Biocider: Risikofaktorer og resistens

Dette projekt om risikofaktorer og resistens ved brug af antimikrobielle biocider i miljøer som hospitaler og fødevare-produktioner blev gennemført i perioden juli 2014 til december 2016 og er finansieret af Miljøstyrelsens program for forskning i bekæmpelsesmidler.

Rapporten omhandler bakteriers tilpasningsevne og overlevelse i kontakt med hydrogenperoxid og benzalkoniumklorid samt sølv-nanopartikler. Som modelorganismer blev der arbejdet med to hyppigt forekommende og sygdomsfremkaldende bakterier. Desuden blev der foretaget undersøgelser af et dansk hospitals sengevask, hvor forekomsten af bakterier blev målt før og efter vask og desinfektion af senge, vugger og kørestole.

Et formål med projektet var at bedømme hvilke ændringer, der sker i bakterier efter længere tids påvirkning med ikke-dræbende koncentrationer af biocider. Et andet formål var at identificere parametre og indhente data, der kunne bruges i en model over risikoen for resistensudvikling blandt bakterier (Stafylokokker) på et hospital, der bruger benzalkoniumklorid til desinfektion.

Bakterierne udviste tydelig tilpasningsevne til de anvendte biocider, og denne tilvænning var artsspecifik. Især S. aureus var i stand til at vokse i højere koncentrationer af hydrogenperoxid efter eksponering til ikke-dødelige doser. I hospitalssengevasken efter rengøring var risikoen for kontakt med stafylokokker størst på kontrolpanelerne, mens det var sidegærderne, der udgjorde den største risiko på de ”brugte” senge inden vask. Effektiviteten af rengøringen blev estimeret til at være ca. 80%.

Samlet kan det konkluderes, at bakterier ændrer sig under påvirkning af biocider, og at disse ændringer kan føre til reduceret følsomhed, såsom det er tilfældet med stafylokokker, hvor forøget katalaseproduktion beskytter mod hydrogen peroxid.