Publikationer fra 1990-1999

Publikationer 1991

19-12-1991

Projektet er en indledende kortlægning af behov og muligheder for ved anvendelse af renere teknologi at nedbringe mængden og farligheden af bygge- og anlægsaffald.

Læs Renere teknologi - bygge- og anlægsaffald

12-12-1991

Rapporten belyser udledningsforhold for tekstilfarverier i Danmark samt hvilke farvestofgrupper, der dominerer mængdemæssigt, disses udnyttelsesgrad, kemiske struktur og hvilke fibre, de kan farve. Desuden vurderes hvilke processer og rensemetoder, der kan reducere spildevandets indhold af farvestoffer ved udledning fra tekstilfarverier til kommunale renseanlæg. Endelig anføres et forslag til strategi for rensning af farvet spildevand fra tekstilfarverier.

Læs Reduktion af farve i industrispildevand

12-12-1991

Undersøgelsen viser, at Skagerrak-fronten består af 2 frontstrukturer. Tilførslen af vand fra Nordsøen til Skagerrak, dels fra den forholdsvis rene, nordlige Nordsø, dels fra Tyske bugt, er bestemt som funktion af de meteorologiske forhold. De fysiske forhold, der betinger dannelsen af domen i Skagerrak, er fastlagt med vurdering af biologiske følgevirkninger. De teoretiske overvejelser er underbygget af feltmålinger, der på unik måde illustrerer hydrografien i Skagerrak og det nordlige Kattegat.

Læs Skagerrak-frontens dynamik

12-12-1991

Den nye lov om miljøbeskyttelse gennemgås med hovedvægten på det nye i loven samt på ændringerne i forhold til den gældende miljøbeskyttelseslov.

Læs Orientering om ny miljøbeskyttelseslov

03-12-1991

Vejledningen indeholder bemærkninger til bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 311 af 14. maj 1991 om overfladebehandling af skibe. Den er en orientering og hjælp til amter, kommuner og virksomheder ved behandling af sager efter miljøbeskyttelsesloven om stålskibsværfter, flydedokke og andre virksomheder, der foretager overfladebehandling af skibe. Vejledningen indeholder et teknisk bilag, der gennemgår arbejdsprocesser ved overfladebehandling af skibe og forureningsmæssige forhold ved disse processer

Læs Overfladebehandling af skibe

03-12-1991

I rapporten diskuteres muligheder for at anvende et miljømærke på papirprodukter som middel til at forbedre miljøforholdene. Der skal tages højde for alle miljøaspekter, d. v. s. der anvendes en "vugge til grav"-analyse. Muligheder og problemer forbundet med at miljømærke papirprodukter beskrives. En anvendelig metode til opstilling af miljøkriterier præsenteres. Metoden eksemplificeres på 2 produktgrupper, xerografisk kopipapir og køkkenruller, men kan anvendes på de fleste papirprodukter.

Læs Eco-labelling of Paper Products

14-11-1991

Rapporten er en bearbejdning af amtskommunale og kommunale data indsamlet 1985-1987 i forbindelse med affaldsplanlægningen. Prognosen er fremskrevet til 1997. Statistikken omfatter affald opdelt på mængde, type og fraktion, fordeling på genanvendelse, forbrænding og deponering samt fordeling på amtskommuner. Beliggenheden af lossepladser og forbrændingsanlæg angives på kort. Rapporten redegør for Miljøstyrelsens forbehold og ændringer, der for sammenlignelighedens skyld er sket i materialet.

Læs Affald i Danmark - teknisk rapport

14-11-1991

Projektet har omfattet 2 selektive nedrivninger i henholdsvis Gyldenløvesgade og på Tuborg Bryggerierne. Rapporten skal tjene som vejledning i forbindelse med selektiv nedrivning, som er en af forudsætningerne for optimal genanvendelse af bygge- og anlægsaffald.

Læs Demonstrationsprojekt "Selektiv nedrivning"

14-11-1991

Rapporten beskriver de dynamiske forhold ved den jyske vestkyst. Der er angivet et analytisk udtryk for transporten fra Tyske Bugt. Dette udtryk er verificeret med resultater fra en hydrodynamisk computermodel. Variationer i transporten er væsentlig i relation til tilførsel af næringssalte til Kattegat. Den årlige variation i såvel temperatur som salinitet er angivet for 2 danske fyrskibe. Endelig er foretaget en sammenligning i frekvensdomænet mellem faktorer, der har indflydelse på lagdelingen.

Læs Den Jyske Kyststrøm

14-11-1991

Publikationen indeholder en total opgørelse over salget af bekæmpelsesmidler opdelt på anvendelsesområder ifølge inddelingen i "Miljøstyrelsens oversigt over godkendte bekæmpelsesmidler", samt en opgørelse over de enkelte virksomme stoffer. Statistikken indeholder opgørelse over salg af bekæmpelsesmidler i årene 1988/90 indsamlet via de årlige indberetninger fra fabrikanter og importører af godkendte bekæmpelsesmidler.

Læs Salg af bekæmpelsesmidler 1988, 1989 og 1990

07-11-1991

NPo-forskningsprogrammet fra Miljøstyrelsen 1986-1990 undersøgte omsætning og transport af kvælstof, fosfor og organisk stof i jord, atmosfæren, grundvandet og i det vandige miljø. De vigtigste resultater blev præsenteret på en international konference afholdt 13. - 15. maj 1991 på LO-Skolen i Helsingør. De inviterede udenlandske forskeres bidrag til konferencen samt deres kommentarer til NPo-forskningsprogrammet præsenteres her.

Læs International Conference on N, P and Organic Matter

30-10-1991

Der er gennemført en kortlægning og fremskrivning af glasforsyningen, der sandsynliggør, at der efter 1992 vil blive leveret større mængder farveblandet glasaffald, end Holmegaards Glasværker vil kunne anvende i produktionen. Derfor bør der ske farveseparering af indsamlet glas. Der opstilles 7 alternative løsninger. Det konkluderes, at farveseparering af skår - af økonomiske og tekniske årsager - bør ske ved opstilling af et antal containere til hvidt glas som supplement til eksisterende containere.

Læs Farveseparering af skår

30-10-1991

Renseanlæg kan opfattes som særligt forurenende virksomheder, da mange smitstoffer, ukendte i 70'erne og 80'erne i dag optræder som sygdomsårsag. Vandmiljøplanen vil forbedre den hygiejniske kvalitet af afløb fra kommunale renseanlæg - nøjagtig forbedring har dog ikke kunnet opgøres. Fjernelse af E. coli (indikatorbakterie) gennem renseanlæggene er meget stabil. Det rensede spildevands indhold af Salmonella er normalt meget lavt, hvorimod indholdet af Campylobacter kan udgøre en sundhedsrisiko.

Læs Hygiejnisk kvalitet af spildevand fra renseanlæg

30-10-1991

En sammenligning af europæiske landes kontrol med kommunalt spildevand har vist meget uensartet kontrol, både mht. kravværdier og kontrolprincipper og med implementeringsgrad og reel effekt på spildevandsrensningen. Undersøgelsen omfatter Østersølandene : Rusland, Hviderusland, Estland, Letland, Litauen, Polen og det tidligere Østtyskland. Endvidere indgår Tjekkoslovakiet, Ungarn, Jugoslavien, Schweiz og Østrig samt EF-landene og de nordiske lande.

Læs Spildevandskontrol i Europa

30-10-1991

Til udvikling af et "værktøj" for driftsoperatørerne på kommunale anlæg er udviklet en prototype til et operatørstøttesystem for slamafvanding. Systemet består af 3 dele: - Data om slamegenskaber, indstilling af udstyr, resultater fra prøvetagninger, analyser samt operatørens observationer - Grafisk præsentation af data og sammenhænge der giver operatøren adgang til indsamlede data - En rådgivningsfunktion der yder støtte i tilfælde af driftsproblemer eller ønsker om optimering.

Læs Optimering af slamafvanding på kommunale renseanlæg

04-10-1991

I Vejle Fjord er de fysiske og biologiske mekanismer, der har betydning for spredning, sedimentation og den senere omfordeling af sediment og næringssalte i kystnære områder analyseret. En stor del af de næringssalte, der eksporteres til Kattegat, har forinden passeret gennem planktonbiomassen, været aflejret og er blevet resuspenderet. Dette gælder specielt for de lavvandede områder. De dybere, centrale dele af fjorden virker som en naturlig fælde for såvel sediment som for næringssalte

Læs Kystnær omfordeling af sediment og næringssalte

04-10-1991

Digitaliserede månedshistogrammer fra Danmarks Meteorologiske Institut af vindretninger og -styrker på 15 kystnære stationer spredt over hele Danmark er blevet "afluset". Histogrammerne dækker perioden fra omkring 1870 til udgangen af 1988. Vindstyrkerne er observeret med en nøjagtighed på omkring 2 m/s. Data viser, at hyppigheden af vindstyrker større end 9 er faldet fra omkring 2% af tiden i 1880 til omkring 0.5% 100 år senere.

Læs Danmarks vindklima fra 1870 til nutiden

04-10-1991

Standardiseringsarbejdet med måling af planktonalgers totale stofproduktion viste, at denne metode er mere korrekt end bestemmelser af kun den partikulære stofproduktion, idet der ved den sidste metode sker tab af radioaktivitet under inkubationen og under filtreringen. Metoden til bestemmelse af den totale stofproduktion gav bedre præcision og større resultater end den partikulære. Resultater opnået med de 2 metoder gav lineære sammenhænge fra 3 forskellige, marine lokaliteter.

Læs Bestemmelse af phytoplanktonets totale stofproduktion

25-09-1991

"Ikke-kemisk ukrudtsbekæmpelse i grønne områder" giver anvisninger på, hvorledes grønne områder som parker, boligområder, stier og veje kan anlægges og plejes uden brug af herbicider. Bogen behandler ikke-kemiske metoder til forebyggelse af ukrudtsproblemer. Derudover beskrives mulighed for at reducere herbicidforbruget.

Læs Ikke-kemisk ukrudtsbekæmpelse i grønne områder

04-09-1991

I rapporten beskrives det under projektet udviklede materiel til udbringning af gylle i etablerede afgrøder. Herefter beskrives de gødningsforsøg, der er gennemført med materiellet og resultaterne af disse. Forsøgene viste, at der kan opnås meget store udnyttelsesprocenter af husdyrgødning med den udviklede teknik, og at udbringningsperioden kan forlænges en del, idet udbringningen kan ske før såning i forårssåede afgrøder til helt hen i maj/juni eller juli alt efter afgrøde og vækstforhold.

Læs Spredningsudstyr til optimal udnyttelse af gylle

04-09-1991

Vejledningen definerer en terminologi for beskrivelse af affald og genanvendelige materialer med tilhørende regler for kombination af valgmuligheder i terminologiens kategorier. Terminologien danner grundlag for et Informationssystem for Affald og Genanvendelse - kaldet ISAG. Endvidere indeholder vejledningen en brugervejledning til et PC-baseret EDB-program, der understøtter registrering af data vedrørende affald og genanvendelige materialer efter forskrifterne i ISAG.

Læs ISAG - Informationssystem for Affald og Genanvendelse

01-08-1991

Genanvendelse er blevet en integreret del af den samlede affaldsbortskaffelse fra private husstande, og en lang række indsamlingssystemer og behandlingsmetoder har i de senere år set dagens lys. I denne rapport beskrives en række af disse med henblik på ydelse og årlig omkostning. Det er i rapporten tilstræbt at systematisere de indhøstede erfaringer, således at rapportens oplysninger kan anvendes i kommunernes planlægning af renovationssystemet.

Læs Økonomi i genanvendelse og affaldsbehandling

26-07-1991

Det har vist sig mulgt at ombygge gårdanlæg for fyring med hele halmballer, således at røgens sædvanlige indhold af kulilte, ildelugtende gasser og sod praktisk talt er forsvundet. I rapporten gives anvisning på, hvordan ombygningerne kan udføres, og hvad det koster.

Læs Fyring med halm - en metode til renere forbrænding

19-07-1991

Afløbssystemet i Tårnby er anvendt til undersøgelse af, hvad der kan opnås ved integreret styring af afstrømning i afløbssystemet og tilløbet til renseanlægget. Formålet med styring er dels at mindske antallet af kælderoversvømmelser dels at reducere regnvandsbetingede udledninger fra afløbssystem og renseanlæg. På grundlag heraf er skitseret en række indgreb til forbedring af afløbssystemet og renseanlægget. Ved integreret styring kan opnås betydelig reduktion af den samlede udledte forurening.

Læs Integreret styring af afløbssystem og renseanlæg i Tårnby

26-06-1991

Genanvendelsesrådet har i 1990 behandlet 392 ansøgninger om tilskud til genanvendelses- og 128 til renere teknologiprojekter. Ca. 84,2 mio kr. er bevilget til 314 genanvendelses- og ca. 61,5 mio kr. til 68 renere teknologi-projekter. Projekterne omfatter undersøgelses-, udviklings- og informationsprojekter, etablering af indsamlingsordninger og oparbejdningsanlæg samt projekter inden for levnedsmiddel-, jern- og metal- og plastindustrien. I beretningen findes datablade over projekter afsluttet i 1990.

