Høring af ansøgning om tilladelse til indvinding af råstoffer i område A-2017 på Jyske Rev

Miljøstyrelsen har modtaget en ansøgning fra NCC Industry A/S om tilladelse til indvinding af råstoffer i auktionsområde A-2017 på Jyske Rev, som hermed sendes i høring.

Området er beliggende i Nordsøen.

NCC Industry søger om tilladelse til råstofindvinding efter § 20, stk. 2, nr. 1 i lov om råstoffer (LBK nr. 124 af 26/01/2017).

Der søges om tilladelse til at indvinde op til 5 mio. msand, grus og ral i området over en 10 årig periode, med et årligt maksimum på 600.000 m3

Ansøgning og miljøvurdering kan ses via nedenstående links:

Ansøgning til råstofindvinding i område A-2017 Jyske Rev

Miljøvurdering A-2017 Jyske Rev

Høringsfristen er mindst 30 dage fra offentliggørelsen, jf. råstofbekendtgørelsens § 63, stk. 2 (BEK nr. 1680 af 17/12/2018).

Frist for bemærkninger er således den 30. oktober 2020.

Bemærkninger bedes sendes til raastof@mst.dk med anført journalnummer: 2019-5375