Ansvarlig person og distributør: Anprisninger og markedsføring

Kosmetiske produkter må ikke markedsføres på en måde, der tillægger produkterne egenskaber eller funktioner, som de ikke har.

Kosmetiske produkter, der gøres tilgængelige på markedet eller i forbindelse med reklame, må ikke markedsføres på en måde, der tillægger produkterne egenskaber eller funktioner, som de ikke har. Dette følger af kosmetikforordningens artikel 20, stk. 1 (forordning nr. 1223/2009 med senere ændringer).

Markedsføring omfatter både mærkning på produkternes emballage og alle former for markedsføringsmateriale. Reglerne gælder for tekst, billeder, figurer, betegnelser, mærker eller symboler, som kan vildlede forbrugeren til at tro, at produkterne har egenskaber, de ikke besidder.

Det er som udgangspunkt den ansvarlige person, der er ansvarlig for, at de anvendte anprisninger ikke er vildledende, og at der er dokumentation for anprisningerne.

Distributører skal være opmærksomme på, at hvis de ændrer i anprisningerne eller markedsføringen af et produkt, bliver de selv ansvarlige personer for det konkrete produkt.

For at vejlede virksomheder i at undgå vildledende markedsføring, for at få fælles principper for vurdering af sager om vildledende markedsføring og for at sikre et højt niveau af beskyttelse af slutbrugerne mod vildledende anprisninger, har Kommissionen vedtaget nogle fælles kriterier for underbygning af anprisninger i forbindelse med kosmetiske produkter.

Kriterier 

Det første sæt kriterier fandt anvendelse fra 11. juli 2013. Der er tale om overordnede, fælles kriterier med principper for, hvordan man som virksomhed undgår at vildlede forbrugerne i sin markedsføring. Der er fastsat 6 kriterier, som findes i bilag 1 i forordning nr. 655/2013 om fælles kriterier for anprisninger (anprisningsforordningen) og omfatter: overholdelse af lovbestemte krav, rigtighed, dokumentation, ærlighed, rimelighed og beslutningstagning på velinformeret grundlag. Det er den ansvarlige person, der skal sikre, at ordlyden i produktets anprisning er i overensstemmelse med de fælles kriterier.

Af disse fælles kriterier følger således bl.a., at de anvendte anprisninger skal være rigtige, at de skal være understøttet af dokumentation efter bedste praksis, at produktets egenskaber ikke må fremhæves i videre omfang, end der er belæg for i den underbyggende dokumentation, og at anprisningen skal være klare og forståelige for den pågældende målgruppe.

Vejledning 

Kriterierne er samlet i en vejledning (også kaldet det tekniske dokument), der løbende opdateres, og indeholder konkrete og illustrative eksempler på, hvordan de fælles kriterier skal forstås i forhold til konkrete anprisninger.

Den nyeste version af vejledningen er kun offentliggjort på engelsk:
Kommissionens vejledning til fælles kriterier, 3.juli 2017.

Vejledningens annex II ("Best practice") beskriver principperne for dokumentation af anprisninger, dvs. hvorledes de anpriste virkninger af et produkt skal være undersøgt og dokumenteret, inden at de retmæssigt kan anvendes i markedsføringen. Vejledningens annex III beskriver, hvordan man må anprise fravær af ingredienser i kosmetiske produkter og annex IV beskriver, hvornår man må anvende anprisningen ”hypoallergen”.

De nye elementer i vejledningens annex III og IV finder anvendelse fra 1. juli 2019, hvilket bl.a. omhandler elementerne om ”fri for parabener” og ”hypoallergen”.

Ny fortolkning af forbuddet mod ”fri for”-anprisninger

Miljø- og Fødevareministeriet anser det som udgangspunkt som forbudt, at kosmetiske produkter som anpriser, at produktet ikke indeholder en lovlig ingrediens bringes i omsætning fra den 1. juli 2019. Det kan eksempelvis være anprisningen ”fri for parabener”.

