Hvad er de centrale ændringer i godkendelsesbekendtgørelsen

 

 

Energistyrelsen (ENS) har som led i implementering af artikel 16 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/2001/EU af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (VE-direktivet), udarbejdet en rammebekendtgørelse, der implementerer samlede tidsfrister for sagsbehandlingen af VE-tilladelser på Energistyrelsens område. Bekendtgørelsen endvidere medvirke til, at der indføres samlede tidsfrister for myndighedernes sagsbehandling ved en række tilladelser - for så vidt angår elproducerende VE-anlæg - på andre myndigheders område, ved at de relevante myndigheder udsteder deres egne bekendtgørelser, der henviser til reglerne vedrørende tidsfristerne i Energistyrelsens bekendtgørelse, som er udarbejdet efter forhandling med de relevante ministerier.

Der er derfor i godkendelsesbekendtgørelsen tilføjet en bestemmelse om, at ansøgninger om godkendelse efter § 33 i lov om miljøbeskyttelse, for anlæg med henblik på produktion af elektricitet fra vedvarende energikilder er underlagt reglerne i kapitel 3 i bekendtgørelse om tidsfrister og kontaktpunkt for VE-tilladelser.

 

Væsentlige ændringer i godkendelsesbekendtgørelsen der træder i kraft 1. januar 2021.

  • Ændring af myndighedskompetence for havbrug

Konkret betyder det, at listepunkt I 203 er ophævet og listepunkt I 205 er ændret, hvorefter Miljøstyrelsen er godkendelses- og tilsynsmyndighed efter miljøbeskyttelsesloven for alle havbrug,

uanset afstanden til kysten, jf. godkendelsesbekendtgørelsens § 5.

I øvrigt er § 69, stk. 2, ophævet, da Miljøstyrelsen ikke har kendskab til, at der

findes anlæg, der fortsat er omfattet af bestemmelsen.

  • Ophævelse af § 5, stk. 3 om tvivlsspørgsmål om myndighedskompetence

I forbindelse med en lovteknisk gennemgang af godkendelsesbekendtgørelsen er Miljøstyrelsens blevet opmærksom på, at der hverken i miljøbeskyttelsesloven eller i lov der regulerer Miljø- og Fødevareklagenævnet er hjemmel til denne bestemmelse.

Væsentlige ændringer i godkendelsesbekendtgørelsen der træder i kraft 1. januar 2020

  • §§ 40 og 41 om revurdering af bilag 1-virksomheder præciseres med henblik på at tydeliggøre revurderingens omfang ift. andre aktiviteter, som omfattes af revurderingen. Det præciseres, at revurderingen alene omfatter de aktiviteter, som teknisk og forureningsmæssigt er direkte forbundet med en bilag 1-virksomhed.
  • Listepunkterne 6.6 og I 206 om husdyrbrug ophæves, da der ikke kan være lovligt eksisterende bilag 1 husdyrbrug, der fortsat reguleres efter reglerne i godkendelsesbekendtgørelsen. Husdyrbrugene reguleres nu af husdyrbrugloven.

Væsentlige ændringer i godkendelsesbekendtgørelsen der træder i kraft 1. januar 2019

