Publikationer fra 1980-1989

01-01-1987

Med henblik på at tilgodese miljø- og ressourcemæssige formål undersøges hvorvidt pantsystemer kan bidrage hertil. Mængder, varianter, kredsløb og miljøbelastning vedrørende de tre produkter kortlægges, og eksisterende indsamlingsordninger omtales. Det fremgår, at de foreliggende oplysninger er mangelfulde. Dernæst diskuteres hvilke betingelser m.v., der skal være opfyldt for, at et produkt kan være egnet til at indgå i et pantsystem. Det nævnes for eksempel, at produktet skal være klart identificerbart. Rapporten når frem til, at specielt alkaliske batterier, kviksølvknapceller og lukkede nikkel-cadmiumbatterier er egnede til pantsystem. De andre batterityper og de andre produkter er mindre eller slet ikke egnede til pantbelæggelse.

Læs Pant

01-01-1987

Genanvendelsesrådet har i 1986 behandlet 73 ansøgninger om tilskud til genanvendelse og mindre forurenende teknologi. 47 ansøgninger fik tilsagn, og det samlede tilskud udgjorde 34 mio. kr. I beretningen beskrives en del af de støttede projekter, som omfatter undersøgelser, udredninger, information, indsamlingsordninger og oparbejdningsanlæg. Beretningen indeholder endvidere beskrivelser af afsluttede projekter i form af datablade.

Læs Genanvendelsesrådets årsberetning 1986

01-01-1987

På baggrund af Miljøstyrelsens handlingsplan for genanvendelse fra maj 1986 er 2 ældre rapporter om returemballager til mælk og juice blevet revideret, samtidig med at de miljømæssige og samfundsøkonomiske konsekvenser er beregnet. På denne baggrund er der foretaget undersøgelser af den i dag anvendte kartonemballage af en glasflaske, en polycarbonatflaske samt en hybridflaske (glas inderst, plast yderst). Undersøgelsen viser, at en overgang til returemballage på visse punkter vil medføre miljømæssige forbedringer, men på andre punkter forringelser. En overgang til returemballage vil medføre betydelige merudgifter p.g.a. nødvendige investeringer i mejerier, detailled samt oprettelse af et retursystem.

Læs Emballage til mælk og juice

01-01-1987

I denne redegørelse er der ikke tilstræbt en udtømmende beskrivelse af indsatsen på de enkelte dele af affaldsområdet. Hovedvægten er lagt på at skitsere de problemer, som det videre arbejde aktuelt står over for. I tilknytning hertil foreslås en række initiativer. Indsatsen på affaldsområdet i dag knytter sig på den ene side til oprydningen efter tidligere tiders synder. På den anden side knytter indsatsen sig til forebyggelsen af forureningsproblemer ved den fremtidige affaldsbortskaffelse. Hovedformålet er her at få nedbragt affaldsmængden mest muligt, dels ved på lang sigt at reducere affaldsmængden gennem anvendelse af "renere teknologi" i produktionen, dels ved at øge genanvendelsen af affaldet mest muligt. Samtidig arbejdes der for at sikre, at placering, indretning og drift af affaldsanlæg sker miljømæssigt optimalt.

Læs Affaldsredegørelse

01-01-1987

Lov om miljø og genteknologi er indrettet sådan, at man kan skærpe eller lempe reglerne, efterhånden som Miljøministeriet får erfaringer med de virkninger loven får. Her gælder det om at finde balancegangen. Mellem på den ene side at sikre industri og landbrug mulighed for at bruge genteknologien og dens mange fordele uden unødige hindringer eller bindinger, og på den anden side at sikre hensynet til miljø, natur og sundhed. Overskrifter: Dét gør genteknologien til noget, der vedkommer os alle. Landbruget - og udsætning i naturen. Industrien - og udledning til miljøet. Genteknologisk fremstillet mad - og hensynet til sundhed og ernæring. Skal vi bruge genteknologisk ændrede miljørensere til forureningsbekæmpelse. Risikovurdering skal sikre, at genteknologien ikke løber fra os. Ændrer genteknologien vort forhold til naturen.

Læs Genteknologi og miljø/natur/sundhed

01-01-1987

Miljøstyrelsen giver her en oversigt over straffesager på miljøområdet gennem det sidste år. Hæftet indeholder referat af de vigtigste afgørelser og Miljøstyrelsens vurdering af udviklingstendenserne. Der er også afsnit om bødestatistik og om selvhjælpshandlinger, det vil sige de situationer, hvor tilsynsmyndigheden selv går ind og stopper en forurening.

Læs Miljøstraffesager 2

01-01-1987

Indeholder følgende indlæg: Ja til genteknologi under samfundets kontrol. Industriel anvendelse af genteknologi. Forbrugerne skal blande sig i debatten om genteknologi. Genteknologi og fremstilling af lægemidler. Fødevarer fra planter og dyr med og uden genteknologi. Kun få har mening om gensplejsning. Forsvar for den kendte natur. Loven om genteknologi og dens fortolkningsmuligheder. Forbrugerne og genteknologien. Industriel udnyttelse af genteknologien. Nu skal debatten igang! Genteknologi - konsekvenser for miljø og samfund. Genteknologi! hvad rager det mig?!

Læs Min mening om genteknologi

01-01-1987

Danmarks og Sveriges miljøministre besluttede i november 1986 at en fælles dansk-svensk aftale om begrænsing af forureningen i Kattegat skulle udarbejdes. Rapporten er en bearbejdning af dele af: - den danske regerings handlingsplan for havmiljøet af 31. januar 1987 og "Beretning om vandmiljøplanen" af 30. april 1987. Disse to planer skulle tilsammen beskrive den danske plan for reduktion af tilførsel af kvælstof og fosfor til vandmiljøet fra maj 1987. - den svenske "aktionsplan mot havsföroreningar" fra maj 1987.

Læs Kattegatt

01-01-1987

En oversigt udarbejdet af Miljøstyrelsen på grundlag af oplysninger fra amtskommunerne/Hovedstadsrådet. Badevandstallene er analyseresultater fra 1986. Vedr. baggrunden for kvalitetsvurderingen henvises til: Vejledning fra Miljøstyrelsen, 2 1985, Kontrol med badevand.

Læs Badevand og strandkvalitet

01-01-1987

Mængden af tekstilaffald anslås til i alt 15.000 t pr. år. Konfektions- og trikotageindustrien tegner sig for ca 8.500 t affald. Af den samlede mængde genanvendes ca. 2.000 t. Rapporten belyser især mulighederne for at genanvende tekstiler, som indeholder både kunst- og naturfibre. Grundlaget for at etablere en produktion af filtdække til brug for fremstilling af rullegræs og bunddække i beplantninger beskrives. Vækstforsøg er gennemført.

Læs Genanvendelse af tekstilaffald

01-01-1987

Den danske forsyning (produktion og nettoimport) af PVC-produkter er for 1985 på 78.000 t, fordelt med: - 14.500 t til emballage - 2.000 t til hospitalsartikler - 49.900 t til bygge- og anlægssektoren - 11.600 t til andre formål. Rapporten vurderer, at for stort set hele emballagemængdens vedkommende kan PVC erstattes med andre plastmaterialer. Det samme gælder 10.000 t/år inden for bygge- og anlægssektoren, ca. 1.000 t/år inden for hospitalssektoren samt 2.500 t/år inden for andre anvendelsesområder. I alt kan ca. 1/3 umiddelbart erstattes, mens yderligere ca. 1/3 med visse omkostninger kan erstattes af anden plast. Resten lader sig i dag kun vanskeligt substituere med anden plast.

Læs Substitution af PVC-plast med andre plastmaterialer

01-01-1987

Kviksølv anses stadig for at være et væsentligt miljøproblem. Anvendelse og udslip af kviksølv er reduceret betydeligt fra 1977/78 til 1982/83. Kviksølv anvendes i øjeblikket i batterier, tandfyldninger, termometre, måleudstyr og sædbejdsemidler. Menneskers kviksølvbelastning skyldes især spisning af fisk. Gravide udgør - på grund af fosterets følsomhed - en særlig risikogruppe. Det anbefales bl.a., at der udstedes regler, der i løbet af en kort årrække forbyder brugen af kviksølv i produkter.

Læs Kviksølvredegørelse

01-01-1987

Rapporten viser, at nedbøren igennem de sidste 125 år har varieret betydeligt. Når nedbørens bidrag til vandets kredsløb ændres, får det konsekvenser for hele kredsløbet incl. grundvandsdannelsen. En ændring i grundvandsdannelsen har derfor direkte konsekvenser for vandforsyningen. Endvidere viser rapporten, at der i perioder på op til 25 år har været svingninger i nedbøren, der er så store, at nedsivningen til grundvandet i dele af Danmark har været halveret i forhold til i dag. Dette medfører, at forudsætningerne for de nugældende planer og tilladelser for anvendelsen af vandet ikke vi være opfyldt. Rapporten viser også, at den nuværende grundvandsdannelse for hele landet i de seneste år har været usædvanlig stor. I planlægningen og administrationen af vandressourcernes anvendelse er det derfor nødvendigt at tage højde for svingninger i nedbøren, hvilket sikrest udføres ved løbende overvågning af ressourcens størrelse.

Læs Vandressourcerne og klimasvingninger

01-01-1987

Driftsforhold i praktisk landbrug og vandløbskvalitet er undersøgt i 7 områder på tilsammen 3800 ha. Der er meget store variationer i gødningstilførserl og udvaskning for de enkelte marker. På husdyrgødskede arealer udbringes ofte for store mængder næringsstoffer. På 10% af landbrugsarealerne er udvaskningen derfor større end 100 kg kvælstof pr. ha. Hovedparten af fosforudledningerne skyldes gårdbidrag, mens kvælstoffet især hidrører fra arealbidraget. Varierende transporttid og reduktions- processer i undergrunden er afgørende for, hvor stor en del af det nedsivende kvælstof der tilføres vandløbene, og hvor hurtigt.

Læs Tilførsel af næringsstoffer til vandløb

01-01-1987
Vandmiljøhandlingsplanen, som folketinget vedtog 30. april 1987, er den mest vidtrækkende beslutning på miljøområdet i det forløbne år. Her er optrykt beretningsbidraget fra folketinget, som vil dirigere de kommende års miljøarbejde - suppleret med en oversigt over den opfølgning af handlingsplanen, som er iværksat. En ny undersøgelse af amters og kommuners miljøtilsyn viser, at der er sket betydelige fremskridt. Der orienteres om den seneste lovgivning vedrørende brugen af bekæmpelsesmidler. Endelig gives eksempler på, hvad Miljøstyrelsen lægger vægt på i forbindelse med gennemgang af lokalplaner.

01-01-1987

Publikationen indeholder retningslinjer for administration af godkendelsesordningen i miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 i forbindelse med forsøgsanlæg på virksomheder, som er omfattet af listen i bilaget til miljøbeskyttelsesloven. Det vil sige afgrænsning af virksomheders forsøgsaktiviteter som forløber for egentlig produktion i forhold til den forudgående godkendelsespligt, som er foreskrevet i miljøbeskyttelseslovens § 35.

Læs Miljøgodkendelser og forsøgsanlæg

01-01-1987

Ved gennemgang af inden- og udenlandsk litteratur undersøges i rapporten mulighederne for at anlægge og drive lossepladser ud fra den synsvinkel, at de skal fungere som effektive biologiske reaktorer. Som grundlag for dette gennemgås de grundlæggende mikrobielle processer. Dernæst vurderes effekten af de alternative teknologier, der kan benyttes på lossepladser. Sluttelig gives en oversigt over, hvilke teknologier der synes mest lovende (brug af små etapestørrelser, neddeling/opblanding af affaldet, recirkulation af perkolat m.m.)

Læs Alternativ lossepladsteknologi - en litteraturgennemgang

01-01-1987

Oversigten inddeler bekæmpelsesmidlerne efter deres hovedanvendelsesformål og angiver for hvert produkt dets fareklasse, virksomme stof(fer), anvendelsesområde og eventuelle behandlingsfrister samt godkendelsesindehaveren og mindste og største pakningsstørrelse. Desuden findes lister med de kemiske betegnelser og deklarationsnavne på mange virksomme stoffer, der kan anvendes i bekæmpelsesmidler.

Læs Oversigt over godkendte bekæmpelsesmidler 1987

01-01-1987

Projektet, der var et samarbejdsprojekt mellem Statens Skadedyrslaboratorium og Miljøstyrelsen, havde til formål at belyse forekomsten af Leptospirabakterien i rottebestande ved dambrug sammenlignet med forholdene i andre rottebestande. Leptospirabakterien kan fremkalde Weils syge. En sådan virus er en forudsætning for en vurdering af risikoen for smitte og for en tilrettelæggelse af en eventuel strategi for bekæmpelse af sygdommen. I undersøgelsen konstateredes der ikke en større hyppighed af Leptospirainficerede rotter ved dambrug end ved andre lokaliteter, og infektionshyppigheden var lav.

Læs Leptospirabakterier i rotter ved dambrug og landbrug

Redegørelse for sikkerhedsforhold og konsekvenser af uheld

01-01-1987

Redegørelsen behandler sikkerhed samt konsekvenser af "værst tænkelige uheld" på atomkraftværkerne Ringhals i Sverige, Greifswald i DDR og Brunsbüttel, Stade, Krümmel og Brokdorf i BRD. Værkerne er beliggende 55 km til 150 km fra Danmark. Konsekvenserne beskrives ved størst tænkelige persondoser, størst tænkelige befolkningsdoser, og værst tænkelige landforurening.

Læs Atomkraftværker nær Danmark

01-01-1987

ISO DIS 8360-2 (forslag til Pseudomonas-standard)

Læs Mikrobiologisk metodeafprøvning

01-01-1987

Denne vejledning handler om farligt affald.  Reglerne findes i Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr.  619 af 27.  juni 2000 om affald, samt ændring ved bekendtgørelse nr.  1096 af 12.  december 2000.  Vejledningen beskriver endvidere kendte kommende ændringer vedrørende klassificering som følge af allerede vedtagen EU-beslutning.  Vejledningen indeholder følgende kapitler: Klassificering af farligt affald, affaldsproducentens forpligtelser, affaldstransportørens forpligtelser, affaldsbehandlerens forpligtelser, kommunalbestyrelsens forpligtelser, styring af farligt affald, regler for særlige affaldstyper, tilsyn og klageadgang og import og eksport af farligt affald.

Læs Læsø-projektet

01-01-1987

Vejledning om, hvorledes de kommunale beredskabsplaner for forureningsbekæmpelse på kysterne bør opstilles, og hvad de bør indeholde.

