Sporing af genanvendelse

af husholdnings- og husholdningslignende affald

Rapporten undersøger hvor langt man kan spore husholdnings- og husholdningslignende affald for at opgøre dets endelige genanvendelse.

EU’s reviderede affaldsdirektiver stiller nye og ambitiøse krav til, at mere af det indsamlede husholdnings- og husholdningslignende affald (MW) skal genanvendes. Tidligere anså og beregnede man affald som værende genanvendt, når det var ”indsamlet til genanvendelse”, men de reviderede direktiver anser affald for værende genanvendt længere henne i genanvendelseskæden, når det indgår i den endelige oparbejdning. Som følge heraf kræver den nye opgørelsesmetode, at man kan spore MW gennem behandlingskæden. Dog er det tilladt at beregne den endelige genanvendelse ved brug af gennemsnitlige tabsrater fra de steder i genanvendelseskæden, hvor det ikke er muligt at spore affaldet længere.

Formålet med nærværende rapport er netop at identificere, hvor langt man via den eksisterende registrering af affaldet kan spore MW mod genanvendelse, og hvor i genanvendelseskæderne gennemsnitlige tabsrater evt. skal anvendes for at opgøre genanvendelsen af affaldet. Sporbarheden af følgende affaldsfraktioner fra MW -  papir, pap, glas, metal, plastik, træ og tekstiler - er undersøgt via interview med i alt 19 danske og europæiske affaldsaktører, der enten indsamler, sorterer eller oparbejder en eller flere af de pågældende affaldsfraktioner.

Overordnet finder rapporten, at MW-fraktionerne kan spores med brug af måling indtil finsortering, idet der her sker en sammenblanding af MW med affald fra andre kilder. Dog er der fundet nogen variation mellem de forskellige undersøgte fraktioner, og for nogle fraktioner afhængig af hvilke virksomheder, der behandler affaldet.