Ansvarlig person: Anprisninger og markedsføring

Anprisninger af kosmetiske produkter har til formål at oplyse om produktets egenskaber og funktioner, således at slutbrugeren kan træffe et informeret valg.

Kosmetiske produkter,må ikke markedsføres på en måde, der tillægger produkterne egenskaber eller funktioner, som de ikke har. Dette følger af artikel 20, stk. 1 i kosmetikforordningen (nr. 1223/2009).

Markedsføring omfatter både mærkning på produktets beholder og emballage samt alle former for markedsføringsmateriale. Reglerne gælder for tekster, billeder, figurer, betegnelser, mærker og symboler.

Vildledende markedsføring er forbudt, og anprisninger må derfor ikke kunne vildlede forbrugeren til at tro, at et givent produkt har egenskaber eller funktioner, som det ikke besidder. Det er som udgangspunkt den ansvarlige person, der er ansvarlig for, at de anvendte anprisninger ikke er vildledende, og at der er dokumentation for anprisningerne.

Som distributør skal man være opmærksom på, at hvis man ændrer i anprisningerne af et konkret produkt, så bliver man ansvarlig person for produktet.

Fælles kriterier for anprisning

EU-Kommissionen har vedtaget nogle regler om fælles kriterier for anprisninger af kosmetiske produkter. Der er tale om overordnede kriterier med principper for, hvordan man som virksomhed undgår at vildlede forbrugerne i sin markedsføring. Der er fastsat seks fælles kriterier, som findes i bilag I i anprisningsforordningen (nr. 655/2013). De fælles kriterier er:

  1. Overholdelse af lovbestemte krav
  2. Rigtighed
  3. Dokumentation
  4. Ærlighed
  5. Rimelighed
  6. Beslutningstagning på et velinformeret grundlag.

Det er den ansvarlige person, der skal sikre, at ordlyden i produktets anprisninger er i overensstemmelse med de fælles kriterier.

Af de fælles kriterier følger således bl.a., at de anvendte anprisninger skal være objektive, at de skal være understøttet af dokumentation, der tager højde for bedste praksis, at produktets egenskaber ikke må fremhæves i videre omfang, end der er belæg for i den underbyggende dokumentation, og at anprisningerne skal være klare og forståelige for målgruppen. 

Vejledning 

De fælles kriterier er samlet i en vejledning, der i daglig tale kaldes ”det tekniske dokument”, og som løbende opdateres. Den nyeste version af vejledningen er kun offentliggjort på engelsk: Kommissionens vejledning til fælles kriterier, 3.juli 2017.

Vejledningens annex I indeholder eksempler på, hvordan de fælles kriterier skal forstås i forhold til konkrete anprisninger. Annex II beskriver rammerne for dokumentation af anprisninger, dvs. hvorledes de anpriste egenskaber af et produkt skal være videnskabeligt påvist og dokumenteret, inden at de retmæssigt kan anvendes i markedsføringen. Af annex III og IV i vejledningen fremgår det henholdsvis, hvornår man må anprise fravær af ingredienser i kosmetiske produkter (”fri for”-anprisninger), samt hvornår man må anvende anprisningen ”hypoallergen”.

Miljøstyrelsens faktaark om vildledende markedsføring

Miljøstyrelsens faktaark om vildledende markedsføring kan anvendes vejledende som supplement til det tekniske dokument. Her kan du finde Miljøstyrelsens faktaark om vildledende markedsføring af kosmetik.

Heri beskrives anprisninger som ”fri for”,”indeholder ikke allergifremkaldende stoffer”, ”indeholder ikke hormonforstyrrende stoffer”, ”anprisninger om CMR-stoffer”, ”anprisning om fravær af kemikalier/kemi”,”parfumefrit/uparfumeret”, ”hypoallergen”, ”ufarligt eller ikke sundhedsskadeligt”, ”ikke testet på dyr”, ”mild, skånsom, mm.”, ”økologisk” og ”Naturligt”, ”naturligt forekommende” eller ”naturlig oprindelse” mm.

Læs mere: Miljøstyrelsens undersøgelse om forbrugernes forståelse af anprisninger på kosmetik

 

Miljøanprisninger af kosmetiske produkter

Miljøanprisninger af kosmetiske produkter er ikke reguleret af kosmetikforordningen og anprisningsforordningen, men er i stedet omfattet af regelsæt, der hører under Forbrugerombudsmandens ressortområde. Det er derfor kun sundhedsanprisninger af kosmetiske produkter, der skal overholde kosmetikforordningen og anprisningsforordningen.

