Spørgsmål og svar om nano

Her på siden kan du få svar på nogle af de typiske spørgsmål om nanoteknologi og nanomaterialer.

Nano er en størrelsesbetegnelse. Almindeligvis betragtes nanomaterialer som materialer, der er mindre end 100 nanometer på den korteste led. En nanometer er en milliontedel af en millimeter. Til sammenligning er et menneskehår ca. 70.000 nanometer i diameter, mens en rød blodcelle er ca. 5.000 nanometer bred.

Et nanomateriale kan være fremstillet af et i forvejen kendt kemisk stof eller af en helt ny kemisk forbindelse, og det kan både bestå af et eller flere stoffer.

Du kan læse mere om definitionen af et nanomateriale nedenfor.

Der er flere definitioner på et nanomateriale. Både den internationale organisation for standardisering (ISO), den europæiske fødevaremyndighed (EFSA) og organisationen for økonomisk samarbejde og udvikling (OECD) har forskellige definitioner.

Fra dansk side er EU’s definition af et nanomateriale som udgangspunkt den gældende .

Den definition er i bekendtgørelsen om nanoproduktregistret oversat til:

Nanomateriale: Et naturligt, tilfældigt opstået eller fremstillet materiale, der består af partikler i ubundet tilstand eller som et aggregat eller som et agglomerat, og hvor mindst 50 % af partiklerne i den antalsmæssige størrelsesfordeling i en eller flere eksterne dimensioner ligger i størrelsesintervallet 1-100 nm. (nanometer). Definitionen er i overensstemmelse med EU-Kommissionens henstilling nr. 2011/696/EU om definitionen af nanomaterialer.

I EU-lovgivningen er nanomaterialer udelukkende defineret på baggrund af størrelsen på partiklerne, som materialet består af.

Alligevel kan det være relevant at skelne mellem naturlige, tilfældigt opståede og fremstillede nanomaterialer.

Med fremstillede nanomaterialer menes der industrielt fremstillede nanomaterialer. Altså nanomaterialer, som er frembragt under kontrollerede eller styrede betingelser.

Dette er i modsætning til de partikler i nanostørrelse, der opstår spontant, for eksempel i trafikudstødning, fra afbrænding af træ, stearinlys, tobaksrøg eller fra madlavning.

Nanomaterialer er ikke nødvendigvis farlige, men der kan være behov for at tage særlige hensyn til nanomaterialer, når man skal risikovurdere dem.

Det skyldes, at de egenskaber, som gør nanomaterialer så lovende i teknologisk henseende (deres størrelse, deres form, deres unikke egenskaber og deres høje evne til at reagere med andre stoffer), er de samme egenskaber, som giver anledning til bekymring for deres effekt på miljø og sundhed.

I forbindelse med potentielle risici ved nanomaterialer over for mennesker og miljø fokuseres der primært på de uopløselige nanopartikler.

Nanoteknologi kan potentielt blive en stor gevinst for både samfundet, erhvervslivet, miljøet og sundheden.

Nanoteknologi kan forbedre vores livskvalitet og hjælpe i kampen mod klimaforandringer ved at nedbringe udledninger af drivhusgasser.

Nanoteknologi kan også hjælpe med at forbedre vores muligheder for at lagre energi, stille bedre diagnoser og behandling af sygdomme, udvikle hurtigere computersystemer og rense forurenet luft, jord og vand.

Du kan læse mere om mulighederne i nanoteknologi på:

Der findes mange måder at fremstille nanomaterialer på. De kan bygges op molekyle for molekyle, eller de kan produceres ved at findele et fast stof.

Den første metode kaldes ofte ”bottom up”, mens den sidste kaldes ”top down” eller mikronisering.

Nanomaterialer består af velkendte kemiske stoffer, og de er derfor ligeså forskellige som de kemiske stoffer, de er opbygget af. Derfor er det svært at lave en kort beskrivelse af nogle hovedtyper.

For kemikere er det nærliggende at opdele nanomaterialer efter, om de er opbygget af metaller, metaloksider, carbon eller organiske stoffer.

