Tilladelse til indvinding af råstoffer i fællesområde 526-IA Bakkegrund Syd

Sibelco Nordic A/S meddeles hermed tilladelse til indvinding af råstoffer på havet i fællesområde 526-IA Bakkegrund Syd

Tilladelsen udstedes i henhold til § 20, stk. 2, nr. 2 i lov om råstoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 1230 af 20. november 2024.

Der gives tilladelse til at indvinde en samlet mængde på 2,0 mio. mmed en årlig mængdebegrænsning på 200.000 m3. Indvinding i området må ske via slæbe- og stiksugning.

Tilladelsen træder i kraft efter klagefristens udløb, og er således gældende fra 31. marts 2026 og indtil den maksimale tilladte indvindingsmængde er indvundet, dog senest til den 31. marts 2036.

Klagefristen er 4 uger fra offentliggørelsen af afgørelsen, jf. råstoflovens § 26 b, stk. 1. Klagefristen udløber således den 30. marts 2026. Klage skal ske via Klageportalen, som findes via Miljø- og fødevareklagenævnets hjemmeside på https://naevneneshus.dk.

Tilladelsen kan ses på nedenstående link:

Tilladelse til Fællesområde 526-IA Bakkegrund Syd

Bilag 3 - høringssvar til tilladelsen