Læs Strandrensning 1

01-01-1987

Den mulige risiko for mennesker, miljø og natur ved industriel og landbrugsmæssig anvendelse af gensplejsede mikroorganismer er et af de helt centrale elementer i diskussionen om den fremtidige anvendelse af genteknologi i Danmark. I rapporten har man derfor ønsket at samle hovedpunkterne i den eksisterende viden på området og pege på mangler og behov i de nuværende muligheder for at gennemføre den videnskabelig baseret risikovurdering.

Læs Gensplejsede mikroorganismer i miljøet

Publikationer 1986

19-07-1986

Oversigten inddeler bekæmpelsesmidlerne efter deres hovedanvendelsesformål og angiver for hvert produkt dets fareklasse, virksomme stoffer, anvendelsesområde og eventuelle behandlingsfrister samt godkendelsesindehaveren og mindste og største pakningsstørrelse. Desuden findes lister med de kemiske betegnelser og deklarationsnavne på mange virksomme stoffer, der kan anvendes i bekæmpelsesmidler.

Læs Oversigt over godkendte bekæmpelsesmidler 1986

01-01-1986

Folketinget har vedtaget et forbud mod halmafbrænding med virkning fra 1990, og der er derfor nedsat et udvalg til undersøgelse af de tekniske og økonomiske muligheder for anvendelse af overskudshalmen. Halmmængden varierer fra år til år, men vil de fleste år ligge på mellem 2,5 og 4,5 mio. tons. Det forventes, at forbruget af halm til opvarming i 1990 vil stige mellem 0,9 og 1,5 mio. tons. På længere sigt er der en potentiel mulighed for at anvende mere halm i landbrugssektoren især til foder, men det er usikkert om forbruget vil stige. De overskydende halmmængder kan i en vis udstrækning tænkes anvendt i elværkerne som supplement til andre brændsler.

Læs Anvendelse af overskudshalm

01-01-1986

Arealanvendelse, gødningsforbrug og geologiske forhold er undersøgt i 9 oplande og sammenlignet med nitratindhold i grundvandet. I et flertal af oplande var de stigende nitratbelastning, men med stor spredning, især på grund af variationer i de geologiske forhold. Reducerende stoffer i jorden synes at have større indflydelse end beskyttende lerlag og artesiske forhold. Gennemsnitlig kvælstoftilførsel er nær de landøkonomisk anbefalede mængder, men med store afvigelser for en del marker.

Læs Arealanvendelse og geologi - nitrat i grundvand

01-01-1986

Publikationen indeholder selve bekendtgørelsen (Bekendtgørelse nr. 467 af 5. november 1985 om miljøkrav i forbindelse med etablering og drift af autoværksteder m.v.) samt en kortfattet vejledning i brug af denne.

Læs Autoværksteder og miljøkrav

01-01-1986

En oversigt udarbejdet af Miljøstyrelsen på grundlag af oplysninger fra amtskommunerne/Hovedstadsrådet. Badevandstallene er analyseresultater fra 1985. Vedr. baggrunden for kvalitetsvurderingen henvises til: Vejledning fra Miljøstyrelsen, 2 1985, Kontrol med badevand.

Læs Badevand og strandkvalitet

01-01-1986

De nuværende kommunale betalingsregler for bortskaffelse af spildevand giver mulighed for fastsættelse af højst forskelligartede regler. Reglerne er samtidig vanskelige for brugerne at forstå. Udvalget foreslår derfor en enklere betalingsordning i fremtiden. De nye regler bygger på en tanke om "forsyningsselskaber", hvor spildevandafgiften for ensartede grupper af brugere er den samme, uanset geografisk beliggenhed indenfor den enkelte kommune, og uanset omkostninger. Der betales en éngangsafgift, samt løbende årlige udgifter til dækning af anlægs- og driftsudgifter. Disse nye regler skal fortsat administreres af kommunerne.

Læs Betalingsvedtægter

01-01-1986

Gruppen har vurderet tekniske, økonomiske, afsætningsmæssige, veterinær- og dyrkningsmæssige samt miljømæssige forhold ved biogasfællesanlæg. I forbindelse med beskrivelsen af disse forhold har arbejdsgruppen søgt at belyse de områder, hvor yderligere undersøgelser kan være formålstjenlige.

Læs Environmental Review, 4/2001

01-01-1986

Rapporten omhandler undersøgelser af drænvandskvaliteten på 60 udvalgte svagt pyritholdige (<0,5%>

Læs Drænvandskvalitet fra pyritholdige arealer

01-01-1986

En række danske svømmebade er blevet udvalgt, således at et bredt spektrum af benyttede renseteknikker er repræsenteret. For disse bade er indsamlet anlægs- og driftsdata. Forekomsten af trihalomethaner (THM), mutagen aktivitet, bundet klor og organisk stof (kaliumpermanganattal) i bassinvandet er blevet kortlagt for hvert svømmebad, tillige med trihalomethaner i halluften 15 cm. over bassinoverfladen. Denne forekomst af trihalomethaner og mutagen aktivitet er blevet vurderet i forhold til de øvrige forureningsparametre samt anlægs- og driftsdata.

Læs Forureningstilstanden i danske svømmebade

01-01-1986

Genanvendelsesrådet har i 1985 behandlet 94 ansøgninger om tilskud til genanvendelse og mindre forurenende teknologi. 67 ansøgere fik tilsagn og det samlede tilskud udgjorde 45 mio. kr. Der blev givet tilsagn til følgende 3 kategorier: - Udrednings-, udviklings-, formidlings- og informationsprojekter (47 projekter) - Anlægsinvesteringer til produktionsformål (13 projekter) - Anlægsinvesteringer i indsamlingsordninger (7 projekter). Af disse 67 projekter vedrørte 8 projekter mindre forurenende teknologi.

Læs Genanvendelsesrådets årsberetning 1985

01-01-1986

Formålet er at orientere om de retningslinier, der indtil videre anvendes i forbindelse med administrationen af § 10 i lov nr. 288 af 4. juni 1986 om miljø og genteknologi. Vejledningen retter sig til de virksomheder, som anvender genteknologiske produktionsmetoder, f.eks. virksomheder med mikrobiel produktion, gartnerier, landbrug, dyreopformeringsstationer m.v. Indeholder lovteksten.

Læs Genteknologi og industriel produktion

Kortlægning af affaldssammensætningen i servicesektoren; Institutioner, handel og kontor

01-01-1986

Der er foretaget opgørelser og skøn over, hvor de mest kviksølvbelastede arealer findes. Fordampning af kviksølv kan have medført en væsentlig reduktion af de oprindeligt tilførte kviksølvmængder. De angivne skøn er behæftet med meget stor usikkerhed. De mest belastede områder er ved og omkring: - Dansk Sojakagefabrik - Grindstedværket - Cheminova - anlæg for kviksølvbejdsning af korn.

Læs Kviksølv i jord

01-01-1986

Sammenhængen mellem miljøforurening og befolkningens sundhed har i de senere år vakt stigende interesse. Nærværende publikation resumerer 6 forskellige miljøsager fra både Danmark og udlandet og sammenstiller erfaringer fra de epidemiologiske undersøgelser, der er blevet lavet. På basis af denne udredning trækkes generelle linier for, hvordan forureningens sundhedsmæssige konsekvenser kan belyses.

Læs Lokale forureninger og helbredseffekter

01-01-1986

Redegørelsen giver en kortfattet beskrivelse af de mikrobioloigiske interkalibreringer i 1985, samt af de kommende aktiviteter. Desuden indeholder den Miljøstyrelsens anvisninger på aflæsning af MPN-tabeller, beregningsregler ved kimtalsbestemmelser og retningslinier for angivelse af negativt resultat.

Læs Mikrobiologiske vand- og miljøanalyser 1985

01-01-1986

Dette hæfte giver en kortfattet orientering om en række initiativer på miljøområdet. Dioxinhandlingsplanen vil f.eks. få indgribende betydning for kommunernes affaldshåndtering. Desuden omtales nogle initiativer til bedre miljøtilsyn, resultaterne af restproduktudvalgets arbejde, status for kemikalieaffaldsdepoter, genbrug af papir fra kommunale institutioner samt nye regler om svovl i brændsel og autorisation af rottebekæmpere.

Læs Om dioxinhandlingsplan, tilsyn og andet

01-01-1986

Rapporten omhandler: - Forbruget af organiske opløsningsmidler i Danmark 1968-1984. - Produktionsmetode, anvendelsesformål, forbrugsmængder, renhed og mulighed for eksponering for 13 opløsningsmidler: dichlormethan, n-hexan, methyl n-butylketon, methylchlorid, methyl-ethylketon, min. terpentin, styren, tetrachlorethylen, toluen, 1,1,1-trichlorethan, trichlorethylen, 1,1,2-trichlor-1,2,2-trifluorethan og xylen. - Navngivningen af kulbrinteblandinger. - Opløsningsmidlers optagelse i organismen og neurotoksiske virkning, såvel akut som kronisk. Metoder og vanskeligheder ved undersøgelse af effekten. - Forudsigeligheden af opløsningsmidlers neurotoksiske virkning ud fra fysisk-kemiske parametre. - Eksisterende klassificering og forslag til ny for de 13 opløsningsmidler.

Læs Organiske opløsningsmidler

01-01-1986

Vandrådets forslag til sikring af grundvandet angiver en række forsknings- og udredningsaktiviteter, som tager sigte på at bevare eller forbedre grundvandskvaliteten. Planens forskellige tiltag tilstræber - at konstatere eksistensen af mulige forureningskilder og gribe ind før en forurening finder sted og indvindingsinteresser trues, - at forhindre eller i hvert fald væsentlig nedsætte den kendte igangværende grundvandsforurening ved kilden. De væsentligste forureningstrusler omtales med henblik på at vurdere den nødvendige indsats mod forurening af grundvandet.

Læs Sikring af grundvandet mod forurening

01-01-1986

Ved lov nr. 204 af 18. maj 1982 gennemførtes visse ændringer i lov om miljøbeskyttelse. En af de væsentligste ændringer gennemførtes i bestemmelserne om spildevandsplanlægning i lovens kap. 4. I miljøministeriets bekendtgørelse nr. 248 af 15. maj 1986 og miljøministeriets cirkulære nr. 58 af 30. maj 1986 om tilførsel af spildevand til vandløb, søer eller havet m.v., er der fastsat mere detaljerede rammer for sagsbehandlingen vedrørende spildevandsplanerne efter de nye regler, herunder med hensyn til samarbejdet mellem myndighederne.

Læs Spildevand

01-01-1986

I projektet gennemgås de mikrobiologiske problemer, der er knyttet til svømmebade og disses omgivende anlæg. Hovedvægten er lagt på den sygdomsrisiko, de enkelte mikroorganismer udgør ved badning i svømmebade. Videre behandles betydningen af hygiejnestyringen for den mikrobiologiske vandkvalitet, og hvilke kontrolforanstaltninger, der kan sikre en god hygiejne i svømmeanlægget.

Læs Svømmebade og sygdomsrisici

01-01-1986

Vejledningen er til brug for kommunalbestyrelserne ved deres godkendelse af vandværkstakster. Den angiver, hvordan vandværkers takstsystemer kan bygges op (tilslutningsbidrag til hovedanlæg og forsyningsledninger, bidrag til stikledninger, fordelingsnøgle for forskellige arter af ejendomme, løbende vandafgifter), og hvordan vandværkers regnskaber og budgetter bør affattes, samt hvordan man på dette grundlag kan beregne taksternes størrelse.

Læs Vejledning - Vandværkstakster

01-01-1986

På baggrund af eksisterende datamateriale, såsom offentligt tilgængelige rapporter, litteratur o. lign. samt upublicerede data fra myndigheder, er den nuværende status og udviklingstendensen opgjort og vurderet. Den diffuse belastning af de ferske vande er vurderet til at være 2-3 gange højere nu end i den førindustrielle periode. I de områder, hvor der tidligere har været punktudledninger af kviksølv, er der stadig forhøjede værdier i sediment og fisk, men der er dokumentation for betydelige koncentrationsfald.

Læs Kviksølv i danske ferskvandsøkosystemer

01-01-1986

Forsøgsområder: Fladerne bæk; Rabis bæk; Voel bæk; Holm bæk; Nyhaveafløbet; Gjelbæk; Feldbæk

Læs Transport i vandløb af kvælstof, fosfor og organisk stof i 7 landbrugsområder

01-01-1986

Rapporten indeholder: - en generel gennemgang af opløsningsmidlers kroniske neutrotoksiske effekt - for 13 udvalgte opløsningsmidler et standard-skema, der anvendes i EF ved klassificering af farlige stoffer. Skemaet indeholder oplysninger om stoffernes fysisk-kemiske og toksiske egenskaber. Skemaet er suppleret med en detaljeret gennemgang af de videnskabelige undersøgelser vedrørende stoffernes neurotoksiske effekt - De 13 opløsningsmidler er: chlormethan, dichlormethan, n-hexan, methyl n-butylketon, methylethylketon, mineralsk terpentin, styren, tetrachlorethylen, toluen, 1,1,1-trichlorethan, trichlorethylen, 1,1,2-trichlor-1,2,2-trifluorethan og xylen - Desuden en gennemgang af dokumentationen for neurotoksisk effekt af: petroleum products, thinner, mixed solvent exposure - korte afsnit om den psykologiske undersøgelsesmetode, og om kriterierne for diagnosen "kronisk toksisk encephalopathi".

Læs Organic solvents

01-01-1986

De danske havne er opdelt efter størrelse i 3 grupper, idet Københavns Havn dog er vurderet separat. For disse grupper er skøn for: - kviksølvmængde i sediment - kviksølvmængde i overfladesediment - kviksølvmængde i klappet sediment Kviksølvkoncentrationen i sediment er faldende med havnenes areal. Københavns Havn er ca. 10 gang så belastet som andre store havne. Den totale kviksølvmængde i havnesedimenter udgør 4-20 tons, hvoraf Københavns Havns andel udgør 4-14 tons. Hvert år klappes 0,3-1,3 tons kviksølv sammen med havnesediment.

Læs Kviksølv i havneslam

Vedrørende miljøstøtteloven (lov nr. 606 af 23 dec. 1980)

01-01-1986

Miljøkreditrådet har i 1985 behandlet 588 ansøgninger om miljøstøtte, hvoraf 272 fik tilsagn. Det samlede tilskud blev 11 mio. kr. til investeringer på 62 mio. kr. To virksomheder fik støtte på ialt 1 mio. kr. til ny, mindre forurenende teknologi. 267 ansøgere fik 9,8 mio. kr. til økonomisk tyngende investeringer. Tilskud på 0,2 mio. kr. blev ydet i 3 sager om anlægsbidrag. I beretningen findes en tabelsamling.