En anden relevant måde er at tage udgangspunkt i, om nanomaterialet frigives som partikler eller fibre, så det eksempelvis kan optages via huden eller lungerne.

Herefter kan man så skelne mellem to typer af nanomaterialer:

  • Opløselige og/eller bionedbrydelige nanomaterialer som eksempelvis liposomer, mikro-emulsioner og nanoemulsioner.
  • Uopløselige nanomaterialer som eksempelvis titaniumdioxid, nanosølv, fullerener og nanorør.

Der fremstilles også produkter, som ikke indeholder deciderede nanopartikler, men hvor der er dannet et meget tyndt lag i nanotykkelse på forskellige overflader efter applicering, eller som indeholder nanostrukturer som en del af et fast materiale.

En gruppe af nanomaterialer, der allerede har været anvendt i en årrække, er metalliske og keramiske nanomaterialer. De metalliske nanomaterialer består af enkeltmetaller, eksempelvis sølv og guld. De keramiske nanopartikler omfatter metal-oxider, silikater m.m.

Ved at arbejde med kemiske stoffer i denne størrelsesorden, kan man udnytte, at der kan optræde helt nye egenskaber af stoffet, hvilket kan udnyttes teknologisk. Dvs. at størrelsen alene kan give materialet særlige egenskaber.

Mange gange drejer det sig bare om, at et nanomateriales lille størrelse gør det lettere at få et stof fordelt på en overflade, så det nemmere virker. Det ser man for eksempel i plastre med bakteriehæmmende nanosølv.

Andre gange er der tale om helt nye egenskaber. Et godt eksempel er guld, som er kendt for at være meget svært at få til at indgå i kemiske reaktioner. Hvis man fremstiller guld i nanoform, så skifter det farve, reagerer kraftigt og kan endda bruges til at katalysere kemiske reaktioner (det vil sige hjælpe andre kemiske reaktioner i gang eller få dem til at gå hurtigere). Andre eksempler på nye egenskaber, som materialer kan opnå, når de laves i nanostørrelse, er, at de kan blive elektrisk ledende eller magnetiske.

Der er i Danmark taget en lang række initiativer for at styrke forskning, vidensopbygning og samarbejde omkring nanoteknologi, fysisk-kemisk karakterisering og risikovurdering af nanomaterialer.

Der er i mange tilfælde tale om centre, som samler mange institutioners indsats på området. På disse centre foregår en del af udviklingen af nye nanoteknologiske materialer.

Nedenfor har vi udvalgt nogle eksempler, hvor det er muligt at læse mere om deres forskningsprojekter.

Hos Dansk Center for Nanosikkerhed beskæftiger man sig ikke med de teknologiske muligheder ved nano,  men med sikkerhedsaspekterne ved nanomaterialer .

Udvikling af nye nanomaterialer kan give mulighed for nye produkttyper med forbedrede egenskaber. Derfor er det et område, som prioriteres højt både i Danmark og i EU inden for forskning og udvikling.

I fremtiden må det derfor forventes, at en lang række nye nanomaterialer udvikles og tages i brug. I Danmark ses det bl.a. i "teknologiske fremsyn", som er et initiativ, der handler om at analysere og perspektivere udviklingen inden for en række af fremtidens teknologier.

Det er Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, der står bag "Teknologisk fremsyn - nanoteknologi".

Desuden har Innovationsfonden valgt nanoteknologi som et af sine fokusområder. I EU ses det bl.a. i EU's forskningsstrategi og EU’s handlingsplan for nanoteknologi.

Fordi nanomaterialer kan være i en lang række forskellige produkter og bruges forskelligt, falder nanomaterialer også ind under flere forskellige lovområder.

Hvilket produkt et nanomateriale indgår i, og hvordan det anvendes, er afgørende for, hvilken lovgivning der er gældende for området.

