Scanflavour A/S: Miljøgodkendelse og afgørelse om at der ikke skal gennemføres en miljøvurdering

Miljøstyrelsen har givet Scanflavour A/S, Erhvervsvej 12, 9632 Møldrup miljøgodkendelse til ændring af vilkår for til- og frakørsel og intern transport på virksomheden. Miljøstyrelsen har ligeledes truffet afgørelse om, at projektet ikke er omfattet af krav om miljøvurdering. Klage skal være modtaget senest den 13. oktober 2021.

Miljøgodkendelse 

Miljøstyrelsen har givet Scanflavour A/S, Erhvervsvej 12, 9632 Møldrup miljøgodkendelse til ændring af vilkår for til- og frakørsel og intern transport på virksomheden. Med godkendelsen får virksomheden tilladelse til til- og frakørsel af råvarer/færdigvarer/affald samt truckkørsel mandag-lørdag i dagtimerne og om aftenen, mod tidligere kun mandag-lørdag i dagtimerne.

Læs miljøgodkendelse for Scanflavour A/S

Ikke krav om miljøvurdering

Miljøstyrelsen har samtidig truffet afgørelse om, at projektet ikke kræver gennemførelse af en miljøvurdering, da det ikke vil få væsentlig indvirkning på miljøet jf. Lovbekendtgørelse om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), nr. 973 af 25. juni 2020 § 21, stk. 2.

Afgørelse om at projekt ikke er omfattet af krav om miljøvurdering

Offentliggørelse

Miljøstyrelsens afgørelse offentliggøres udelukkende digitalt. Materialet kan tilgås på www.mst.dk.

Offentligheden har adgang til sagens øvrige oplysninger med de begrænsninger, der følger af lovgivningen.

Klagevejledning

Klagevejledning kan ses i afgørelsen.