Læs Genanvendelsesrådets årsberetning 1990

11-06-1991

Ved hjælp af en atmosfærisk transportmodel er depositionen af summen af kvælstofoxider og reaktionsprodukter, NOy, beregnet for Danmark og tilgrænsende havområder. Total NOy-deposition er for landområder beregnet til 700 kg N pr km2, for Kattegat til 550 kg N pr km2 om året. Ca. 20 % af den totale NOy-deposition til Danmark og Kattegat er forårsaget af danske kilder. Total kvælstofdeposition fra kvælstofoxider og ammoniak og deres reaktionsprodukter er til landområderne 2000 kg N km2, til Kattegat 1000 kg N km2 om året.

Læs Atmosfærisk NOx, reaktionsprodukter og total N-deposition

06-06-1991

Formålet med projektet har været at afdække forureningskilderne fra alle forekommende processer og arbejdsgange i forbindelse med dybtryk og offsettryk, samt at komme med forslag til renere teknologiske processer inden for brancherne. En katalog over kemikaliebesparelses- og substitutionsmuligheder inden for de behandlede trykteknikker fremlægges.

Læs Renere teknologi i den grafiske branche

06-06-1991

Vejledningen skal lette myndighedernes anvendelse af bekendtgørelse nr. 804 af 15. december 1989 om olie- og kemikalieaffald. De enkelte paragraffer i bekendtgørelsen gennemgås nærmere med særlig vægt lagt på ændrede regler samt forhold, som Miljøstyrelsen har erfaring for kan volde problemer lokalt. Som eksempler kan nævnes: emballering og transport af olie- og kemikalieaffald, anmeldelse og fritagelse for benyttelsespligten samt krav til kommunale indsamlingsordninger.

Læs Olie- og kemikalieaffald

06-06-1991

Ved et forsøg med plastreturflasker til mælk er gennemført en miljømæssig vurdering af returflasker af polycarbonat og af papkartonemballage til mælk. Råvare- og energiforbrug samt udledninger til vand, luft og jord er vurderet for hver fase i de 2 emballagers livscyklus: Råvareproduktion, emballageproduktion, anvendelse, genanvendelse og affaldsbortskaffelse samt transport mellem faserne. Emballagemængden til 1 års mælkeforbrug (500 mio. liter) er vurderet og sammenlignet.

Læs Miljømæssig vurdering af mælkeemballage

28-05-1991

Badevandskort 1991 er Danmarks officielle badevandskort. På et stort Danmarks-kort kan man se gode, tvivlsomme og forbudte badesteder. Desuden er der i detaljerede beskrivelser af de enkelte badeforbud. Bathing Water Map 1991 is the official Danish map of the quality of bathing water. The large map shows the fine, doubtful and banned beaches. Detailed maps give detailed descriptions of the sites where bathing is not allowed. Der Badewasser-Atlas 1991 ist der offizielle Badewasser-Atlas Dänemarks. Auf einer grossen Karte über Dänemark sind die guten, die zweifelhaften und die verbotenen Badestellen eingetragen. Ausserdem enthält der Atlas in diesem Jahr Einzelbeschreibungen der Badeverbote.

Læs Badevandskort 1991

28-05-1991

Forbruget 1987-1989 af ozonlagsnedbrydende stoffer er kortlagt både hvad angår bruttoforbrug (anvendelse af råvarer) og hvad angår nettoforbrug (emission). For 1989 er der endvidere foretaget en detaljeret opgørelse på anvendelsesområder. I perioden 1986-1989 er bruttoforbruget af CFC reduceret med 30% og nettoforbruget er reduceret med 45%.

Læs Ozonlagsnedbrydende stoffer - forbrug i 1987-1989

17-05-1991

Projektet opstiller en tværgående analysemetode, som inddrager væsentlige aspekter, der bør tages hensyn til, når der skal vælges udstyr til indsamling af dagrenovation og genanvendelige materialer fra private husstande. Projektet beskriver endvidere nuværende forhold og fremadrettede tendenser ved indsamling fra private husstande.

Læs Design af affaldsbeholdere

14-05-1991

Hjemmekompost af køkken- og haveaffald. Det er ganske ligetil at lave sin egen kompost, og det betaler sig. Haven har gavn af det, og miljøet bliver renere. Og hvem tvivler i dag på, at dét er til glæde for os selv ? "Hjemmekompost af køkken- og haveaffald" fortæller let og enkelt, hvad kompost er, hvordan man bærer sig ad med at lave det, og hvad det er godt for i haven. Og der er gode idéer til både begyndere og viderekomne.

Læs Hjemmekompost af køkken- og haveaffald

14-05-1991

Affedtning er en af de mest anvendte processer i jernindustrien. Der anvendes både traditionelle kemiske produkter som organiske og klorerede opløsningsmidler samt vandige produkter. De forskellige metoder og anlæg til affedtning samt de tekniske, økonomiske og miljømæssige konsekvenser beskrives. I tilknytning hertil er der gennemført et succesrigt demonstrationsprojekt, som på trods af en betydelig forureningsbegrænsning kun bliver ganske lidt dyrere og ved fuld belastning billigere end et traditionelt miljøforsvarligt anlæg.

Læs Miljøvenlig affedtning i jernindustrien

14-05-1991

Hæftet indledes med en redegørelse om konfiskation/bøde og om ulovlig kabelafbrænding. Som forgængerne indeholder hæftet en oversigt over miljøstraffesager fra det forløbne år, og desuden er der et index, som dækker alle 5 hæfter. Der er også en bødestatistik for 1989 og til sidst en oversigt over straffesager efter loven om kemiske stoffer og produkter og efter havmiljøloven.

Læs Miljøstraffesager 5

13-05-1991

En laboratorieundersøgelse af 3 landbrugsjorder tilsat almindelig og afgasset svinegylle viste, at både mineralisering og denitrifikation var stærkt afhængig af gylletype. Afgasning af gylle bevirkede større mineralisering p. g. a. større ammoniumindhold i den afgassede gylle. Samtidig gav afgasning mindre tab af N ved denitrifikation p. g. a. lavere indhold af let tilgængeligt kulstof i afgasset gylle. Mineralisering og denitrifikation var størst i perioden lige efter tilsætning af gylle og faldt derefter.

Læs N-transformation in Soil, Amended with Digested Pig Slurry

13-05-1991

Analyser af NO3-N, NH4-N, PO4-P, Tot-P, K, Cl og SO4 i jordvand udtaget efter forskellige metoder er sammenlignet. Minilysimetre har i de fleste tilfælde vist resultater, der afviger fra de øvrige metoder. For NO3-N har der i de fleste tilfælde været god overensstemmelse mellem de øvrige metoder. Keramiske sugeceller adsorberer NH4-N, PO4-P, Tot-P og K. For K har der været rimelig overensstemmelse, bortset fra keramiske sugeceller. For NH4-N, PO4-P og Tot-P synes der at være betydelige metodeproblemer.

Læs Analyse af jordvands sammensætning - metodesammenligning

13-05-1991

N-tab blev simuleret fra 4 opdyrkede marker, hvor afgrødevalg og landbrugspraksis svarer til konventionelt landbrug. Den simulerede nitratudvaskning varierede fra 49 til 91 kg N ha/år. Forskellige tiltag, der skulle reducere udvaskning blev også simuleret. Hvis kunstgødningstilførslen blev reduceret og husdyrgødningstilførslen blev timet, faldt nitratudvaskningen fra 11 til 70 %. Derudover faldt nitratudvaskningen fra 64 til 70 %, hvis efterafgrøder blev inkluderet.

Læs Simulation of Nitrogen Losses Using the SOILN Model

13-05-1991

I forbindelse med NPo-forskningsprogrammet er transport og omsætning af kvælstof og fosfor i jorden og i luften undersøgt. Korte engelske sammendrag beskriver de enkelte forskningsprojekter.

Læs Nitrogen and Phosporus in Soil and Air

13-05-1991

Transport, omsætning og effekt af kvælstof og fosfor er undersøgt i søer, vandløb og kystnære områder. Dette er sket i forbindelse med NPo-forskningsprogrammet. Korte engelske sammendrag beskriver de enkelte forskningsprojekter.

Læs Nitrogen and Phosphorus in Fresh and Marine Waters

13-05-1991

Transport og omsætning af kvælstof og fosfor i grundvandet er undersøgt i forbindelse med NPo-forskningsprogrammet. Korte engelske sammendrag beskriver de enkelte forskningsprojekter.

Læs Nitrogen and Phosphorus in Groundwater

25-04-1991

Rapporten er en generel undersøgelse af mejeribranchen med det formål at kortlægge, hvor i produktionsprocessen forureningen opstår og herefter at opstille et katalog over forslag til nedbringelse af forureningen. Med udgangspunkt i en undersøgelse af 8 mejerier er der opstillet produktionsskemaer for de 4 hovedprodukter smør, ost, konsummælk og pulvermælk. Undersøgelsen viser, at der er en række effektive og billige muligheder til at nedbringe forureningen.

Læs Renere teknologi i mejeribranchen

25-04-1991

I vaske- og rengøringsmidler er det de overfladeaktive stoffer, der har de vaskeaktive egenskaber, idet stofferne under vaskeprocessen opløser fedt, olie, m. m. i vand. Der anvendes årligt op imod 15000 t overfladeaktive stoffer til dette formål i Danmark. Efter brug føres stofferne med spildevandet til rensningsanlæg og recipienter, eller de spredes med spildevandsslam på landbrugsjord. I projektet foretages en miljømæssig gennemgang og vurdering af spredning og effekter af overfladeaktive stoffer

Læs Overfladeaktive stoffer - spredning og effekter i miljøet

25-04-1991

Rapporten sammenfatter evalueringer af kommunale kildesorteringsordninger for husholdningsaffald. Der er lagt vægt på erfaringer med, hvordan husholdninger reagerer på forskellige ordninger og hvorfor. Affaldssorterings- og genanvendelsesordninger er klassificeret, hvorefter erfaringer med ordningerne er sammenfattet i en adfærdsteoretisk model udviklet for at forklare husholdningernes kildesorteringsadfærd. De undersøgelser (1975-1990), rapporten bygger på, er samlet i en kommenteret bibliografi.

Læs Deltagelse i kildesortering af husholdningsaffald

12-04-1991

Denne rapport er en parallelrapport til Miljøprojekt nr. 107, "Galvanisk overfladebelægning uden affald og spildevand", der gennemgik muligheder for renere teknologi ved nye anlæg. Den foreliggende undersøgelse gennemgår de muligheder, eksisterende anlæg har for at anvende integreret genanvendelse af spildstrømme. Konceptet er afprøvet på 3 demonstrationsanlæg, og der foreligger teknisk og økonomisk dokumentation for de opnåede resultater.

Læs Renere teknologi i eksisterende galvanovirksomheder

20-03-1991

Resultaterne fra NPo-forskningsprogrammet er sammenstillet, og sammenhængen mellem udledning, transport, omsætning og effekt af kvælstof og fosfor beskrevet. I landbrugsområder er ammoniakfordampning, kvælstofomsætning og -udvaskning belyst. I grundvandsmagasiner er nitratomsætning og -transport undersøgt. I enge, vandløb og søer er transport og omsætning af kvælstof og fosfor belyst. Endvidere er næringsstoffernes betydning for eutrofieringen vurderet.

Læs Kvælstof og fosfor i jord og vand

20-03-1991

Grundvandets forurening med næringssalte fra pelsdyrfarme beskrives i rapporten. Forureningsproblemernes karakter og omfang belyses på grundlag af undersøgelser af grundvandet under 2 pelsdyrfarme. Disse undersøgelser viser en væsentlig kvælstofforurening. Desuden beskrives farmenes indretning og produktionsgang. Projektets grundlag er bl. a. en spørgeskemaundersøgelse omhandlende 142 pelsdyrfarme i Esbjerg kommune

Læs Forurening fra pelsdyrfarme

18-03-1991

Denne undersøgelse af iltforholdene i de bundnære vandmasser i de indre danske farvande omfatter analyse af feltdata og opstilling af en model for udvikling i iltkoncentrationen i forårs- og sommerperioden. Med udgangspunkt i modellen er der givet en beskrivelse af udviklingen i og årsagen til iltsænkningen i de enkelte år 1980-87. Endelig er modellen anvendt på en belastningssituation fra 1950'erne samt til indledende vurdering af Vandmiljøplanens effekt på iltforholdene.

Læs Analyse af iltsænkning i Kattegat, Bælthavet og V. Østersø

18-03-1991

Bogens formål er at skabe et mere overskueligt beslutningsgrundlag både for regeludstedende myndigheder og for de bygherrer, entreprenører osv. der reguleres. Lovgivningen er i dag sektoropdelt og regulerer samme områder på forskellig vis. Resultatet er en uoverskuelig regulering med deraf følgende uheldige konsekvenser for retsbevidstheden og for ressourceforbruget i det offentlige. I bogen samles parallelle regler i fælles afsnit, og én af forudsætningerne for regelforenkling og -koordinering er hermed tilvejebragt.