 Kosmetikforordningen og anprisningsforordningen danner rammen for anprisninger på kosmetiske produkter. Derudover findes en ikke juridisk bindende vejledning på engelsk (Kommissionens vejledning til fælles kriterier, 3. juli 2017) for myndigheder og industri vedrørende fortolkningen og brugen af reglerne om anprisninger på kosmetiske produkter. Forordningerne og vejledningen er beskrevet i afsnittet om kriterier ovenfor. Anprisningsforordningen fastsætter fælles kriterier for, hvordan kosmetiske produkter må anprises, bl.a. at en anprisning ikke må nedgøre lovlige bestanddele. Det har i en årrække været usikkert, om anprisninger som f.eks. ”fri for parabener” var ulovlige. Vejledningen blev derfor opdateret i 2017 med en præcisering af, at bl.a. anprisningen ”fri for parabener” er forbudt at anvende. I den forbindelse var der enighed blandt EU’s medlemslande og industrien om at sætte håndhævelsen af de nye elementer i vejledningen i bero i 2 år frem til 1. juli 2019, da industrien skulle have mulighed for at indrette deres produktion.

Den 1. juli 2019 ophørte den 2-årige overgangsperiode, der blev aftalt blandt medlemslandene i EU i forhold til håndhævelsen af de nye elementer i vejledningens bilag III og IV.

Overgangsperioden gav anledning til uenighed om, hvorvidt forbuddet gælder alle produkter på markedet fra 1. juli 2019, herunder også produkter, der allerede står på hylderne, eller om det kun gælder produkter, der bringes i omsætning fra den 1. juli 2019.  

Håndhævelsen af de pågældende anprisninger har været sat i bero frem mod en afklaring af Miljø- og Fødevareministeriets fortolkning af reglerne.

Som opfølgning på dialogen med EU-Kommissionen har Miljø- og Fødevareministeriets foretaget en fornyet juridisk vurdering og har nu den forståelse, at produkterne lovligt kan sælges ud, såfremt de er bragt ind på markedet før den 1. juli 2019.

Kemikalieinspektionen vil derfor fremover håndhæve de pågældende regler efter ny praksis, således at alle produkter bragt i omsætning fra den 1. juli 2019 ikke må anprises med f.eks. ”fri for parabener”. De kosmetiske produkter som er bragt i omsætning før den 1. juli 2019, må bære anprisninger såsom ”fri for parabener”, indtil de er solgt ud.  

Anprisningen ”fri for + navnet på ingrediens eller gruppe af ingredienser, der anvendes lovligt:

  • Det er som udgangspunkt ikke tilladt at skrive ”fri for + navnet på ingrediens eller gruppe af ingredienser, der anvendes lovligt” på et kosmetisk produkt, da man ifølge lovgivningen ikke må nedgøre ingredienser, der er lovlige og sikre at anvende.
  • Tankerne bag forbuddet er, at industrien ellers kan være med til at skabe en ubegrundet frygt mod lovlige ingredienser, som man så som virksomhed ikke ønsker at bruge, selvom ingrediensen ikke udgør en risiko for forbrugerne.
  • Dette er regler, som industrien selv har været med til at præcisere. De støttes ligeledes af Forbrugerrådet.
  • Man kan som forbruger altid orientere sig i indholdsdeklarationen, hvis man vil undgå en særlig ingrediens.

 

Definitioner

Begreberne ”bringe i omsætning” og ”gøre tilgængelig på markedet” er defineret i kosmetikforordningens artikel 2, litra g og h:

 ”»gøre tilgængelig på markedet«: enhver levering af et kosmetisk produkt med henblik på distribution, forbrug eller anvendelse på Fællesskabets marked som led i erhvervsvirksomhed mod eller uden vederlag”

 ”»bringe i omsætning«: første tilgængeliggørelse af et kosmetisk produkt på Fællesskabets marked

 Bringe i omsætning er forbeholdt fabrikanter og importører. Det er et produkts første tilgængeliggørelse på markedet af enten fabrikanten eller importøren.

Miljøstyrelsens faktaark

Miljøstyrelsens faktaark om vildledende markedsføring kan anvendes vejledende som supplement til kommissionens vejledning til de fælles kriterier. 
Her kan du finde Miljøstyrelsens faktaark om vildledende markedsføring af kosmetik.

Heri beskrives anprisninger som ”fri for”,”indeholder ikke allergifremkaldende stoffer”, ”indeholder ikke hormonforstyrrende stoffer”, ”anprisninger om CMR-stoffer””anprisning om fravær af kemikalier/kemi”,”parfumefrit/uparfumeret”, ”hypoallergen”, ”ufarligt eller ikke sundhedsskadeligt”, ”ikke testet på dyr”, ”mild, skånsom, mm.”, ”økologisk” og ”Naturligt”, ”naturligt forekommende” eller ”naturlig oprindelse” mm.

Læs mere:  Miljøstyrelsens undersøgelse om forbrugernes forståelse af anprisninger på kosmetik