  • I § 3 er der indsat nyt stk. 7, om at anlæg til forbrænding af husdyrgødning ikke længere vil være omfattet af listepunktet K215 (Bilag 2). Gennemførelsesforordningens[1] miljøkrav til anlæg, der brænder husdyrgødning, er direkte bindende og skal derfor ikke indarbejdes i afgørelse efter miljøbeskyttelsesloven. Miljøstyrelsen vil lægge vejledning herom på hjemmesiden.
  • I § 30, stk. 1, og i bilag 4 og 6 er der indarbejdet ændringsforslag omkring BAT-redegørelser for visse bilag 2-virksomheder. Ændringerne er baseret på en rapport om erfaringerne vedr. BAT-redegørelser, som Rambøll har lavet for Miljøstyrelsen. Rapporten er offentliggjort på mst.dk. Ændringerne skal gøre det processuelt nemmere for bilag 2 virksomheder at oplyse om BAT i forbindelse med ansøgning om miljøgodkendelse. Ændringerne vil berøre de virksomheder, der ikke er omfattet af standardvilkår i dag og det vurderes at det vil være en hjælp for virksomhederne og for myndighederne at reglerne herom står mere præcist.
  • I § 51, stk. 1, er indsat nyt litra d), som indeholder oplysningskrav ifm. myndighedernes registrering og indberetning af godkendelser og revurderinger i systemet DMA. Ændringen er en gennemførelse af EU-Kommissionens beslutning om rapporteringsforpligtigelser efter IE-direktivet. Ét krav til rapportering er nyt og myndighederne skal fremover registrere og indberette, om der er fastsat en eller flere emissionsgrænseværdier i virksomhedens godkendelse, der er strengere end dem, der følger af BAT-konklusioner [2].
  • For virksomheder omfattet af bekendtgørelse om virksomheder, der forarbejder emner af jern, stål eller andre metaller (maskinværkstedsbekendtgørelsen) er der i § 67, stk. 4, gennemført en sproglig præcisering, så det fremgår tydeligere, at en virksomheds godkendelse først bortfalder, når det efter maskinværkstedsbekendtgørelsen anmeldte, kan gennemføres. En eksisterende godkendelse efter § 33 i miljøbeskyttelsesloven er gyldig indtil virksomheden også formelt er overgået til regulering i henhold til reglerne i maskinværkstedsbekendtgørelsen.
  • I øvrigt er en række overgangsbestemmelser udgået, da de ikke længere har relevans, ligesom der generelt er foretaget lovtekniske ændringer, og sproglige præciseringer.

[1] Kommissionens forordning (EU) nr. 142/2011 af 25. februar 2011 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter og afledte produkter, som ikke er bestemt til konsum, og om gennemførelse af Rådets direktiv 97/78/EF for så vidt angår visse prøver og genstande, der er fritaget for veterinærkontrol ved grænsen som omhandlet i samme direktiv.

[2] Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/1135 af 10. august 2018 om den type informationer, der skal stilles til rådighed af medlemsstaterne, samt i hvilken form og med hvilke tidsintervaller det skal ske i forbindelse med indberetning om gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU om industrielle emissioner.

Ændringerne sker overvejende som en konsekvens af indfasningen af de nye regler for reguleringen af mellemstore fyringsanlæg på 1-50 MW. Det har betydning for fyringsanlæg på listepunkterne G 201 og G 202.

De nye regler betyder, at nye mellemstore fyringsanlæg, som ikke er teknisk og forureningsmæssigt forbundet med en godkendelsespligtig virksomhed, ikke skal godkendes, men anmeldes efter reglerne i bekendtgørelse om mellemstore fyringsanlæg. Mellemstore fyringsanlæg, som er teknisk og forureningsmæssigt forbundet med en godkendelsespligtig virksomhed, er godkendelsespligtige, men er omfattet af de direkte bindende krav om emissionsgrænseværdier, egenkontrol samt indretning og drift i bekendtgørelsen om mellemstore fyringsanlæg. Støj og immissioner (skorstenshøjder) fra disse mellemstore fyringsanlæg er derimod reguleret af virksomhedens miljøgodkendelse.

De bestående mellemstore fyringsanlæg omfattet af G 201 og G 202 vil trinvist overgå til reguleringen i bekendtgørelse om mellemstore fyringsanlæg henholdsvis 1. januar 2025 og 1. januar 2030 afhængig af deres størrelse. Udfasningen af reguleringen af mellemstore fyringsanlæg i godkendelsesbekendtgørelsen har medført et behov for en nærmere regulering af, hvordan godkendelsesmyndigheden skal forholde sig til verserende ansøgninger og allerede meddelte godkendelser til mellemstore fyringsanlæg, som er beliggende på godkendelsespligtige virksomheder. På samme vis er der behov for regulering af verserende klagesager. Reglerne herfor fremgår af godkendelsesbekendtgørelsens kap. 20 under overskriften ”Særligt om mellemstore fyringsanlæg”.