Groft sagt er der fire områder, hvor der er særlige regler:

  • Nanomaterialer som kemiske stoffer: Miljøministeriet har ansvaret for nanomaterialer, når det handler om miljø- og kemikalieområdet, herunder biocider, pesticider og kosmetik.
  • Nanomaterialer i fødevarer eller fødevarekontaktmaterialer: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har ansvaret for regulering i forbindelse med fødevarer og materialer, der kommer i kontakt med fødevarer.
  • Nanomaterialer i lægemidler: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har ansvaret for regulering af anvendelse i medicinske sammenhænge.
  • Brug af nanomaterialer på arbejdspladsen: Beskæftigelsesministeriet har ansvaret for regulering af arbejdsmiljøforhold.

Du kan læse mere om reguleringen på nanoområdet her på siden

Nanomaterialer anvendes i forskellige brancher og i en lang række produkter, eksempelvis i maling, katalysatorer, sportsartikler, produkter til overfladebehandling, tekstiler, kosmetik, bildæk, elektronik og analytisk kemisk udstyr.

Der findes ikke noget samlet overblik over anvendelsen af nanomaterialer i produkter. 

Her kan du se nogle eksempler på brug af nanomaterialer i udvalgte produktgrupper:

Inden for kosmetik har nanomaterialer været benyttet i en årrække. I mange cremer anvendes såkaldte liposomer og mikroemulsioner. Det er små oliedråber, der i nogle tilfælde er under 100 nm i diameter. De bruges til at transportere vandopløselige stoffer, eksempelvis visse vitaminer, længere ind i huden.

Desuden anvendes i mindre grad fullerener (små molekyler udelukkende består af kulstof bundet i en struktur med form som en fodbold) og kvanteprikker.

Det største anvendelsesområde i kosmetik er brugen af nanotitaniumdioxid som UV-filter i solcreme. Nanopartikler af zinkoxid kan også anvendes som fysisk solfilter i solcreme, men dette er på nuværende tidspunkt ikke tilladt i EU. Forskellige farvepigmenter på nanoform anvendes også i kosmetik.

I 2013 er EU’s nye kosmetikforordning trådt i kraft. Det betyder bl.a., at nanomaterialer skal deklareres på produkternes indholdsdeklaration. Desuden skal alle kosmetiske produkter, der indeholder visse typer af nanomaterialer, anmeldes til et register, som dels skal bruges til at vurdere sikkerheden og dels til at offentliggøre et katalog over alle nanomaterialer, der bruges i kosmetiske produkter.

Sølv på nanoform kan anvendes som et bakteriehæmmende middel, hvis nanosølvet indlejres i de fibre, der benyttes til tekstilfremstilling.

I forbrugerprodukter anvendes nanosølv ofte i forbindelse med sportsbeklædning og sandaler til bekæmpelse af lugtgener. Det bruges også i andre produktgrupper med antibakterielle egenskaber, blandet andet i visse typer af skærebrætter, overflader i køleskabe og andet køkkenudstyr, i desinfektionsvæsker, til coating af tastatur og mus m.m. I mange tilfælde betragtes det som et biocid, og sølv (CAS-nr. 7440-22-4) er anmeldt til EU’s liste over eksisterende biocider, det vil sige biocider, der var på markedet før 2000. I den forbindelse er sølv som biocidaktivstof under vurdering i EU. Hver derfor opmærksom på, at der er mærkningskrav for produkter indeholdende sølv på nanoform.

Du kan læse mere om reglerne for biocider på  Miljøstyrelsens portal Biocidinfo.dk .

Komposit er betegnelsen for et sammensat materiale, som består af forskellige materialer, hvorved produktet får bedre egenskaber.

Anvendelse af nanoteknologi inden for kompositmaterialer har den fordel, at produkterne kan gøres lettere og stærkere end traditionelle kompositmaterialer.

Eksempelvis anvendes nanoteknologi i sportsudstyr som golfkøller, cykelstel og tennisketsjere, hvor lav vægt og høj brudstyrke er vigtige egenskaber.

