Høring af ansøgning om tilladelse til efterforskning af råstoffer på havet - Miljøstyrelsen

Ansøgningen er indsendt af Miljøstyrelsen, som søger om tilladelse til efterforskning som del i styrelsens arbejde med kortlægning af råstoffer i de danske farvande. Efterforskningen omfatter indsamling af seismiske data og boringer i op til 21 områder i de danske farvande.

Miljøstyrelsen ansøger om tilladelse til efterforskning efter råstoffer på havet i 21 områder i indre danske farvande. Ansøgningen sendes hermed i høring.

Miljøstyrelsen søger om tilladelse til råstofindvinding efter § 20, stk. 2, nr. 4 i lov om råstoffer (LBK nr. 1230 af 20/11/2024), som vedrører efterforskning uden efterfølgende indvindingsret

Formålet med ansøgningen er, at efterforskning indgår som del i styrelsens arbejde med kortlægning af råstoffer i de danske farvande. Efterforskningen omfatter indsamling af geofysiske data, samt borekerner fordelt på 21 områder.

Ansøgningsmaterialet kan tilgås via nedenstående links.

Ansøgningsmateriale

 

Høringsfristen er mindst to uger fra offentliggørelsen, jf. § 63, stk. 2 i bekendtgørelse nr. 1680 af 17/12/2018 om efterforskning og indvinding af råstoffer fra søterritoriet og kontinentalsoklen.

Frist for bemærkninger den 21. maj 2026.

Høringssvar bedes sendt til raastof@mst.dk med anført journalnummer 2026-40288.