Nabo til en mark, hvor der sprøjtes med pesticider

Som nabo til en mark kan du fra tid til anden opleve, at det lugter ubehageligt af pesticider og du oplever måske at landmanden sprøjter meget tæt på din grund.

Vigtigt med god dialog mellem landmænd og naboer

Hvis du føler sig generet af at landmænd sprøjter tæt på din have, vil det være en god idé, at du tager en snak med den pågældende landmand. Hvis du spørger ind til landmandens sprøjtearbejde, kan du få mere viden om hans brug af pesticider, få oplyst om der er tale om udbringning af flydende gødning, eller få oplyst hvilke pesticider, der er i sprøjtetanken og få indsigt i hvorfor der sprøjtes og hvorfor det er vigtigt at der sprøjtes netop nu. Fortæl da landmanden om dine oplevelser af hans sprøjtearbejde. Fx at du føler dig generet af hans sprøjtearbejde og er bekymret for, om det udgør et sundhedsmæssigt problem for dig og din familie, at du er bekymret for effekten af pesticidernes effekt på din hæk eller køkkenhave. Hvis I får en forståelse for hinandens situation, er det nemmere at få en dialog om, hvad landmanden evt. kan gøre for at minimere de gener, som du oplever.

Hvis du føler dig utryg ved at opholde dig i haven, mens landmanden sprøjter, kan du bede om, at han varsler dig, inden han sprøjter.

Fakta om sprøjtearbejde

Der gælder en række regler for landmandens brug af pesticider.

Sprøjteførere skal have et gyldigt sprøjtecertifikat for at sprøjte. Det erhverves fx via landmandsuddannelsen og skal suppleres med et opdateringskursus hvert 4. år af én dags varighed.

Det er kun tilladt at bruge pesticider, som har gennemgået en grundig risikovurdering og på den baggrund er godkendt af Miljøstyrelsen. I forbindelse med risikovurderingen foretager Miljøstyrelsen både en vurdering af risikoen for sprøjteføreren, og som noget relativt nyt foretages der også en risikovurdering af personer, der færdes i nærheden af det sprøjtede område (”bystanders”). I forbindelse med godkendelsen af pesticider tages der således højde for, at sprøjtearbejdet ikke skal udgøre en risiko for disse personer.

Bruges pesticider i henhold til brugsanvisningen, vil der som udgangspunkt ikke være nogen risiko for dig eller din familie, når I færdes i haven, på trods af at du måske kan lugte at der er blevet sprøjtet . Nogle pesticider har en relativ kraftig lugt. Det gælder fx for en række af de pesticider, der bruges til bekæmpelse af svampesygdomme i korn. Men det betyder ikke, at denne lugt, som kan fornemmes langt væk fra marken, udgør en sundhedsmæssig risiko for personer der opholder sig i nærheden af den sprøjtede mark.

For nogle pesticider fremgår det af brugsanvisning hvor tæt landmanden må sprøjte på veje, boliger, institutioner og offentlige arealer, netop for at beskytte beboere og forbipasserende.

Fremgår der ikke sådanne afstandskrav på brugsanvisningen på de enkelte pesticider, må landmanden som udgangspunkt sprøjte helt hen til kanten af marken, det vil sige til skel og til vej. Men en god dialog med landmanden, kan evt. få ham til at undlade at sprøjte helt tæt på din have.

Må landmanden sprøjte når det blæser?

Sprøjtearbejdet bør kun gennemføres når vejrforholdene ikke udgør en risiko for at sprøjtetågen spreder sig udenfor det sprøjtede område. Det er godt sprøjtevejr når vindhastigheden er under 3 m/s. Ved 3 m/s bevæger de små blade på træerne sig.

Landmanden kan vælge at benytte afdriftsreducerende dyser eller anden særlig sprøjteteknik, der mindsker sprøjtevæskens vindafdrift og da er det muligt at sprøjte forsvarligt ved vindhastighed på 4-5 m/s. Ved 4-5 m/s løfter en vimpel sig.

Bedste sprøjtetidspunkt er om aftenen efter solnedgang, om natten eller tidligt om morgenen. Og når luftfugtigheden er høj og jordoverfladen er let fugtig.

Men, det er ikke altid muligt for landmanden kun at sprøjte på de tidspunkter, hvor vejrforholdene er optimale. Der kan opstå situationer, hvor vejrforholdene ikke er optimale for sprøjtearbejdet, men hvor sygdomme eller skadedyr skal bekæmpes før det går ud over afgrøden og før problemet bliver så stort, at dosis skal øges for at opnå tilstrækkelig effekt.

Hvad gør man, hvis skaden er sket?

I sjældne tilfælde kan der drive pesticider ind i nærliggende haver og give egentlige skader på træer, buske eller blomster. Du kan først og fremmest tage kontakt til landmanden og gøre opmærksom på problemet, så I kan søge at finde en løsning og undgå fremtidige skader. Landmanden kan desuden anmelde den aktuelle skade til sit forsikringsselskab. Landmandens ansvarsforsikring dækker synlige og beviselige sprøjteskader i naboens have eller på naboens mark.

Når dialog ikke virker og hvis der er tale om ulovlig brug af pesticider

Hvis du efter dialog med landmanden ikke har kunnet opnå en mindelig løsning og du gentagne gange oplever dig stærkt generet af landmandens sprøjtearbejde, kan du melde landmanden til politiet og anlægge et civilt søgsmål ved retten.

Det samme kan du gøre hvis du har begrundet mistanke om, at landmanden foretager en ulovlig handling ved brug af pesticider. Men i så fald kan du også kontakte Landbrugsstyrelsen, Fysisk Jordbrugskontrol, Miljø på tlf. 33 95 80 00 eller e-mail . Styrelsen vil på baggrund af din henvendelse vurdere, om der er grundlag for at undersøge forholdene hos den pågældende landmand nærmere.

Landbrugsstyrelsen udtrækker hvert år mere end 600 landmænd til pesticidkontrol. I den forbindelse kontrolleres landmændenes lovpligtige sprøjtejournaler, det vil sige de undersøger, om der er brugt godkendte pesticider i de korrekte afgrøder og i de tilladte doser. De kontrollerer også, at der kun opbevares godkendte pesticider, og at de opbevares på en sikker måde, om landmændenes sprøjter er synet, og om der forefindes korrekt udstyr til kemipåfyldning og vask af sprøjten, og endelig om landmanden har den lovpligtige sprøjteuddannelse.