• Mellemstore fyringsanlæg, som er beliggende på en godkendelsespligtig virksomhed, og som allerede har opnået en godkendelse ved bekendtgørelsens ikrafttræden, skal være idriftsat inden den 20. december 2018, ellers bortfalder fyringsanlæggets godkendelse. (§ 71)

• Ansøgninger om godkendelse af nye mellemstore fyringsanlæg beliggende på godkendelsespligtige virksomheder skal være færdigbehandlet inden den 20. december 2018. I modsat fald bortfalder ansøgningen, og virksomheden skal ansøge på ny efter de nye regler. (§§ 72-74).

• Verserende klagesager om godkendelse af et anlæg på en listevirksomhed skal færdigbehandles efter bekendtgørelse nr. 1517 af 7. december 2016, hvis anlægget er sat i drift inden den 20. december 2018. Ellers bortfalder godkendelsen. (§§ 75-77)

Herudover er der foretaget følgende ændringer:

• Bekendtgørelsens § 3 er omformuleret med henblik på at gøre beskrivelsen af godkendelsespligtens omfang mere tydelig. Der er ikke foretaget ændringer af godkendelsespligtens omfang i forhold til den gældende § 3.

• Listepunkt G 201 og G 202 i godkendelsesbekendtgørelsen omformuleres for at sikre, at fyringsanlæg på netop 5 MW er godkendelsespligtige.

• Listepunkt K 216 i godkendelsesbekendtgørelsen omformuleres og samtidig ændres myndighedskompetencen, sådan at staten fremover er myndighed. K 216 er eneste listepunkt som regulerer udvindingsaffaldsanlæg. Det har hidtil været møntet på anlæg, som alene håndterer udvindingsaffald, men ikke deponering heraf.
Fremover skal listepunktet anvendes for anlæg for håndtering af udvindingsaffald, som ikke er deponeringsanlæg. Håndteringen af udvindingsaffaldet på disse udvindingsaffaldsanlæg kan bestå af akkumulering såvel som deponering.

• Bilag 7 er opdateret med nye BAT-konklusioner for intensivt opdræt af fjerkræ eller svin og for store fyringsanlæg.

Ændringerne sker overvejende, fordi der har vist sig et behov for at præcisere en række bestemmelser, som har implementeret IE-direktivet. Det betyder, at ændringerne især får betydning for bilag 1-virksomhederne.

Der er også sket ændring af listepunktet for affaldsforbrænding på bilag 1.

• Vilkår i relation til jord og grundvand for bilag 1-virksomheder
Det præciseres, at kravet om at fastsætte vilkår om regelmæssig vedligeholdelse af foranstaltninger til beskyttelse af jord og grundvand samt om monitering gælder for alle bilag 1-virksomheder og ikke kun dem, som er omfattet af krav om basistilstandsrapport. (§ 21. stk. 2).

• Særregler om BAT for bilag 1-virksomheder
Det præciseres, at myndigheden, i de tilfælde hvor en aktivitet, proces eller miljøpåvirkning ikke er omfattet af BAT-konklusioner eller BAT-referencedokumenter, skal fastsætte vilkår på baggrund af bilag 5. (§ 24, stk. 3).

Det præciseres samtidig, at når de relevante BAT-konklusioner eller BAT-referencedokumenter ikke omhandler den bedste tilgængelige teknik, som der anvendes på virksomheden, skal tilsynsmyndigheden sikre at teknikken er fastlagt i overensstemmelse med bilag 5 – og at virksomhedens emissioner ikke er større end de emissionsniveauer, der fremgår af de relevante BAT-konklusioner eller BAT-referencedokumenter.