Læs Miljøkreditrådets årsberetning 1985

01-01-1986

Delrapport 2 : Fuldskalaprojekt : Udførelse af en belægning med nedknust beton som tilslag

Læs Genanvendelse af betonbelægninger - Delrapport 2

01-01-1986

Delrapport 3 : Bestemmelse af nedknust betons densitet, vandabsorption og mørtelindhold

Læs Genanvendelse af betonbelægninger - Delrapport 3

01-01-1986

Delrapport 5 : Udførte analyser : Dokumentation vedr. udførte analyser på laboratoriefremstillede genbrugsbetoner

Læs Genanvendelse af betonbelægninger - Delrapport 5

Publikationer 1985

19-07-1985

Miljøstyrelsen og Arbejdstilsynet har med denne vejledning redegjort for de forpligtelser, som virksomheder har over for myndighederne for at gennemføre de krav, der stilles i risikodirektivet (82/501/EØF). I vejledningen er der også redegjort for, hvorledes myndighederne skalkoordinere deres sagsbehandling for at forenkle virksomhedernes oplysningspligt.

Læs Vejledning - Pligter ved risikobetonede aktiviteter

01-01-1985

I rapporten beskrives undersøgelser af sammenhængen mellem vandkvaliteten på vandværksvandet og vandkvaliteten i ledningsnettet og hos forbrugerne. Undersøgelserne er foretaget på vandværker og i forsyningsnet i Esbjerg og Rønne, hvor der foretages kalkbehandling af det aggressive, bløde grundvand.

Læs Undersøgelser af blødt aggressivt vand

01-01-1985

Det samlede forbrug af chlorphenoler i Danmark anslås til ca. 2000 t/år, af hvilket mere end 95% beror på pesticider, mens resten beror på træbeskyttelse, desinfektion og konservering. Chlorphenolholdige pesticider fremstilles i Danmark, mens træ imprægneret med tetra- og pentachlorphenol importeres, primært fra Finland. Spredningen af de lavt chlorerede phenoler er primært knyttet til brugen af pesticider, men spredningen af de højt chlorerede phenoler væsentligst beror på fordampning fra og afbrænding af træ og savsmuld. Brugen af chlorphenoler er generelt i kraftig tilbagegang.

Læs Forbrug og forurening med chlorphenoler

01-01-1985

På baggrund af kommunale indberetninger vedr. tilstanden af gamle nedgravede olietanke giver redegørelsen en beskrivelse af gennemtæringshyppigheden, af gennemtæringsrisiko og forureningsforhold, af den kommunale administration (tilsyn) samt en diskussion af alternative sløjfningsbestemmelser. Redegørelsen konkluderer, at gennemtæringshyppigheden er ca. 10% i sandområder og ca. 30% i lerområder, at det bør sikres, at 20-årsreglen overholdes effektivt, at forældede olietanke som hovedregel bør opgraves, og at der kun i særlige tilfælde kan meddeles dispensation for opgravning, at reglerne for sløjfningsprocedurer bør skærpes, samt at det kommunale tilsyn bør effektueres (præcisering af kommunernes tilsynsforpligtelse).

Læs Sløjfning af olietanke

01-01-1985

I 1983 og 1984 er der gjort forsøg med genbrugsindsamling af papir og glas. Deltagerne i forsøgsordningen har været en række kommuner i Frederiksborg Amt og Århus Amt. Erfaringerne viser, at informationsindsatsen er afgørende for resultaterne. Miljøstyrelsen har derfor ladet udarbejde forskelligt informationsmateriale, der stilles til rådighed for kommunerne, og som beskrives i det følgende.

Læs Genbrug er en god vane!

01-01-1985

Rapporten omfatter en materialstrømsanalyse for hvert af de 4 stoffer. Materialstrømsanalysen giver et billede af det samlede forbrug i Danmark og de heraf følgende udslip til vand, luft og jord. Den økotoksikologiske vurdering beskæftiger sig med de niveauer, der er fundet i de 3 medier, og der er så vidt muligt estimeret værdier for "no effect level" eller "lowest observed effect level". Den sundhedsmæssige vurdering tager udgangspunkt i de eksponeringsniveauer, der er resultat af materialstrømsanalysen og stoffernes omsætning i naturen. På baggrund heraf er befolkningens kontakt med de pågældende stoffer i relation til de toksikologiske effekter, der vil kunne forventes.

Læs Forbrug og forurening med arsen, chrom, cobalt og nikkel

01-01-1985

Vandløbsloven (lov nr. 302 af 9. juni 1982) trådte i kraft d. 1. november 1983. I forbindelse med lovens ikrafttræden er der udsendt en række bekendtgørelser, et cirkulære og et standardregulativ. Publikationen samler de bestemmelser, som er gældende 1. marts 1985.

Læs Vandløbsloven

01-01-1985

Miljøtilsynet i amter og kommuner er ikke godt nok. Derfor skal der bruges 120 mio. kr. mere årligt på dette. Det siger Miljøstyrelsens tilsynsudvalg i sin betænkning til miljøministeren. En personaleforøgelse på omkring 500 medarbejdere i løbet af 2-3 år, forbedret kontrol med miljøkvaliteten, flere tilsynsbesøg på landbrug og virksomheder samt tilbagevendende tilsynsberetninger fra amter og kommuner er blandt de virkemidler, som udvalget foreslår. Virksomhederne skal bidrage gennem en udbygget kontrol med deres forurening. Udvalget vil fortsætte sit arbejde med at undersøge om lovgivningen kan forenkles så der for hver virksomhed er én og kun én miljømyndighed.

Læs Miljøtilsyn

01-01-1985

Med henblik på at give en ensartet behandling af klage- og godkendelsessager, som vedrører lugtproblemer i omgivelserne, har Miljøstyrelsen med denne vejledning udarbejdet retningslinier for måling, vurdering, forebyggelse og afhjælpning af lugt.

Læs Vejledning - Begrænsning af lugtgener fra virksomheder

01-01-1985

MDS-listen er beregnet til indeksering og søgning af miljøbeskyttelseslitteratur, først og fremmest i forbindelse med databasen MILJØLITT. Den er baseret på EF-publikatinen "MDS. Multilingual Descriptor System for European Inventories on the Environment" (1982), som er blevet revideret og udvidet efter konsultation med fagfolk i Miljøstyrelsen - nye indgangsord er tilføjet, og forældede eller forkerte fagudtryk rettet. Listen indeholder ca. 2500 termer, og fremstår med en alfabetisk del (dansk-engelsk og engelsk-dansk) samt en systematisk del. Sidst i publikatinen forefindes en fortegnelse over kommunekoder og amtskommunekoder i Danmark.

Læs Emneordsliste til databasen MILJØLITT

01-01-1985

En arbejdsgruppe nedsat af Miljøstyrelsen har vurderet mulighederne for at anvende afgifter som styringsmiddel og finansieringskilde inden for Miljøstyrelsens arbejdsområde. Arbejdsgruppen har - foruden nogle generelle overvejelser om afgifter som styringsmiddel - udarbejdet en oversigt over ti områder, hvor afgiftsstyring kunne tænkes anvendt. Herudover har arbejdsgruppen gennemgået nogle områder, hvor gebyrer kunne tænkes anvendt.

Læs Miljøafgifter

01-01-1985

Handlingsplanen er det første forsøg på at vurdere og prioritere Miljøstyrelsens arbejdsopgaver ud fra en samlet beskrivelse af styrelsens forventede aktiviteter i perioden 1985-1990. Udgangspunktet er styrelsens aktuelle situation og arbejdsopgaver, som er søgt indpasset i Miljøstyrelsens forventning til udviklingen inden for miljøbeskyttelsesområdet. Der er fremsat en række forslag til hvorledes de sagsområder, der bør tillægges størst vægt, skal søges tilrettelagt for at opfylde de satte mål.

Læs Miljøstyrelsens handlingsplan 1985-1990

01-01-1985

Miljøkreditrådet har i 1984 behandlet 378 ansøgninger om miljøstøtte, hvoraf 198 fik tilsagn. Det samlede tilskud udgjorde 15 mio. kr. til investeringer på 85 mio. kr. Støtte efter kap. 2 (ny, mindre forurenende teknologi) blev ydet til to virksomheder, medens 10 fik afslag. Støtte efter kap. 3 (økonomisk tyngende investeringer) blev ydet til 187 ansøgere, hvoraf 161 var landmænd. Der blev givet afslag i 167 sager af mange forskellige grunde. Støtte efter kap. 4 (anlægsbidrag) blev ydet til 9 ansøgere. I tabelsamlingen er tilsagn fordelt efter kapitel og branche.

Læs Miljøkreditrådets årsberetning 1984

01-01-1985

Anvisningen beskriver de statistiske principper for vurdering af den nødvendige analysekvalitet ved kontrol af drikkevand, spildevand og recipientvand. Der gives en beskrivelse af begreberne analysedetektionsgrænse, tilfældig fejl og systematisk fejl. I bilag til anvisningen angives bl.a. de nødvendige krav til analysekvaliteten for de forskellige vandtyper og analysevariable. Anvisningen henvender sig både til laboratorier, der udfører vandanalyser og brugerne af disse analyser.

Læs Anvendelse af analyseresultater ved vandkontrol

01-01-1985

Tilsynsudvalgets afsluttende betænkning afrunder betænkningen om miljøtilsyn fra maj 1985. Udvalget har afklaret sine synspunkter, således at godkendelses- og tilsynsbeføjelser bør følges ad (én virksomhed - én miljømyndighed). Endvidere har udvalget ladet foretage en gennemgang af listen over særligt forurenende virksomheder. Der lægges op til, at amterne skal godkende og føre tilsyn med 3000 meget miljøbelastende virksomheder, mens kommunerne skal tage sig af alle andre virksomheder.

Læs Afsluttende betænkning om miljøtilsyn

01-01-1985

Rapporten indeholder beskrivelse af en relativ simpel metode til identifikation af stoffer og stofgrupper, som tilføres omgivelserne i et sådant omfang, at de på kortere eller længere sigt kan forekomme i grundvandet i koncentrationer, som overstiger de hygiejniske grænseværdier. Metoden er egnet til en første identifikation i en regional sammenhæng, man kan ikke bruges ved stillingtagen i en konkrete forureningssag.

Læs Kilder til grundvandsforurening

01-01-1985

Et udvalg under Miljøstyrelsen har behandlet spørgsmål om anvendelse og bortskaffelse af de produkter, der bliver tilbage, når man renser røgen fra de kulfyrede kraftværker. Ved røgrensningen fremkommer flyveaske og afsvovlingsprodukter. En del af disse produkter kan nyttiggøres i byggeindustrien eller til anlægsarbejder. Den mængde, der ikke kan finde anvendelse, må deponeres på en sådan måde, at depotet ikke forårsager skade på miljøet, først og fremmest på grundvandet. Udvalget mener, at deponerngspladser skal udpeges gennem lands, region- og kommunaleplanlægningen på normal vis. De få steder i landet, hvor der er særligt akutte problemer, må der laves specialtillæg til regionplanen. Udvalget har i samarbejde med amtsrådene/Hovedstadsrådet og de berørte kommunalbestyrelser indkredset en række lokaliteter, der kan indgå i den videre planlægning af restproduktdepoter landet over.

Læs Restprodukter fra kulfyrede kraftværker

01-01-1985

Bogen er til brug for praktikere og beskriver, hvordan man kan rense op efter oliespild til lands i en række situationer. Kapitlerne omhandler 1) en række almene og oversigtsmæssige forhold, 2) de metoder, der kan anvendes til at opfange og optage olie fra jorden og fra vandoverflader, 3) metoder til midlertidig oplagring af optagen olie og olieforurenede rester, 4) fjernelse af opfanget og optagen olie samt rensning af uheldsstedet og retablering til tilstanden før spildet. Endelig er der en liste for fornødent materiel til indsats mod oliespild.

Læs Oprensningsteknik ved oliespild på land

01-01-1985

Vejledningen omfatter den danske udgave af en fælles nordisk beregningsmetode for støj fra jernbaner bestemt som henholdsvis Laeq,24h og Lpamax.

Læs Vejledning - Beregning af støj fra jernbaner

01-01-1985

Miljøstyrelsen har som led i en forsøgsordning om okker finansieret en række undersøgelser over forskellige okkerrensningsmetoders virkemåde og rensningseffekt. Disse rapporter er afrapporteret som bilag til "Redegørelse om den tre-årige forsøgsordning til nedbringelse af okkergener i vandløb", maj 1984. Målet med dette projekt har været at undersøge, om iltningen af ferrojern kan øges ved hjælp af store overflader, der kan danne udgangspunkt for biologisk aktive belægninger. Desuden undersøges muligheden for at fjerne vandets jernindhold ved absorption i nåletræsbark.

Læs Overflade aktiveret iltning af ferrojern i vand fra Hvidmosen

01-01-1985

Ifølge bekendtgørelse om kemikalieaffald (1976) er der for virksomheder afleveringspligt for kemikalieaffald. Kommunen skal dog dispensere efter ansøgning med dokumentation for anden forsvarlig bortskaffelse. Da reglerne nu er indarbejdede har Miljøstyrelsen undersøgt administrationen og omfanget af dispensationerne. Medio 1984 var der dispenseret for 23.000 t kemikalieaffald på årsbasis (til sammenligning modtog Kommunekemi i 1984 78.000 t). Dette er langt over den mængde der bortskaffes uden om Kommunekemi, idet flere dispensationer gælder samme mængde kemikalieaffald og/eller vedrører alternativ transport til Kommunekemi. I øvrigt - havde ca. 1/3 af kommunerne givet dispensation - vedrørte knap 1/3 af fritagelserne mængder under 100 kg - dominerer destillationsaffald fra få store virksomheder mængdemæssigt - var nogle bortskaffelsesmetoder miljømæssigt uforsvarlige. Derfor har Miljøstyrelsen anbefalet, at regelsættet tydeliggøres og skærpes.