Kulstofnanorør (carbon nanotubes, CNT’s) er en gruppe af nanopartikler, der ofte anvendes i kompositmaterialer. Der har været meget fokus på denne gruppe af nanomaterialer, fordi visse typer har vist asbestlignende effekter i dyreforsøg. Der er mange forskellige kulstofnanorør, og det er muligvis kun nogle typer, der er problematiske.

Det skal tilføjes, at anvendelsen af nanomaterialer i kompositmaterialer giver meget lille sandsynlighed for, at forbrugere kan blive udsat for og eventuelt indånde de frie nanopartikler, fordi de er indlejret i selve det materiale, de er bygget af.

Nanoteknologi anvendes i en række forskellige produkter til overfladebehandling, blandt andet for at gøre overflader vandafvisende, smudsafvisende, dugafvisende, antimikrobielle eller mere hårdføre over for ridser.

Der bruges vidt forskellige teknologier til disse overfladebehandlingsprodukter, og behandlingen kan enten være påført overfladen af produktet fra start, eller den kan påføres efterfølgende af forbrugeren, eksempelvis ved brug af spray eller klud.

Der er set en række problematiske effekter i forbindelse med brug af imprægneringsspray (både med og uden nano). I Tyskland blev over 110 mennesker syge efter at have brugt en imprægneringsspray (Magic-Nano), som efterfølgende blev trukket tilbage fra markedet.

I Danmark blev en imprægneringsspray af mærket Nanocover i 2010 trukket tilbage fra markedet, efter en undersøgelse havde vist alvorlige lungeskader i mus ved indånding af partikler fra produktet. Der er ved efterfølgende undersøgelser ikke fundet indikationer på, at nogen af de to produkter indeholder egentlige nanopartikler.

I sådanne tilfælde anbefaler Miljøstyrelsen, at man anvender de samme forholdsregler som for almindelige imprægneringsprodukter på spray. 

Disse kan findes her

Nej. Indberetningspligten omfatter udelukkende nanoprodukter som er beregnet til salg til privat brug og ikke anvendelse af nanoprodukter anvendt i forbindelse med professionelle serviceydelser hos private.

Bekendtgørelsens § 1 specificerer: "Bekendtgørelsen har til formål at oprette et register over blandinger og varer, der indeholder nanomaterialer (nanoproduktregisteret) og som er beregnet til salg til privat brug, samt pålægge producenter og importører af disse blandinger og varer en pligt til at indberette oplysninger om blandingerne og varerne og de nanomaterialer, de indeholder, til nanoproduktregisteret."

Hvis nanoprodukter både anvendes professionelt og sælges til private, ER produktet omfattet bekendtgørelsen. Eksempel: Et nanomateriale-holdigt rengøringsmiddel som både anvendes professionelt og sælges til private skal indberettes. Indberetningspligten omfatter den mængde som er beregnet til salg til private.

 

 

Vejledningen til nanoproduktregisteret har en liste over mulige ”nano-produkter” som bilag.

Endvidere er der nedenfor listet en række produkter, som med nogen sandsynlighed skal indberettes.

Produkterne er udvalgt, fordi de kan være indberetningspligtige, hvis de: 1) sælges til private, 2) indeholder nanomaterialer, og 3) at disse nanomaterialer frigives under normal eller med rimelighed forventet brug. Kun hvis alle tre kriterier er opfyldt, er der indberetningspligt.

Eksemplerne er eksperters bedste skøn og tager afsæt i viden opnået i en række nano-projekter, finansieret af Miljøstyrelsens over de seneste år.

Det er dog stadig producentens eller importørens ansvar at vurdere, om disse kriterier for indberetning er opfyldt.

Det skal ligeledes understreges at listen er en eksempel-liste og således ikke er en udtømmende liste over indberetningspligtige produkter.

