Plastsortering i landbrug og gartnerier

Det skal være nemt at sortere plastik i landbrug og gartneri. Derfor er der blevet udarbejdet en guide og 5 plakater, der kan bruges af bedrifter og gartnerier til at sortere plastikaffald til hverdag.

Landmænd har efterspurgt praksisnær viden om sortering af plastikaffald. Derfor har miljøstyrelsen fået udarbejdet informationsmateriale af kommunikationsvirksomheden Naboskab. Materialet indeholder en guide på dansk til at komme i gang/videre ned plastiksorteringen samt 5 plakater på dansk, engelsk samt blanke plakater, som kan bruges til andre sprog.

Følgende dokumenter kan downloades her på siden:

  • Guide
  • Plakater til ophængning
  • InDesign filer

Som gartneri eller bedrift anbefaler vi at du downloader guiden samt plakater på ønskede sprog.

 

Guide til plastsortering

Guiden er på dansk og giver nyttige råd og vejledning til at komme i gang eller komme videre med at sortere plastikaffald. Der beskrives blandt andet, hvordan plakaterne skal bruges og hvordan man finder en affaldshåndtør. Den er tiltænkt landmænd og medarbejdere, der beslutter arbejdsrutiner, herunder affaldssortering.

Download guide (pdf dansk)

Plakater

Plakaterne indeholder bl.a. billeder af plastikpiktogrammer og forskellige plastikprodukter. De kan sættes på affaldscontainere, så det er nemmere at sortere plastikken. Plakaterne er på dansk og engelsk. De blanke plakater kan bruges til andre sprog. Dette gøres lavpraktisk ved at printe dem ud og skrive på dem – hvis man har InDisign, kan de redigeres før udprint. Læs Guiden for plastsortering for vejledning i brug.

Plakater (pdf dansk)

Plakater (pdf engelsk)

Plakater (pdf uden tekst)

 

Redigerbare materialer

Alt materialet kan også findes i InDesign-filer, så de kan tilpasses specifikke ønsker og behov. De er til fri afbenyttelse og er tiltænkt kommuner og affaldsselskaber. Man skal have InDesign for at kunne redigere i filerne. Filerne er til fri afbenyttelse af fx kommuner og affaldsselskaber.

Folder med filer i redigerbar version (InDesign)

OBS: Filsen fylder 82 MB

Sektorsamarbejde for landbrug

Projektet udspringer af Sektorsamarbejdet mellem Miljøstyrelsen og Landbrugssektoren (Landbrug & Fødevare) etableret i fbm. Regeringens plastikhandlingsplan fra 2018 ”Plastik uden spild”. Der blev i alt etableret fire sektorsamarbejder inden for sektorerne detail, restauration, landbrug og byggeri med det formål at reducere mængden af plastik, som sendes til forbrænding. I sektorsamarbejdet på landbrug er der opstillet to mål om at udsortere 50% i 2025 og 80% i 2030 af den mængde plastik, som sendes til forbrænding.