Temperaturstyret luftventil til frugt- og grøntemballage - TEMPVENT

22-01-2021

Formålet med dette projekt er at reducere spildet af frisk frugt og grønt i detail-leddet og hos forbrugeren og dermed reducere klimabelastningen. MUDP rapport.

Det skal gøres ved udvikle og implementere en temperaturstyret luftventil, der kan sikre opretholdelsen af en optimal modificeret atmosfære i emballage med frisk frugt og grønt, selvom temperaturen varierer.

For at kompensere for temperaturudsving og brudte kølekæder ved distribution, salg og transport af frisk frugt og grønt, er det helt centralt at få udviklet en perforeret emballagefilm, der er relativt lukket ved 0-5 °C, hvor produktets iltforbrug er lavt, men som kan åbne sig ved forhøjede temperaturer, hvor produktets iltforbrug er højt. Formålet med dette projekt er at videreudvikle og implementere en temperaturstyret ventil, der kan sikre opretholdelsen af en optimal modificeret atmosfære i emballering til frisk frugt og grønt, ved varierende temperaturer.

Valideringen viser, at den fremstillede temperaturstyret ventil er implementerbar og fungerer, men resultatet af implementeringen er ikke så god som forventet, da den praktiske kapacitet af den producerede emballage med indbygget ventil er cirka 20 procent af den forventede.

Læs publikation