Equinor Refining Denmark A/S: Miljøgodkendelse (lempelse)

Miljøstyrelsen har givet Equinor Refining Denmark A/S midlertidig lempede støjvilkår fra raffinaderiet. Klage skal være modtaget senest den 14. september 2020.

Miljøgodkendelse 

Lempelsen ønskes i forbindelse med, at der i perioden 1. september 2020 til 30. september 2020 er planlagt nedlukning af diverse procesanlæg med henblik på at gennemføre forskellige vedligeholdelsesarbejder. Under nedlukningen er der behov for at rense udstyr på Equinors spuleplads. For at begrænse nedlukningsperioden har Equinor søgt om lempelse af støjgrænserne. Rensning af udstyr vil i videst muligt omfang ske i tidsrummet 7-18.

læs miljøgodkendelsen for Equinor 

Offentliggørelse

Miljøstyrelsens afgørelse offentliggøres udelukkende digitalt. Materialet kan tilgås på www.mst.dk.

Offentligheden har adgang til sagens øvrige oplysninger med de begrænsninger, der følger af lovgivningen.

Klagevejledning kan ses i afgørelsen.