 

Version Dato

1 6. maj 2015

 

Sport & fritid

Imprægneringsprodukter til overfladebehandling (f.eks. af tekstiler) for at gøre dem smudsafvisende eller for at gøre dem anti-mikrobielle (bakteriedræbende)

Imprægnerede produkter; f.eks. smudsafvisende telte eller tøj

Sokker (anti-lugt, anti-sved (antimikrobielle), f.eks. med nanosølv)

Sportstøj (anti-lugt, anti-sved (antimikrobielle), f.eks. med nanosølv)

Håndklæder (anti-lugt, anti-sved (antimikrobielle), f.eks. med nanosølv)

Skosåler/indlæg (anti-lugt, anti-sved (antimikrobielle), f.eks. med nanosølv)

 

Bil og båd

Vandafvisende og anti-smuds overfladebehandlingsmidler til biler og motorcykler, herunder ti vinduer, spejle og fælge

Imprægneringsprodukter til tekstiler, herunder læder og kunststof i biler, både mv.

Diverse smøremidler/polermidler (f.eks. med grafit/carbon black)

Bilplejevoks

Anti-reflekterende rengøringsmidler til cockpits, bil-interiør osv.

Brændstofadditiver

 

Tekstiler

Tøj & sko Beklædning (smuds og vandafvisende, strygefrie)

Sokker (anti-lugt, anti-sved (antimikrobielle), f.eks. med nanosølv)

Sportstøj (anti-lugt, anti-sved (antimikrobielle), f.eks. med nanosølv)

Skosåler/indlæg (anti-lugt, anti-sved (antimikrobielle), f.eks. med nanosølv)

Skopleje/imprægnering (f.eks. med nanosølv)

Bolig Madrasser (med bakteriedræbende egenskaber, f.eks. imprægneret med nanosølv)

Puder (med bakteriedræbende egenskaber, f.eks. imprægneret med nanosølv)

Håndklæder (med bakteriedræbende egenskaber, f.eks. med nanosølv)

 

Legetøj

Tusch, farveblyanter, farver indeholdende nano-pigmenter (som kan frigives)

Modellervoks, "Slime" legetøj mv. til børn, der kan indeholde nano-pigmenter (som frigives)

Tøjdyr med bakteriedræbende egenskaber (f.eks. imprægneret med nanosølv)

Produkter af gennemfarvet plast (forudsat at der frigives nanopartikler)

 

Elektronik og udstyr

Printerpatroner i printere og eller som løssalg (ink jet eller laserprinter).

Hvidevarer, som ikke er til fødevarebrug (f.eks. tørretumblere vaskemaskiner coated med nanosølv for bakteriedræbende effekter)

Tastaturer, computermus mv. med bakteriedræbende egenskaber (f.eks. behandlet med nanosølv)

Mobiltelefoncovere med bakteriedræbende egenskaber (f.eks. behandlet med nanosølv)

Glattejern/hårtørrer med bakteriedræbende egenskaber (f.eks. behandlet med nanosølv)

Produkter af gennemfarvet plast (forudsat at der frigives nanopartikler)

Underkategori eller butikstype Eksempler på produkttyper som kan er som potentielt frigives under brug og som ikke umiddelbart er undtaget fraindberetning til

Farvehandel

Pigmenteret sæbe til pigmentering af gulv (hvor det forventes at frie pigmenter i nanostørrelse afgives under normal brug)

Maling (f.eks. med fyldstoffer i nanostørrelse og/eller pigmenter, som ikke udelukkende er tilsat for at farve blandingen)

Antimikrobiel maling/facadebehandling, f.eks. med nanosølv og/eller nano-titaniumdioxid

Træbeskyttelse f.eks. med forbedrede indtrængnings- og vandafvisende egenskaber.

Pigmenter mv. som forbrugeren tilsætter for at farve byggematerialer, herunder mørtel

Træimprægnering med antimikrobielle egenskaber f.eks. med nanosølv eller nano kobber

 

Isenkræmmere

Imprægnering Imprægneringsprodukter til overfladebehandling (f.eks. byggematerialer, tekstiler, metal og plast)

Rengøring Overfladebehandling af fliser i badeværelse mv. (f.eks. med nanosølv eller silica)

Vinduesrens (f.eks. med nano TiO2)

Aircleaners/Lugtfjernere/Desinfektionsmidler (f.eks. med nanosølv eller nano-titaniumdioxid)