Læs Kemikalieaffald - fritagelse for aflevering

01-01-1985

Emissionen af kvælstofoxider i Danmark frem til år 2000 er beskrevet i scenarier med forskellige indgreb over for benzindrevne biler og kraftværker. De tilsvarende immissioner og depositioner er vurderet. Endvidere er dannelsen og udbredelsen af fotokemiske oxidanter, specielt ozon, diskuteret. Forureningens skadelige virkninger er beskrevet og diskuteret. Det konkluderes, at skader på materialer er uden større betydning. Direkte sundhedsskader vil stort set kun ramme udsatte grupper, fx astmatikere, men indgreb over for biler vil samtidigt nedsætte emissionen af kulbrinter, der kan være kræftfremkaldende. Vigtigst er skader på økologiske systemer. Kvælstofoxider og ozon kan, i de observerede koncentrationer, påvirke vækst og udbytte af markplanter og træer. Atmosfærisk tilført kvælstof kan bidrage til forsuring af jord og påvirke næringsbalancen. Endvidere kan kvælstofoxider bidrag til forsuring af ferskvand.

Læs Luftforurening med kvælstofoxider i Danmark

01-01-1985

Folketingets beslutning om en NPO-handlingsplan er en milepæl i miljøbeskyttelsen i Danmark. Nu følger Miljøstyrelsen op, og fra 1. januar 1986 skal kommunerne føre den ud i livet. Tilsyn - både med landbrug, industri og miljøkvalitet - er et andet højaktuelt emne. Miljøstyrelsen har netop udsendt en betænkning om miljøtilsyn (Betænkning fra Miljøstyrelsen, 1 1985). Den bringes i uddrag. Desuden omtales en ganske lærerig sag. Vandforsyningsloven er netop blevet ændret. Nu kan der ydes tilskud til vandværker.

Læs Aktuelle emner : NPO-handlingsplan og tilsyn m.v.

01-01-1985

Rapporten gennemgår problemstillingen med miljøfremmede stoffers forekomst og skæbne i biologiske rensningsanlæg. For 126 udvalgte specifikke stoffer er indsamlet fysisk-kemiske data samt oplysninger om toxicitet, nedbrydelighed og forekomst i kommunalt spildevand. Stofferne er udfra opstillede fysisk-kemiske kriterier sorteret efter tendens til stripning, sorption til slam samt bionedbrydelighed. Ud fra forventede koncentrationsniveauer i spildevand, er muligheden for hæmning af de aerobe mikroorganismer i renseanlæg vurderet. Til slut er givet en kort gennemgang af anvendelige analysekemiske og økotoksikologiske metoder. Rapporten giver en oversigt over den nuværende viden om miljøfremmede stoffer i kommunalt spildevand. De behandlede metoder og oplysninger om enkeltstoffer vil kunne anvendes af de lokale myndigheder ved planlægning og kontrol med miljøfremmede stoffer i kommunalt spildevand.

Læs Miljøfremmede stoffer i kommunalt spildevand

01-01-1985

En oversigt udarbejdet af Miljøstyrelsen på grundlag af oplysninger fra amtskommunerne/Hovedstadsrådet. Badevandstallene er analyseresultater fra 1984. Vedr. baggrunden for kvalitetsvurderingen henvises til: Vejledning 1/78, Kontrol med Badevand.

Læs Badevand og strandkvalitet

Publikationer 1984

01-01-1984

Nærværende udredning er resultatet af et forsøg på at udlede et rationale for en økologisk orienteret vurdering af alternative udviklingsmuligheder for dansk landbrug og at fremstille kvantitative analyser af mulige økologiske forbedringer, baseret på beregninger af den stoflige, den energetiske og den økonomiske omsætning i konkrete jordbrugssystemer. Den indeholder i de første tre kapitler en gennemgang og diskussion af det kompleks af problemer vedrørende produktivitet, økonomiske vilkår og miljømæssige forhold, der tegner den økologiske problemstilling. Derefter fremstilles en metode til analyse af omsætningen i jordbrugsssystemer med henblik på opstilling af kriterier for hvilke ændringer, der kan antages at udføre økologiske forbedringer. I de sidste kapitler gives et eksempel på analyse og økologisk vurdering af et konkret alternativ, set i forhold til den nuværende produktionsstruktur.

Læs Alternative muligheder i dansk landbrug

01-01-1984

De europæiske lande har i fællesskab etableret det Europæiske Moniterings og Evaluerings Program, EMEP, som har til formål at fremskaffe datamateriale til vurdering og kontrol af fjerntransport af luftforurening, specielt svovl. Programmet startede i 1978 og er nu en aktiv del af den internationale konvention om grænseoverskridende luftforurening. Resultaterne fra dette program er blevet anvendt i arbejdet vedrørende effekter af luftforurening og sur nedbør.

Læs Emission, transport og afsætning

01-01-1984

Denne arbejdsgruppe har under forsuringsudvalget haft til opgave at: - opgøre emissionen af svovldioxid, SO2 og kvælstofoxider, NOx i Danmark i perioden 1960-2000. - redegøre for de tekniske muligheder for at begrænse emissionen af SO2 og NOx fra stationære anlæg herunder især kraftværker, kraftvarmeværker, større fjernvarmeværker og større industrikedelanlæg og industriprocesser i Danmark. - vurdere mængden og sammensætningen af flyveaske og afsvovlingsprodukter. - belyse de anlægs- og driftøkonomiske konsekvenser af at begrænse emissionen af SO2 og NOx.

Læs Emissionsbegrænsing

01-01-1984

I modsætning til overfladevandet vil de deponerede sure stoffer kun kunne påvirke grundvandet indirekte efter passage af jordlag af varierende masse og med forskellig bufferkapacitet. Generelt vil barriererne for forsuring af grundvand fra nedbør og luft være større end for forsuring af de ferske overfladevande. I Danmark er en forsuring af grundvandet som følge af deposition fra luften usandsynlig.

Læs Grundvandsforsuring

01-01-1984

En jords surhedsgrad kan udtrykkes ved dens pH-værdi. Under skandinaviske klimaforhold er jordbunden genstand for en fremadskridende naturlig forsuring. Effekterne af den forureningsbetingede syretilførsel på jordbunden må vurderes i sammenhæng med den forsuring, der skyldes de naturlige processer, og den forsuring, der skyldes jordens anvendelse til land- og skovproduktion. Forskellige steder i verden er udført målinger og undersøgelser med henblik på at fastslå effekten på jordbunden af den forureningsbetingede syretilførsel. Af disse fremgår, at en direkte effekt på jordbundens pH næppe er påvist nogen steder, bortset muligvis fra enkelte områder, hvor syredepositionen er meget høj.

Læs Jordforsuring

01-01-1984

Miljøstyrelsen nedsatte i 1982 en arbejdsgruppe til at udrede, hvordan drfitsproblemer kan afhjælpes og medvirke til at sikre en mere effektiv drift af rensningsanlæggene. Arbejdsgruppens redegørelse offentliggøres hermed. Arbejdsgruppens kommissorium: 1. Indsamling af materiale om driftsproblemer med kommunale rensningsanlæg hos danske myndigheder, institutioner og virksomheder, der beskæftiger sig med disse anlæg. På basis af det indsamlede materiale skal vurderes, hvordan driftsstabiliteten og effektiviteten af anlæggene kan forbedres, og hvor stort behovet for en eventuel udbygning af rensningsindsatsen - Økonomiske aspekter inddrages. 2. Indsamling af materiale om kommunale rensningsanlægs påvirkning af recipienter, herunder effekten af periodevis manglende funktion af anlæggene. 3. Vurdering af kommunernes organisering af det spildevandstekniske områder og måderne, hvorpå driftskontrollen af rensningsanlæggene foretages. Herunder udarbejdes forslag til en egentlig uddannelse af driftspersonale på rensningsanlæg.

Læs Kommunale rensningsanlæg

01-01-1984

Miljøstyrelsen har med det formål at anvise mulige løsninger på problemer, der måtte opstå i forbindelse med gennemførelsen af affaldsplanlægningen, i samarbejde med Fredensborg-Humlebæk kommune iværksat et pilotprojekt for udarbejdelse af kommunale affaldsplaner. Som første del af pilotprojektet er der gennemført en forsøgskortlægning af affaldsbortskaffelsen i Fredensborg-Humlebæk kommune, som præsenteres i nærværende rapport.

Læs Kortlægning af affaldsbortskaffelsen i Fredensborg-Humlebæk kommune

01-01-1984

Projektets formål har generelt været at kortlægge brugen af formaldehyd indenfor de forskellige brancher, samt så konkret som muligt at angive i hvilke mængder og i hvilke produkter, det anvendes (både som rent stof og som udgangspunkt for fremstillingen af forskellige forbindelser).

Læs Kortlægning af formaldehydforbruget i Danmark

01-01-1984

Formålet med denne vejledning er at give baggrund for amtsrådenes og embedslægeinstitutionernes anvendelse af kompetencen efter § 4, stk. 2, i miljøministeriets bekendtgørelse nr. 6 af 4. januar 1980, som er ændret ved bekendtgørelse nr. 468 af 16. september 1983, at tillade højere indhold af visse stoffer i drikkevand, end det fremgår af bekendtgørelsen, jfr. bilagene til bekendtgørelsen.

Læs Kvalitetskrav til visse stoffer i drikkevandet

01-01-1984

Rapporten belyser det lovgivningsmæssige grundlag for anvendelse og deponering på land og i havet af restprodukter fra kulfyrede kraftværker.

Læs Lovgivning vedrørende restprodukter

01-01-1984

Det er veldokumenteret, at luftforurening accelererer materialernes nedbrydning i atmosfæren, og at dette kan være et samfundsmæssigt problem af samme størrelsesorden som forureningsskader på vegetation, dyreliv og menneskelig sundhed.

Læs Materialeskader

01-01-1984

Denne rapport om energi og miljø fra Miljøstyrelsens forsuringsudvalg er inddelt i en indledning og to hovedafsnit I indledningen gøres rede for problemstillingen, baggrunden for nedsættelsen af forsuringsudvalget og dets sammensætning og kommissorium. Første hovedafsnit behandler forsuringsproblematikken, det vil sige forurening som følger af SO2- og NOx-emmisioner fra kul- og olieanvendelse, de økologiske, materialemæssige og sundhedsmæssige effekter som følge af denne forurening, mulighederne for at begrænse SO2- og NOx-emmissionerne samt de samfundsmæssige konsekvenser heraf. Andet hovedafsnit behandler anvendelse og deponering af flyveaske og afsvovlingsprodukter.

Læs Miljø og energi

01-01-1984

Formålet med modelberegningerne har været at give en beskrivelse af vandkvaliteten, og herunder især iltforholdene i de frie vandmasser i Kattegat. Den opstillede model omfatter derfor ikke en detaljeret beskrivelse af forholdene i kystområderne. Bilagsdelen indeholder måle- og beregningsdata.

Læs Modelberegninger for Kattegat

01-01-1984

Nærværende undersøgelse har til formål at give en nærmere belysning af de faktorer, der styrer erhvervsaffaldets bortskaffelse, med henblik på at vurdere mulighederne for øget genanvendelse i sammenhæng med Miljøstyrelsens udfyldelse af bestemmelserne om affaldsplanlægning samt arbejdet i medfør af genanvendelsesloven. Undersøgelsesområdet har været Århus kommune. Bilagsdelen indeholder affaldsanalyser, spørgeskemaer og affaldsregulativ for Århus kommune.

Læs Muligheder for øget genanvendelse af erhvervsaffald

01-01-1984

Miljøstyrelsen har i medfør af lov om kemiske stoffer og produkter ansvaret for udstedelse af regler om indhold af farlige stoffer i legetøj. I dag findes kun regler for indhold af kviksølv, bly, arsen og antimon i malet legetøj, og disse har ikke været revideret i mange år. Miljøstyrelsen har på denne baggrund opstillet et foreløbig program for undersøgelse af farlige stoffer i legetøj, hvorefter man har bedt en række relevante laboratorier om at gennemføre disse analyser på en serie vareprøver. Resultaterne er sammenfattet i nærværende rapport, som samtidig indeholder laboratoriernes rapporter samt øvrigt baggrundsmateriale.

Læs Målinger af farlige stoffer i legetøj

01-01-1984

Arbejdsgruppens opgaver har været: - at give en oversigt over de tekniske mulige anvendelser af forskellige restprodukter, og - at foretage en samfundsmæssig vurdering af nyttiggørelsen, dels i forhold til det enkelte restprodukt, og dels det enkelte anvendelsesområde.

Læs Nyttiggørelse af restprodukter

01-01-1984

Til nedbringelse af okkergener i vandløb, skal der til brug for en fremtidig ordning på området udarbejdet et kortmateriale, der udpeger de arealer, hvor det må forventes, at dræning vil give anledning til okkergener i vandløb. Rapporten vedrører den del af kortlægningen, der har haft til opgave at udpege arealer, hvor den geologiske udvikling har muliggjort aflejringer af jernforbindelser i det øverste jordlag, der i forbindelse med en afvanding, kan tænkes at give anledning til okker i vandløbene.

Læs Okkerkortlægning

01-01-1984

Industrielle overfladebehandlingsanlæg medfører ofte forureninger, der i for store koncentrationer kan indvirke på miljøet. Da det på landsplan drejer sig om adskillige virksomheder, har Miljøstyrelsen til hensigt at udsende en vejledning for sådanne anlæg. Forud for vejledninger har Miljøstyrelsen til hensigt at udsende 3 miljøprojekter, der vil blive udarbejdet at Teknologisk Institut og finansieret at Miljøstyrelsen. Projekternes formål er, på basis af den know-how Teknologisk Institut gennem årene har opnået, indenfor denne sektor at belyse følgende: - branchekarakterisering - oplysninger om produktionsforhold - oplysninger om anlæggenes forurening (emissioner) - oplysninger om forureningsbegrænsende foranstaltninger - økonomiske forhold ved forureningsbekæmpelse - kontrolforanstaltninger Nærværende miljøprojekt er det 3. af disse projekter.

Læs Overfladebehandling 3

01-01-1984Formålet med undersøgelsen har været, på baggrund af eksisterende viden i litteraturen - dels at kortlægge niveauer og sandsynliggøre spredningsvejene for phthalatestere, specielt i det marine miljø og Østersøen og - dels at undersøge phthalatesteres toksicitet, omdannelse, persistens og bioakkumulerbarhed samt eventuelt andre miljøeffekter i det marine miljø.