Læs Genanvendelse af bygge- og anlægsaffald - del 2

18-03-1991

Der er foretaget en sammenligning af luftforureningen fra individuel og kollektiv trafik under aktuelle trafikforhold i 4 københavnske gader samt beregninger af køremådens betydning for forureningsforholdene. Det er ligeledes vurderet, hvilken indflydelse indførelse af busbaner, busprioritering, grønne bølger og trafiksanering kan forventes at få på forureningsforholdene. Endvidere er den forventede effekt på luftkvaliteten og støjforholdene i forskellige situationer vurderet.

Læs Luftforurening fra individuel og kollektiv trafik

18-03-1991

På baggrund af de senere års mange arbejdsmiljøproblemer på affaldssorteringsanlæg er forholdene blevet undersøgt på 7 affaldsbehandlings- og komposteringanlæg. Det modtagne affald er analyseret, det mikrobiologiske forureningsniveau målt, og der er foretaget arbejdsmedicinske undersøgelser af de ansatte. Der er stadig helbredsmæssige effekter ved at arbejde på anlæggene, og nye måle- og kontrolmetoder er påkrævet.

Læs Arbejdsmiljøforhold ved genanvendelse af affald

11-03-1991

Rapporten foretager en generel vurdering af mulighederne for en miljømæssigt forsvarlig bortskaffelse af havneslam. Med Kolding Havn som eksempel demonstreres de vurderinger, der bør foretages for at nå frem til den optimale bortskaffelsesmetode. Den anvendte systematik vedrørende udvælgelse og vurdering af relevante bortskaffelsesmetoder kan dog anvendes ved vurdering af bortskaffelsesmuligheder i andre danske havne.

Læs Bortskaffelse af havneslam

15-02-1991

Oversigten inddeler bekæmpelsesmidler efter deres hovedanvendelsesformål og angiver for hvert produkt dets fareklasse, virksomme stof(fer), anvendelsesområde og eventuelle behandlingsfrister samt godkendelsesindehaveren og mindste og største pakningsstørrelse. Der findes en liste med de kemiske betegnelser og deklarationsnavne på mange virksomme stoffer, der kan anvendes i bekæmpelsesmidler.

Læs Oversigt over godkendte bekæmpelsesmidler 1991

13-02-1991

Formålet med projektet har været at udarbejde et generelt teknisk og økonomisk grundlag for samarbejdet mellem industri og kommuner om en samlet betragtning for rensning af spildevand, så der sikres en økonomisk optimal opfyldelse af de stillede rensekrav.

Læs Økonomi ved rensning af industrispildevand i renseanlæg

13-02-1991

Gravimetriske olieudskilleres effekt over for olieholdigt spildevand kan være meget lav, især hvis vandet er kraftigt mekanisk behandlet eller iblandet rengøringsmidler. Koldaffedtningsmidler gør udskilleren ineffektiv, og kommunernes krav til maksimalt acceptabelt olie i afløbet kan ikke overholdes. Problemet er væsentligt, da der sælges ca. 2 millioner liter koldaffedtningsmiddel om året. Kan brugen heraf ikke undgås, bør hele spildevandsmængden opsamles og bortkøres, eller en særlig og veldokumenteret rensning etableres.

Læs Effektivisering af olieudskillere

13-02-1991

Det årlige energiforbrug til danske renseanlæg i 1986 (før vandmiljøplanen) var 210 GWh. Uden en indsats for at reducere energiforbruget vil det stige ca. 33 %, p. g. a. den udbygning af renseanlæggene vandmiljøplanen kræver. Ved målrettet at indbygge energieffektiv teknologi, reducere tilløbsmængderne ved brug af renere teknologi samt ved at genvinde varme fra renset spildevand kan energiforbruget reduceres med 35-50% i forhold til 1986 og således leve op til intentionerne i Brundtlandrapporten.

Læs Energi til renseanlæg

01-02-1991

Der er udført samtidige målinger af erosion i oplandet og transport af suspenderet sediment og fosfor i afløbet fra 2 forsøgsområder. Jorderosionen var beskeden i undersøgelsesperioden. Trods stor nedbør det ene år var erosionen mindre end i den umiddelbart foregående periode, hvor jorden var frossen om vinteren. Erosionstruede arealer, som udgør mindst 3 % af Danmarks areal, udpeges.

Læs Erosion og transport af fosfor til vandløb og søer

01-02-1991

Rapporten er tænkt som et arbejdsredskab for kommuner, der arbejder med fornyelse af afløbssystemerne. I rapporten gennemgås det nødvendige undersøgelses- og planlægningsarbejde til gennemførelse af fornyelse af afløbssystemerne i såvel teknisk, miljømæssig som økonomisk henseende. Kommunerne kan i rapporten hente værdifuld inspiration såvel til systematisering af det daglige arbejde med afløbssystemerne som til udførelse af de aktuelle fornyelsestiltag

Læs Udarbejdelse af fornyelsesplaner for afløbssystemer

31-01-1991

Periodevis pumpning fra et reservoir, der er lagdelt m. h. t. nitrat, kan medføre store fluktuationer i nitratindholdet i nærliggende boringer. Sådanne fluktuationer bliver sæsonmæssige ved sæsonmæssig pumpning, som f. eks. markvanding. De ville ikke forekomme, hvis der ikke blev pumpet. Pumpefremkaldte fluktuationer i vandkvaliteten kan gøre moniteringsboringer uegnede til overvågning af grundvandskvaliteten.

Læs Fluktuationer i grundvandets nitratindhold

31-01-1991

Landbrugets areal- og gødningsanvendelse, husdyrhold m. v. er for henholdsvis 1983-84 og 1989 kortlagt i 7 mindre områder. Tilførte N-mængder i gødning er gennemsnitligt nær normerne, men der er store afvigelser for enkeltmarker. Afvigelserne er dog reduceret fra 1983-84 til 1989. Udbringningstider for husdyrgødning er ikke forbedret væsentligt trods forøgelse af opbevaringskapaciteten. Både N, P og K tilføres i betydeligt større mængder med indkøbte produkter end der bortledes med solgte produkter.

Læs Landbrugets gødnings- og arealanvendelse i 1983 og 1989

31-01-1991

Rabis Bæks opland er et hedesletteareal med frit grundvandsspejl. Nedsivende vand fra rodzonen med næringssalte passerer en større eller mindre del af det primære grundvandsmagasin. Fosfor tilbageholdes i de øverste jordlag, medens nitrat udvaskes og forurener de øverste 10-15 m af grundvandet. I de dybeste dele af grundvandsmagasinet omdannes nitrat til frit kvælstof ved omsætning med brunkul og pyrit. Omsætningsprocesserne medfører stigende koncentrationer af opløst jern og sulfat i grundvandet.

Læs Transport og omsætning af N og P i Rabis Bæks opland

31-01-1991

I et typisk østdansk morænelersområde, oplandet til Langvad Å, viser kemiske analyser af jordprøver fra 19 boringer udført på agerjord, at nitrat normalt kun forekommer i den oxiderede zone. Fordelingen af nitrat og tritium viser ydermere, at lerlagene fjerner nitrat fra det nedsivende vand, enten i den oxiderede zone eller ved oxidationsgrænsen. Tykke, sammenhængende lerlag synes således at beskytte det primære grundvandsmagasin mod nedsivende, nitratholdigt vand.

Læs Transport og omsætning af N og P i Langvad Ås opland - 1

31-01-1991

Der er udviklet en metode til at fremstille regionale kort over jordlagenes nitratreduktionspotentiale. Kortet er udarbejdet på baggrund af de geologiske, hydrogeologiske og geokemiske forhold i et bakkeø-hedesletteområde i Vestjylland (Ulfborg). For at omsætte jordarternes nitratreduktionskapacitet til et kort i regional skala er en række temakort blevet fremstillet som grundlag

Læs Kortlægning af potentialet for nitratreduktion

31-01-1991

Undersøgelser af kvælstof- og fosfordynamik i frie vandmasser i det åbne Kattegat og i Vejle Fjord viste kvælstof som styrende faktor for primærproduktion og ammonium som væsentligste kvælstofkilde. Remineralisering i vandsøjlen medfører ammoniumbaseret produktion i Kattegat, og i sommerhalvåret er tilbageholdelse og genudnyttelse af næringssalte stor. I Vejle Fjord sker væsentlig næringssalttilførsel fra land og fra sedimentet, ensbetydende med en rumlig adskillelse af produktion og forbrug af næringssalte.

Læs Kvælstof og fosfor i havet

31-01-1991

I rapporten kortlægges driftsresultater og status for danske rodzoneanlæg. Rapporten indeholder desuden en række undersøgelsesresultater, dels udført med henblik på en nøjere beskrivelse af rodzoneanlægs funktion, dels udført som eksperimentelt arbejde for at opnå øget indsigt i de vigtigste renseprocesser i rodzoneanlæg. Endelig rummer rapporten konklusioner og rekommandationer, der i praksis kan anvendes i forbindelse med videreudvikling og dimensionering af plantebaserede renseanlæg.

Læs Spildevandsrensning i rodzoneanlæg

30-01-1991

I de seneste år er det konstateret, at mange afløbssystemer er i dårlig tilstand. De er nedbrudte, utætte og har kort levetid. Inden for afløbssektoren er det et ønske, at fremtidige systemer forbedres kvalitetsmæssigt, så de kan holde længere. Hertil er kvalitetsstyring et vigtigt hjælpemiddel. Rapporten indeholder dels anvisninger for opbygning af kvalitetsstyringssystemer, dels generelle vejledninger og kontrolprocedurer for projektering, udbydelse og udførelse af afløbsprojekter.

Læs Kvalitetsstyring af afløbsprojekter

30-01-1991

Formålet med projektet har været at vurdere strategier for samarbejde mellem kommuner og industri i forbindelse med udbygningen af kommunale og industrielle renseanlæg. Det er vurderet, hvordan regler for særbidrag kan udformes, således at der opnås den samfundsøkonomisk billigste rensning af spildevandet. Projektet er udarbejdet med Holstebro kommune som case study. Som bilag er trykt lov nr. 863 af 23. december 1987 om betalingsregler for spildevandsanlæg og Miljøstyrelsens vejledning af 30. juni 1988 om udformning af betalingsregler for spildevandsanlæg

Læs Udledning af industrispildevand til renseanlæg

30-01-1991

Rapporten beskriver forsøgene med et pilotanlæg på Mosede renseanlæg. Pilotanægget fjerner kvælstof fra rejektvand ved stripning af ammoniak i et tårn. Endvidere beskrives økonomien i forbindelse hermed.

Læs Fjernelse af kvælstof fra rejektvand

30-01-1991

I perioden 1984-87 er gennemført undersøgelser for spildevandsrensning efter rodzonemetoden på forsøgsanlæg i Ringsted og Rødekro kommuner. Det vurderes, at rodzoneanlæg med den rette udformning kan være velegnede til rensning af bundfældet husspildevand. På baggrund af de relativt store arealkrav formodes anlæggene at have det største potentiel for mindre installationer, hvor pladsen er til rådighed, og hvor der ikke stilles krav til videregående næringssaltfjernelse.

Læs Rodzoneforsøgsanlæg

27-01-1991

Vandmiljøet har i de sidste årtier været udsat for en betydelig stigning i belastningen med næringssalte. Resultatet har været forringelse af grundvandskvaliteten, forøget algevækst i ferske og marine vandområder samt iltsvind og fiskedød. På grundlag af de seneste forsknings- og overvågningsresultater vises udviklingen i belastningen af næringssalte fra landbrug, industri, trafik og byer. Endvidere belyses de deraf følgende miljøændringer, som er konstateret i grundvand, vandløb, søer og marine områder.

Læs Vandmiljø-90

22-01-1991

Ved hjælp af en atmosfærisk transportmodel er depositionen af summen af ammoniak og ammonium, NHx, beregnet for Danmark og tilgrænsende havområder. Den beregnede totale NHx-deposition til Danmarks landområder er 1400 kg N pr km2 , til Kattegat kun 500 kg N km2 om året. Ca. 75 % af den totale NHx- deposition til Danmark er forårsaget af danske kilder, mens tallet for Kattegat er ca. 53 %.

Læs Atmosfærisk ammoniak og ammonium i Danmark

22-01-1991

I en bredzone ved Langvad Ås øvre løb blev næringssaltomsætning (filtervirkning) undersøgt. Området blev overrislet med drænvand og nitratfjernelsen blev tilbundsgående undersøgt via biologisk denitrifikation. Denitrifikationen og dermed nitratreduktionen øgedes markant ved overrislingen. Transporten af vand og næringssalte, der passerede bredzonen, blev kvantificeret, og et simpelt input-outputregnskab opstillet. Bredzonen udviste en relativt stor filtereffekt over for nitrat og sulfat.

Læs Kvælstofomsætning og stofbalance i ånære områder

22-01-1991

Vandføring og stoftransport i vandløb og dræn er målt ved Rabis og Syv bæk, der afvander NPo-værkstedsområderne. Afstrømning og stoftransport er næsten uden årstidsvariationer ved Rabis bæk. Her består jorden af grovsand til stor dybde, og der er næsten udelukkende grundvandstilstrømning, mens der er store variationer ved Syv bæk, hvor jorden hovedsagelig består af moræneler, og ca. halvdelen af oplandet er drænet. Ved Syv bæk er størstedelen af vandløbsstrækningen normalt tør i sommerperioder.

