Slagterier og animalske biprodukter

Sidste revision
2005

 

Download dansk resume af BREF-dokumentet (2005)

Download hele BREF dokumentet på engelsk (2005)

På denne side kan I læse en kort introduktion til BREF-dokumentet for slagterier og animalske biprodukter. I kan få et indblik i, hvilke aktiviteter der er beskrevet i dokumentet, de væsentligste miljøpåvirkninger fra de forskellige aktiviteter og se eksempler på, hvad der ifølge BREF-dokumentet er de bedste tilgængelige teknikker inden for slagterier og animalske biprodukter.

Introduktion til BREF-dokumentet

BREF-dokumentet omfatter både slagterier, produktion af animalske biprodukter og bortskaffelse af affald fra kødproduktion.

I forhold til produktion af animalske biprodukter medtages både animalske biprodukter til fødevareproduktion samt produkter til andre formål. BREF-dokumentet omfatter, udover slagterierne, en række aktiviteter, som er forbundet med produktion af animalske biprodukter. Aktiviteterne er:

  • Fedtafsmeltning
  • Kødfoderfabrikker
  • Produktion af fiskemel og fiskeolie
  • Fremstilling af kød- og benmel
  • Forarbejdning af blod i forbindelse med slagteprocessen samt anvendelse af blodmel som råvare ved produktion af andre produkter
  • Forbrænding af slagtekroppe eller dele heraf samt forbrænding af kød- og benmel og talg beskrives hovedsageligt som egentlige bortskaffelsesmetoder
  • Bortskaffelse ved udbringning på landbrugsjord (gødning), behandling i biogasanlæg eller kompostering
  • Konservering af huder og skind til brug for garverier
  • Fremstilling af gelatine

Nedenfor introduceres BREF-dokumentet for slagterier og animalske biprodukter kort. 

Slagterier

Slagteribranchen i EU er en meget forskelligartet industri med mange nationale karakteristika. Variationerne skyldes dels store forskelle i de produkter, der produceres lokalt, og dels en stor variation i de produkter, der fremstilles med henblik på eksport.

Udviklingen inden for branchen har stor miljømæssig betydning, fx i forhold til vandforbrug og affaldsmængder. Tendensen går i retning af færre, men større slagterier med en stigende produktionskapacitet. Denne tendens har ikke umiddelbart resulteret i en reduktion af ressourceforbruget på slagterierne, men har samlet set gjort det lettere og billigere at løse miljøproblemerne på slagterierne.

Den øgede fokus på fødevaresikkerhed har også en stor betydning for miljøpåvirkningen fra slagterierne. Der dannes fx mere affald som følge af en øget mængde dyr eller dele af dyr, som kasseres. Samtidig indebærer skrappere krav til hygiejne i kødproduktionen en stigning i forbruget af vand, energi og kemikalier.

Der har også været en tendens til øget fokus på forebyggelse af lugtgener. Nedkøling af blod og andre biprodukter bliver stadig mere udbredt, uanset om der er tale om biprodukter til videre forarbejdning eller egentlige affaldsprodukter, der afventer den endelige bortskaffelse. Denne udvikling indebærer et betragteligt energiforbrug til køleanlæg, men har dog samtidig positive effekter i form af øget kvalitet af produkterne samt en reduktion i forureningen af luft og vand.

Animalske biprodukter

Tidligere udgjorde animalske biprodukter en stor indtægtskilde for slagterierne, men på grund af BSE-krisen (kogalskab) i Europa er værdien af biprodukterne reduceret væsentligt, og mange af de biprodukter, som blev brugt tidligere, bliver i dag bortskaffet som affald, hvilket resulterer i en yderligere omkostning for slagterierne.

Produktionen af animalske biprodukter omfatter alle de råvarer fra kødproduktionen, som ikke umiddelbart kan afsættes som levnedsmidler.

Forbuddet mod at anvende forarbejdede animalske proteiner i dyrefoder har medvirket til en opdeling inden for industrien i virksomheder, der er specialiseret i at forbrænde affald fra kødproduktion, samt virksomheder, der forsker i alternative metoder til bortskaffelse af animalske biprodukter, herunder særligt specificeret risikomateriale (SRM). Kødfoderfabrikkerne behandler stadig hovedparten af de animalske biprodukter, der ikke anvendes til levnedsmidler, selvom en del oplagres i frossen form med henblik på senere forbrænding.

Miljøpåvirkninger

Slagterier

Slagterierne er karakteriseret ved et højt vand- og energiforbrug samt frembringelse af spildevand med stort indhold af organiske stoffer så som protein og fedt. Det store energiforbrug skyldes primært behovet for nedkøling af kød og biprodukter samt opvarmning af vand.

Blod har et meget højt indhold af organisk stof. Det er derfor vigtigt at begrænse forureningen ved kilden ved at opsamle blod og blodspild samt sikre en hensigtsmæssig oplagring og håndtering af blod.

På de fleste slagterier er køleanlægget den største strømsluger. Elforbruget til køling kan udgøre i størrelsesorden 45 - 90% af det totale elforbrug i løbet af en arbejdsdag og næsten 100% i perioder, hvor der ikke produceres.

