemmere for kommunerne at tænkte klimatilpasning ind i nye boligområder. Med loven har kommunerne fået mulighed for at varetage lokale klimahensyn direkte i den lokale planlægning for nye boligområder. 

Det kunne for eksempel være, at kommunen beslutter, at der højst må være 30 procent fliser i haverne, stiller krav om grønne tage, der kan suge store mængder regn, eller om at der ikke må bygges i lavtliggende områder.

Baggrunden for oversvømmelsesdirektivet er de store europæiske oversvømmelser mellem 1998 og 2002 - og specielt de katastrofale oversvømmelser langs Donau og Elben i 2002. 

Disse oversvømmelser forårsagede omkring 700 dødsfald, evakuering af omkring en halv million mennesker og økonomiske tab på mindst 25 milliarder euro. 

Ved gennemførelsen af direktivet i Danmark er kun den slags ekstreme oversvømmelser er omfattet. Direktivet gør det nemlig valgfrit, om oversvømmelser fra spildevandssystemer skal tages med i de risikoplaner, der udarbejdes. Oversvømmelser fra spildevandssystemer er normalt mindre, og i Danmark har der længe været regler om, at kommunerne skal udarbejde spildevandsplaner. Oversvømmelsesdirektivet varetages i Danmark af Kystdirektoratet.

Der blev i 2012 offentliggjorde en national Handlingsplan for klimasikring af Danmark med 64 initiativer, som nu stort set alle enten er implementeret eller i gang med at blive det.

Se handlingsplanen på klimatilpasning.dk