Læs Afstrømning og transport til Rabis og Syv Bæk

22-01-1991

Over en 3-årig periode blev det påvist, at en omlægning fra et kornsædskifte til græs hurtigt nedsatte kvælstofudvaskningen til mindre end en tiendedel, og at faldet i fosforudvaskningen var af samme størrelsesorden. Omlægningen påvirkede derimod ikke kvælstofmineraliseringen eller denitrifikationsaktiviteten i jorden - denne var lav på alle forsøgsparceller.

Læs Næringsstofomsætning i marginaliseret landbrugsjord

22-01-1991
20 danske grundvandsreservoirer er kortlagt med hensyn til nitrat og fosfat i grundvand og drikkevand. Det er tykkelsen af dæklag og dybden til reservoirerne samt den tekniske udformning af vandforsyningsanlæggene, der er afgørende for nitratkoncentrationens størrelse. Ingen af de undersøgte reservoirer er fundet uegnede til drikkevandsfremstilling. Grundvandets fosfatindhold er lavt og dårligt kendt. Grænseværdien for fosfat i drikkevand overskrides sjældent.

22-01-1991

I et tracerforsøg er makroporestrømning blevet eftervist på markskala. Et hurtigt gennembrud i et markdræn af vand og klorid tilført jordoverfladen blev taget som indikation på makroporestrømning. Yderligere dokumentation var en sidestrømning af kloridfrit infiltrationsvand forbi en jordprofil med højt kloridindhold og af klorid forbi en jordprofil med lavt kloridindhold. Betydningen for udvaskning af næringssalte og pesticider er diskuteret.

Læs Field Investigations of Preferential Flow Behaviour

16-01-1991

Feltundersøgelser af ammoniakfordampning fra bygplanter igennem vækstsæsonerne 1989 og 1990 viser, at der sker en fordampning af ammoniak direkte fra bygplanters overjordiske dele. Det samlede tab var mellem 1/2 og 1 1/2kg NH3-N pr ha i hvert af de 2 år. Karakteristisk for begge forsøgsår var meget gunstige vækstbetingelser med en stor indlejring af kvælstof i kernerne, hvilket formentlig har reduceret ammoniakfordampningen.

Læs Ammoniakfordampning fra bygplanter

16-01-1991

Bygplanter på en lerblandet sandjord indeholdt en større mikrobiel biomasse i rodoverfladen end i den omgivende jord. Den mikrobielle biomasse uden for rødderne påvirkedes ikke af NO3-gødskning, men var antagelig begrænset af et lavt indhold af organisk substrat i jorden. Resultaterne tyder på, at nettoakkumulering af N i den mikrobielle biomasse er meget lille under planternes opvækst om foråret.

Læs Den mikrobielle biomasses variation i jordbunden

16-01-1991

Fladerne Bæks opland er et intensivt landbrugsområde, men trods dette er bækkens nitratindhold lavt. Af en udvaskning på 120 kg N/ha pr år er afstrømningen med bækken kun 3 kg N/ha pr år. Forsøg med sediment fra grundvandsreservoiret viser da også en meget høj bakteriel nitratreduktion ved en iltning af pyrit og brunkul. Derfor bliver vandet i bækken surt og har et højt jernindhold. I de øverste 12 meter af reservoiret findes en reduktionskapacitet svarende til ca. 80000 kg NO3-N/ha.

Læs Geokemiske processer i et grundvandsmagasin

16-01-1991

Ca. 45% af slammet fra kommunale renseanlæg kan i dag ikke genanvendes på landbrugsjord p. g. a. for højt tungmetalindhold. Her beskrives en metode til ekstraktion af tungmetaller, der har vist en effektivitet på 60-95% over for cadmium, krom, bly, kobber, mangan, kviksølv og nikkel, ligesom det er muligt at genbruge de kemikalier (kompleksbindere), der anvendes. Hermed vil de sidste 45% af slammet sandsynligvis kunne anvendes på landbrugsjorden. Prisen svarer til andre rensningsmetoder for tungmetaller.

Læs Fjernelse af tungmetaller fra spildevandsslam

16-01-1991

Rapporten beskriver dels en metode til hygiejnisering af spildevandsslam ved kompostering med et kulstofholdigt materiale, dels krav til og funktion af maskiner og udstyr som indgår i komposteringsanlægget. Med henblik på at anvende organisk affald som tilslagsmateriale ved slamkompostering er der gennemført en række forsøg med iblanding af savsmuld, findelt haveaffald, halm og papiraffald.

Læs Kompostering af spildevandsslam med andet organisk affald

16-01-1991

3-dimensionale simuleringer af nitrattransport og -omsætning i grundvandsmagasinet ved Rabis bæk viser, at forureningsomfanget hovedsagelig er kontrolleret af grundvandsbevægelsen. Afstrømningen til Rabis bæk består af både dybereliggende nitratfrit og overfladenært nitratforurenet grundvand. Over en 100-års periode er der simuleret, at ca. 1/3 og 1/2 af den totalmængde nitrat, der tilføres magasinet, fjernes ved denitrifikation henholdsvis afstrømmer til Rabis bæk og Karup å.

Læs Flow and Transport Modelling - Rabis Field Site

15-01-1991

På 2 forskellige jorder, hvor der er anvendt henholdsvis handelsgødning og svinegylle, er kvælstoftab og -omsætning undersøgt. Denitrifikationstab var kun betydeligt fra lerjord, på årsbasis nogle få kg/ha. Tab ved kvælstofmineralisering afspejlede årstider, ikke gødningstypen. Derimod afspejlede kvælstofudvaskningen gødningstypen, idet svinegylle medførte større udvaskning end handelsgødning. Udbringningstidspunktet var væsentligt, og kvælstofudvaskningen kunne reduceres ved efterafgrøde i god vækst.

Læs Kvælstofomsætning og -transport i 2 dyrkede jorder

15-01-1991

Nitratreduktionsproceser i Rabis bæk hedesletteaquifer er studeret på grundlag af grundvands- og sedimentkemiske undersøgelser. Det dominerende nitratreduktionsmiddel er sedimentets pyritindhold, mens organisk materiale, skønt til stede i betydeligt højere koncentrationer, spiller en kvantitativt underordnet rolle. Nitratreduktionsprocesserne er modelleret ved anvendelse af programmet PHREEQM

Læs Nitratreduktionsprocesser i Rabis hedesletteaquifer

15-01-1991

I projektet er der foretaget en vurdering af miljøtilstanden i de danske søer og dens udvikling i de sidste 15-20 år. Derudover er der foretaget en test af forskellige modellers evne til at beskrive sammenhængene mellem næringsstofbelastning og næringsstofkoncentration og mellem næringsstofkoncentrationen og såvel den biologiske struktur som miljøtilstanden i danske søer. Endelig er indsvingningsforløbet for søerne efter belastningsreduktion vurderet.

Læs Eutrofieringsmodeller for søer

15-01-1991

Undersøgelse af en række boreprofiler har vist, at reduktionskapaciteten især udgøres af organisk stof. Reduktionskapaciteten stiger markant ved overgangen fra den oxiderede til den reducerede zone. Laboratorieforsøg har vist, at nitratreduktionen er begrænset af tilgængeligheden af de reducerede stoffer. I forsøgene med jorder fra Rabis bæk kan nitratreduktionen tilskrives omsætning af organisk stof, medens den omsætning af reducerede svovlforbindelser, der er fundet ved feltmålinger, ikke kan påvises.

Læs Nitratreduktion og organisk stof i grundvandsmagasiner

15-01-1991

Der er udviklet en hydrologisk model baseret på Dansk Hydraulisk Instituts SHE-modelsystem til beregning af vand- og stoftransport på regionalt oplandsniveau. Modellen indeholder en 3-dimensional grundvandskomponent og en stoftransportmodel for den umættede og mættede zone. SHE er anvendt i kombination med DAISY-modellen til at simulere transporten og omsætningen af N-forbindelser fra tilførsel på marken til ånære områder i Karup Å- (445 km2) og Langvad Å- (178 km2) oplandene.

Læs Regional model for næringssalttransport og -omsætning

15-01-1991

DAISY er en dynamisk simuleringsmodel af jord-plantesystemet. Procesbeskrivelsen omfatter transformation og transport af vand, varme, kulstof og kvælstof i systemet. Modellen simulerer udbytte, kvælstofoptagelse og evapotranspiration for et antal landbrugsafgrøder samt mineralisering-immobilisering, nitrifikation, denitrifikation og kvælstofudvaskning fra rodzonen. Modellen kan simulere forskellige jordbrugssystemer. Modellen er valideret mod eksperimentelle data.

Læs DAISY - Soil Plant Atmosphere System Model

Publikationer 1990

17-12-1990

Rapporten omhandler sprækket morænelers grundvandsbeskyttende egenskaber. Der redegøres for sprækkesystemernes dannelse og forekomst, for deres hydrauliske funktion og deres kemiske potentiale. Det fremgår, at sprækkers og makroporers rolle ved omsætning og spredning af nitrat kan være af større betydning end hidtil erkendt. Samtidig påvises det, at der sker en spredning til grundvandet ved tilførsel af organiske pesticider og tungmetaller til jordbunden.

Læs Spredning af forurening i moræneler

14-12-1990

Rapporten beskriver et projekt, hvor bygge- og anlægsaffald fra 2 betonbroer genanvendes til fremstilling af ny beton samt giver en teknisk og økonomisk vurdering af genanvendelsesforløbet. Ansvarsforhold og priser for selektiv nedrivning, knusning og sortering, materialekontrol, betonprøvning og -fremstilling samt udstøbning beskrives. Projektet viser, at det er økonomisk fordelagtigt og teknisk forsvarligt at erstatte højkvalitative stenressourcer til betontilslag med nedknust betonaffald.

Læs Anvendelse af nedknust beton i ny beton

14-12-1990

Ammoniakfordampningen fra handels- og husdyrgødning er blevet undersøgt under markforhold med vindtunneler. Ammoniaktabet under udspredning er ubetydeligt, men der kan fordampe fra 10-20 % op til 100 % af ammoniumindholdet i husdyrgødning på jordoverfladen. En betydelig reduktion i ammoniaktabet fra udbragt gødning opnås ved udbringning i koldt, regnfuldt vejr, ved nedbringning efter udspredning eller ved nedfældning.

Læs NH3-fordampning fra handels- og husdyrgødning

14-12-1990

Nedvaskning af N, P, K og organisk stof er undersøgt på arealer i almindelig landbrugsdrift. Nedvaskningen af N på sandjord har varieret fra 19 til 154 og på lerjord fra 29 til 117 NO3-N/ha pr. år. Nedvaskningen har især været lille for græsarealer. Nedvaskning af P skal tages med forbehold på grund af metodeproblemer, men er beregnet til gennemsnitlig 0.6 og 1.3 kg tot-P/ha pr. år for henholdsvis sand- og lerjord. Nedvaskning af K er beregnet til gennemsnitlig 72 og 8.1 kg/ha pr. år på henholdsvis sand- og lerjord.

Læs Næringsstofudvaskning fra arealer i landbrugsdrift

04-12-1990

Rapporten beskriver den såkaldte "passiv opsamler metode" til bestemmelse af atmosfærisk gasformig ammoniak samt resultaterne fra brug af metoden i et landsdækkende moniteringsprogram i Danmark. Moniteringsprogrammets baggrundsstationer viser årsmiddelværdier på 0.3-0.8 my g NH3-N/m3 og den skønnede tørafsætning er på 1-2 kg NH3-N/ha pr. år.

Læs Ammoniakmonitering

22-11-1990

I rapporten beskrives de 2 lavteknologiske rensemetoder for spildevand fra danske landsbyer uden industri: Rodzoneanlæg og biologiske sandfiltre. For disse 2 metoder beskrives renseprincip, arealforbrug og renseeffekt, økonomien ved anlæg og drift samt nogle amters og kommuners erfaringer med metoderne.

Læs Lavteknologisk spildevandsrensning i danske landsbyer

22-11-1990

I perioden november 1987 til juni 1990 er der gennemført klimamålinger i de 2 værkstedsområder ved Rabis Bæk og Langvad Å. Data fra de 2 klimastationer er lagret i en database som timeværdier og døgnværdier. Klimaforholdene i måleperioden har afveget betydeligt fra normalen, især i kraft af 3 meget milde og til dels nedbørsrige vintre. De 2 sommerperioder har derimod haft lavere nedbør end normalt.

Læs Klimastationer i NPo-værkstedsområder

22-11-1990

Bestemmelse af belastningen fra regnvandsbetingede udløb er baseret på ved hjælp af målinger at etablere kendskab til en række generaliseringsparametre. Disse målinger gennemføres for få veldefinerede oplande. Med disse parametre bestemmes de udledte vand- og stofmængder fra alle udløb ved hjælp af en række beregningsmetoder.

