In-situ målinger af emissioner fra brændeovne i private boliger

MIljøprojekt nr. 2045, 2018

28-09-2018

I projektet er udført en række målinger af emissioner direkte fra brændeovne i private boliger. Resultaterne er analyseret og perspektiveret i forhold til tidligere resultater af målinger direkte fra brændeovne i private boliger og laboratoriemålinger. Der ses generelt mindre forurening fra de moderne brændeovne i dette projekt sammenlignet med tidligere målinger på ældre brændeovne.

Målingerne omfatter 9 brændeovne tilsluttet i 2008 eller senere, hvor der er blevet målt for partikler for at undersøge, om de kan overholde de danske miljøkrav, når de er i almindelig brug hos brændeovnsejerne.

Der blev desuden målt på Black Carbon (BC), PAH og dioxin for at undersøge om emissionen svarer til det niveau, der antages for moderne brændeovne i den samlede danske emissionsopgørelse.

For partikler og Black Carbon er emissionen mindre end antaget, for PAH er den på niveau med det forventede og for dioxin er den højere.

Læs publikation