Spørgsmål og svar om farligt affald

Det er kommunen, som afgør, om affald skal klassificeres som farligt affald. Det følger af § 4, stk. 2, nr. 1, i bekendtgørelse nr. 2512 af 10 december 2021 om affald (affaldsbekendtgørelsen). Af affaldsbekendtgørelsen fremgår det yderligere, at farligt affald er affald, som er opført på og markeret som farligt affald på listen over affald i bilag 2, og som udviser én eller flere af de farlige egenskaber, som er angivet i bilag 3. Som farligt affald anses endvidere affald, som udviser egenskaber, som er angivet i bilag 3.

Det er kommunen, der har klassificeringskompetencen. Det følger af § 4, stk. 2, nr. 1, i bekendtgørelse nr. 2512 af 10. december 2021 om affald (affaldsbekendtgørelsen). I praksis vil det ofte være sådan, at det er virksomheden, der frembringer affaldet, som klassificerer affaldet, og forelægger klassificeringen for kommunen, som går i dialog med virksomheden, hvis den ikke er enig – eller antager klassificeringen, hvis den er enig.

I listen over affald (EAK-listen) betragtes affald markeret med  fed skrift  som farligt affald, mens affald uden markering betragtes som ikke-farligt affald. En række affaldstyper findes både markeret med fed skrift og uden markering, hvilket skyldes, at affaldet kan være både farligt eller ikke-farligt. Det afhænger som udgangspunkt af koncentrationen af farlige stoffer i affaldet.  

Eksempel på en spejlindgang i EAK-listen, hvor samme affald kan være både farligt og ikke-farligt:

02 01 08 Landbrugskemikalieaffald indeholdende farlige stoffer

02 01 09 Landbrugskemikalieaffald, bortset fra affald henhørende under 02 01 08

Hvis landbrugskemikalierne indeholder farlige stoffer i koncentrationer, der er større end eller lig koncentrationsgrænserne i bilag 3 i bekendtgørelse nr. 2512 af 10. december 2021 om affald (affaldsbekendtgørelsen), klassificeres affaldet som farligt med EAK-kode  02 01 08.

Hvis affald, på grundlag af en konkret vurdering, kan klassificeres som farligt affald eller som ikke-farligt affald efter kriterierne i bilag 3 i bekendtgørelse nr. 2512 af 10. december 2021 om affald (affaldsbekendtgørelsen), har kommunen mulighed for dette, uanset om den relevante EAK-kode angiver, at affaldet er farligt eller ikke farligt.

Kommunen skal ifølge § 5 i affaldsbekendtgørelsen orientere Miljøstyrelsen om klassificeringer, der afviger fra listen over affald (EAK-listen).

Listen over affald (EAK-listen) er udgangspunktet for klassificeringen af affald som farligt eller ikke-farligt, da listen er bindende, jf. artikel 7, stk. 1, 3. pkt. i direktiv 2008/98/EF (affaldsdirektivet). Men hvis der foreligger viden om affaldets sammensætning, som ved en konkret vurdering giver en anden klassificering, end den der fremgår af listen, kan denne klassificering benyttes. Se også svar på ovenstående spørgsmål om tilfælde, hvor der kun findes en ikke-fed EAK-kode.

Følgende affaldstyper har PCB i ordlyden, og alle er markeret med  fed  skrift i listen over affald (EAK-listen) og dermed klassificeret som farligt affald:

13 01 01 Hydraulikolier indeholdende PCB

13 03 01 Isolations- og varmetransmissionsolier indeholdende PCB

16 01 09 Komponenter indeholdende PCB

16 02 09 Transformatorer og kondensatorer, som indeholder PCB

16 02 10 Kasseret udstyr, som indeholder eller er forurenet med PCB, bortset fra affald henhørende under 16 02 10

17 09 02 Bygnings- og nedrivningsaffald indeholdende PCB (f.eks. PCB-holdige fugemasser, PCB-holdige, harpiksbaserede gulvbelægninger, PCB-holdige termoruder og PCB-holdige kondensatorer)

Det fremgår imidlertid af bilag 3 i bekendtgørelse, nr. 2512 af 10. december 2021 (affaldsbekendtgørelsen), at:

”Affald, der indeholder polychlorerede dibenzo-p-dioxiner og dibenzofuraner (PCDD'er/PCDF'er), DDT (1,1,1-trichlor- 2,2-bis (4-chlorphenyl) ethan), chlordan, hexachlorcyclohexaner (herunder lindan), dieldrin, endrin, heptachlor, hexaclorbenzen, chlordecon, aldrin, pentachlorbenzen, mirex, toxaphen, hexabrombiphenyl eller PCB over de koncentrationsgrænser, der er anført i bilag IV til forordning nr. 850/2004 om persistente organiske miljøgifte), klassificeres som farligt.”