Læs Phthalatesteres økotoksikologi og spredningsveje i det marine miljø

01-01-1984

Arbejdsgruppens opgaver: - at vurdere omfanget af sundhedsmæssige skader blandt befolkningen som følge af repræsentative udslip af radioaktive stoffer i forbindelse med mulige reaktorhavarier i et 1000 MW elkraftreaktoranlæg. Vurderingerne skal omfatte forskellige befolkningstætheder og afstande til større bysamfund. Vurderingerne skal endvidere foretages under hensyntagen til mulige beredskabs- og andre dosisreducerende foranstaltninger. - at overveje, hvorvidt resultaterne af de nævnte vurderinger giver grundlag for fastsættelse af kriterier for tilladelige befolkningstætheder og mindste afstande til større bysamfund omkring kernekraftværker. Overvejelserne bør indeholde oplysninger om tilsvarende overvejelser eller praksis i lande med lignende befolkningsforhold og placeringsmuligheder som i Danmark. - at belyse egnetheden af de i Danmark reserverede pladser på baggrund af ovennævnte vurderinger og overvejelser.

Læs Placering af kernekraftværker

01-01-1984

Nærværende rapport behandler de effekter på planter, som skyldes den direkte kontakt med svovl- og kvælstofforbindelser. Påvirkningen af vegetationen som et resultat af den sure nedbørs indvirkning på jorden kan betegnes som en indirekte effekt er kun behandlet i mindre omfang.

Læs Planteskader

01-01-1984

Denne publikation handler om de regionale laboratorier for støjmålinger. Disse laboratorier er placeret ved de miljø- og levnedsmiddelkontrolenheder, der - i henhold til laboratorieplanen - er udpegede til at udføre støjmålinger.

Læs Regionale laboratorier for støjmålinger

01-01-1984

Den her foreliggende redegørelse for sikkerheden ved kernekraftværker beskæftiger sig hovedsageligt med vandkølede reaktoranlæg. Denne type er langt den mest udbredte og mest aktuelle i forbindelse med et eventuelt dansk kernekraftprogram.

Læs Sikkerheden ved kernekraftværker

01-01-1984

Miljøstyrelsen udsendte december 1976 "Nyt fra miljøstyrelsen" nr. 7 om knallertbaner. Siden da har knallertsporten gennemgået en væsentlig udvikling. Samtidig er antallet af motorsportsbaner, det gælder især cross- og speedwaybaner, øget væsentligt i takt med den stigende interesse for motorcykelsporten og knallertsporten. Vejledningen er baseret på det eksisterende administrative erfaringsgrundlag og en række akustiske undersøgelser, som Miljøstyrelsen i perioden 1980-82 har iværksat i samarbejde med motorsportsorganisationerne. Der eksisterer endnu mange uafklarede spørgsmål om støj fra motorsportsbaner. Der er endnu ikke foretaget undersøgelser af befolkningens reaktioner på støjbelastning. Fra motorsportsudøvernes side arbejdes der til stadighed på at begrænse støjudsendelsen fra køretøjerne. Miljøstyrelsen har på baggrund af det omtalte behov for vejledningen valgt at udarbejde den på basis af den nu eksisterende viden.

Læs Vejledning - Støj fra motorsportsbaner

01-01-1984

Arbejdsgruppens opgave har været at vurdere de sundhedsmæssige konsekvenser af luftforureningen med svovldioxid/partikler og nitrogenoxider.

Læs Sundhedsskader

01-01-1984

Nærværende rapport beskriver resultatet af det arbejde, der er udført i den arbejdsgruppe, som har haft til formål at fremskaffe oplysninger om de regler og standarder, som anvendes i forbindelse med godkendelse vedrørende emmissionsbegrænsende foranstaltninger i andre lande på kraftværker/kraftvarmeværker og større industrianlæg for så vidt angår svovldioxid og kvælstofoxider.

Læs Udenlandske regler og standarder

01-01-1984

Det er formålet med miljøkreditrådets årsberetning for 1983 at redegøre for de sager, som rådet har behandlet i henhold til lov om miljøstøtte (lov nr. 606 af 23. december 1980). Årsberetningen vil herunder gøre rede for den praksis, rådet har lagt til grund ved behandlingen af støtteansøgninger.

Læs Årsberetning 1983

01-01-1984

Lov om kemikalieaffaldsdepoter, Lov 262 af 8. juni 1983. Cirkulære om lov om kemikalieaffaldsdepoter, Cirkulære af 1. juli 1983. Cirkulære om oversigter over undersøgelser og afværgeforanstaltninger efter lov om kemikalieaffaldsdepoter, Cirkulære 29. september 1983. Cirkulære om undersøgelser og afværgeforanstaltninger efter lov om kemikalieaffaldsdepoter, Cirkulære 24. april 1984.

Læs 3 cirkulærer fra Miljøstyrelsen om kemikalieaffaldsdepoter. Lov om kemikalieaffaldsdepoter

2. bd.

01-01-1984

Denne rapport indeholder hovedresultater og konklusioner fra Miljøstyrelsens arbejde vedrørende dioxiners dannelse og spredning, især i forbindelse med affaldsforbrænding. Kapitel 2 giver en status over dioxinbelastningen i Danmark, udarbejdet på baggrund af de foreligende oplysninger. I kapitel 3 redegøres der for, hvilke metoder der i dag kan anbefales til nedbringelse af dioxinbelastningen i miljøet, og endelig indeholder kapitel 4 Miljøstyrelsens konklusioner og forslag til det videre arbejde. Bilagsrapporten indeholder bl.a. resume af 3 forprojekter til dioxinrapporten: 1) Kortlægning af danske affaldsforbrændingsanlæg. 2) En vurdering af udenlandske undersøgelser vedrørende dioxiner og affaldsforbrænding. 3) En undersøgelse af dioxinindhold i jord og røggasser ved affaldsforbrændingsanlægget i Kærup, Nybro ved Varde.

Læs Dannelse og spredning af dioxiner især i forbindelse med affaldsforbrænding

01-01-1984

Rapporten omhandler de miljømæssige konsekvenser ved forskellige deponeringsformer på land og i hav af såvel flyveaske som forskellige afsvovlingsprodukter.

Læs Deponering af restprodukter

01-01-1984

Nærværende projekt har haft følgende hovedformål: 1. At undersøge om det på et fuld skala rensningsanlæg er muligt at opnå en given og stabil afløbskvalitet ved styring af spildevandsfordelingen ud fra anlæggets belastning (målt som iltforbrug). 2. At undersøge hvor meget energiforbrug og slamproduktion kan reduceres ved en sådan styring. 3. At undersøge muligheden for en mere stabil drift af anlægget under regn. Forsøgene blev gennemført i den sidste halvdel af 1982 på Kirkeskovens rensingsanlæg i Søllerød kommune.

Læs Energi- og procestekniske besparelser ved styring af rensningsanlægs afløbskvalitet

01-01-1984

I udredningen indgik følgende delelementer: 1. Konsekvenser af iltsvind for dyr og planter samt kvælstof- og fosforkredsløbene i havet. 2. Kortlægning af områder, hvor der i efteråret 1981 blev konstateret tilfælde af iltsvind og fiskedød. Desuden en beskrivelse af tidligere, tilsvarende fænomener. 3. Beskrivelse af kvælstof- og fosformængderne samt mængden af organisk stof fra kilder fra land og atmosfæren samt fra Skagerrak og Østersøen i 1981 i forhold til tidligere år. 4. Beskrivelse af vandbevægelserne, saltholdigheder, vandtemperaturer samt meteorologiske forhold i 1981 i forhold til tidligere år. 5. Vurdering af algeproduktionen i 1981 i forhold til tidligere år i de forskellige delområder af åbne indre farvande. 6. Ilttilførsel og iltforbrug i bundvandet i 1981 i forhold til tidligere år.

Læs Iltsvind og fiskedød i 1981

01-01-1984

I forbindelse med recipientkvalitetsplanlægningen er der behov for at foretage vurderinger af de hydrauliske forhold, særligt opholdstider og blandingsforhold, i søer og vandløb. For søer er kendskab til opholdstiden ønskelig ved en redegørelse for forureningstilstanden. Desuden har opholdstiden betydning for modelberegning af effekter af udledte stoffer, primær ved eutrofieringsvurdering, men også ved planlægning af eventuel sørestaurering. Endelig har opholdstidsvurdering og kendskab til blandings- og strømningsforhold betydning ved de løbende recipientilsyn. For vandløb er kendskab til strømningshastigheder, opholdstider og blandingsforhold af betydning for beregningen af effekter af udledte stoffer. Strømningshastigheden (opholdstiden) indvirker på dels omsætningen af tilledt stof, dels iltoptagelsen fra atmosfæren. Blandingsforholdene har særlig betydning for fastlæggelse af fortyndingszonens udstrækning.

Læs Måling af opholdstid og blandingsforhold i søer og vandløb

Bilag 2: Kemisk vandløbsundersøgelse til belysning af konsekvenser ved okkerudvaskning i forbindelse med afvanding og dræning

01-01-1984

Styringsgruppen redegør hermed for de under forsøgsordningen høstede erfaringer. De detaillerede resultater af undersøgelser, forsøg og indhøstede erfaringer beskrives i 20 bilag til denne redegørelse. Redegørelsen opsummerer dette arbejde. Når problemerne vedrørende nedbringelsen af okkergener i vandløb på grund af landbrugsmæssig dræning og afvanding i første omgang søgtes afklaret gennem en forsøgsordning, var grunden den, at der for en række af problemstillingerne var behov for forbedring af erfaringsgrundlaget. Det drejede sig blandt andet om: - Beliggenhed af de arealer, inden for hvilke dræning og afvanding ville medføre uacceptable okkergener. - En sådan forståelse af processerne i jordbunden, at en forudsigelse af eventuelle okkergener kunne gennemføres forud for etablering af drænanlæg. - Dimensionering, effektivitet, drift og økonomi for anlæg til nedbringelse af okkergener, - De koncentrationer af stoffer, der følger med en okkerudledning, som forårsager skadelig virkninger på vandløbenes dyre- og planteliv.

Læs Redegørelse om den tre-årige forsøgsordning til nedbringelse af okkergener i vandløb - Bilag 2

01-01-1984

Det har været arbejdsgruppens opgave at vurdere de samfundsmæssige, herunder de driftøkonomiske konsekvenser af emissionsbegrænsede foranstaltninger for så vidt angår svovldioxid (SO2) fra danske kraft- og kraftvarmeværker samt større industrianlæg.

Læs Samfundsæssige vurderinger

01-01-1984

Kortlægning af og tilsyn med miljøkvaliteten i vandløb og søer omfatter blandt andet en beskrivelse og vurdering af de biologiske forhold. I vandløb er det normalt fiskene og smådyrene, der bruges ved vurderingen. Blandt insektgrupperne slørvinger og døgnfluer findes arter, som kun kan eksistere, hvor der ikke er forurening med organisk stof fra f.eks. huspildevand. Et indgående kendskab til slørvinger og døgnfluer og deres forhold til substrat, strøm og forurening med organisk stof vil derfor gøre det muligt at give en mere nøjagtig vurdering af miljøkvaliteten.

Læs Slørvinger og døgnfluer

01-01-1984

Nærværende rapport udgør påbegyndelsen af en mere systematisk tilgang til Miljøstyrelsens arbejde med de såkaldt eksisterende (gamle) kemiske stoffer. Dette arbejde vil danne grundlag for et udvælgelses- og prioriteringssystem for kemiske stoffer med henblik på anvendelsesregulering. Rapporten præsenterer en model for beskrivelse af potentielle problemkemikalier og rummer herudover et eksempelmateriale bestående af ca. 20 stofbeskrivelser. Det har fra starten af arbejdet med de eksisterende kemiske stoffer været hensigten at begrænse antallet af stoffer, der skulle gennemgås. Udvælgelsen af stoffer skulle foregå på grundlag af en prioritering, foretaget ud fra oplysninger om uønskede effekter på miljø eller sundhed, samt ud fra et kendskab til eller tegn på en betydelig produktion eller miljømæssig eksponering for et stof.

Læs Udredning vedr. udvalgte kemiske stoffers miljø- og sundhedsmæssige effekter samt anvendelse og forekomst

01-01-1984

Hermed offentliggøres rapport om Miljøstyrelsens vurdering af det undersøgelsesarbejde, som ELKRAFT og ELSAM har udført for at belyse mulighederne for betryggende deponering af højaktivt affald i en dansk salthorst.

Læs Vurdering af elværkernes salthorstundersøgelser

01-01-1984

I forbindelse med miljøbeskyttelseslovens revision i efteråret 1981 afgav miljøministeren en redegørelse til folketinget. I redegørelsen påpegede den daværende miljøminister de alvorlige trusler for kvaliteten af grundvand og overfladevand, der lå i tilførslerne af specielt næringssalte. Bl.a. på denne baggrund er der siden gennemført en lang række undersøgelser, der nærmere belyser sammenhængen mellem på den ene side miljøkvaliteten i grundvand og overfladevand og på den anden side tilførslen af kvælstof, fosfor og organisk stof. Af disse kan nævnes Miljøstyrelsens redegørelser "Opgørelse af belastning fra land af de indre danske farvande med organisk stof, total-N og total-P", marts 1984, "Nitrat i drikkevand og grundvand i Danmark", oktober 1983 og "Iltsvind og fiskedød i 1981", januar 1984. Denne redegørelse vil sammenfatte de foreliggende undersøgelser om NPO-problematikken. Herudover er der i direkte tilknytning til arbejdet med redegørelsen gennemført en række projekter.

Læs Tilførsel af kvælstof, fosfor og organisk stof til grundvand, fersk ogmarint overfladevand : Virkningen af denne tilførsel : Forslag tilafhjælpende foranstaltninger

01-01-1984

I søer og vandløb i det sydlige Norge og i store dele af Syd- og Sydvestsverige, men senere også i Skotland og Nordamerika, er der observeret markante biologiske og vandkemiske ændringer, herunder pH-fald, som i det væsentlige skyldes afsætningen af svovlforbindelser. Disse forsuringseffekter på ferskvand er observeret i områder med basefattige bjergarter. I områder med basefattige bjergarter, hvor der ikke deponeres svovlforbindelser, er der ikke observeret forsuring af de ferske vande. Kalkindholdet i jorden i størstedelen af Danmark og Skåne indebærer, at de ferske vande her ikke er forsuringstruede.

Læs Ferskvandsforsuring

01-01-1984

This report will summarize available Danish studies on the NPO-problems. In addition, in direct connection with the work on the report a number of projects have been carried out.

Læs NPO Report

Bilag 1 : Potentiel svovlsure jorde i Nordjyllands, Viborg, Ringkøbing, Ribe og Sønderjyllands amtskommuner.