Lovgivningen inden for fødevare- og veterinærområdet kræver bl.a., at der skal anvendes rent drikkevand i slagterierne. Det reducerer mulighederne for recirkulation af vand, hvilket samtidig har konsekvenser for vandforbruget, spildevandsbehandlingen samt energiforbruget til opvarmning af vand.

Nogle af de mest problematiske dagligdags miljøpåvirkninger fra slagterierne er lugtemission fra fx oplagring og håndtering af blod samt lugt fra spildevandsbehandlingsanlæg. Støj fra kompressorer på køleanlæg og støj fra dyrene i forbindelse med opstaldning inden slagtning kan også give anledning til lokale miljøproblemer.

Animalske biprodukter

Anlæg til produktion af animalske biprodukter frembringer typisk spildevand med et stort indhold af organiske stoffer: Desuden forekommer ofte lugtgener i de nære omgivelser.

For at undgå forrådnelse og de miljøproblemer det indebærer med lugtgener, dårlig kvalitet, øget behov for spildevandsbehandling etc. nedkøles biprodukterne ofte, inden de indgår i produktionen. Nedkølingen indebærer et stort energiforbrug.

Lugt er et væsentligt miljøproblem i forbindelse med kødfoderfabrikker og produktion af fiskemel og fiskeolie, uanset om der anvendes friske råvarer eller ej. Der forekommer også et stort energiforbrug i de anlæg, hvor der foregår tørreaktiviteter, fx ved fedtafsmeltning, produktion af kødfoder, produktion af fiskemel og fiskeolie, forarbejdning af blod samt fremstilling af gelatine og lim.

Luftforurening fra forbrænding samt smitterisiko i forbindelse med destruktion af SRM-materiale er andre områder, hvor affaldsbortskaffelsen kan give anledning til væsentlige miljøpåvirkninger. Hertil kommer faren for smitterisiko forbundet med destruktion af patogener, hvilket skal overvejes i forbindelse med kompostering og udbringning af gødning på landbrugsjord.

Eksempler på BAT

BREF-dokumentets konklusioner vedrørende bedste tilgængelige teknikker inden for slagterier er opdelt i 3 niveauer. Første niveau omhandler de bedste tilgængelige teknikker, som er generelle for både slagterier og anlæg til fremstilling af animalske biprodukter. 2. niveau går lidt dybere og beskriver de bedste tilgængelig teknikker fordelt på henholdsvis slagterier og anlæg til fremstilling af animalske biprodukter. Det 3. niveau er yderligere opdelt og omhandler konkrete bedste tilgængelige teknikker inden for specifikke aktiviteter som fx slagtning af større dyr, slagtning af fjerkræ, fedtafsmeltning, fremstilling af kød- og benmel etc.

Nedenfor er listet eksempler fra BREF-dokumentet på BAT inden for slagterier og anlæg til produktion af animalske biprodukter. De eksempler, der nævnes, er hovedsageligt bedste tilgængelige teknikker, som er generelle for både slagterier og anlæg til fremstilling af animalske biprodukter (1. niveau).

Generel driftsstyring

  • Indførelse af miljøledelse
  • Uddannelse og træning af medarbejdere
  • Indførelse af et program til styring og overvågning af anlæg og udstyr
  • Indførelse af energistyring samt styresystemer til kontrol af køleanlæg, belysning og støj
  • Styring og minimering af vandforbrug og forbrug af rengøringsmidler samt, for slagteriers vedkommende, styring og måling af forbruget af varmt vand

Vandforbrug og udledning af organisk stof til spildevand

  • Afmontering af alle unødvendige haner
  • Sigte og/eller vandlås ved afløb med henblik på at undgå, at organisk materiale udledes med spildevandet
  • Tørskrabning af lastvogne og andet udstyr inden rengøring med højtryksspuler med justerbar spulepistol
  • Anvendelse af gummisvabere til indledende rengøring af dryprender til opsamling af blod
  • Installation af udstyr til automatisk rengøring af maskinerne (CIP-anlæg), hvor det er muligt
  • Undgå vask af slagtekroppe, og hvis det ikke er muligt, så reducer vandforbruget
  • Recirkulation af koldt vand i hårstøderen
  • Genbrug af kølevand fra svideovne (det såkaldte Grindsted-system)
  • Tør tømning af maver
  • Undgå vask af slagtekroppe i fjerkræslagterier, dog undtagen efter plukning og opskæring
  • Recirkulation af vand, fx fra skoldetanke, til transport af fjer for fjerkræslagterier

Nogle af de bedste tilgængelige teknikker, der nævnes i BREF-dokumentet, er relevante for alle slagterier og anlæg til produktion af animalske biprodukter, mens andre teknikker kun er relevante for fx kreatur- eller fjerkræslagterier. Flere af de bedste tilgængelige teknikker, der nævnes inden for produktion af animalske biprodukter, vedrører spildevandsbehandling.

