Verdo Produktion A/S: Miljøgodkendelse og afgørelse om at et projekt ikke er omfattet af krav om miljøvurdering

Miljøstyrelsen har givet Verdo Produktion A/S, Kulholmsvej 13, 8930 Randers NØ miljøgodkendelse til etablering af et batterianlæg - BESS. Miljøstyrelsen har samtidig truffet afgørelse om, at projektet ikke er omfattet af krav om miljøvurdering. En eventuel klage skal være modtaget senest den 23. juni 2026.

Miljøgodkendelse

BESS (Battery Energy Storage System) -anlægget består af 5 stk. 20 fods containere og et teknikanlæg, der placeres i et vandtæt lukket betonbassin uden afløb. Bassinets samlede areal er 600 m2.

- Læs miljøgodkendelsen for Verdo Produktion A/S

Ikke krav om miljøvurdering

Miljøstyrelsen har samtidig truffet afgørelse om, at det ansøgte projekt ikke kræver gennemførelse af en miljøvurdering af det konkrete projekt, da det ikke vil få væsentlig indvirkning på miljøet.

- Miljøstyrelsens screeningskema og screeningsafgørelsen for Verdo Produktion A/S

Offentliggørelse

Miljøstyrelsens afgørelse offentliggøres udelukkende digitalt. Materialet kan tilgås på www.mst.dk.

Offentligheden har adgang til sagens øvrige oplysninger med de begrænsninger, der følger af lovgivningen.

Klagevejledning

Klagevejledning kan ses i afgørelsen.