Høring af ansøgning om tilladelse til indvinding af råstoffer i et bygherreområde ved Blåvand

Miljøstyrelsen har modtaget en ansøgning fra Kystdirektoratet om tilladelse til indvinding af råstoffer på havet i et bygherreområde ved Blåvand. Ansøgningen sendes hermed i høring.

Kystdirektoratet søger om tilladelse til råstofindvinding efter § 20, stk. 2, nr. 3 i lov om råstoffer (LBK nr. 1230 af 20/11/2024). Bygherreområdet der ansøges om er beliggende ud for kysten ved Blåvand.

Formålet med ansøgningen er, at sikre forsyningen af sand til kystbeskyttelsesindsatsen på den erosionsprægede strækning ved Blåvand. Kystdirektoratet ansøger om tilladelse til indvinding af en samlet mængde på 1 mio. m3 sand over en 10-årig periode, med en årlig mængdebegrænsning på 330.000 m3.

Ansøgning og miljøkonsekvensvurdering kan ses via nedenstående links.

Ansøgning

Miljøkonsekvensvurdering

Miljøstyrelsen gør opmærksom på, at miljøkonsekvensvurderingen også er lagt på Danmarks Miljøportals EA-hub.

Høringsfristen er mindst 30 dage fra offentliggørelsen, jf. § 63, stk. 2 i bekendtgørelse nr. 1680 af 17/12/2018 om efterforskning og indvinding af råstoffer fra søterritoriet og kontinentalsoklen.

Grundet påsken er frist for bemærkninger den 7. april 2026.

Høringssvar bedes sendt til raastof@mst.dk med anført journalnummer 2024-61931.