Rengøringsartikler til glas/sanitet

Pigmenteret sæbe til pigmentering af gulv (hvor det forventes at frie pigmenter i nanostørrelse afgives under normall brug)

Desinfektionsprodukter/rengøringsartikler (f.eks. klude, svampe til rengøring, med bakteriedræbende effekter (f.eks.. med nanosølv)

Elektronik og udstyr Glattejern/hårtørrer med bakteriedræbende egenskaber (f.eks.. behandlet med nanosølv)

Diverse Produkter af gennemfarvet plast (forudsat at der frigives nanopartikler)

Bolig - tekstiler Madrasser (med bakteriedræbende egenskaber, f.eks. imprægneret med nanosølv)

Puder (med bakteriedræbende egenskaber, f.eks. imprægneret med nanosølv)

Håndklæder (med bakteriedræbende egenskaber, f.eks. med nanosølv)

 

Trælasthandel/byggemarked

Bil og bådpleje Vandafvisende og anti-smuds overfladebehandlingsmidler til biler og motorcykler, herunder ti vinduer, spejle og fælge

Imprægnering til tekstiler, herunder læder og kunststof i biler, både mv.

Diverse smøremidler/polermidler (f.eks. med grafit/carbon black)

Bilplejevoks

Anti-reflekterende rengøringsmidler til cockpits, bil-interiør osv.

Rengøring Overfladebehandling af fliser i badeværelse mv. (med nanosølv eller silica)

Aircleaners/Lugtfjernere/Desinfektionsmidler (f.eks. med nanosølv eller nano-TiO2)

Rengøringsartikler til glas/sanitet

Pigmenteret sæbe til pigmentering af gulv (hvor det forventes at frie pigmenter i nanostørrelse afgives under normal eller med rimelighed forventet brug)

Desinfektionsprodukter/rengøringsartikler (f.eks. klude, svampe til rengøring)

Maling/coating/imprægnering Maling (f.eks. med fyldstoffer i nanostørrelse og/eller pigmenter, som ikke udelukkende er tilsat for at farve blandingen)

Antimikrobiel maling/facadebehandling, f.eks. med nanosølv og/eller titaniumdioxid

Træbeskyttelse f.eks. med forbedrede indtrængnings- og vandafvisende egenskaber.

Pigmenter mv. som forbrugeren tilsætter for at farve byggematerialer, herunder mørtel

Træimprægnering med antimikrobielle egenskaber f.eks. med nanosølv eller nano kobber

Imprægneringsprodukter til overfladebehandling (f.eks. byggematerialer, tekstiler, metal og plast)

Diverse Telte (smudsafvisende)

Andre produkter anprist som bakteriedræbende, antibakterielle eller lignende

m potentielt frigives under brug og som ikke umiddelbart er undtaget fra

Dagligvarebutikker med non-food afdelinger + non-food detailkæder, herunder "billig-butikker"

Tekstiler Sokker (anti-lugt, anti-sved (antimikrobielle), f.eks. med nanosølv)

Sportstøj (anti-lugt, anti-sved (antimikrobielle), f.eks. med nanosølv)

Håndklæder (anti-lugt, anti-sved (antimikrobielle), f.eks. med nanosølv)

Skosåler/indlæg (anti-lugt, anti-sved (antimikrobielle), f.eks. med nanosølv)

Beklædning (smuds og vandafvisende, strygefrie)

Madrasser (med bakteriedræbende egenskaber, f.eks. imprægneret med nanosølv)

Puder (med bakteriedræbende egenskaber, f.eks. imprægneret med nanosølv)

Håndklæder (med bakteriedræbende egenskaber, f.eks. med nanosølv)

Legetøj Tusch, farveblyanter, farver indeholdende nano-pigmenter (som kan frigives)

Modellervoks, "Slime" legetøj mv. til børn, der kan indeholde nano-pigmenter (som frigives)

Tøjdyr med bakteriedræbende egenskaber (f.eks. imprægneret med nanosølv)

Elektronik og udstyr Printerpatroner i printere og eller som løssalg (ink jet eller laserprinter).

