Om klimatilpasning

Det er kommunerne, der planlægger og bygger den lokale infrastruktur, som i fremtiden skal kunne håndtere mere ekstremt vejr.

Næsten alle kommuner har udarbejdet klimatilpasningsplaner, som kortlægger oversvømmelsestruede områder og som redegør for, hvordan kommunerne vil håndtere blandt andet de voldsomme regnskyl, som de senere år har fået kvarterer til at stå under vand. 

Miljøministeriet stiller vejledning til rådighed for kommunerne, så de kan få omsat kortlægning og prioriteringer til handling. 
Se mere på  klimatilpasning.dk .

Udsatte byer

Kommuner og byer, som er særligt udsatte for risiko for oversvømmelse fra hav, fjorde, søer og vandløb, skal i henhold til EU's oversvømmelsesdirektiv kortlægge og imødekomme risici i forhold til menneskers sundhed, miljø, kulturarv og økonomi. Det kan for eksempel være friholdelse af arealer for ny bebyggelse eller etablering af foranstaltninger til sikring mod oversvømmelse, når arealet er i væsentlig risiko for oversvømmelse. Oversvømmelsesdirektivet implementeres af Kystdirektoratet. 
Læs mere på  Kystdirektoratets hjemmeside .

Støtte til grønne byprojekter

Ud over initiativerne i lovgivningen deltager Styrelsen i partnerskaber, herunder et nu afsluttet partnerskab om fire nytænkende klimatilpasningsprojekter, hvor man kombinerer håndtering af regnvand med rekreative formål. Dermed udforskes de muligheder for merværdi og synergi, der ligger i et samarbejde mellem kommuner og forsyningsselskaber. Projekterne medvirker blandt andet til at skabe grønne og rekreative områder i byerne, samtidig med at de forbereder byerne på voldsommere regn. Projekterne er blevet til i et tæt samarbejde med udvalgte kommuner og relevante eksterne aktører. 
Læs om partnerskabet VANDPLUS

Højere havniveauer vil betyde et pres på landets kyster. Kystbeskyttelse – for eksempel bygning af diger – hører under Kystdirektoratet. 
Læs mere om kystbeskyttelse på Kystdirektoratets hjemmeside

Havvand på land 

Vil mit hus blive oversvømmet, når havene omkring Danmark stiger? Hvilke bydele og landområder er mest udsatte? Hvor vil havvandet i det hele taget påvirke os mest i fremtiden? Det interaktive værktøj "Havvand på land" giver kommuner, borgere og virksomheder mulighed for at se, hvor havvandet vil stige i Danmark. 
Besøg Havvand på land

Klimaforandringer kan påvirke vandmiljøet i vores søer, åer og havet. Men der er i dag stor usikkerhed om, hvad klimaforandringer kommer til at betyde for vandmiljøet.

For eksempel kan store mængder nedbør betyde, at der bliver udvasket mere kvælstof fra markerne og ud i søer, åer og kyster. Modsat kan højere vandtemperaturer betyde, at der sker en større biologisk omsætning af kvælstof. Der er altså mange måder, som klimaforandringer kan påvirke vandmiljøet på, og der er i dag for stor usikkerhed om konsekvenserne. Derfor er klimahensyn ikke en del af de eksisterende vandplaner.

Danmark arbejder på EU-niveau for, hvordan vi i fremtiden kan tage hensyn til klimaforandringer i vandplanlægningen. Miljøministeriet er med i en ekspertgruppe i EU, der sammen med Kommissionen undersøger mulighederne for at inddrage klimaforandringerne i vandplanlægningen. 

Når vejret ændrer sig, betyder det nye forhold for dyr og planter. Klimaforandringer kan betyde, at visse dyr og planter kan få svært ved at overleve under varmere og fugtigere forhold, end der er i dag. Omvendt kan et ændret klima betyde, at der kommer et "nyt vindue for liv" for andre arter i den danske natur.

Miljøministeriet arbejder på en strategi for biodiversitet. Målet er at standse tabet af dyre- og plantearter, herunder at tage højde for klimaforandringer. 
Læs debatoplægget til strategien om biodiversitet

EU's strategi for biodiversitet 

Målet i EU er at, " standse tabet af biodiversitet og nedbrydelsen af økosystemtjenester i EU inden udgangen af 2020 og, for så vidt det kan gennemføres, genetablere disse og samtidig intensivere EU´s bestræbelser på at standse tabet af biodiversiteten på globalt plan”. Den danske biodiversitetsstrategi skal sikre, at Danmark lever op til EU's strategi for biodiversitet. 
Læs EU's strategi for biodiversitet

FAKTA: Global indsats for biodiversitet 

På trods af mange tiltag i EU og globalt er det ikke i noget land i verden lykkes at stoppe tilbagegangen i biodiversiteten. Derfor blev der i 2010 vedtaget en ny global strategi for at nå dette mål. Det skete på det seneste FN-møde om biodiversitet i Nagoya, Japan. Her blev 192 lande enige om at vende den negative udvikling for klodens natur. I Nagoya vedtog man også 20 delmål for at stoppe naturens tilbagegang frem mod 2020.

Besøg  klimatilpasning.dk og få gode råd til at klimasikre din bolig.

Mere ekstremt vejr - i form af mere nedbør og højere temperaturer – kan få betydning for både dyr og planter. For eksempel kan flere storme vælte store skovområder, og højere temperaturer kan give bedre forhold for insekter og svampe, som kan true skoven.

Naturstyrelsen er i gang med at omlægge statsskovene, så de i fremtiden kan klare mere ekstremt vejr. Det betyder i praksis en omlægning til det, vi kalder naturnær skovdrift. Det betyder for eksempel, at man løbende fælder træerne i stedet for at fælde store arealer ad gangen. Dermed bliver skoven mere robust over for storm, fordi det kun er træer over en vis højde, der vælter.

Naturnær skovdrift betyder samtidig, at skoven bliver mere robust overfor insekter, svampe og andre organismer, som kan skade træerne.  Før plantede man store områder med en enkelt træsort. Det betød, at skovområder var mere udsat, da den enkelte skadevolder er normalt kun tilknyttet en træart. Naturnær skovdrift sikrer, at der bliver plantet flere forskellige træsorter, og på den måde bliver skoven mere robust.

Arbejdet med omlægning til naturnær skovdrift er langt fra færdigt, og en fuldstændig omlægning kan tage op til 100 år.

Læs mere om naturnær skovdrift

Miljøministeriet støtter en lang række teknologiprojekter, som skal gøre vores samfund i stand til at håndtere flere ekstreme vejsituationer.

Støtten gives som led i MUDP-programmet. Se en oversigt over teknologiprojekter, som Miljøministeriet støtter, på ministeriets temaside om miljøteknologi,  www.ecoinnovation.dk

Læs mere om dansk vandteknologi

I et samlet katalog over klimatilpasningsteknologi kan man finde teknologi til at håndtere skybrud og hverdagsregn, teknologi til at håndtere stigende havspejl og teknologi til brug for beredskabssituationer.

Se det fulde  katalog over teknologier til klimatilpasning .