01-01-1984

Styringsgruppen redegør hermed for de under forsøgsordningen høstede erfaringer. De detaillerede resultater af undersøgelser, forsøg og indhøstede erfaringer beskrives i 20 bilag til denne redegørelse. Redegørelsen opsummerer dette arbejde. Når problemerne vedrørende nedbringelsen af okkergener i vandløb på grund af landbrugsmæssig dræning og afvanding i første omgang søgtes afklaret gennem en forsøgsordning, var grunden den, at der for en række af problemstillingerne var behov for forbedring af erfaringsgrundlaget. Det drejede sig blandt andet om: - Beliggenhed af de arealer, inden for hvilke dræning og afvanding ville medføre uacceptable okkergener. - En sådan forståelse af processerne i jordbunden, at en forudsigelse af eventuelle okkergener kunne gennemføres forud for etablering af drænanlæg. - Dimensionering, effektivitet, drift og økonomi for anlæg til nedbringelse af okkergener, - De koncentrationer af stoffer, der følger med en okkerudledning, som forårsager skadelig virkninger på vandløbenes dyre- og planteliv.

Læs Redegørelse om den tre-årige forsøgsordning til nedbringelse af okkergener i vandløb - Bilag 1

Bilag 3 : Forsøg med okkerrensning ved landbrugsmæssige dræninger

01-01-1984

Styringsgruppen redegør hermed for de under forsøgsordningen høstede erfaringer. De detaillerede resultater af undersøgelser, forsøg og indhøstede erfaringer beskrives i 20 bilag til denne redegørelse. Redegørelsen opsummerer dette arbejde. Når problemerne vedrørende nedbringelsen af okkergener i vandløb på grund af landbrugsmæssig dræning og afvanding i første omgang søgtes afklaret gennem en forsøgsordning, var grunden den, at der for en række af problemstillingerne var behov for forbedring af erfaringsgrundlaget. Det drejede sig blandt andet om: - Beliggenhed af de arealer, inden for hvilke dræning og afvanding ville medføre uacceptable okkergener. - En sådan forståelse af processerne i jordbunden, at en forudsigelse af eventuelle okkergener kunne gennemføres forud for etablering af drænanlæg. - Dimensionering, effektivitet, drift og økonomi for anlæg til nedbringelse af okkergener, - De koncentrationer af stoffer, der følger med en okkerudledning, som forårsager skadelig virkninger på vandløbenes dyre- og planteliv.

Læs Redegørelse om den tre-årige forsøgsordning til nedbringelse af okkergener i vandløb - Bilag 3

Bilag 5 : Biotromleforsøg : Rensning af jernholdigt afløbsvand ved lavt pH. Bilag 16 : Afprøvning af metoder til biologisk iltning af ferrojern i vand fra Hvidmosen

01-01-1984

Styringsgruppen redegør hermed for de under forsøgsordningen høstede erfaringer. De detaillerede resultater af undersøgelser, forsøg og indhøstede erfaringer beskrives i 20 bilag til denne redegørelse. Redegørelsen opsummerer dette arbejde. Når problemerne vedrørende nedbringelsen af okkergener i vandløb på grund af landbrugsmæssig dræning og afvanding i første omgang søgtes afklaret gennem en forsøgsordning, var grunden den, at der for en række af problemstillingerne var behov for forbedring af erfaringsgrundlaget. Det drejede sig blandt andet om: - Beliggenhed af de arealer, inden for hvilke dræning og afvanding ville medføre uacceptable okkergener. - En sådan forståelse af processerne i jordbunden, at en forudsigelse af eventuelle okkergener kunne gennemføres forud for etablering af drænanlæg. - Dimensionering, effektivitet, drift og økonomi for anlæg til nedbringelse af okkergener, - De koncentrationer af stoffer, der følger med en okkerudledning, som forårsager skadelig virkninger på vandløbenes dyre- og planteliv.

Læs Redegørelse om den tre-årige forsøgsordning til nedbringelse af okkergener i vandløb - Bilag 5

Bilag 4 : Forsøg med dybdekalkning i Skjern enge med henblik på fastlægning eller udfældning af jernforbindelser i jorden og afvandingskanaler

01-01-1984

Styringsgruppen redegør hermed for de under forsøgsordningen høstede erfaringer. De detaillerede resultater af undersøgelser, forsøg og indhøstede erfaringer beskrives i 20 bilag til denne redegørelse. Redegørelsen opsummerer dette arbejde. Når problemerne vedrørende nedbringelsen af okkergener i vandløb på grund af landbrugsmæssig dræning og afvanding i første omgang søgtes afklaret gennem en forsøgsordning, var grunden den, at der for en række af problemstillingerne var behov for forbedring af erfaringsgrundlaget. Det drejede sig blandt andet om: - Beliggenhed af de arealer, inden for hvilke dræning og afvanding ville medføre uacceptable okkergener. - En sådan forståelse af processerne i jordbunden, at en forudsigelse af eventuelle okkergener kunne gennemføres forud for etablering af drænanlæg. - Dimensionering, effektivitet, drift og økonomi for anlæg til nedbringelse af okkergener, - De koncentrationer af stoffer, der følger med en okkerudledning, som forårsager skadelig virkninger på vandløbenes dyre- og planteliv.

Læs Redegørelse om den tre-årige forsøgsordning til nedbringelse af okkergener i vandløb - Bilag 4

Bilag 6 : Forsøg med okkerrensning i vandløb : Undersøgelser i Hvirlåen og dens opland samt afløb fra Vandet mose

01-01-1984

Styringsgruppen redegør hermed for de under forsøgsordningen høstede erfaringer. De detaillerede resultater af undersøgelser, forsøg og indhøstede erfaringer beskrives i 20 bilag til denne redegørelse. Redegørelsen opsummerer dette arbejde. Når problemerne vedrørende nedbringelsen af okkergener i vandløb på grund af landbrugsmæssig dræning og afvanding i første omgang søgtes afklaret gennem en forsøgsordning, var grunden den, at der for en række af problemstillingerne var behov for forbedring af erfaringsgrundlaget. Det drejede sig blandt andet om: - Beliggenhed af de arealer, inden for hvilke dræning og afvanding ville medføre uacceptable okkergener. - En sådan forståelse af processerne i jordbunden, at en forudsigelse af eventuelle okkergener kunne gennemføres forud for etablering af drænanlæg. - Dimensionering, effektivitet, drift og økonomi for anlæg til nedbringelse af okkergener, - De koncentrationer af stoffer, der følger med en okkerudledning, som forårsager skadelig virkninger på vandløbenes dyre- og planteliv.

Læs Redegørelse om den tre-årige forsøgsordning til nedbringelse af okkergener i vandløb - Bilag 6

Bilag 8 : Fiskebiologiske okkerundersøgelser

01-01-1984

Styringsgruppen redegør hermed for de under forsøgsordningen høstede erfaringer. De detaillerede resultater af undersøgelser, forsøg og indhøstede erfaringer beskrives i 20 bilag til denne redegørelse. Redegørelsen opsummerer dette arbejde. Når problemerne vedrørende nedbringelsen af okkergener i vandløb på grund af landbrugsmæssig dræning og afvanding i første omgang søgtes afklaret gennem en forsøgsordning, var grunden den, at der for en række af problemstillingerne var behov for forbedring af erfaringsgrundlaget. Det drejede sig blandt andet om: - Beliggenhed af de arealer, inden for hvilke dræning og afvanding ville medføre uacceptable okkergener. - En sådan forståelse af processerne i jordbunden, at en forudsigelse af eventuelle okkergener kunne gennemføres forud for etablering af drænanlæg. - Dimensionering, effektivitet, drift og økonomi for anlæg til nedbringelse af okkergener, - De koncentrationer af stoffer, der følger med en okkerudledning, som forårsager skadelig virkninger på vandløbenes dyre- og planteliv.

Læs Redegørelse om den tre-årige forsøgsordning til nedbringelse af okkergener i vandløb - Bilag 8

Bilag 9 : Okkers indvirkning på invertebratfaunaens forekomst og mængde i midt- og vestjyske hedeslettevandløb

01-01-1984

Styringsgruppen redegør hermed for de under forsøgsordningen høstede erfaringer. De detaillerede resultater af undersøgelser, forsøg og indhøstede erfaringer beskrives i 20 bilag til denne redegørelse. Redegørelsen opsummerer dette arbejde. Når problemerne vedrørende nedbringelsen af okkergener i vandløb på grund af landbrugsmæssig dræning og afvanding i første omgang søgtes afklaret gennem en forsøgsordning, var grunden den, at der for en række af problemstillingerne var behov for forbedring af erfaringsgrundlaget. Det drejede sig blandt andet om: - Beliggenhed af de arealer, inden for hvilke dræning og afvanding ville medføre uacceptable okkergener. - En sådan forståelse af processerne i jordbunden, at en forudsigelse af eventuelle okkergener kunne gennemføres forud for etablering af drænanlæg. - Dimensionering, effektivitet, drift og økonomi for anlæg til nedbringelse af okkergener, - De koncentrationer af stoffer, der følger med en okkerudledning, som forårsager skadelig virkninger på vandløbenes dyre- og planteliv.

Læs Redegørelse om den tre-årige forsøgsordning til nedbringelse af okkergener i vandløb - Bilag 9

Bilag 10 : Undersøgelse af jernudvaskning fra pyritholdige arealer. Bilag 11 : Undersøgelser af drænvandets kvalitet i relation til 0.5% fri pyritgrænser

01-01-1984

Styringsgruppen redegør hermed for de under forsøgsordningen høstede erfaringer. De detaillerede resultater af undersøgelser, forsøg og indhøstede erfaringer beskrives i 20 bilag til denne redegørelse. Redegørelsen opsummerer dette arbejde. Når problemerne vedrørende nedbringelsen af okkergener i vandløb på grund af landbrugsmæssig dræning og afvanding i første omgang søgtes afklaret gennem en forsøgsordning, var grunden den, at der for en række af problemstillingerne var behov for forbedring af erfaringsgrundlaget. Det drejede sig blandt andet om: - Beliggenhed af de arealer, inden for hvilke dræning og afvanding ville medføre uacceptable okkergener. - En sådan forståelse af processerne i jordbunden, at en forudsigelse af eventuelle okkergener kunne gennemføres forud for etablering af drænanlæg. - Dimensionering, effektivitet, drift og økonomi for anlæg til nedbringelse af okkergener, - De koncentrationer af stoffer, der følger med en okkerudledning, som forårsager skadelig virkninger på vandløbenes dyre- og planteliv.

Læs Redegørelse om den tre-årige forsøgsordning til nedbringelse af okkergener i vandløb - Bilag 10 og 11

Bilag 12 : Vidensammenstilling vedrørende jernforbindelsers omsætning og bundfældning i vandløb

01-01-1984

Styringsgruppen redegør hermed for de under forsøgsordningen høstede erfaringer. De detaillerede resultater af undersøgelser, forsøg og indhøstede erfaringer beskrives i 20 bilag til denne redegørelse. Redegørelsen opsummerer dette arbejde. Når problemerne vedrørende nedbringelsen af okkergener i vandløb på grund af landbrugsmæssig dræning og afvanding i første omgang søgtes afklaret gennem en forsøgsordning, var grunden den, at der for en række af problemstillingerne var behov for forbedring af erfaringsgrundlaget. Det drejede sig blandt andet om: - Beliggenhed af de arealer, inden for hvilke dræning og afvanding ville medføre uacceptable okkergener. - En sådan forståelse af processerne i jordbunden, at en forudsigelse af eventuelle okkergener kunne gennemføres forud for etablering af drænanlæg. - Dimensionering, effektivitet, drift og økonomi for anlæg til nedbringelse af okkergener, - De koncentrationer af stoffer, der følger med en okkerudledning, som forårsager skadelig virkninger på vandløbenes dyre- og planteliv.

Læs Redegørelse om den tre-årige forsøgsordning til nedbringelse af okkergener i vandløb - Bilag 12

Bilag 13 : Harmonisering af tilsynsanalyser i forbindelse med okkerbekæmpelsesanlæg. Bilag 18 : Vidensammenstilling vedrørende aluminiumbelastning af vandløb. Bilag 19 : Notat om baggrundsbelastning med hensyn til jern

01-01-1984

Styringsgruppen redegør hermed for de under forsøgsordningen høstede erfaringer. De detaillerede resultater af undersøgelser, forsøg og indhøstede erfaringer beskrives i 20 bilag til denne redegørelse. Redegørelsen opsummerer dette arbejde. Når problemerne vedrørende nedbringelsen af okkergener i vandløb på grund af landbrugsmæssig dræning og afvanding i første omgang søgtes afklaret gennem en forsøgsordning, var grunden den, at der for en række af problemstillingerne var behov for forbedring af erfaringsgrundlaget. Det drejede sig blandt andet om: - Beliggenhed af de arealer, inden for hvilke dræning og afvanding ville medføre uacceptable okkergener. - En sådan forståelse af processerne i jordbunden, at en forudsigelse af eventuelle okkergener kunne gennemføres forud for etablering af drænanlæg. - Dimensionering, effektivitet, drift og økonomi for anlæg til nedbringelse af okkergener, - De koncentrationer af stoffer, der følger med en okkerudledning, som forårsager skadelig virkninger på vandløbenes dyre- og planteliv.

Læs Redegørelse om den tre-årige forsøgsordning til nedbringelse af okkergener i vandløb - Bilag 13, 18 og 19

Bilag 14 : Amtskommunernes tilsyn med foranstaltninger til begrænsning af okkerudledning

01-01-1984

Styringsgruppen redegør hermed for de under forsøgsordningen høstede erfaringer. De detaillerede resultater af undersøgelser, forsøg og indhøstede erfaringer beskrives i 20 bilag til denne redegørelse. Redegørelsen opsummerer dette arbejde. Når problemerne vedrørende nedbringelsen af okkergener i vandløb på grund af landbrugsmæssig dræning og afvanding i første omgang søgtes afklaret gennem en forsøgsordning, var grunden den, at der for en række af problemstillingerne var behov for forbedring af erfaringsgrundlaget. Det drejede sig blandt andet om: - Beliggenhed af de arealer, inden for hvilke dræning og afvanding ville medføre uacceptable okkergener. - En sådan forståelse af processerne i jordbunden, at en forudsigelse af eventuelle okkergener kunne gennemføres forud for etablering af drænanlæg. - Dimensionering, effektivitet, drift og økonomi for anlæg til nedbringelse af okkergener, - De koncentrationer af stoffer, der følger med en okkerudledning, som forårsager skadelig virkninger på vandløbenes dyre- og planteliv.

