Hvad går screeningen ud på?
For at vurdere, om de forureningsstoffer, der udvaskes fra et område udgør en risiko for at skade vand- eller naturbeskyttelsesområder i nærheden, skal du igennem 4 steps:
- Forureningskilde: Først beregner du koncentrationen af den forurening, der siver ud fra det kortlagte område.
- Kritisk afstand: Derefter bestemmer du, om den afstand, der er mellem forureningskilden og det nærliggende vandområde, er kritisk.
- Opblanding og fortynding: Så bestemmer du graden af forurenings koncentration, når den opblandes og fortyndes med vandet i det nærliggende vandområde.
- Risiko: Til sidst bruger du dine resultater fra trin 1, 2 og 3 til at vurdere, om det kortlagte område udgør en risiko for at forurene nærliggende vandområder, eller om det er risikofrit.
Nedenfor kan du læse mere om de fire trin.
Første skridt i screeningen af, om et område forurener jorden, så det skader vand- eller naturbeskyttelsesområder i nærheden, handler om at beregne den forureningsmængde, der potentielt kan udvaskes fra området. Denne beregning kaldes forureningsfluxen.
For ar beregne forureningsfluxen skal du gøre tre ting:
- Forureningskoncentration: Du skal bestemme forureningskoncentrationen ved at identificere de forureningsstoffer – de såkaldte modelstoffer – der typisk optræder i forbindelse med det område, du undersøger.
- Kildeareal: Du skal bestemme størrelsen af det område, du undersøger, ved at identificere det såkaldte kildeareal.
- Nettonedbør: Du skal bestemme den mængde regnvand, som forureningsstofferne fra området kan udvaskes med. Det kaldes nettonedbør.
For at vurdere, om de forureningsstoffer, der udvaskes fra et område udgør en risiko for skade vand- eller naturbeskyttelsesområder i nærheden, skal du screene for, om den afstand, der er mellem forureningskilden og det nærliggende vandområde, er kritisk.
Den kritiske afstand varierer fra område til område. Det gør den, fordi der er forskel på, hvor langt forskellige forureningsstoffer kan transportere sig med grundvandet fra et forurenet område til et vandområde i nærheden.
Her kan du læse om, hvad der forstås ved et kritisk afstand, se eksempler på kritiske afstande for forskellige forureningsstoffer og læse om risikoen for at frasortere risikofyldte områder, der har eller kan få længere forureningsfaner end de valgte kritiske afstande i screeningsværktøjet.
3. Opblanding og fortynding
For at vurdere, om de forureningsstoffer, der udvaskes fra et område udgør en risiko for skade vand- eller naturbeskyttelsesområder i nærheden, skal du bestemme forurenings koncentration, når den opblandes og fortyndes med vandet i det nærliggende vandområde.
Det sted, hvor forureningsstofferne siver ud og fortyndes med overfladevandet hedder blandingszonen. Der er forskel på, hvor meget forureningsstoffer fortyndes, hvis de siver ud i henholdsvis vandløb, søer, fjorde, langs kyster og i havne. De forskellige vandområder er derfor tildelt forskellige forureningsfaktorer og værdier for medianminimumsvandføring i det GIS tema, du skal bruge til at beregne forureningskoncentrationen.
Til sidst i screeningen bruger du dine resultater fra trin 1, 2 og 3 til at vurdere, om det kortlagte område udgør en risiko for at forurene nærliggende vandområder, eller om det er risikofrit. Det sker ved at beregne den såkaldte overskridelsesfaktor.
Er overskridelsesfaktoren på 1 eller derover, betyder det, at jordforureningen potentielt kan true dyre- og plantelivet i det nærliggende vandområde. Det kortlagte område skal derfor underkastes en bearbejdet screening, hvor områdets risiko vurderes yderligere.