Tagpap

Denne guide beskriver de principper, som Miljøstyrelsen lægger til grund for klassificering af tagpap, herunder tagpap med asbest.

Afgrænsning

Denne guide omfatter praksis for klassificering af;

  • Tagpap uden asbest
  • Tagpap med asbest

Baggrund

Tagpap er et byggemateriale, der primært bruges til tagdækning. Det er lavet af flere lag af bitumen (en type asfalt) og forstærket med et underlag af enten glasfiber eller polyester. Bitumenlaget giver  tagpappen dens vandafvisende egenskaber, mens forstærkningen sikrer styrke og holdbarhed. 
Tilbage i tiden før 1970érne anvendtes kultjære i tagpap. Kultjære blev tidligere anvendt som bindemiddel i tagpap, men det blev gradvist erstattet af bitumen (asfalt) bl.a. fordi der blev opnået bedre holdbarhed, lettere håndtering og mindre sundhedsmæssige risici. Fra midten af det 20. 
århundrede blev bitumen den dominerende ingrediens i tagpapproduktion, og brugen af kultjære i tagpap er i dag stort set ophørt.
Bitumen er en tyk, viskøs væske eller fast stof, der primært består af organiske forbindelser, især hydrocarboner. Det er et naturligt forekommende materiale, der også kan fremstilles syntetisk. 
Bitumen stammer ofte fra olieudvinding, hvor det dannes som et biprodukt ved raffinering af råolie. Jf. affaldsbekendtgørelsens bilag 2 klassificeres bitumen som ikke-farligt affald under kategorien affald fra olieraffinering med EAK-koden: 

  • 05 01 17: Bitumen

Bitumen er mest kendt for sin anvendelse i asfalt og tagpap, men bruges også i mange andre industrier.

Praksis for klassificering

Tagpap uden asbest

Ved klassificering af tagpap vil Miljøstyrelsen lægges vægt på, at tagpap er et bitumenholdigt produkt, som ifølge affaldsbekendtgørelsens bilag 2 klassificeres med EAK koderne; 

  • 17 03 01 Bitumenholdige blandinger indeholdende kultjære
  • 17 03 02 Bitumenholdige blandinger, bortset fra affald henhørende under 17 03 01

Tagpap kan således klassificeres enten som farligt affald eller som ikke farligt affald, afhængig af, om tagpappet indeholder kultjære eller ikke. 
Miljøstyrelsen vil derfor ved klassificering af tagpap lægge vægt på:

  • at bitumen i sig selv klassificeres som ikke farligt affald, hvorfor Miljøstyrelsen ikke vil lægge vægt på indhold af kulbrinter (C6-C35/C40)
  • Indhold af PAH-forbindelser i tagpappet

Miljøstyrelsen vil ved overskridelse af farlighedskriterierne for PAH-forbindelser klassificere tagpap som farligt affald med EAK-koden 17 03 01

Såfremt farlighedskriterierne for PAH forbindelser ikke overskrides, vil Miljøstyrelsen klassificere tagpap som ikke-farligt affald med EAK-koden 17 03 02.

Tagpap med asbest

Det er fundet, at ældre tagpapprodukter i nogle tilfælde kan indeholde asbest. Asbest var almindeligt brugt i byggeriet indtil slutningen af 1980’erne. Anvendelsen af asbest blev forbudt i 1986 og forbuddet omfattede både produktion, import og anvendelse af asbest i nye produkter.
Såfremt tagpap indeholder asbest, vil Miljøstyrelsen som udgangspunkt klassificere tagpappet som farligt affald med EAK-koden;

  • 17 06 06 Asbestholdige byggematerialer, Støvende

Indeholder tagpappet både asbest og PAH-forbindelser over koncentrationsgrænserne for farligt affald vil tagpappet blive klassificeret som farligt affald med EAK-koden;

  • 17 06 06 Asbestholdige byggematerialer, Støvende

idet Miljøstyrelsen vurderer, at asbest udgør en større risiko for menneskers sundhed og miljøet i forbindelse med håndtering af affaldet end PAH’-forbindelserne. Det skal bemærkes, at ved anvisning af affaldet skal der tages hensyn til, om indholdet af PAH-forbindelser overstiger koncentrationsgrænsen for farligt affald.