Læs Bestemmelse af belastningen fra regnvandsbetingede udløb

16-11-1990

Denne orientering rummer en sammenfattende oversigt over kommunernes og amtskommunernes miljøtilsyn i 1989. Oversigten bygger på tilsynsberetningerne fra de enkelte kommuner og amtskommuner og giver en række oplysninger om tilsynsopgavernes omfang, tilsynsmyndighedernes indsats og miljøstyrelsens vurdering heraf.

Læs Miljøtilsyn 1989

15-11-1990

I rapporten kortlægges en stor del af den eksisterende viden om udledningen af miljøfremmede stoffer og tungmetaller med industrielt spildevand.

Læs Danmarks udledning af industrielt spildevand

15-11-1990

Denne vejledende liste indeholder Miljøstyrelsens forslag til klassificering af en række kemiske stoffer, som ikke er optaget på "Listen over farlige stoffer", Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 805 af 15. december 1989.

Læs Vejledende liste over farlige stoffer

09-11-1990

For årene 1985 til 1987 er der etableret en landsdækkende database med drikkevandsanalyser fra mere end 2800 vandværker. Endvidere indeholder databasen tidsserier på mellem 8 og 18 år for ca. 1000 vandværker. For en række drikkevandsparametre er der udarbejdet statistiske oversigter, der viser, at et antal vandværker ikke kan overholde gældende krav. Det konstateres, at der er sket en stigning i drikkevandets nitratindhold. Endvidere er der udarbejdet et landsdækkende atlas over drikkevandskvaliteten.

Læs Drikkevandskvalitet i Danmark

19-10-1990

En ny, simpel og billig målemetode til bestemmelse af ammoniakfordampning fra ubevoksede og bevoksede arealer samt fra gødningslagre er blevet afprøvet og sammenlignet med en konventionel mikrometeorologisk massebalanceteknik. Det konkluderes, at den nye metode giver en god bestemmelse af ammoniaktab ved fordampning.

Læs Bestemmelse af NH3-fordampning med passive fluxmålere

12-10-1990

Ved husholdningskemikalier forstås kemiske stoffer og produkter der sælges i detailhandelen og blandt andet anvendes i husholdningen. Undersøgelsen er en del af grundlaget for Miljøstyrelsens overvejelser vedrørende en eventuel regulering af anvendelsen af kemikalier i husholdningen. Formålet med undersøgelsen har været at skaffe oplysninger om størrelsen af forbruget i husholdningerne, samt dette forbrugs størrelse set i forhold til det samlede forbrug af husholdningskemikalier. Endvidere er indsamlet oplysninger om detailhandelens salg af mærkningspligtige husholdningskemikalier, specielt hvilke typer og størrelser af emballager der sælges.

Læs Kemikalier i husholdningen

05-10-1990

Vejledningen indeholder grænseværdier til brug ved behandling af sager om luftforurening fra industrivirksomheder samt metoder til skorstensberegninger.

Læs Begrænsning af luftforurening fra virksomheder

24-09-1990

Projektet beskriver de tekniske muligheder for at benytte alternativer til de industrielle drivhusgasser. Dette kan allerede nu lade sig gøre for en lang række anvendelser, mens der er andre områder, hvor der skal ske en udvikling. Rapporten giver et overslag over de økonomiske midler, der skal bruges til denne udvikling.

Denne bilagsdel til Miljøprojekt 150 indeholder talmateriale, der viser opgørelser på regionsbasis for nyberegnede enhedsmængder over den nuværende og fremtidige potentielle mængde og sammensætning af bygge- og anlægsaffald. Rapporten henvender sig til personer, som ved planlægning skal anvende konkret talmateriale, dvs. især amter og kommuner.

Læs Prognose for bygge- og anlægsaffald - bilagsdel

24-09-1990

Årligt anvendes ca. 7500 tons maling til beskyttelse af stålkonstruktioner f.eks. broer og skibe og ca. halvdelen af denne mængde er opløsningsmidler, der frigives til atmosfæren. Projektets formål har været at fremme anvendelsen af vandige malematerialer til korrosionsbeskyttelse som alternativ til malematerialer baseret på organiske opløsningsmidler. Malingernes tekniske egenskaber, teknik ved brug af malingerne, samt økonomiske forhold i relation hertil er undersøgt og dokumenteret.

Læs Vandige malematerialer til korrosionsbeskyttelse

21-09-1990

Ved etablering eller omlægning af eksisterende storskraldsordninger kan genanvendelse af materialer i storskraldet øges. På baggrund af eksisterende, danske erfaringer beskrives 3 idealmodeller for storskraldsordninger, deres mængdemæssige betydning og økonomi samt anvendelighed i forskellige typer af kommuner. Lokale forhold vil altid have stor betydning, bl. a. for omkostningerne ved indførelse af en bestemt storskraldsordning. Nøgletal fra rapporten vil kunne bruges i en sådan beregning.

Læs Storskraldsordninger med genanvendelse

04-09-1990

Katodisk elektrodyppemaling er en nyere proces fortrinsvis til korrosionsbeskyttende grundmaling af metalvarer. Emnerne dyppes i vandig maling med lavt tørstofindhold og jævnstrøm til udfældningen på metallet. Metoden har en række tekniske og miljømæssige fordele frem for de traditionelle alternativer, og den anvendes kun på en enkelt virksomhed i Danmark. Projektets formål er at gennemgå metoden teknisk, miljømæssigt og økonomisk for at forbedre beslutningsgrundlaget for interesserede virksomheder.

Læs Katodisk elektrodyppemaling

04-09-1990

Korrosionsbeskyttelse af stålkonstruktioner f. eks. skibe og broer kan kun gennemføres efter forbehandling af overfladen. Størstedelen af det årligt behandlede areal på 15 mio. m2 forbehandles ved blæserensning med et årligt forbrug på ca. 200.000 t engangsblæsemidler. Eksisterende blæserensningsmetoder og -materialer er indgående undersøgt og beskrevet, og miljøbelastningen i forbindelse hermed vurderet. Således tilvejebringes et bedre grundlag for valg af teknologi og miljøbelastningskonsekvenser heraf.

Læs Blæserensningsmetoder

30-08-1990

Depositionen af næringssalte beregnet på baggrund af bulkopsamlet nedbør er undersøgt på 11 lokaliteter i perioden 1987-89. Tidligere undersøgelser viste en fordobling af kvælstofdepositionen fra 1950'erne til 1970'erne. Siden undersøgelsen i 1970'erne er depositionen af kvælstof steget yderligere, mest på stationer i Jylland. Depositionen af sulfat er faldet markant siden undersøgelsen i 1970'erne.

Læs Atmosfærisk nedfald af næringssalte i Danmark

30-08-1990

Dette er en af de første undersøgelser af dioxin, PAH og mutagen aktivitet for forskellige brændselstyper i 2 forskellige pejse- og brændeovnstyper. Der er fundet markante forskelle i dioxinkoncentrationen i røggassen for forskellige brændselstyper. PAH-koncentrationerne i røggassen er af samme størrelsesorden som fundet ved lignende undersøgelser. PAH-koncentrationen afhænger af ovntype, korrekt fyringsteknik og brændselstype. Der har været store tekniske og analytiske vanskeligheder ved gennemførelsen af undersøgelsen.

Læs Emissionsundersøgelse for pejse og brændeovne

30-08-1990

Rapporten indeholder resultater og erfaringer fra undersøgelser af forskellige typer nedknust tegls anvendelighed til f. eks. fliseunderlag, filtermateriale omkring dræn og kapillarbrydende lag i terrændæk. Til undersøgelserne er anvendt genbrugsprodukter af hårde og blødbrændte mursten samt tagtegl. Undersøgelsen viser samlet, at der er stor sandsynlighed for, at nedknust tegl kan anvendes til de i projektet skitserede formål.

Læs Genanvendelse af nedknust tegl

30-08-1990

Redegørelse om jordforurening 2000

Den kemiske nitrat- og nitritreduktion til kvælstofgas (kemodenitrifikation) med uorganiske jernforbindelser blev undersøgt i laboratorieforsøg. Studierne viste, at kemodenitrifikation med opløst, ionformigt ferrojern er af ringe kvantitativ betydning i forhold til den hurtigere reaktion med overfladebundet ferrojern i blandede ferro- og ferriholdige oxyhydroxyder. Naturlige jernsilikater kan indeholde de katalyserende oxyhydroxyder, men synes dog at være af mindre betydning for nitratreduktionen i grundvandsmagasinerne.

Læs Kemisk nitratreduktion med jern(2)forbindelser

30-08-1990

Den mikrobielle biomasse og aktivitet samt nitratreduktion er undersøgt i lerjordsprofiler ved Langvad Å. Denitrificerende bakterier blev fundet i alle dybder, men deres aktivitet var lav på grund af manglende tilgængelig kulstofkilde. Mikrobiel aktivitet i det store jordvolumen i undergrunden må dog antages at bidrage væsentligt til fjernelse af nitrat. Dybereliggende jordlags bakterier var lige så effektive til at reducere nitrat som overfladeorganismer efter tilførsel af en tilgængelig kulstofkilde.

Læs Transport og omsætning af N og P i Langvad Ås opland - 2

30-08-1990

Nitratreduktion i lerjord samt kemiske og lermineralogiske ændringer i jordlag under agerjord og skov er undersøgt. I skovprofiler er indholdet af nitrat i alle undersøgte niveauer under målegrænsen, mens der i landbrugsprofiler forekommer nitrat i målbare mængder i den rødbrune, oxiderede zone. Her antages reduktionen at finde sted i anaerobe mikronicher eller ved oxidationsgrænsen, og reduktionen synes knyttet til ændringer i gitterbundet ferrojen.

Læs Nitratreduktion i moræneler

20-08-1990

Ammoniakkoncentrationen aftog med stigende afstand fra gården, og i 100-130 meters afstand var koncentrationen kun lidt højere end omgivelsernes. Lokale ammoniakkilder som husdyrbrug påvirker derfor nedbørsmålinger i en afstand af 150 m fra kilden. Almindelig rajgræs placeret ved møddingen optog 4 g N m-2 pr. måned fra luften. Mere end 100 m fra gården optog planterne 0,4 g N m-2 pr. måned. Der var god korrelation mellem beregnet og målt ammoniakafsætning omkring gården.

Læs Ammoniakafsætning omkring et landbrug med malkekvæg

20-08-1990

Den aktuelle landbrugsdrift i de to NPo-værkstedsområder ved Rabis bæk (sandjord) og Syv bæk (lerjord) er kortlagt ved interviews med de enkelte landmænd, der har arealer i områderne. Der er indsamlet oplysninger om afgrøder, gødningsanvendelse samt eventuelt vanding og dræning på enkeltmarker og husdyrhold, opbevaringsforhold for husdyrgødning og ensilage samt køb og salg af produkter på de enkelte ejendomme. Der er foretaget statistiske opgørelser af de indsamlede data.

Læs Kortlægning af landbrugsdriften i 2 områder i Danmark

20-08-1990

Målinger i laboratoriet viser, at denitrifikationsaktiviteten er stærkt afhængig af jordtype, jordens temperatur og af jordens vandindhold. De fundne sammenhænge mellem temperatur, vandindhold og aktivitet er anvendt i en simpel denitrifikationsmodel til beregning af N-tab i ugødet jord. Målinger af den relative fordeling mellem N2- og N2O-afgivelsen viser, at ved stigende temperatur og vandindhold øges andelen af N2 i forhold til N2O.

Læs Temperatur og denitrifikation

20-08-1990

Rapporten beskriver metoder til at beregne kvælstof- og fosforudskillelse i husdyrgødning fra kvæg- og svinebesætninger samt balancer for landbrugsejendomme. Udskillelsen i husdyrgødning, herunder fordelingen mellem fast gødning og ajle, kan som regel beregnes med god sikkerhed, når mængderne i foderet kendes. I praktisk landbrug tilføres ofte væsentligt større mængder næringsstoffer med købte produkter, end der føres bort med solgte, d. v. s. at der tabes eller ophobes betydelige mængder næringsstoffer.

Læs Kvælstof- og fosforbalancer ved kvæg- og svinehold

17-08-1990

Projektet indeholder en gennemgang af tørre, semitørre og våde røggasrensningsprocesser for sur røggasrensning og dermed følgende restproduktstrømme. Restprodukternes kemiske sammensætning, fysiske og geotekniske og hermed forbundne miljøegenskaber gennemgås. Stabiliseringsformer, genanvendelsesmuligheder og deponeringsstrategier fra andre lande gennemgås. I fase 2 af projektet gennemføres eksperimentelle undersøgelser af restprodukternes miljøegenskaber.

Læs Restprodukter fra røggasrensning ved affaldsforbrænding 1

Waste Statistics 2000

17-08-1990

Projektets formål er at belyse muligheder for øget brug af mindre miljøbelastende malematerialer ved reparationsmaling af automobiler. Arbejdsprocesser og materialer ved maling af automobiler gennemgås. Malematerialer med reduceret indhold af organiske opløsningsmidler samt på vandbase er blevet testet. Vandige lakker er ikke på indeværende tidspunkt teknisk gode nok, men lakker med reduceret opløsningsmiddelindhold er et realistisk alternativ til traditionelle lakker. Emissionen kan nedsættes med ca. 15 % ved brug heraf.