Tastaturer, computermus mv. med bakteriedræbende egenskaber (f.eks. behandlet med nanosølv)

Mobiltelefoncovere med bakteriedræbende egenskaber (f.eks. behandlet med nanosølv)

Glattejern/hårtørrer med bakteriedræbende egenskaber (f.eks. behandlet med nanosølv)

Rengøring Vaskemiddel med nanomaterialer (f.eks. nanosølv)

Overfladebehandling af fliser i badeværelse mv. (med nanosølv eller silica)

Vinduesrens (f.eks. med nano-TiO2)

Aircleaners/Lugtfjernere/Desinfektionsmidler (f.eks. med nanosølv eller nano-TiO2)

Rengøringsartikler til glas/sanitet

Pigmenteret sæbe til pigmentering af gulv (hvor det forventes at frie pigmenter i nanostørrelse afgives under normal brug)

Desinfektionsprodukter/rengøringsartikler (f.eks. klude, svampe til rengøring, med bakteriedræbende effekter (f.eks. med nanosølv)

Diverse Skopleje/imprægnering (f.eks. med nanosølv for en bakteriedræbende effekt, eller andre materialer, for en smudsafvisende effekt)

Imprægneringsprodukter til overfladebehandling (f.eks. tekstiler)

Imprægnerede produkter; f.eks. smudsafvisende telte eller tøj

Tandbørster med bakteriedræbende effekt (f.eks. med nanosølv)

Artikler med coating for bakteriedræbende effekt (f.eks. dørhåndtag, toiletbræt mv.)

Stearinlys (hvis pigmenter i nanostørrelse afgives ved afbrænding)

Produkter af gennemfarvet plast (forudsat at der frigives nanopartikler)

Andre produkter anprist som bakteriedræbende, antibakterielle eller lignende

 

Hobby/boghandel

Tusch, farveblyanter, farver, kuglepenne, fyldepenne, indeholdende nano-pigmenter (som kan frigives)

Modellervoks, der kan indeholde nano-pigmenter (som frigives)

Printerpatroner i printere og eller som løssalg (ink jet eller laserprinter).

Blæk/farve til tryk af tekstiler og tekstilfarve brugt derhjemme

Blæk/farve til fyldepenne

Produkter og emballage af gennemfarvet pap/papir (forudsat at der frigives nanopartikler)

Produkter anprist som bakteriedræbende, antibakterielle eller lignende, f.eks. legetøj, tekstiler (f.eks. med nanosølv)

Indberetningspligtigt hvis tilsat med intention om også at levere andre egenskaber

Hvis pigmentet er tilsat med den intention at levere andre egenskaber end farvning (f.eks. UV-beskyttelse af malede overflader), er produktet ikke undtaget og derfor indberetningspligtigt. Det betyder for eksempel, at en maling hvor pigmentet er tilsat for at opnå selvrensende eller UV-beskyttende egenskaber, er indberetningspligtigt.

Undtaget hvis alene tilsat for at farve

Hvis et pigment, der falder ind under nanodefinitionen, alene er tilsat blandingen (f.eks. malingen) for at farve malingen, er malingen undtaget fra indberetning. Dette gælder også for pigmenter, som leverer andre egenskaber, men altså alene er tilsat for at farve malingen.

Uddybning

Produkter, som sælges til private og som indeholder nanomaterialer, som kan frigives under normal eller med rimelighed forventet brug, skal som udgangspunkt indberettes. Jf. Miljøstyrelsens vejledning om nanoproduktregisteret side 23, skal flydende produkter med nanomaterialer - herunder malinger, træbeskyttelse, lim og udfyldningsmidler med nanomaterialer – indberettes, da indeholdte nanomaterialer forekommer frit i den flydende matrice, og derfor kan frigives ved brug.

"Maling, træbeskyttelse, lim og udfyldningsmidler, der indeholder pigment i nanostørrelse, hvor pigmentet er tilsat alene med henblik på at farve blandingen", er dog jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 13 undtaget fra indberetningspligten.