Miljøstyrelsen modtager hvert år over 800 indberetninger fra forbrugere, interesseorganisationer, virksomheder og andre myndigheder om mulige overtrædelser af kemikaliereglerne.
Du skal som kommune indberette overtrædelser om besiddelse/anvendelse af kemiske rottemidler her
Hvordan vi behandler og hvor lang tid, det tager at behandle en indberetning afhænger af den konkrete sag. Vi kan blandt andet bede om yderligere oplysninger om produkter, vi kan også foretage tilsyn på virksomheder og bede om at få udleveret prøver af produkterne til brug for analyser af produkternes indhold.
Hvis vi når frem til, at der er en overtrædelse af kemikalielovgivningen, vil vi efter omstændighederne kunne stoppe fortsat forhandling og om nødvendigt kalde produktet tilbage fra forbrugerne.
Alle oplysninger og dokumenter i en sag bliver registreret/journaliseret, og du skal være opmærksom på, at offentligheden har adgang til oplysningerne og dokumenterne efter reglerne om aktindsigt i Forvaltningsloven, Offentlighedsloven og lov om aktindsigt i miljøoplysninger. Det betyder, at alle kan bede om og få lov til at se dokumenterne m.v., medmindre de er omfattet af de få undtagelser i lovene, som bl.a. muliggør beskyttelse af private forhold og meget konkurrencefølsomme oplysninger.
Det betyder også, at oplysninger om dig er registreret i Miljøstyrelsens it-systemer.
Se mere om hvad der er dine rettigheder efter databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven under Behandling af dine personoplysninger i Kemikalieinspektionen.
Når du har udfyldt og sendt et elektroniske skema, modtager du en bekræftelse på, at vi har modtaget din indberetning (medmindre du har indberettet anonymt). Sagsbehandlingstiden afhænger af den sag, der er indberettet.