Læs Reparationsmaling af automobiler

16-08-1990

Genanvendelsesrådet har i 1989 behandlet 188 ansøgninger om tilskud til genanvendelsesprojekter. Heraf er 147 ansøgere tilsammen bevilget tilskud på ca. 92.000.000 kr. I beretningen omtales nogle af de støttede projekter, som omfatter undersøgelses- og udviklingsprojekter, informationsprojekter og etablering af indsamlingsordninger og oparbejdningsanlæg. Desuden omtales udviklingsprogrammet for renere teknologi, hvor der er bevilget ca. 47.000.000 kr. til projekter inden for udvalgte brancher. Endelig indeholder beretningen datablade over projekter afsluttet i 1989.

Læs Genanvendelsesrådets årsberetning 1989

16-08-1990

I en række artikler, der særligt retter sig mod teknik- og miljøudvalgene i amter og kommuner samt miljømedarbejderne her, redegøres for aktuelle initiativer og centrale arbejdsområder i Miljøstyrelsen i 1990: Forslag til ny miljøbeskyttelseslov. Miljøinvesteringer 1990-1995. Handlingsplan for genanvendelse. Handlingsplan for renere teknologi 1990-1992. Forslag til vandløbslov. Nye regler for olie- og kemikalieaffald. Ny lov om affaldsafgifter. Sigtelinjer i miljøpolitikken.

Læs Aktuelle emner

15-08-1990

Publikationen indeholder en total opgørelse over salget af bekæmpelsesmidler opdelt på anvendelsesområder ifølge inddelingen i "Miljøstyrelsens oversigt over godkendte bekæmpelsesmidler", samt en opgørelse over de enkelte virksomme stoffer, for 1987 dog kun når disse indgår i produkter fra mindst 3 fabrikanter eller importører. Statistikken indeholder opgørelse over salg af bekæmpelsesmidler i årene 1987/89, indsamlet via de årlige indberetninger fra fabrikanter og importører af godkendte bekæmpelsesmidler.

Læs Salg af bekæmpelsesmidler 1987, 1988 og 1989

02-08-1990

Indsamlings- og komposteringsforsøget med kildesorteret husholdnings- og haveaffald i Høng kommune gennemførtes 1987-1988. Det grønne affaldssystem omfattede 1600 affaldskilder i Høng by. Fosøgsområdet domineres af enfamiliehuse med en mindre andel etageboliger, småerhverv og institutioner. Rapporten fremlægger erfaringerne fra såvel indsamlingsforsøget som det lavteknologiske komposteringsanlæg, herunder den opnåede kompostkvalitet.

Læs Det grønne affaldssystem i Høng

02-08-1990

Undersøgelsen af byggematerialers sammensætning gennem tiderne, sammenholdt med den foreløbige vudering af de indgående delmaterialer, viser, at dele af bygningsaffaldet kan anvendes uden miljømæssig risiko. Andre dele skal fjernes og deponeres på specialdepoter eller føres til affaldsforbrænding. For den sidste del af affaldet kræves der yderligere undersøgelser inden en endelig stillingtagen. Disse bør omfatte laboratorie- og fuldskalaforsøg, som tilstræbes at ligne virkeligheden mest muligt. Hermed fås konkrete resultater/værdier, som kan anvendes, når der skal tages højde for risici ved deponering af affald med kendt eller delvis kendt sammensætning.

Læs Nedsivning fra byggeaffald

02-08-1990

Myndighederne har med denne vejledning redegjort for de forpligtelser, som virksomheder har over for myndighederne til at gennemføre de krav, der stilles i risikodirektivet (82/501/EØF) med ændringerne (87/216/EØF) og (88/610/EØF). I vejledningen er der også redegjort for, hvorledes myndighederne skal koordinere deres sagsbehandling for at forenkle virksomhedernes oplysningspligt.

Læs Pligter ved risikobetonede aktiviteter

01-08-1990

Med henblik på en ensartet sagsbehandling i kommunerne og amterne i forbindelse med administrationen af bekendtgørelse nr. 736 af 26. oktober 1989 om anvendelse af slam, spildevand og kompost m. v. til jordbrugsformål har Miljøstyrelsen udarbejdet denne vejledning til forståelse og fortolkning af bekendtgørelsen.

Læs Affaldsstoffer til jordbrugsformål

26-07-1990

Det 1-årige forsøg med "Det grønne affaldssystem" blev gennemført af AFAV I/S i 1986-87. Forsøget omfattede kildesortering af dagrenovation fra 8500 husstande i enfamilieboliger i 2 fraktioner: en grøn, komposterbar fraktion og en rød restfraktion. Under forsøget er foretaget affalds- og kompostanalyser med henblik på at vurdere fejlsorteringsgraden og anvendelsesmulighederne for kompostproduktet. Rapporten fremlægger erfaringerne fra indsamlingsforsøget, herunder økonomioplysninger.

Læs Det grønne affaldssystem i AFAV

23-07-1990

Lavvandede eutrofe søer er om sommeren præget af en stor fosfatfrigivelse fra sedimentet til søvandet - den såkaldte interne fosforbelastning. I 4 søer, som blev studeret i 1987, havde faktorer, som påvirkede tykkelsen af det iltede overfladelag i sedimentet, også stor effekt på fosfatfrigivelsen. Det var især søvandets temperatur og nitratindhold. Forholdet mellem jern og fosfor (Fe:P) i overfladesedimentet var styrende for fosfatudvekslingen. Søsedimenter med højt Fe:P afgav kun ringe mængder fosfat.

Læs Fosforbelastning i lavvandede eutrofe søer

15-07-1990

Afledning af regnvand fra byer er anledning til uacceptabel forurening af recipienterne. Rapporten giver en detaljeret gennemgang af viden om kilder til forurening samt en vurdering af koncentrationsniveauer i regnvandsafstrømningen og forureningspotentialet ved udledning fra separate og fælles systemer. Der er forslag til principielle udlederkrav fra regnbetingede afløb, som skal sikre nedbringelse af forureningen til et acceptabelt niveau. Der er foretaget skøn over de økonomiske konsekvenser af kravene.

Læs Regulering af forurening fra afløbssystemer under regn

10-07-1990

Sojaolie er et brugbart og med den nuværende viden ufarligt afvaskningsmiddel til offsettrykfarver. Derfor bør trykkerierne betragte det som en konkurrent til midler, der indeholder organiske opløsningsmidler. Der er dog stadig problemer der skal løses, idet sojaen skal tilsættes antioxidant for ikke at selvantænde eller tørre, når den anvendes i automatiske afvaskningssystemer, den skal gøres mere tyndtflydende så gummidug, modtryk m. m. bliver lettere at rengøre, og den skal sikres mod harskning og mugning.

Læs Afvask af trykpresser med sojaolie

06-07-1990

Bogen er en vejledning i bestemmelse af danske vandplanter i strømmende og stillestående vand. Til hjælp ved bestemmelse findes en hovednøgle, 4 specialnøgler med illustrationer af vigtige nøglekarakterer samt nøgler til de artsrige planteslægter. De 67 illustrationstavler med tekst indeholder habitustegninger af de enkelte arter samt detailtegninger af de karakterer, der er vigtige ved bestemmelsen. Planterne er beskrevet med særlig vægt på vegetative karakterer. For hver art er desuden oversigt over vigtigste typer af voksesteder samt aktuel udbredelse og status her i landet.

Læs Danske vandplanter

20-06-1990

Vejledningen angiver, hvordan en række nye kontrolprogrammer med vandværkernes råvands- og rentvandskvalitet kan tilrettelægges mest hensigtsmæssigt, samt hvilke foranstaltninger tilsynsmyndighederne kan anvende, når der konstateres overskridelser af de fastsatte kvalitetskrav eller andre fejl og mangler ved vandforsyningsanlæggene. Endvidere beskrives den nye regelmæssige kontrol med private brønde og boringer og angiver mulige løsninger på drikkevandsproblemer i områder med spredt vandforsyning.

Læs Vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg

20-06-1990

Projektet repræsenterer et første trin i en samlet evaluering af omsætningen af organisk stof i de kystnære områder. Resultaterne fra en række kulstofbudgetter viste, at balancen mellem tilsætning af næringsstoffer, planteplanktonets størrelsesfordeling, muslingernes fysiologiske tilstand og forekomst af fisk er afgørende for de kystnære, marine økosystemers struktur og funktion.

Læs Carbon Dynamics in Coastal Marine Environments

14-06-1990

Skagen og Høje Tåstrup kommuner har vist, at hjemmekompostering af organisk køkkenaffald sammen med haveaffald kan reducere dagrenovationsmængden 25-30%. Fra én husstand kan årligt komposteres ca. 200 kg organisk køkkenaffald og 100-200 kg haveaffald. At deltagerne fik stillet kompostkasser til rådighed var én af grundene til den store interesse for forsøget. Tungmetalindholdet i komposten var tilfredsstillende, og der var ingen væsentlig forøgelse af problemet med rotter ved kompostkasserne.

Læs Hjemmekompostering

11-06-1990

I perioden 1974-81 blev der foretaget sammenhængende målinger af regn, regnafstrømning og forureningstransport på forskellige lokaliteter i Danmark. En del af måleresultaterne er blevet bearbejdet detaljeret. Der er ikke konstateret signifikant sammenhæng mellem målte koncentrationer og de anvendte statistiske og dynamiske parametre. Rapporten anbefaler metodik og stofkoncentrationer til anvendelse ved beregning af forureningsmængder udledt fra regnvandsbetingede afløb.

Læs Bearbejdning af danske måledata af regn og afstrømning

07-06-1990

Ved traditionel galvanisk produktion bliver metalemnerne først sendt til overfladebehandling efter produktion. Denne produktionstilrettelæggelse gør det vanskeligt at styre og nedbringe miljøbelastningen, men ved at bruge nye produktionsprincipper kan overfladebehandlingen foretages som led i en samlet og uadskilt produktionsproces. Den forureningsfri galvanomaskine kombinerer allerede i designfasen miljøhensyn med disse nye udviklingstendenser inden for galvanisk overfladebehandling.

Læs Forureningsfri galvanomaskiner til værkstedsbrug

01-06-1990

Projektet har udviklet metoder til at foretage livsforløbsanalyser til vurdering af, hvilke tiltag der kan gøre den enkelte teknologi renere. For at få en helhedsbetragtning må den enkelte energiteknologi vurderes i den sammenhæng hvori den indgår. Til dette er energikæder velegnede. Ved kombination af livsforløbsanalyser og energikædebetragtninger udvikler projektet - på trods af emnets omfang - et værdifuldt analyseredskab for renere teknologi på energiområdet. Endelig anbefales konkrete indsatsområder.

Læs Renere teknologi på energiområdet

23-05-1990

Badevandskort 1990 er Danmarks officielle badevandskort. På et stort Danmarks-kort kan man se gode, tvivlsomme og forbudte badesteder. Desuden er der i år 49 detaljerede beskrivelser af de enkelte badeforbud. Bathing Water Map 1990 is the official Danish map of the quality of bathing water. The large map shows the fine, doubtful and banned beaches. Detailed maps give detailed descriptions of the 45 sites where bathing is not allowed. Der Badewasser-Atlas 1990 ist der offizielle Badewasser-Atlas Dänemarks. Auf einer grossen Karte über Dänemark sind die guten, die zweifelhaften und die verbotenen Badestellen eingetragen. Ausserdem enthält der Atlas in diesem Jahr Einzelbeschreibungen der 45 Badeverbote.

Læs Badevandskort 1990

21-05-1990

På grundlag af en kortlægning af omfanget af forurening med miljøfremmede, organiske stoffer fra 3 kommunale renseanlæg og de tilsluttede industrier, søger projektet at beskrive sammenhængen mellem industribelastningen i oplandene og forureningen fra renseanlæggene med disse stoffer.

Læs Miljøfremmede, organiske stoffer i kommunalt spildevand

17-05-1990

Formålet med denne rapport om anvendelse af mindre miljøbelastende malematerialer i industrien er at skabe grundlag for en reduktion af emissionen af organiske opløsningsmidler. Produktionsmetoder og valg af malematerialer gennemgås i en række udvalgte virksomheder. Muligheder for renere teknologi og barrierer herfor analyseres.

Læs Miljøvenlige malematerialer i jernindustrien

10-05-1990

De miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser af at erstatte PVC med andre materialer er undersøgt. PVC og hvert af de 11 udvalgte materialer er vurderet i hele dens livscyklus. Det anføres, hvilke alternativer, der vil medføre en miljømæssig forbedring i forhold til anvendelsen af PVC. Rapporten udgør miljødelen af et projekt, som desuden omfatter en vurdering af de tekniske og økonomiske konsekvenser af at substituere PVC inden for forskellige anvendelsesområder.

Læs Miljøvurdering af PVC og udvalgte alternative materialer

10-05-1990

15-20% af PVC-anvendelsen sker inden for området emballage. Mulige alternativer til PVC og de økonomiske konsekvenser af at anvende dem beskrives. Godt 90% af denne PVC-mængde kan substitueres med andre materialer inden for en kortere årrække. De resterende 10% kræver et vist udviklingsarbejde. Rapporten udgør en del af et projekt vedrørende miljømæssige, tekniske og økonomiske konsekvenser af at substituere PVC.

