978-87-93710-70-2

Genanvendt plast som grundlag for intelligent dynefyld skal sikre grønnere soveprodukter og en sundere søvn

28-08-2018

Genanvendt plast som grundlag for intelligent dynefyld skal sikre grønnere soveprodukter og en sundere søvn. Der er i projektet udviklet en metode til funktionel genanvendelse af polyethylen i dynefyld. Metoden indbefatter iblanding af indkapslet PCM i genindvundet, nedsmeltet polyethylen, som efterfølgende kan findeles og bruges som fibre sammen med dun i danskproducerede soveprodukter.

Projektet viste at det var muligt at fremstille dyner med et intelligent fyld på basis af 75 % genbrugsplast, som kunder og slutforbrugerne var interesserede i at aftage, hvor også det forretningsmæssige grundlag er i orden. Grundlaget for introduktion af to nye produktserier er således etableret. Rapporten beskriver tests til fremstilling af fibre, produktionstest for fremstilling af dyner med det nye fibermateriale og forbrugertests. Projektet er udført af Quilts of Denmark og Fossflakes. 

Læs publikation