Koncentrationsgrænsen for PCB i bilag IV til forordning nr. 1021/2019 om persistente organiske miljøgifte er 50 mg/kg. Det indikerer, at ovenstående EAK-koder kun er relevante at benytte, hvis PCB-koncentrationen i affaldet er højere end 50 mg/kg. Hvis PCB-koncentrationen i affaldet er lavere end 50 mg/kg, skal der anvendes en anden relevant EAK-kode. Det vil afhænge af affaldskilden og affaldstypen, hvilken anden EAK-kode, der skal anvendes.

Miljøstyrelsen er klar over, at der kan være situationer, hvor man ønsker at synliggøre, at affaldet indeholder PCB også i koncentrationer lavere end 50 mg/kg. Det er desværre ikke muligt pga. den måde, som EAK-koderne skal benyttes på. 

Det er Miljøstyrelsens vurdering, at følgende aspekter kan inddrages, når der skal tages stilling til, om sammensat affald skal klassificeres som farligt affald:

Er det teknisk muligt at udskille det/de farlige stof(fer) fra affaldet?

I praksis vil man blive stillet overfor affaldstyper, hvor det ikke være muligt (eller meningsfuldt) at udskille de farlige stoffer fra affaldet, fordi de er en helt integreret del af affaldet. Dette vil f.eks. være tilfældet for farlige stoffer i malingsrester, i fuger og glaseret tegl og sanitet. I de situationer vil koncentrationen af de farlige stoffer i al maling, hele fugen, teglstenen eller porcelænsvasken efter Miljøstyrelsens vurdering være bestemmende for, om affaldet skal klassificeres som farligt affald.

Der kan også være affaldstyper, hvor de farlige stoffer let kan adskilles fra det øvrige affald. Dette gælder f.eks. PCB-holdige kondensatorer i lysarmaturer og olier og akkumulatorer i biler. I sådanne situationer er udgangspunktet, at de enkelte farlige delelementer af affaldet hver især skal klassificeres som farligt affald.

Dernæst vil der mellem disse to yderpunkter være affald, hvor det er et mere åbent spørgsmål, om de farlige stoffer kan adskilles fra den ikke farlige del af affaldet, og hvilke dele af affaldet der skal indgå i grundlaget for klassificeringen. Her er det op til kommunerne at foretage en konkret vurdering

Nedenfor er anført en række aspekter, som kommunerne kan lade indgå i sin vurdering af, hvorvidt sammensat affald skal klassificeres som farligt affald:

• Affaldsbekendtgørelsens krav om udsortering af farligt affald – hvor meget kan/skal der udsorteres?
• Er der tale om stoffer, der er omfattet af den såkaldte POP-forordning (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 850/2004 af 29. april 2004 om persistente organiske miljøgifte), skal POP-forordningens overordnede formål og bestemmelser om affaldshåndtering indgå i vurderingen, herunder:
• Under hensynstagen til forsigtighedsprincippet eliminere udslip af POP-stoffer, hvor det er muligt.
• At producenter og indehavere af affald skal gøre enhver rimelig indsats for, hvor det er muligt, at undgå at affaldet forurenes med POP-stoffer.
• Affaldsbekendtgørelsens krav om at væsentlige dele af det kildesorterede affald skal materialenyttiggøres.
• Hvor store mængder farlige stoffer spredes med affaldet og videre ud i miljøet, herunder til grundvand.
• Hvor giftige er stofferne, og hvilke risici vurderes der at være forbundet med de niveauer, der forventes spredt med affaldet.
• En samlet vurdering af ovennævnte, herunder tage stilling til om der er proportionalitet mellem de krav, der i den konkrete sag stilles til udsortering af farligt affald, miljøgevinsten og omkostningerne.

Hvis affaldet anvises til deponering, skal deponeringsbekendtgørelsens krav om forbehandling af affald inden deponering ligeledes indgå i vurderingen.

Det er i klassificeringsreglerne for affald ikke præciseret, om klassificeringen skal foretages med udgangspunkt i affaldets våde eller tørre vægt. I EU-Kommissionens udkast til en fælleseuropæisk vejledning i klassificering af farligt affald fremgår, at klassificering af affald skal foretages med udgangspunkt i affaldets våde vægt, dvs. med udgangspunkt i den form affaldet har, når det opstår. Miljøstyrelsen anbefaler, at Kommissionens retningslinjer følges ved klassificering.