Læs PVC i emballage

10-05-1990

15-20% af PVC-anvendelsen sker inden for områderne kontorartikler, sundhedssektor, legetøj, haveslanger, grammofonplader m. v. De mulige alternativer til PVC og de økonomiske konsekvenser beskrives. 30-40% heraf kan på teknisk, økonomisk og miljømæssig forsvarlig vis erstattes med andre materialer inden for 3-5 år. For de resterende 60-70% er det vanskeligt i dag at anbefale substitutionsmuligheder. Rapporten udgør en del af et projekt vedrørende miljømæssige, tekniske og økonomiske konsekvenser af at substituere PVC.

Læs PVC i kontorartikler, sundhedssektor, m. v.

60-70% af PVC-forbruget sker på området byggeri og anlæg, især til rør, kabler, vinduer, gulv- og vægbeklædning. Anvendelsen inden for området beskrives. Tekniske alternativer og deres pris anføres. 80-90% af denne PVC kan erstattes med andre materialer med begrænsede samfundsøkonomiske konsekvenser - dog med visse forbehold. De sidste 10-20% kan substitueres efter 3-10 års produktudvikling. Rapporten udgør en del af et projekt vedrørende miljømæssige, tekniske og økonomiske konsekvenser af at substituere PVC.

Læs PVC i byggeri og anlæg

26-04-1990

Undersøgelsen beskriver næringsrigdommens indflydelse på marine primærproducenters udbredelse, biomasse og produktion samt på den resulterende iltdynamik i et lavvandet kystområde. Ved stigende næringsrigdom reduceres bundplanternes dybdeudbredelse, og hurtigt voksende organismer som plankton og tyndtløvede makroalger afløser flerårige alger og rodfæstede planter. Den samlede primærproduktion øges ikke, men den ændrede plantesammensætning giver dårligere iltforhold på dybt og helt lavt vand.

Læs Eutrofiering - effekter på marine primærproducenter

25-04-1990

Udredningen er et led i realiseringen af Miljøstyrelsens handlingsplan for bygge- og anlægsaffald 1989-1991. Målet er at reducere omfanget af deponering på lossepladser gennem genanvendelse og skabe mulighed for at fraseparere miljø- og sundhedsfarlige stoffer gennem selektiv nedrivning og kildesortering, så slutdeponering kan gennemføres forsvarligt. Midlet til overordnet styring og kontrol af affaldsproduktion og affaldsdisponering er bl. a. informationsmateriale, som sammenfatter gældende lovgrundlag.

Læs Genanvendelse af bygge- og anlægsaffald - del 1

19-04-1990

Under dette projekt blev en ny mikrosensor for ilt og lattergas udviklet og anvendt til studier af denitrifikation, iltrespiration og fotosyntese i sedimenter og biofilm. Studierne afdækkede nogle simple sammenhænge, som muliggjorde en tilfredsstillende modelberegning af denitrifikationen i et vandløb ud fra målinger af iltomsætning og nitratkoncentration. Resultaterne antyder, at denitrifikationen i små landbrugsbelastede vandløb har marginal betydning for kvælstoftransporten.

Læs Denitrifikation og iltomsætning i vandløbssedimenter

19-04-1990

En sæsonmæssig undersøgelse af sedimentets kvælstofomsætning i Århus Bugt viser en massiv sedimentation af phytoplanktonets produktionsmaximum i det tidlige forår og en samtidig indtrængen af nitratrigt Kattegatbundvand. Dette udløser store ændringer i havbundens N-kredsløb: Maxima i havbundens bakterielle denitrifikation, frigivelse af ammonium til vandmasserne, et skift fra lav nitratafgivelse til høj sedimentoptagelse og tilførsel af partikulære, intracellulære puljer af uorganisk kvælstof til havbunden.

Læs Denitrifikation og N-mineralisering i den kystnære havbund

11-04-1990

Foreliggende rapport er en uafhængig evaluering af Miljøstyrelsens udviklingsprogram for renere teknologi 1986-1989. Formålet har været 1) at vurdere opnåede resultater og den gennemslagskraft de vil få - 2) at vurdere de principper, programmet er gennemført efter - 3) at bedømme den kompetence der er blevet opbygget i forbindelse med programmets forvaltning - 4) at evaluere programmets koncept, dets fordele og begrænsninger i forhold til opstillede målsætninger.

Læs Evaluering af udviklingsprogrammet for renere teknologi

05-04-1990

Bestandsstørrelser af mange af agerlandets fuglearter er væsentligt reduceret på konventionelle landbrug sammenlignet med økologiske inklusive biodynamiske landbrug. De to dyrkningssytemers kornmarker sammenlignes for at vurdere fødegrundlaget af hvirvelløse dyr for fugle og at vurdere de vilde planters rolle i denne sammenhæng. Det vises, at den økologiske mangfoldighed blandt vilde planter og hvirvelløse dyr er væsentligt reduceret i konventionelle kornmarker, der også har undergået flora- og faunaforandringer.

Læs Fugleføde i kornmarker - insekter og vilde planter

04-04-1990

Oversigten inddeler bekæmpelsesmidler efter deres hovedanvendelsesformål og angiver for hvert produkt dets fareklasse, virksomme stof(fer), anvendelsesområde og eventuelle behandlingsfrister samt godkendelsesindehaveren og mindste og største pakningsstørrelse. Der findes en liste med de kemiske betegnelser og deklarationsnavne på mange virksomme stoffer, der kan anvendes i bekæmpelsesmidler.

Læs Oversigt over godkendte bekæmpelsesmidler 1990

03-04-1990

Mange har fokuseret på forurening af vort grundvand som det største problem i forbindelse med jordforurening. I byområder har man dog især været bekymrede over de problemer, der kan opstå, når der bygges på gamle industrigrunde. Projektet skal belyse, hvordan konsekvenserne - først og fremmest for menneskenes sundhed - kan vurderes ved nye anvendelser af gamle, forurenede industrigrunde. Projektet har et generelt sigte, men eksemplerne omhandler især gasværksgrunde.

Læs Risikovurdering af forurenede grunde

03-04-1990

Denne rapport sammenstiller hidtidige erfaringer vedrørende undersøgelser af forurenede industrigrunde. Der opstilles en række krav, der bør opfyldes ved sagsstyring, feltarbejde, analysearbejde og rapportering. Der er udarbejdet datablade for 3 kemiske stoffer, trichlorethylen, benzen og pentachlorphenol samt industritypebeskrivelser for asfaltfremstillingsvirksomheder, galvanoindustri og gasværker. Endelig gives retningslinjer for udførelse af borearbejde.

Læs Forurenede industrigrunde

16-03-1990

Publikationen er en vejledning i, hvorledes indsamlingsordninger fra erhvervsvirksomheder kan planlægges, organiseres, dimensioneres og reguleres. Der opstilles beregninger for de økonomiske konsekvenser både på investerings- og driftssiden. Det anbefales, at kommunen opretter et erhvervsregister for de virksomheder, indsamlingsordningen skal omfatte. Hertil kan Danmarks Statistiks erhversregister anvendes. Valg af materiel (køretøjer, containere osv.) kan først gøres efter besøg på virksomhederne.

Læs Indsamling af papir og pap fra erhvervsvirksomheder

Integration af bortskaffelse i design og konstruktion af elektronikprodukter

07-03-1990

Rapporten fastlægger opgaver, ansvar og garantiforpligtelser for de parter, der er involveret ved nybygning eller ombygning af renseanlæg, d. v. s. bygherre, rådgiver, projekterende ingeniør og entreprenør. Desuden belyses den aktuelle retstilstand og den nugældende praksis på dette område gennem en række cases. Endelig gives et forslag til garantiudformning.

Læs Proces- og funktionsgarantier samt rådgiveransvar

07-03-1990

Formålet med projektet er at fastlægge og definere de faglige elementer af procesmæssig karakter, der bør indgå i en driftsdatabase for renseanlæg. Det beskrives,hvilke størrelser/ parametre der kan styres, og hvilke målinger/registreringer der kan benyttes som udgangspunkt for styring. Herudover er angivet data til analyse af renseanlæggenes driftssituation, f. eks. til brug for massebalancer, afløbskontrol og driftsforhold i øvrigt. Ved hjælp af disse data kan en mere langsigtet strategi for anlæggets styring fastlægges.

Læs Fagligt indhold af renseanlæggets driftsdatabase

07-03-1990

Rapporten angiver et mindste datagrundlag for dimensionering af renseanlæg til sikring af det bedst mulige designgrundlag. Der angives endvidere et forslag til mindsteprogram for prøveudtagning, analyser, oplysninger om opland m. v.

Læs Datagrundlag for dimensionering af renseanlæg

05-03-1990

En række virksomheder har af arbejdsmiljømæssige årsager valgt at vedligeholde køle-smøremidler med specialudstyr. Anvendelsen af vedligeholdelsesudstyr har en markant livsforlængende effekt på køle-smøremidlerne. Affaldsmængderne reduceredes for de undersøgte virksomheder med 88 % i gennemsnit, samtidig med at arbejdsmiljøproblemerne blev løst. På trods af, at investeringerne ikke var foretaget af økonomiske hensyn, viste det sig, at der var særdeles god økonomi i investeringerne.

Læs Vedligeholdelse af køle-smøremidler

02-03-1990

Vejledningen indeholder en standard for udveksling af data inden for miljøområdet. Standarden beskriver det format, hvori disse data kan udveksles, herunder hvilke koder der skal anvendes. Alle data, som skal overføres til Miljøstyrelsen, skal fremover opfylde kravene i standarden. Første del beskriver baggrunden for udviklingen af standarden, dens indhold og fremtidige administration. Anden del indeholder de mere tekniske specifikationer i standarden, herunder beskrivelser af det fil-format, der skal anvendes, og de transportmedier, der anbefales.

Læs STANDAT V 1.1

16-02-1990

Hæftet indledes med en oversigt over markante tendenser i retspraksis. Som forgængerne indeholder hæftet en oversigt over miljøstraffesager fra det forløbne år, og desuden er der et index, som dækker alle 4 hæfter. Der er også en bødestatistik for 1988 og til sidst en oversigt over straffesager efter loven om kemiske stoffer og produkter.

Læs Miljøstraffesager 4

16-02-1990

Papir - en 2000 år gammel opfindelse; Papir fra brugte klude; Traditionel papirproduktion : fra skovens træer til nyt papir; Fra træmasse til færdige papirprodukter; Papir en del af dagligdagen; 70 procent af det brugte papir ender i dag som affald; Mere affald på lossepladserne øger faren for forurening af grundvandet; Afbrænding af papir forstærker drivhuseffekten; Genanvendelse et godt alternativ til traditionel behandling af affald; Genbrug af papir redder ikke de tropiske regnskove; Nænsom anvendelse af ressourcer ved produktion af genbrugspapir; Den danske genbrugsprocent er 30 procent for papir; 50 procent genanvendelse kræver stort forarbejde; Mange projekter sat i gang; Brugerens sortering; Kommunernes indsamlingsordninger; Produktion af genbrugsvarer; Køb af produkter.

Læs Papir papir

05-02-1990

En ny verden; Drivhuseffekten og den sorte gryde; Den globale vækst; Jordens atmosfære; Ozon oppe og nede; Hvad er drivhuseffekten?; Dansk klimaforskning; Hvad ved vi om Jordens klima; Hullet i himlen; Kulstofkredsløbet; Verdens energiproduktion og forbrug; De tropiske skove - og vore egne; Varm luft fra tamkvæget; Biler og køleskabe er værre end køer; Maskiner som spåmænd; Sort vinter; Er temperaturen steget?; Klimakatastrofer; Danmark og alt det udenom; Verdensfødevareproduktion; Dansk landbrug; Syndflodsprofetier; De danske kyster; Vor fælles fremtid; Fremtidens Danmark; Det internationale samarbejde.

Læs Fremtidens klima?

05-01-1990

Formålet med dette projekt har været at vurdere behovet for at kontrollere, hvorvidt de kommende strengere emissionskrav overholdes gennem hele bilens levetid, samt at belyse de tekniske muligheder for at etablere en simpel og billig form for kontrol af biler, der er forsynet med katalysatorer. Endvidere i forbindelse hermed at vurdere effektiviteten af en sådan kontrolordning specielt hvad angår energiforbrug og miljøaspekter.

