Miljøgodkendelse
Projektet vil reducere behovet for at udlede varme fra Blok 7 med det kølevand, der udledes fra blokken til Odense Gl. Kanal. Projektet omfatter en omlægning af komponentkølevandssystemet, så der ikke længere køles med havvand, men i stedet køles med varmepumper. Herved vil overskudsvarmen fra køling af komponenterne blive nyttiggjort som fjernvarme i stedet for at blive udledt til Odense Fjord. Projektet vil ikke have indflydelse på andre af virksomhedens miljøforhold. Fem af varmepumperne bruges til køling af komponenter på Blok 7 medens den sidste varmepumpe anvendes som test for udnyttelse af varmeenergi fra havvand til varmeproduktion, for at opnå erfaring og viden om sådanne anlæg.
- Læs miljøgodkendelsen for Fjernvarme Fyn Produktion A/S
Offentliggørelse
Miljøstyrelsens afgørelse offentliggøres udelukkende digitalt. Materialet kan tilgås på www.mst.dk.
Offentligheden har adgang til sagens øvrige oplysninger med de begrænsninger, der følger af lovgivningen.
Klagevejledning kan ses i afgørelsen.