Tunø Havn sejlrende, klaptilladelse

Miljøstyrelsen giver Odder Kommune tilladelse til klapning af en samlet mængde på 10.000 m3 oprensningsmateriale fra sejlrenden til Tunø Havn på klapplads K_143_02, beliggende i vandområde 219 ’Århus Bugt syd, Samsø og Nordlige Bælthav’. Klagefristen udløber den 21. august 2020.

Tunø Havn sejlrende, klaptilladelse.

En klage skal ske via Klageportalen for Nævnene i Nævnenes Hus, via følgende hjemmeside https://kpo.naevneneshus.dk. Klagen sendes gennem Klageportalen til Miljøstyrelsen, der har truffet afgørelsen.

Klaptilladelsen må ikke udnyttes, før dagen efter at klagefristen er udløbet. Såfremt der er indgivet klage, må den først udnyttes, når klagenævnet har truffet afgørelse i sagen, medmindre klagenævnet bestemmer andet.