Læs Kontrol af køretøjer med katalysator

01-01-1990

Københavns amts genbrugsprojekt; Lovgivning og planlægning vedr. affald og genanvendelse; Genanvendelse af papir og pap; Genanvendelse af køkken- og madaffald; Genanvendelse af gren- og haveaffald; Genanvendelse af storskrald m. v.; Genanvendelse af bygge- og anlægsaffald; Bortskaffelse af miljøskadeligt affald; Indkøb af genvarer; Informations- og udredningsplan, database og tekstbehandling - gensys; Projektets resultater og fremtidige opgaver; Budget og regnskab

Læs Genbrug og genvarer på institutioner

01-01-1990

Love og regler; Hvad er kompost; ANVENDELSE AF KOMPOST; Erfaringer med anvendelse af kompost; Danske eksempler på anvendelse af kompost; Kendte anvendelsesområder i parker og anlæg

Læs Anvendelse af kompost i grønne områder

01-01-1990

Undersøgelser af den friske betons egenskaber; Støbning, hærdning og tildannelse; Styrkeprøvning af den hærdede beton

Læs Genbrug af friske betonrester ved betonfremstilling

01-01-1990

Klassificering af etageboliger; Mulige indsamlingssystemer; De 2 fraktioner; Økonomiske og mængdemæssige beregninger; Information; Oplæg til forsøg; Erfaringer fra gennemførte og igangværende forsøg med todelte indsamlinger; Planer for todelte indsamlinger i etageboliger; Udenlandske erfaringer

Læs Indsamlingssystemer for etageboliger

01-01-1990

Ammoniaktabet fra stalde; Ammoniaktabet ved lagring af gylle; Ammoniaktabet ved udbringning af gylle

Læs Overdækning af gyllebeholdere

01-01-1990

Kompostproduktion og lovkrav; Afsætningsområder og produktpriser; KUNDERESPONS; Stadsgartnere og entreprenører; Planteskoler; Landbrug

Læs Status for kompostafsætning i Danmark 1989

01-01-1990

Spørgeskemaundersøgelse; LABORATORIEFORSØG; Kemiske grundlag; Oxidationsforsøg i laboratoriet; Mikrofiltrering; Vurderinger og konklusioner; Konklusion på spørgeskemaundersøgelse og laboratorieforsøg; PRAKTISKE FORSØG I STOR SKALA; Forsøgsanlæg; Forsøg og resultater; Slamafvanding i filterpresse; LØSNINGSFORSLAG OG ØKONOMI; Virksomhed A - mikrofilterløsning : bundfældningsløsning; Virksomhed B - bundfældningsløsning

Læs Genvinding af flusbade på varmforzinkningsvirksomheder

01-01-1990

TESTMETODER; Mikrobielle metoder; Abiotiske metoder; Vurdering af anvendelighed; FORSLAG TIL TESTSTRATEGI OG -METODER; Undersøgelse af holdbarhed; Undersøgelse af omdannelse

Læs Omsætning af faste materialer i miljøet

01-01-1990

Affaldsanalyser; Undersøgelse over forekomster af mikrobielle aerosoler og endotoksiner; Undersøgelse af luftemission fra affaldsstativer i AFAV-området; Målinger af kompostkvalitet; Informationsmateriale

Læs Det grønne affaldssystem i AFAV

01-01-1990

MILJØPÅVIRKNINGER; Arbejdsmiljø; Brugeren og indeklimaet; Emission til det eksterne miljø; LABORATORIEFORSØG OG MÅLINGER; Beskrivelse af sprøjtekabine; Måleprogram; Måleresultater; Laboratorieforsøg til beskrivelse af aerosoldannelse; PROCESTEKNISKE ANVISNINGER; Limningsudstyr; Materialetest; Indretning af arbejdspladsen; BILAG; Datablade; Måleresultater; Prøveudtag og analyse

Læs Klæbere i polstermøbel- og skumforarbejdende industrier

01-01-1990

Forsøgets afvikling; Deltagerholdninger; Forsøgsomkostninger; Hygiejneforhold; Alternative indsamlingsmuligheder; Behandling af det indsamlede madaffald

Læs Madaffald - for godt til at være skidt !

01-01-1990

Baggrund for oparbejdning; Normer og retningslinier; Undersøgelser og forudsætninger; Undersøgelser af slam Undersøgelser af den friske betons egenskaber; Undersøgelse af den hærdnede betons egenskaber; Overvejelser omkring genbrugsslams indflydelse på betons styrkeudvikling

Læs Genbrug af frisk betonspild i betonelementer og betonvarer

01-01-1990

Valg af forsøgsområder; Etablering af genbrugspladser; Driftsresultater; Information; Økonomi

Læs Lokale genbrugspladser

01-01-1990

Rapporten indeholder en opgørelse over spildevandsslam fra kommunale og private renseanlæg for både 2000 og 2001. Herunder er fordelingen af slam inden for slambehandlingsformer og slutdisponering samt en oversigt over slamkvaliteten for både den samlede mængde slam og mængden disponeret til landbrug beskrevet. Desuden giver rapporten et overblik over udviklingen i slamkvaliteten inden for både tungmetaller og miljøfremmede stoffer.

Læs Forsøg med "grønne" kompostprodukter i Danmark

01-01-1990

AFGRÆNSNING OG BESKRIVELSE AF INDSAMLINGSOMRÅDE I FÅBORG KOMMUNE; Områdets størrelse; Renovationssystem og kapacitet; Genbrugsstation/genanvendelsesordning; Miljøfarligt affald; Afgrænsning og beskrivelse af forsøgsområdet; Mængder; Dagrenovation; Genanvendelsesordning; AFGRÆNSNING OG BESKRIVELSE AF INDSAMLINGSOMRÅDE I HERNING KOMMUNE; SYSTEMBESKRIVELSE OG PRIMÆRT FORSØGSINDHOLD I HENHOLDSVIS FÅBORG OG HERNING KOMMUNER; SORTERINGSKRITERIER; OP- OG INDSAMLINGMATERIEL; INDSAMLINGSRUTINER OG SERVICENIVEAU; BEHANDLINGSANLÆG OG SLUTDISPONERING; REGISTRERINGSMETODER; REGISTRERINGSPROGRAM; INFORMATIONSPLAN

Læs Planlægning af 3-delt indsamling i Fåborg og Herning kommuner

01-01-1990

Materialer; Måling af fixering; Metoder til vurdering af beskadigelser; FIXERINGSBEHANDLINGER OG DERES RESULTATER; Vædning/lufttørring; Dampning/lufttørring; Tørring med overhedet damp; Mikrobølgebehandliger; Fiberbeskadigelser

Læs Udvikling af kemikaliefri metode til fiksering af bomuldstekstiler

01-01-1990

Status; Prøvetagningsprogram; Usikre boringers skæbne; Indkøringsperiode - endelig etablering; BILAG; Analysepakker; Boringstyper, vurdering og klassifikation af boringers analyseegnethed; Status med amtstabeller; Prøvetagningsteknikker; Forureningskilder - tolkning; Procedure til godkendelse af boringer; Anbefalede analysemetoder til grundvandsprøver, samt betydning af suspenderet stof i disse; Baggrundsrapporter

Læs Vurdering af analyseprogrammet for udvalgte boringer i vandmiljøplanens grundvandsovervågning

01-01-1990

INDSAMLING; Indsamlingsmetode, kort systembeskrivelse; Affaldsregistrering; Affaldsmængder; KOMPOSTERING; Beskrivelse af forsøgsanlæggets procesopdeling og maskinelt udstyr : forkompostering - eftermodning - sigtning af kompost - prøveudtagnings- og analyseudstyr; Forsøgsplan : milekompostering, regnormekompostering; Vurdering af forsøgsanlægget : anlæg og maskiner - arbejdsmiljø; Energiberegninger for KV-anlægget; Resultater og diskussion, affald, råkompost, milekompost og perkolat : kemiske analyser af affald, råkompost og milekompost - temperatur - fysiske og mekaniske egenskaber ved affald og kompost - massebalance under komposteringsforløbet - kompostens modenhed - tungmetalindhold i affald og kompost; Regnormekompostering; FORSLAG TIL FREMTIDIGT BEHANDLINGSSYSTEM FOR KILDESORTERET HUSHOLDNINGSAFFALD I KØBENHAVNS OG FREDERIKSBERG KOMMUNER; Forventet data omkring affaldsmængder, indsamling og kompost; Opskalering af komposteringsanlæg; Afsætning af kompost; Deklaration af kompost; DYRKNINGSFORSØG; BILAG; Indsamlede affaldsmængder april 1988-april 1989; Statistisk analyse af prøve- og analysesikkerheden af tungmetalindholdet i affald og kompost; Oversigt over undersøgelser, prøveudtagning og analyser; Liste over driftsstop med KV-anlæg, 15. februar 1988-24. maj 1989; Temperaturforløb i milerne; Ionbytningskapacitet (CEC); Vandretention; Dyrkningsforsøg; Regnormekompost, ormeoptælling; Energiberegninger for KV-anlægget

Læs Kompostering af kildesorteret madaffald fra etageejendomme i København : 2 bd.

01-01-1990

Why virus ?; Applications of retroviral vectors; General aspects of safety; Strategy for biological containment; Retroviral vectors and packaging cells

Læs Retroviral vectors

01-01-1990

BILAG; CFC seminar 6. marts 1989; Samlet oversigt af analyseresultater; Analyse af CFC-kølemidler; Tømme- og regenereringsaggregater

Læs Køleanlæg - CFC-kølemidler

01-01-1990

Etableringsfasen; Dataindsamling; Datapræsentation; Evaluering af forsøgsindsamlingen; Grafer og tabeller; Delrapport over etableringsfasen

Læs Genbrugsindsamling af pap, papir og plastfolie fra erhvervsvirksomheder i Esbjerg kommune

01-01-1990

Teknisk baggrund for oparbejdning; Danske og udenlandske normer og retningslinier; Undersøgelser og forudsætninger; Undersøgelser af slam og slamvand; Undersøgelser af den friske betons egenskaber; Undersøgelse af den hærdnede betons egenskaber

Læs Genbrug af frisk betonspild

01-01-1990

Kort om kompostering; Tungmetaller; Lovgrundlag; Potentielle affaldstyper og -mængder; Organisering af indsamling; Lokalisering af komposteringspladsen; Etablering og indretning af pladsen; Drift af pladsen; Økonomi; Fyns amts retningslinier; Afsætning af komposten; Hjemmekompostering; Højteknologisk kompostering og biogas; APPENDIX; Ordforklaringsliste; Kontakt/refenceliste for pladser, ordninger m. v. som er omtalt i materialesamlingen; C/N-forhold i forskellige affaldstyper; Regulativer udarbejdet af Ryslinge, Vejle og Odense kommuner; Landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 867 af 20. december 1988 om handel med gødning og grundforbedringsmidler m. v.; Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 736 af 26. oktober 1989 om anvendelse af slam, spildevand og kompost m. v. til jordbrugsformål; Oversigt over fordeling af husstande på boligtyper i de fynske kommuner; Informationsmateriale og beskrivelser i forbindelse med forskellige indsamlingsordninger; Lokalisering og indretning af eksisterende pladser; Perkolatanalyser; Varedeklaration og brugervejledning for kompost; Kompostbeholdere til hjemmekompostering med tilhørende vejledninger; Registreringsskemaer ved drift af pladsen

Læs Materialesamling om lavteknologisk kompostering

01-01-1990

Generelt om projektet - lovgrundlag og I/S REVAS; Kortlægning af mængden af genanvendelige materialer; Grundlaget for kommunal indsamlingsordning for genanvendelige materialer fra erhvervsvirksomheder; Kortlægning af relevante virksomheder; Regulativ; Indsamlingsordning; Tids- og handlingsplan for det videre forløb

Læs Indsamling og genanvendelse af plastfolie, papir og pap fra erhvervsvirksomheder i kommunerne i I/S REVAS

01-01-1990

Beskrivelse af sorteringsproces; Leveringsaftaler, kvalitetskrav; Beskrivelse af arbejdsgange og arbejdsmiljømæssige foranstaltninger; Reparation og vedligeholdelse; Rengøring; Mandskabsrum, kantine, personlig hygiejne; Sikkerhedsforanstaltninger; Medarbejderinstruktion ved manuel sortering; Sorteringsresultat 1989; Støjmålinger

Læs Sorteranlægget i Odense

01-01-1990

Eksisterende viden; Arbejdsmiljøforhold ved traditionel affaldsbehandling; Forebyggende foranstaltninger; Monitoreringsmetoder

Læs Arbejdsmiljøproblemer ved affaldsbehandling

01-01-1990

PRAKTISK TILRETTELÆGGELSE AF ORDNING; FASTLÆGGELSE AF INDSAMLINGSKRAV TIL ORDNINGEN; Forbruget af NiCd-akkumulatorer i Danmark; Fastlæggelse af udviklingen i forbruget af de forskellige batterityper; Levetidsangivelser for NiCd-akkumulatorer; Levetider for NiCd-batterier i privat anvendelse; Fastlæggelse af indsamlingsmål og indsamlingskrav til den frivillige indsamlingsordning; FINANSIERING, HÅNDTERING OG BORTSKAFFELSE AF PRODUKTER MED FASTMONTEREDE BATTERIER; Forbrugeren udtager batterierne; Detailhandlen udtager batterierne; Modtagepladserne udtager batterierne; Modtagestationerne udtager batterierne; Importører/producenter modtager og udtager batterierne; Kommunekemi udtager batterierne; Falck varetager håndtering af produkter med fastmonterede batterier; BILAG; Gallups spørgsmål

Læs Frivillig indsamlingsordning for nikkel/cadmiumakkumulatorer