Det er vigtigt at bemærke, at vurderingen, af hvorvidt en anprisning på et kosmetisk produkt er en sundhedsanprisning eller en miljøanprisning, skal baseres på, hvordan en almindeligt oplyst, rimeligt opmærksom og velunderrettet gennemsnitsslutbruger opfatter det kosmetiske produkt. Hvis det vurderes, at en anprisning på et konkret produkt vil blive opfattet af en gennemsnitsslutbruger som værende hovedsagligt relateret til et miljømæssigt hensyn, så vil anprisningen lovgivningsmæssigt kunne betragtes som en miljøanprisning.

fortolkning af forbuddet mod ”fri for”-anprisninger

Miljøministeriet anser det som udgangspunkt som forbudt, at kosmetiske produkter, som anpriser, at produktet ikke indeholder en lovlig ingrediens, bringes i omsætning fra den 1. juli 2019. Det kan eksempelvis være anprisningen ”fri for parabener”.

Kosmetikforordningen og anprisningsforordningen danner rammen for anprisninger af kosmetiske produkter. Derudover findes en ikke juridisk bindende vejledning på engelsk (Kommissionens vejledning til fælles kriterier, 3. juli 2017) for myndigheder og industri vedrørende fortolkningen og brugen af reglerne om anprisninger på kosmetiske produkter. Forordningerne og vejledningen er beskrevet i afsnittet om kriterier ovenfor.

Anprisningsforordningen fastsætter fælles kriterier for, hvordan kosmetiske produkter må anprises, bl.a. at en anprisning ikke må nedgøre lovlige bestanddele. Det har i en årrække været usikkert, om anprisninger som f.eks. ”fri for parabener” var ulovlige. Vejledningen blev derfor opdateret i 2017 med en præcisering af, at bl.a. anprisningen ”fri for parabener” er forbudt at anvende. I den forbindelse var der enighed blandt EU’s medlemslande og industrien om at sætte håndhævelsen af de nye elementer i vejledningen i bero i 2 år frem til 1. juli 2019, da industrien skulle have mulighed for at tilpasse deres produktion.

Den 1. juli 2019 ophørte den 2-årige overgangsperiode, der blev aftalt blandt medlemslandene i EU i forhold til håndhævelsen af de nye elementer i vejledningens bilag III og IV.

Overgangsperioden gav anledning til uenighed om, hvorvidt forbuddet gjaldt alle produkter på markedet fra 1. juli 2019, herunder også produkter, der allerede stod på hylderne, eller om det kun gjaldt produkter, der blev bragt i omsætning fra den 1. juli 2019.  

Håndhævelsen af de pågældende anprisninger blev sat i bero frem mod en afklaring af Miljøministeriets fortolkning af reglerne.

Som opfølgning på dialogen med EU-Kommissionen foretog Miljøministeriet en fornyet juridisk vurdering og har nu den forståelse, at produkterne lovligt kan sælges ud, såfremt de er bragt ind på markedet før den 1. juli 2019.

Kemikalieinspektionen håndhæver de pågældende regler efter denne praksis, således at alle produkter bragt i omsætning fra den 1. juli 2019 ikke må anprises med f.eks. ”fri for parabener”. De kosmetiske produkter som er bragt i omsætning før den 1. juli 2019, må bære anprisninger såsom ”fri for parabener”, indtil de er solgt ud.  

Anprisningen ”fri for” + navnet på ingrediens eller gruppe af ingredienser, der er lovlig at anvende:

I markedsføringen af kosmetiske produkter er det som udgangspunkt ikke tilladt at skrive ”fri for” + navnet på en ingrediens eller gruppe af ingredienser, der anvendes lovligt. Det skyldes, at man ifølge lovgivningen ikke må nedgøre ingredienser, der er lovlige og sikre at anvende.

Tankerne bag forbuddet er, at industrien ellers kan være med til at skabe en ubegrundet frygt mod lovlige ingredienser, som virksomheder derfor vil afholde sig fra at bruge, selv om ingrediensen ikke udgør en risiko for forbrugerne.

Dette er regler, som industrien selv har været med til at præcisere. De støttes ligeledes af Forbrugerrådet Tænk.

Man kan som forbruger altid orientere sig i ingredienslisten, hvis man vil undgå en hvis man vil undgå en særlig ingrediens.

Definitioner

Begreberne ”bringe i omsætning” og ”gøre tilgængelig på markedet” er defineret i kosmetikforordningens artikel 2, litra g) og h):

 ”»gøre tilgængelig på markedet«: enhver levering af et kosmetisk produkt med henblik på distribution, forbrug eller anvendelse på Fællesskabets marked som led i erhvervsvirksomhed mod eller uden vederlag”

 ”»bringe i omsætning«: første tilgængeliggørelse af et kosmetisk produkt på Fællesskabets marked

Begrebet ”bringe i omsætning” er som udgangspunkt forbeholdt fabrikanter og importører. Det er et produkts første tilgængeliggørelse på markedet af enten fabrikanten eller importøren.

Siden er opdateret 28. februar 2022.