Afslutningsvis præciseres det, at i ovennævnte tilfælde, hvor virksomheden anvender ikke beskrevne teknikker, og hvor relevante BAT-konklusioner eller BAT-referencedokumenter ikke indeholder emissionsniveauer, skal tilsynsmyndigheden sikre at der opnås samme miljøbeskyttelse som ved anvendelse af de beskrevne teknikker (§ 24, stk. 4 og 5).

BAT-redegørelsen i bilag 3 forenkles, at i de tilfælde, hvor der foreligger relevante BAT-konklusioner eller konklusioner i eksisterende BAT-referencedokumenter, jf. bilag 7, skal redegørelsen baseres på disse, og at en samlet oversigt over redegørelsens indhold kan findes på Miljøstyrelsens hjemmeside i form af BAT tjeklister.

• Revurdering af miljøgodkendelse til bilag 1-virksomheder
Det præciseres, at virksomheder skal fremlægge alle oplysninger, som er nødvendige for revurdering af godkendelsen. Endvidere præciseres det, at tilsynsmyndigheden skal anvende de oplysninger, som den er i besiddelse af fra myndighedens tilsyn af virksomheden (§ 42, stk. 2 og 3).

Ydermere ændres § 41, stk. 1, sådan at eventuelle bilag 2-aktiviteter ligeledes skal medtages i revurderingen efter § 41.

• Forpligtigelse til at vurdere behov for vilkår ved uheld og hændelser på bilag 1-virksomheder

Det præciseres, at tilsynsmyndigheden i tilfælde af hændelser og uheld, der mærkbart berør miljøet, aktivt skal tage stilling til, om eksisterende vilkår skal ændres eller der skal påbydes nye vilkår om supplerende foranstaltninger, som sikrer, at konsekvenserne for miljøet begrænses, og hindrer eventuelle yderligere hændelser og uheld (§ 48).

• Aktindsigt og offentliggørelse i relation til bilag 1-virksomheder og bilag 2-virksomheder
Det præciseres, at aktindsigt og offentliggørelse begrænses af miljøoplysningsloven, som finder anvendelse
på sager om miljøoplysninger. Bestemmelsen gælder for både bilag 1-virksomheder og bilag 2-virksomheder (§§ 17, stk. 7, 46, stk. 4, 52, stk. 5, 54, stk. 3).

• Ændring af listepunkt 5.2
Listepunktet ændres, da det var uhensigtsmæssigt med to underpunkter for ikke-farligt affald.

• Særregler om godkendelse af bilag 2-virksomheder – samtidighed
Henvisningen til § 19, stk. 1, nr. 2 om udledning og oplægning på jord slettes, da samtidighed alene gælder for afgørelser efter miljøbeskyttelseslovens § 19, stk. 1, nr. 3 om afledning til undergrunden, så som ved nedsivning.(§ 35, stk. 1-2 og § 37, stk. 2)

  • Bilag 2 til bekendtgørelsen er ændret – 2 listepunkter er udgået (A 206 og E 204) og der er ændret eller indført nedre tærskelgrænser for godkendelsespligt i 3 listepunkter (D 201, D 211 og E 207).
  • Det er præciseret, at når en virksomhed er omfattet af standardvilkår, er det de relevante standardvilkår, – og kun dem - der skal indskrives i miljøgodkendelsen (§ 31).
  • § 22 er ændret således, at det nu fremgår, at procedurer og overvejelser i forbindelse med den forudgående offentlighed ved miljøgodkendelse af en bilag 1-virksomhed, skal indgå i miljøgodkendelsen. Der skal redegøres for myndighedens overvejelser på baggrund af de synspunkter offentligheden har haft. Tidligere stod der, at det var den gennemført VVM-procedure, der skulle beskrives.
  • Bilag 2 til bekendtgørelsen er ændret:
    • 22 listepunkter er udgået,
    • der er ændret eller indført nedre tærskler for godkendelsespligt i 6 listepunkter
    • ordlyden af listepunkt B 201 er ændret. 

