Sikkerheden kan være på spil

Køber du børnenes ting online? Hvis du holder dig til webshops inden for EU, nedsætter du risikoen for farlig kemi.

Se video

Et billigt køb kan blive dyrt 
Onlinemarkedspladser som bl.a. Temu, Wish og Shein lokker med meget lave priser på alt til børnene – legetøj, babyudstyr og udklædning. Problemet med webshops med base i for eksempel Kina eller USA er, at de har andre kemiregler, end dem vi har i Danmark og EU. Derfor kan eksempelvis legetøj, tøj og kosmetik indeholde kemikalier, der er forbudte at bruge i de tilsvarende produkter inden for EU. 

Før du køber til dine børn online er de gode råd at bl.a. tjekke øvrige webshoppers nationalitet – er de inden for EU, er du som udgangspunkt beskyttet af EU’s kemiregler. Derudover opfordrer vi til at være særlig opmærksomme, når man køber plastlegetøj til små børn eller produkter til huden.

Sandt eller falsk?

Hør tre forældre fortælle, hvad god kemi er for dem. Og om de er opmærksomme på den gode kemi, når de køber varer til deres børn (og dem selv) på nettet

Vi støtter kampagnen

I den nye kampagne sætter Miljøstyrelsen fokus på, at dit barns sikkerhed kan være på spil, når du handler på nettet. Kampagnen bakkes op af adskillige andre myndigheder og organisationer. Herunder
Astma & Allergi Danmark, Dansk Erhverv, Dansk Varefakta, Forbrugerrådet Tænk Kemi, Fødevarestyrelsen, Kosmetik og Hygienebranchen, Miljømærkning Danmark, Sikkerhedsstyrelsen, Toldstyrelsen