A/S Orthana Kemisk Fabrik, Tårnby: Miljøgodkendelse og afgørelse om at der ikke skal gennemføres en miljøvurdering

Miljøstyrelsen har givet A/S Orthana Kemisk Fabrik, Englandsvej 350, Tårnby, miljøgodkendelse til etablering af en tilbygning. Miljøstyrelsen har truffet afgørelse om, at projektet ikke er omfattet af krav om miljøvurdering. Klage skal være modtaget senest den 30. august 2019.

Miljøstyrelsen har givet A/S Orthana Kemisk Fabrik, Englandsvej 350, Tårnby, miljøgodkendelse til etablering af en tilbygning. Miljøstyrelsen har truffet afgørelse om, at projektet ikke er omfattet af krav om miljøvurdering.

Klage skal være modtaget senest den 30. august 2019.

Miljøgodkendelse

A/S Orthana Kemisk Fabrik har søgt om at etablere en tilbygning på 92 m2. Her skal ske ekstraktion af skjoldbruskkirtler til brug for kosttilskud.

Produktionen i tilbygningen integreres i øvrigt med virksomhedens øvrige produktion.

- Læs miljøgodkendelsen for A/S Orthana Kemisk Fabrik

Ikke krav om miljøvurdering

Miljøstyrelsen har samtidig truffet afgørelse om, at projektet ikke kræver gennemførelse af en miljøvurdering, da det ikke vil få væsentlig indvirkning på miljøet jf. Lovbekendtgørelse om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), nr. 1225 af 25. oktober 2018. § 21, stk. 2.

- Afgørelse om at projekt ikke omfattet af krav om miljøvurdering

Offentliggørelse

Miljøstyrelsens afgørelse offentliggøres udelukkende digitalt. Materialet kan tilgås på www.mst.dk.

Offentligheden har adgang til sagens øvrige oplysninger med de begrænsninger, der følger af lovgivningen.