Ved kemisk analyse af affald angives analyseresultaterne typisk som koncentration i mg/kg tørstof. Denne koncentration skal herpå omregnes til mg/kg våd vægt ved anvendelse af data for affaldets vandindhold.

De autoriserede oversættelser findes i CLP-forordningen (nr. 1272/2008) og er indsat som bilag 1.2 til vejledningen.

Der er ikke nogen éntydig sammenhæng, idet HP’erne typisk puljer flere Fareklasser, og visse HP’er er udviklet specifikt for affald (f.eks. HP 9, Smitsom). I vejledningens bilag 1.1 og 3.2. gives overblik over sammenhængene (og det modsatte).

Visse kombinationer af Fareklasse- og kategorikoder samt Faresætningskoder finder ikke anvendelse ved klassificering af farligt affald. De er alle samlet op i bilag 3.8. til vejledningen. Dér kan man sikre sig, hvorvidt en given kode ikke finder anvendelse, eller om man blot har overset den.

’Gas under tryk’ er ikke en fareegenskab, der finder anvendelse ved klassificering af farligt affald, men hvis gassen i sig selv er farlig (f.eks. brandfarlig eller sundhedsskadelig) vil den skulle klassificeres som sådan. Gasser under tryk vil i så fald også bære andre farepiktogrammer. Se også vejledningens afsnit 3.1., især boks 3.1.

I ECHA’s database er kun medtaget CAS-numre for vandfrie former af de forskellige stoffer. Hvis et givent stof forefindes i et produkt i en vandig form, kan der være anvendt et andet CAS-nummer for det samme stof, som så ikke findes i databasen. Derfor anbefales det altid at benytte EC-nummeret, hvis et sådant haves.

Mange sæbe- og rengøringsmidler indeholder stoffer, der er klassificeret med egenskaben ’forårsager hudirritation’ (H315) eller ’forårsager alvorlig øjenirritation’ (H319), der har en koncentrationsgrænse på 10 % ved klassificering af produkter, men 20 % ved klassificering af farligt affald. Produkter med et indhold af sådanne stoffer i koncentrationer mellem 10 og 20 % vil således skulle klassificeres som farlige produkter (der skal bære farepiktogram), men ikke som farligt affald. Se også vejledningens afsnit 3.1., især boks 3.1.

Brug ’oversættelsesnøglen’ i CLP-forordningen (nr.1272/2008), som også er indsat som bilag 3.10 til vejledningen, til at finde ud af, hvilken H-kode, R-sætningen svarer til.

Asterisk’ne har ingen betydning for klassificering af farligt affald. De er nærmere forklaret i vejledningens bilag 2.3.

Bogstaverne efter cifrene i Faresætningskoderne under Reproduktionstoksisk (f.eks. H361fd) har ingen betydning for klassificering af farligt affald, og uddyber blot hvordan stoffet er reproduktionstoksisk. Det er forklaret i bilag 2.2. til vejledningen.

Bogstaverne efter Fareklassekoden STOT – RE eller SE – er en del af Fareklassekoden og angiver, hvornår stoffet har specifik målorgantoksicitet (om det er ved gentagen eksponering (RE = Repeated Exposure) eller enkelt eksponering (SE = Single Exposure)). Se også vejledningens afs. 3.7.

Koncentrationsgrænserne for, hvornår de 15 POP-stoffer, der er oplistet i bilag 4 i bekendtgørelse nr. 1309 af 18. december 2012 om affald (affaldsbekendtgørelsen) (bilag 2 i bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om affald, nr. 715 af 5. maj 2015), gør affald farligt, fremgår af POP-forordningens Bilag IV (forordning nr. 850/2004), og er tillige gengivet i vejlednings bilag 3.5.

De relevante CLP-noter er nævnt i bilag 2 i bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om affald, nr. 2512 af 10. december 2021), men kan findes i CLP-forordningen (nr.1272/2008), og er desuden optaget med fuld tekst i vejledningens bilag 3.6.

Den britiske miljøstyrelse har opstillet en formel for, hvordan man kan beregne hvilken koncentration af et givent stof med egenskaben ’Afgivelse af akut toksisk gas’, der skal til, førend man må forvente, at affaldet får denne egenskab. Formelen er gengivet i det udkast til vejledning i klassificering af farligt affald, Kommissionen har fået udarbejdet tillige med en liste over beregnede koncentrationsgrænser for et antal stoffer klassificeret med denne egenskab. Listen er optaget som bilag 3.7 til Miljøstyrelsens vejledning.