Læs Redegørelse om den tre-årige forsøgsordning til nedbringelse af okkergener i vandløb - Bilag 14

Bilag 17 : Fødegrundlagets betydning for produktionen af ørred (salmo trutta L.) i okkerbelastede vandløb

01-01-1984

Styringsgruppen redegør hermed for de under forsøgsordningen høstede erfaringer. De detaillerede resultater af undersøgelser, forsøg og indhøstede erfaringer beskrives i 20 bilag til denne redegørelse. Redegørelsen opsummerer dette arbejde. Når problemerne vedrørende nedbringelsen af okkergener i vandløb på grund af landbrugsmæssig dræning og afvanding i første omgang søgtes afklaret gennem en forsøgsordning, var grunden den, at der for en række af problemstillingerne var behov for forbedring af erfaringsgrundlaget. Det drejede sig blandt andet om: - Beliggenhed af de arealer, inden for hvilke dræning og afvanding ville medføre uacceptable okkergener. - En sådan forståelse af processerne i jordbunden, at en forudsigelse af eventuelle okkergener kunne gennemføres forud for etablering af drænanlæg. - Dimensionering, effektivitet, drift og økonomi for anlæg til nedbringelse af okkergener, - De koncentrationer af stoffer, der følger med en okkerudledning, som forårsager skadelig virkninger på vandløbenes dyre- og planteliv.

Læs Redegørelse om den tre-årige forsøgsordning til nedbringelse af okkergener i vandløb - Bilag 17

Bilag 20 : En beskrivelse og tolkning af nogle sedimentkemiske forhold i en række forskellige lavbundsområder vest for hovedstilstandslinien

01-01-1984

Styringsgruppen redegør hermed for de under forsøgsordningen høstede erfaringer. De detaillerede resultater af undersøgelser, forsøg og indhøstede erfaringer beskrives i 20 bilag til denne redegørelse. Redegørelsen opsummerer dette arbejde. Når problemerne vedrørende nedbringelsen af okkergener i vandløb på grund af landbrugsmæssig dræning og afvanding i første omgang søgtes afklaret gennem en forsøgsordning, var grunden den, at der for en række af problemstillingerne var behov for forbedring af erfaringsgrundlaget. Det drejede sig blandt andet om: - Beliggenhed af de arealer, inden for hvilke dræning og afvanding ville medføre uacceptable okkergener. - En sådan forståelse af processerne i jordbunden, at en forudsigelse af eventuelle okkergener kunne gennemføres forud for etablering af drænanlæg. - Dimensionering, effektivitet, drift og økonomi for anlæg til nedbringelse af okkergener, - De koncentrationer af stoffer, der følger med en okkerudledning, som forårsager skadelig virkninger på vandløbenes dyre- og planteliv.

Læs Redegørelse om den tre-årige forsøgsordning til nedbringelse af okkergener i vandløb - Bilag 20

01-01-1984

Anvendelse af naturgas i fyringsanlæg vil medføre, at emissionen af kvælstofoxider bliver dimensionerende for fastsættelsen af skorstenshøjden. Miljøstyrelsen anbefaler, at man for godkendelsespligtige fyringsanlæg, hvor emissionen af kvælstofoxider bliver dimensionerende for skorstenshøjden, benytter de nomogrammer, der er optegnet i de eksisterende vejledninger og anvender følgende maksimalt tilladelige immissionskoncentrationsbidrag (S x Ks) for NOx (beregnet som NO2): Frit beliggende virksomheder 0,20 mg/m3. Byområders centrale del 0,12 mg/m3. Alle andre tilfælde 0,16 mg/m3. Værdierne skal opfattes som 1/2 times værdier, der højst må overskrides 15 gange pr. måned (1% af tiden). Samtidig anbefaler Miljøstyrelsen, at den hidtidige praksis for beregning af skorstenshøjder på gasoliefyrede anlæg ændres, således at der fremover anvendes samme beregningsprocedure som anbefalet for anlæg, der fyres med gasformig brændsel (bygas, naturgas, LPG).

Læs Kvælstofoxider fra fyringsanlæg

01-01-1984

Anlægs- og proceskombinationer; Sikkerhed og nærmiljø; Forurening med mutagene forbindelser; Forurening med trihalomethaner; Bakteriologisk inaktivering; Driftserfaringer

Læs Luft- og vandkvalitet i Helsingebadet ved henholdsvis kloring ogozonering

01-01-1984

Formålet med projektets 1. fase er at indsamle den eksiste- rende viden i udlandet og i Danmark vedrørende samrensning af perkolat og husspildevand.

Spildevand; Miljørapport, 2001

Læs Erfaringer med rensning af perkolat i kommunale rensningsanlæg

01-01-1984

Nærværende vejledning vedrører især problemerne ved bortskaffelse af smitteførende eller biologisk affald og indebærer ingen ændringer af den tidligere vejlednings grundsynspunkt, som er, at bortskaffelse af sygehusaffald skal finde sted uden risiko for smittespredning og uden forurening af omgivelser. Hovedafsnit: Definitioner på sygehusaffald; Juridisk og administrativt grundlag; Opbevaring, transport og destruktion af sygehusaffald; Transport af specielt sygehusaffald; Forbrænding af sygehusaffald i sygehusenes forbrændingsanlæg

Vejledning fra Miljøstyrelsen, 1/1984, 2001

Læs Bortskaffelse af sygehusaffald

01-01-1984

Publikationen giver en oversigt over rapporter og vejledninger, der beskriver vejstøjproblemet og anviser nogle løsningsmuligheder.

Læs Støj fra veje

01-01-1984

Styringsgruppen redegør hermed for de under forsøgsordningen høstede erfaringer. De detaillerede resultater af undersøgelser, forsøg og indhøstede erfaringer beskrives i 20 bilag til denne redegørelse. Redegørelsen opsummerer dette arbejde. Når problemerne vedrørende nedbringelsen af okkergener i vandløb på grund af landbrugsmæssig dræning og afvanding i første omgang søgtes afklaret gennem en forsøgsordning, var grunden den, at der for en række af problemstillingerne var behov for forbedring af erfaringsgrundlaget. Det drejede sig blandt andet om: - Beliggenhed af de arealer, inden for hvilke dræning og afvanding ville medføre uacceptable okkergener. - En sådan forståelse af processerne i jordbunden, at en forudsigelse af eventuelle okkergener kunne gennemføres forud for etablering af drænanlæg. - Dimensionering, effektivitet, drift og økonomi for anlæg til nedbringelse af okkergener, - De koncentrationer af stoffer, der følger med en okkerudledning, som forårsager skadelig virkninger på vandløbenes dyre- og planteliv.

Læs Redegørelse om den tre-årige forsøgsordning til nedbringelse af okkergener i vandløb

Publikationer 1983

29-08-1983

Karup Å opstrøms Hagebro var særlig egnet til en nærmere undersøgelse af landbrugsvandingens hydrologiske følger, idet der under "Den internationale hydrologiske Dekade" (1965-74) i dette område blev tilvejebragt et omfattende datamateriale. Dette materiale udgør hovedgrundlaget for Karup å-modellen sammen med oplysninger fra markvandinganlæggene på de ca. 30% af det dyrkede areal, der for tiden kan vandes. Med Karup å-modellen beregnes markvandingens konsekvenser for grundvandsstand og vandføring i vandløb. Ved undersøgelsen er der lagt vægt på, at der foreligger veldokumenterede edb-programmer med brugervejledninger. Herved er opnået, at Karup å-modellen kan indgå som aktivt redskab i administrationen af vandressourcen. Resultatet af undersøgelsen må anses for et væsentligt bidrag til forståelsen af de dele af vandkredsløbet, der er nødvendige for en mere præcis administration af vandressourcen og den hermed forbundne afvejning af interesser.

Læs Karup Å-undersøgelsen

01-01-1983

I oktober 1982 afsluttede Miljøstyrelsen en landsdækkende kortlægning, der klart viste et nyt problemkompleks. Gammelt kemikalieaffald truer mange steder med at forurene grundvandet og omgivelserne. Hvordan er det gået til? Hvor omfattende er truslen? Hvad kan der gøres for at afværge den? Hvad vil det koste? Hvem skal betale? Miljøstyrelsen finder, at belysningen og besvarelsen af disse spørgsmål kan have almen interesse. På de følgende sider sker dette på en forenklet og - forhåbentlig - forståelig måde.

Læs Gammelt kemikalieaffald - ny miljøtrussel

01-01-1983

Denne rapport udgør første fase af et projekt vedrørende organotinforbindelser i det marine miljø. Formålet med denne fase af projektet har været at samle den eksisterende viden om organotinforbindelsenes økotoxikologi i havmiljøet, at undersøge mængden og arten af organotinforbindelser der bruges i Danmark, og at pege på mulige kilder til organotinforbindelser i havmiljøet.

Læs Organotinforbindelser i det marine miljø

01-01-1983

Vejledningen indeholder en oversigt over laboratorier, der har oplyst, at de kan påtage sig at udføre specialanalyser i forbindelse med forurening på vandområdet. Vejledningen er udarbejdet som et opslagsværk til brug for de primær- og amtskommunale miljømyndigheder med henblik på at tilfredstille behovet for hurtigt at kunne placere nødvendige specialanalyser.

Læs Oversigt over laboratorier der udfører specialanalyser på vandområdet

01-01-1983

Undersøgelsen er indskrænket til kun at omfatte følgende seks polymermaterialer anført i alfabetisk orden: butylgummi, chloreret polyethylen, chlorsulfoneret polyethylen, ethylen-propylengummi, polyethylen og polyvinylchlorid. De seks polymermaterialers forhold over for to affaldstyper søges belyst. De to affaldstyper er: affald fra dagrenovation og højtemperaturaffald fra affalds- og kulforbrænding. Det er især de seks polymermaterialers forhold over for den første affaldstype, som bliver belyst mere indgående i denne rapport. Det skyldes, at der her foreligger ret omfattende resultater fra undersøgelser, som er foretaget i USA i 70erne. Rapporten er opdelt i fire afsnit. I det første afsnit redegøres for den funktion, som en fleksibel polymermembran er tiltænkt. I det andet afsnit beskrives nogle af de krav, som må stilles til en fleksibel polymermembran, uafhængig af hvilken polymer der senere vælges. Disse krav knytter sig til tre forhold, nemlig: etableringsfasen, deponeringsfasen og driftsfasen. I det tredie afsnit gives en generel beskrivelse af de seks polymermaterialer med henblik på deres anendelse til bundmembraner. Desuden gøres der nærmere rede for de resultater, som i USA er opnået gennem pilotforsøg. I det fjerde og sidste afsnit beskrives tre kontrolmetoder, der må anses for at være specifikke, når det gælder prøvning af membransystemer fremstillet på basis af fleksible polymerer.

Læs Fleksible polymermembraner til kontrollerede lossepladser

01-01-1983

Vejledningens indhold: A. Generelle retningslinier B. Retshåndhævelse og sanktionsmuligheder C. Miljøstøtte D. Affald fra virksomheder, herunder olie- og kemikalieaffald E. Særligt vedrørende tilsyn med landbrugsvirksomheder F. Luftmålinger G. Støjmålinger H. Vandundersøgelser I. Typiske forureningskilder i forskellige kategorier af virksomheder Ved vejledningens udsendelse foreligger A og C, mens øvrige afsnit udsendes efterhånden som de foreligger.

Læs Vejledning - Tilsyn og kontrol med forurening fra virksomheder

01-01-1983

Man er i de senere år blevet opmærksom på, at grundvandets nitratindhold i mange områder vedvarende stiger. Dette gælder såvel i Danmark som i mange andre lande, som vi normalt sammenligner os med. Det stigende nitratindhold i grundvandet har betydet, at der på mange vandværker er problemer med at overholde de fastsatte grænseværdier for nitrat i drikkevandet. Redegørelsen bygger i vidt omfang på resultater fra det rutinemæssige tilsyn med drikkevandet.

Læs Nitrat i drikkevand og grundvand i Danmark

01-01-1983

Formålet med dette litteraturstudium har været at klarlægge den eksisterende viden om de problemer, der opstår ved brugen af pesticider (bekæmpelsesmidler) i landbrugsområder. Der er specielt fokuseret på fuglenes rolle i denne sammenhæng. Brugen af pesticider er en væsentlig del af problematikken omkring det intensiverede landbrug og dets indflydelse på naturtilstanden i vores dyrkede områder. En hovedregel i landbrugsdriften går ud på, at man søger at optimere livsvilkårene for den dyrkede plante/det avlede dyr, mens uønskede konkurrenter og skadevoldere søges holdt nede ved brugen af pesticider. Dette medfører ændringer af livsvilkårene for både mikroorganismer, jordbundsfauna og -flora, for de vilde planter og for de vilde dyr.

Læs Pesticidernes indflydelse på agerlandets fugle

01-01-1983

I dette hæfte fortælles som vandløbskvalitet. De forskellige bestemmelser i den nye vandløbslov, der er af særlig betydning herfor, gennemgås og forklares. Der fortælles også om andre love, der har betydning for vandløbene.

Læs Den nye vandløbslov

01-01-1983

Publikationen beskriver problemer ved udformning af boligbyggeri i støjbelastede byområder. Der gives en kort indføring i de nødvendige akustiske grundbegreber og det beskrives, hvorledes støj kan måles og beregnes. En række principielle krav til udformningen af boliger i støjbelastede byområder opstilles, og det vises ved eksempler fra tre eksisterende boligbebyggelser og én bebyggelse under opførelse, hvorledes en række af disse krav kan opfyldes i praksis. Endvidere omtales et byfornyelsesprojekt, hvor de støjmæssige problemer behandles i planlægningssammenhæng.

Læs Projektering af boligbebyggelse i støjbelastede byområder

01-01-1983

Den foreliggende rapport giver en samlet redegørelse for fænomenet fotokemisk luftforurening; den indeholder en gennemgang af danske og udenlandske undersøgelser af forureningsniveauer og skadevirkninger samt en diskussion af de forskellige muligheder for bekæmpelse. Det såkaldte Fotokemiprojekt havde som primært formål at udvikle en metode til monitering af ozon ved hjælp af bladskader på tobaksplanter. Dette havde været prøvet før, men det nye var, at man målte bladskaderne med en objektiv metode (TV-scanning) og satte resultaterne i relation til resultater af fysisk kemiske målinger. Projektet havde som sekundært formål at vurdere oxonforureningen i København og i et mere landligt område (Risø). Endelig blev det forsøgt at fastslå, hvor den observerede ozon stammede fra - om der var tale om lokal fotokemisk luftforurening, gennembrud fra stratosfæren, eller langtransport. Det såkaldte Afgrødeprojekt havde som primært formål at vurdere ozonskader på danske nytteplanter. Desuden undersøgtes virkningen af samtidig påvirkning af ozon og svovldioxid.