Følgende listepunkter er udgået af bilag 2: B 204, B 206, D 203, D 205, D 209, E 201, E 203, E 206, E 209, E 210, E 211, E 212, E 213, E 214, F 201, F 202, F 204, F 205, F 206, F 207, J 206 og J 208.

Der er ændret eller indført en tærskel i følgende listepunkter: A 202, A 208, A 209, E 208 og F 203.

  • Ansøgning om miljøgodkendelse, også af udvidelser og ændringer, skal ske digitalt via Byg og Miljø (§ 6).
  • Bilag 2-virksomheder, som også er omfattet af bilag 2 på VVM-bekendtgørelsen, og som har behov for en spildevandstilladelse, har - hvis den på samme tid søger om miljøgodkendelse, en spildevandstilladelse og anmelder efter VVM-reglerne - krav på at få miljøgodkendelsen og spildevandstilladelsen samtidig. Det skal endvidere tilstræbes, at også afgørelsen på VVM-screeningen meddeles samtidig. Er Miljøstyrelsen myndighed for miljøgodkendelsen, er styrelsen samtidig koordinerende myndighed og ansvarlig for at afgørelserne meddeles på samme tid.
  • Myndigheden skal for alle virksomheder omfattet af regelmæssigt tilsyn oplyse en række stamdata på Digital MiljøAdministration (DMA).
  • Senest 4 måneder efter en afgørelse om miljøgodkendelse eller revurdering er meddelt skal myndigheden offentliggøre datoen for afgørelsen og selve afgørelsen på Digital MiljøAdministration (DMA).
  • For IED-virksomheder skal myndigheden desuden offentliggøre, om der er udarbejdet en basistilstandsrapport, samt om der er fastsat emissionsgrænseværdier, der er lempeligere end BAT-konklusioner, og om der er meddelt dispensation for overholdelse af emissionsgrænseværdier med henblik på at afprøve ny teknik.

Oplysningskravene i bilag 3 og bilag 4 til godkendelsesbekendtgørelsen er opdateret. Det har også betydet, at oplysningskravene i standardvilkårsbekendtgørelsen er opdateret.

  • Standardvilkårene samles i en ny bekendtgørelse, Bekendtgørelsen om standardvilkår i godkendelse af listevirksomhed. Tidligere fremgik standardvilkårene af bilag 5 i bekendtgørelse nr. 486 af 25. maj 2012 om godkendelse af listevirksomhed.
  • Godkendelses- og tilsynskompetencen for affaldshåndteringsanlæg og deponeringsanlæg samles hos en myndighed. Tidligere var den delt mellem stat og kommune.
  • Intensive ikke IED-husdyrbrug flyttes fra bilag 1 til bilag 2. Gennemføres ved ændring af listepunk 6.6 på bilag 1 og indførelse af nyt listepunkt I 206 på bilag 2.
  • Ordlyden af listepunkt 2.2 og 6.5 på bilag 1 er ændret.
  • Ordlyden af listepunkt A 207, D 211, K 201 og K 217 på bilag 2 er ændret.
  • For bilag 1-virksomheder bliver EU’s BAT-konklusioner bindende. De udløser en revurdering, der skal være gennemført på virksomheden inden for fire år efter offentliggørelsen af BAT-konklusionen i EU-Tidende. Bilag 7 i bekendtgørelsen har en liste over BAT-konklusioner og BAT-referencedokumenter samt deres offentliggørelsesdato. For bilag 1-virksomheder er der nye regler om udarbejdelse af en basistilstandsrapport for de virksomheder, der bruger, fremstiller eller frigiver relevante farlige stoffer.
  • For bilag 1-virksomheder indføres der krav om, at der skal stilles vilkår om, at driftsherren straks skal indberette til tilsynsmyndigheden, når vilkår ikke overholdes.
  • For bilag 1-virksomheder indføres der krav om, at der skal stilles vilkår om indberetning af egenkontrolresultater til tilsynsmyndigheden mindst hvert år.