Energi

  • Tørtransport af biprodukter
  • Tørskrabning af udstyr efterfulgt af højtryksspuling med justerbar spulepistol
  • Såfremt det er nødvendigt at bruge varmt vand, benyttes termostatstyrede ventiler til damp og vand
  • Isolering og afdækning af knivsterilisatorer
  • Isolering og overdækning af skoldekar

I forhold til produktion af animalske biprodukter anvendes hovedparten af energiforbruget ofte til tørring. Her er BAT fx:

  • Begrænsning og isolering af rørledninger til vand- og dampforsyning
  • Inddampning af blod inden produktion af kødfoder
  • Anvendelse af enkelttrins vakuuminddampere (på anlæg med en produktion på mindre end 50.000 tons/år)
  • Anvendelse af flertrins vakuuminddampere (på anlæg med en produktion, der er større end eller lig 50.000 tons/år)
  • Anvendelse af omvendt osmose til opkoncentrering af plasma

Smitterisiko

Smitterisiko kom først rigtig i fokus i forbindelse med BSE-krisen i EU. Bekymringen gik dels på dyrenes helbred, men især også på menneskers helbred, da engelske forskere i 1996 påviste, at der kunne være en sammenhæng mellem indtaget af inficeret oksekød og sygdommen Ny variant af Creutzfeldt – Jakob hos mennesker.

Kontrol med håndteringen og behandlingen af SRM-materiale er reguleret af EU’s forordning (EF) nr. 1774/2002 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter, som ikke er bestemt til konsum.

I forhold til forebyggelse af smitterisiko er BAT fx:

  • Løbende indsamling af biprodukter i tør tilstand og adskilt fra andre typer af biprodukter igennem hele produktkæden fra slagteri til videre forarbejdning
  • Optimering af blodgangen og opsamlingen af blod
  • Anvendelse af forseglede oplagrings-, håndterings- og lasteudstyr til animalske biprodukter
  • Indeslutning af bygninger, der benyttes til varemodtagelse, håndtering og forarbejdning af animalske biprodukter
  • Rengøring og sterilisation af lastvogne og udstyr efter hver transport
  • Opdeling af slagtekroppe og dele af dyr i mindre størrelser inden forbrænding
  • Begrænsning af råvaretyper, så der kun anvendes den samme type råvarer (fysiske udformning, brændværdi m.m.), som blev benyttet ved indledende forsøgsafbrænding (for kødfoderfabrikker)
  • Opretholdelse af en kontinuerlig forbrænding på kødfoderfabrikker
  • Etablering af et kammer til udbrænding af flyveasken, fx I umiddelbart forlængelse af rotérovnen på kødfoderfabrikker
  • Indførelse af moniteringssystemer for emissioner, herunder registrering af slaggens udbrændthed (udglødning) og tilstedeværelsen af eventuelle miljøskadelige prioner på kødfoderfabrikker

Lugt

  • Restprodukter fra kødproduktionen skal videreforarbejdes eller bortskaffes hurtigst muligt efter slagtningen. Dette vil samtidig reducere behovet for fx nedkøling af restprodukter, hvilket er forbundet med et stort energiforbrug
  • Såfremt nedfrysning af restprodukter ikke kan undgås, skal nedfrysningen ske så hurtigt som muligt og i så kort tid som muligt
  • Anvendelse af biofilter efter behov til rensning af luft
  • Anvendelse af røggasforbrændingsanlæg på kødfoderfabrikker kombineret med brugen af biofiltre
  • Ved produktion af fiskemel og fiskeolie er BAT at bruge friske råvarer og forbrænding af ildelugtende luft med varmegenindvinding
  • Etablering af undertryk i de områder på kødfoderfabrikker, hvor der kan forekomme lugt (fx områder til oplagring, håndtering og opdeling af råvarer) og tilledning af luften fra disse områder til forbrændingsprocessen
  • Anvendelse af kulfilter til begrænsning af lugtgener i tilfælde hvor forbrændingsanlægget ikke er i drift

Samarbejde i produktkæden

Et øget miljøsamarbejde i produktkæden kan have en positiv effekt på miljøbelastningen fra slagterier. BREF-dokumentet nævner bl.a. BAT som et øget samarbejde mellem de enkelte led i produktkæden og et forsøg på at skabe en højere grad af miljøbevidsthed i hele produktkæden ved at betragte miljøpåvirkningerne i hele livscyklusforløbet. De fleste konkrete bedste tilgængelige teknikker, der beskrives i BREF-dokumentet i forhold til samarbejde i produktkæden, er forbundet med fordring af dyrene, aflevering til slagterier samt oplagring af animalske biprodukter.

Det er normalt for slagterier at have opskæringsanlæg og anlæg til videreforarbejdning på samme sted. I sådanne tilfælde kan BREF-dokumentet om levnedsmidler, læskedrikke og mælk anvendes til at identificere synergieffekter mellem de enkelte enheder.

Udover ovenstående eksempler på BAT, så indeholder dokumentet også oplysninger om emissionsniveauer ved spildevandsbehandling og forbrænding af animalske biprodukter. Download nedenstående materiale, hvis I vil vide mere om BAT inden for området:

dansk resume af BREF-dokumentet (dansk, 2005)

hele BREF dokumentet på engelsk  (engelsk, 2005)