Ansøgning om miljøgodkendelse
I/S Norfors modtager og forbrænder allerede i dag biomasseaffald til forbrænding på affaldsforbrændingsanlægget. I/S Norfors oplever at lastbiler der kommer med materiale til forbrænding holder i kø for at komme af med deres last. Derfor ansøger I/S Norfors om miljøgodkendelse til etablering af en oplagsplads til midlertidigt oplag af biomasseaffald, således at lastbiler med biomasseaffald ikke skal aflæsse i modtagehallen sammen med øvrige lastbiler. Projektet medfører ikke et øget antal transporter til virksomheden eller øget kørsel med lastbiler på virksomheden.
Der er tale om ”renset biomasseaffald” og rent træaffald. Renset biomasseaffald består af have- og parkaffald, hvorfra den bløde grønne fraktion er sorteret fra. Biomasseaffald vil ikke have en oplagstid på mere end to dage. Der forventes dermed ikke lugtgener fra oplaget.
Miljøgodkendelsen vil indeholde vilkår som sikrer, at der ikke forekommer lugtgener fra oplaget.
Enhver har ret til at se ansøgningsmaterialet og eventuelt at kommentere det. Ansøgningsmaterialet vil blive fremsendt pr. mail eller evt. som papirudgave, såfremt det måtte ønskes, så snart vi har modtaget anmodning derom.
Bemærkninger til ansøgningsmaterialet skal være modtaget senest den 21. august 2024.
Man kan også bede om at få tilsendt udkastet til afgørelse, når det foreligger. Enhver har ret til at kommentere udkastet senest 2 uger, fra det er modtaget.
Retten til at se sagens akter, sker med de begrænsninger, der fremgår af offentlighedsloven, forvaltningsloven og lov om aktindsigt i miljøoplysninger. Det gælder både i forhold til ansøgningen, udkastet til afgørelse og eventuelt supplerende materiale.
Vi gør opmærksom på, at der er åbenhed i Miljøstyrelsens sagsbehandling, og at høringssvar i miljøsager er omfattet af reglerne om aktindsigt. For god ordens skyld skal vi derfor oplyse,
at tilkendegivelser samt navn og adresse på hvem, der er kommet med tilkendegivelsen vedr. sagen, vil kunne optræde i Miljøstyrelsens afgørelse, som bl.a. offentliggøres på www.mst.dk/annoncer. Enhver, som er interesseret, kan bede om at få en kopi af indkomne høringssvar.
Miljøstyrelsens afgørelse offentliggøres udelukkende digitalt. Materialet kan tilgås på www.mst.dk.
Offentligheden har adgang til sagens øvrige oplysninger med de begrænsninger, der følger af lovgivningen.
Henvendelse om ansøgningen
Kommentarer, spørgsmål og anmodninger om at se sagen eller at få tilsendt udkastet til afgørelse skal rettes til Miljøstyrelsen pr. mail på mst@mst.dk, på tlf. 72 54 40 00 eller pr. brev til Tolderlundsvej 5, 5000 Odense C. Bemærk at fremsendelse pr. brev i gennemsnit tager 6 omdelingsdage og i visse tilfælde længere.
Anfør venligst dit navn og adresse samt vores j.nr. 2024 - 35023 på henvendelsen.
Sådan håndterer Miljøstyrelsen Virksomheder dine personoplysninger