Læs Fotokemisk luftforurening

01-01-1983

Termotolerante coliforme bakterier er fremragende mål for vands forurening med husspildevand. De coliforme bakterier er tillige nyttige ved vurdering af organisk forurening i ferksvandsområder. Det er idag ikke kun forurening med tarmbakterier, som interesserer, når man skal vurdere kvaliteten af en recipient. Udledningen og udsivningen fra industri og landbrug kan påvirke den økologiske balance i vandområder på uheldig måde. Nærværende projekt skal ses som et forsøg på at beskrive nogle grupper af mikroorganismer, som forekommer i salt- og ferskvand og som frembyder muligheder som supplement til coli-undersøgelser i kontrol af visse recipienter.

Læs Miljøbakterier som indikatorer for vandkvalitet

01-01-1983

Den foreliggende undersøgelse omhandler den indirekte erhvervsmæssige eksponering, som familiemedlemmer til ansatte på blyforarbejdende virksomheder udsættes for. Undersøgelsen blev gennemført i november 1981, hvor en gruppe er ansatte på tre store blyforarbejdende virksomheder i Danmark blev kontaktet. Målgruppen var familiemedlemmer til samtlige ansatte i produktionen med 3-6 årige børn. I målgruppen var 60 familier, hvoraf 44 (73%) deltog i undersøgelsen. I alt blev der taget blodprøver på 44 fædre, 42 mødre, og 84 børn. Der blev indsamlet støvprøver fra 42 af hjemmene og 41 af fædrene fik målt bly i indåndingszonen. Desuden blev der indsamlet blodprøver fra en kontrolgruppe på 40 børn uden nogen indirekte erhvervsbetinget blyeksposition, som af forskellige årsager skulle have taget blodprøve på et sygehus i Hovedstadsområdet.

Læs Indirekte og direkte erhvervsbetinget blybelastning

01-01-1983

Undersøgelsen indeholdt kvantitativ analyse for 11 nærmere specificerede phenoler. Det aftaltes at udtage prøver fra 4 rensningsanlæg. På grund af tekniske vanskeligheder blev et af disse senere udskiftet, således at undersøgelsen blev fortaget på følgende rensningsanlæg: - I/S Avedøre Kloakværk - Herning Centralrenseanlæg - Holbæk Renseanlæg - Renseanlæg Lynetten.

Læs Phenoler i spildevand

01-01-1983

Det er formålet med miljøkreditrådets årsberetning for 1982 at redegøre for de sager, som rådet har behandlet i henhold til lov om miljøstøtte (lov nr. 606 af 23. december 1980). Årsberetningen vil herunder gøre rede for den praksis, rådet har lagt til grund ved behandlingen af støtteansøgninger.

Læs Årsberetning 1982

01-01-1983

Miljøstyrelsen har med vejledningen lagt vægt på at anvise besparelsesmuligheder, der kan gennemføres uden at ændre sigtet og målet for recipientbeskyttelsen og den fortsatte udbygning i spildevandsafledningen og -rensningen. Det må understreges, at vejledningens enkelte forslag alene er vejledende. De forudsættes anvendt som grundlag i lokale og konkrete vurderinger, ligesom de afledte besparelser beror på, at de nødvendige initiativer tages i de enkelte kommuner og amtskommuner.

Læs Vejledning i besparelser på driften af spildevandsanlæg

01-01-1983

Der sælges ca. 11,5 millioner lerduer årligt. Idet forbruget af skud pr. due sættes til 1,3 giver dette et årligt forbrug på 15 mill. patroner. Med en gennemsnitsladning på 30 g bly giver dette et årligt blyforbrug på ca. 450 t bly. Forbruget af denne blymængde sker på baner, der er få og små i forhold til det område, der modtager nedslag af blyhagl fra jagt, hvortil forbruget er af lignende størrelse. Der må derfor forventes langt højere belastninger af blyhagl på og omkring skydebaner end på jagtarealer. Dette har ført til forbud mod flugtskydning ud over vådområder, idet der her af risiko for, at vandfugle ved konsumering af haglene udsættes for blyforgiftning. Belastningen på tørbund giver imidlertid også anledning til bekymring ikke mindst hvor nedslagsområderne er dyrkningsjord (udnyttet eller potentielt), eller områder hvor nedsivning til grundvand finder sted. Denne belastning kan iøvrigt ventes at stige med ophør af skydning over vådområder. Eftersom metallisk bly ikke findes naturligt, og eftersom omsætningsprodukterne vil medføre unaturligt høje koncentrationer af blyforbindelser i nedslagsområderne, er der i egentligste forstand tale om en forurening, tilmed med giftige stoffer. Denne blyforurenings omfang og karakter, omsætningens forløb samt omsætningsprodukternes skæbne er hovedemnerne for denne rapport.

Læs Blyforurening omkring flugtskydningsbaner

01-01-1983

Det er projektets formål gennem laboratorieundersøgelser at tilvejebringe en vurdering af de miljømæssige konsekvenser ved anvendelse og deponering af slagger fra kulfyrede kraftværker. Denne vurdering skal kunne tjene til støtte for opstilling af eventuelle vilkår for anvendelse af disse slagger til entreprenørmæssige formål.

Læs Undersøgelse af slagger fra kulfyrede kraftværker

01-01-1983

Som et led i administrationen af lov om kemiske stoffer og produkter besluttede Miljøstyrelsen efteråret 1981 at få kortlagt forekomsten af husholdningskemikalier på det danske marked. Samtidig ønskedes en nærmere belysning af uheld i forbindelse med husholdningskemikalier med henblik på overvejelser om forebyggende foranstaltninger.

Læs Husholdningskemikalier

01-01-1983

Undersøgelsen af nedsivningsanlægget ved Frederiks blev påbegyndt af Miljøstyrelsen i maj 1975, fordi man ønskede at få et bedre kendskab til følgerne af udledning af spildevand til jordmediet.

Læs Frederiksundersøgelse

01-01-1983

Denne undersøgelse er iværksat som en del af det internationale arbejde, der udføres af Østersønationerne for at skabe overblik over forureningstilstand og forureningsveje i det havområde, der omfattes af Helsingfors-konventionen. Den er en direkte fortsættelse af det danske bæltprojekt, som blev afsluttet i 1981.

Læs Opgørelse af belastningen fra land af de indre danske farvande med organisk stof, Total-N og Total-P

01-01-1983

Redegørelsen giver en status for, hvordan genanvendelsesloven fra 1978 har virket og redegør for de fremtidige muligheder for genanvendelse og omstilling til renere teknologier. Endvidere begrundes hovedelementerne i de ændringer af den nugældende lov, som miljøstyrelsen foreslår overvejet ved den forestående lovrevision. Indeholder lov, 297 af 8 juni 1978 og aktstykke, 294 af 10. juni 1982.

Læs Miljøstyrelsens redegørelse om genanvendelse og renere teknologier

01-01-1983

I rapporten gives forfatternes konklusion og diskussion for de følgende 3 delområder: 1. Tankblandingers indflydelse på restindholdet i planter. 2. Pesticidblandingers nedbrydning og indflydelse i jord. 3. Toksikologiske effekter af tankblandinger.

Læs Miljømæssige og toksikologiske effekter af blandinger af pesticider (tankblandinger)

01-01-1983

Prøvningsudvalget for Olietanke (PUFO) har fundet det hensigtsmæssigt at udarbejde et grundlag for dimensionering og konstruktion af overjordiske tanke, og dette grundlag udsendes som nærværende vejledning. Vejledningen er udarbejdet med de hidtidige erfaringer som baggrund og omfatter derfor både let tilgængelige standardløsninger, der har været i produktion igennem lang tid, og empiriske formler, der kan danne basis for konstruktion af tanke udover standardprogrammet. Det har været væsentligt for PUFO at reglerne med udgangspunkt i den nuværende praksis giver mulighed for dimensionering og konstruktion af de fleste typer tanke, men det har også været ønsket at kunne give mulighed for at fravige de her givne retningslinier, når der kan fremlægges teknisk dokumentation for forsvarligheden heraf.

Læs Vejledende retningslinier for konstruktion af overjordiske ståltanke med rumindhold indtil 200 m3

Del 1 : Vandløb og søer

01-01-1983

Vejledning i recipientkvalitetsplanlægning for vandløb og søer (del 1) og for kystvande (del 2) beskriver en væsentlig del af det danske administrative system til beskyttelse og bevaring af vore vandområder mod forurening. Dette system er baseret på vidtgående hensyntagen til vandområdets egenart og de målsætninger for det enkelte vandområdes kvalitet og anvendelse, der er politisk fastlagt af de regionale myndigheder. Systemet skal sikre, at forureningen af vore vandområder mindskes gennem styring af udledningerne, og skal tilvejebringe et grundlag for afvejning af de forskellige interesser, der er knyttet til vandområderne.

Læs Vejledning i recipientkvalitetsplanlægning - Del 1

Del 2 : Kystvande

01-01-1983

Dette bind er del 2 af vejledning for recipientkvalietssplanlægning. Del 1, der omhandler planlægningen for vandløb og søer, indeholder en indledning med en række generelle betragtninger samt et afsnit om retsgrundlag. Begge disse afsnit gælder også for nærværende vejledning. Endvidere har dele af afsnittet om planlægningsprocessen også relevans for kystvandene. Betegnelsen "kystvande" i vejledningen er benyttet som et mere mundret udtryk i stedet for "de kystnære dele af søterritoriet". En nærmere afgrænsning af kystvandene er foretaget i bilag 1, side 82.

Læs Vejledning i recipientkvalitetsplanlægning - Del 2

01-01-1983

Formålet med dette projekt var i første omgang at fastlægge at regionalt baggrundsniveau for metalindhholdet i mosser og dernæst at lokalisere enkeltkilder af en sådan størrelse, at de har betydning i en skandinavisk målestok. Resultaterne af undersøgelsen er sammenlignet med tilsvarende undersøgelser i vore nabolande og med tidligere udførte undersøgelser i Skandinavien 1968-70 og Sverige 1975.

Læs Moss analyses used as a means of surveying the atmospheric heavy-metaldeposition in sweden, Denmark and Greenland in 1980

01-01-1983

Formålet med det samlede projekt er: - at registrere samtlige godkendte affaldsdepoter i Danmark, - at karakterisere mængde og sammensætning af perkolat fra to typiske depoter i relation til sammensætning af affald, behandlingsmetoder, deponeringsmetoder, alder af depoterne, klimatiske forhold (nedbør og temperatur) m.m., - at opstille forslag til kontrolprogrammer til overvågning af perkolat, grundvand og overfladerecipienter. Undersøgelserne er opdelt i 2 faser: 1. fase omfatter en indsamling og bearbejdning af data om samtlige miljøgodkendte affaldsdepoter i Danmark. 2. fase omfatter målinger over ét år af mængde og sammensætning af perkolat fra to udvalgte lossepladser. Undersøgelserne nåede ikke at blive afrapporteret, før Miljøstyrelsen udsendte den reviderede vejledning i affaldsdeponering (Vejledning 4/1982), men undersøgelsernes hovedresultater er indarbejdet i vejledningen.

Læs Mængde og sammensætning af perkolat fra affaldsdepoter

01-01-1983

Formålet med rapporten er at måle mængde og sammensætning af kondensat og røggas. På grund af naturgassens snarlige indførelse i Danmark er det af interesse at gennemføre målingerne med både olie og gas som brændsel. Rapporten er en forkortet udgave af målerapporten fra Dansk Kedelforening september 1982. I målerapporten kan man finde de detaljerede resultater, kedelbeskrivelse etc. Målerapporten kan rekvireres fra Dansk Kedelforening.

Læs Rapport om en miljøundersøgelse af små centralvarmekedler med udnyttet røggasvarme

01-01-1983

Siden miljølovens ikrafttræden har Miljøstyrelsen behandlet en mængde klagesager, hvilket har givet et grundlag for udarbejdelse af generelle retningslinier for godkendelse af pelsdyrfarme. Ændringer i pelsdyravlernes driftsforhold, således at der ikke længere bliver forarbejdet foder på den enkelte farm, har medført, at der i forhold til tidligere kun er tale om begrænsede flue- og lugtgener fra pelsdyrfarme. Det store antal klagesager og ændringer i driftsforholdene har været baggrund for, at miljøstyrelsen har fundet det hensigtsmæssigt at udarbejde en vejledning om "Miljøkrav ved etablering og drift af pelsdyrfarme".

Læs Vejledning - Pelsdyrfarme

01-01-1983

Branchefortegnelsens opbygning: Brancheindex. Navneregister. D.S.-koderegister. Kap. 5-koderegister. Affaldsoversigt. Risikobeskrivelser.

Læs Branchefortegnelse for kemikalieaffald

01-01-1983

Formålet er at give en statistisk beskrivelse af vandforbruget og takstforholdene, som de ser ud i dag. Rapporten beskriver forbrugets størrelse og spredningen heri mellem forskellige forsyninger samt hvilke faktorer, der influerer på vandforbruget. Rapporten belyser også de principper, der lægges til grund for takstfastsættelsen i de forskellige forsyninger.

Læs Statistiske oplysninger om vandforbrug, takster og vandforsyningernesøkonomi. Overvejelser vedrørende takstpolitik og vandpriser

01-01-1983

For at hjælpe med løsningen af dele af "vandprisudvalgets" opgaver, blev der indgået aftale med bl a. I. Krüger A/S om at udføre en række delanalyser.

Læs Teknisk-økonomisk-organisatorisk analyse

Støjkortlægning : Vejledning og signaturer

01-01-1983

Støjkortlægningens sigte er at inddrage støjhensynet i de overvejelser om ændret arealanvendelse, trafikale ændringer, byfornyelse og boligforbedringer som indgår i region- og kommuneplanlægningen samt planlægningen efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 9.

Læs Miljøplanforudsætninger - støjkortlægning

Publikationer 1982

01-01-1982

I denne redegørelse sammenfattes den stedfundne affaldsplanlægning med henblik på en vurdering af den fremtidige udvikling inden for affaldssektoren. I den foretagne planlægning er indgået en vurdering af omgivelsernes sårbarhed, mens det har været en forudsætning, at kravene til indretning og drift har været i overensstemmelse med en almindelige praksis ved godkendelser. Omgivelsernes sårbarhed afhænger af de fysiske forhold og af arealernes øvrige eller alternative anvendelse. Det er derfor en vigtig del af planlægningen at foretage en afvejning med andre sektorinteresser.

Læs Sektorredegørelse - Affaldsplanlægningen

01-01-1982

I 1980 blev iværksat et projekt med det formål at få foretaget en analyse af de miljømæssige konsekvenser af en øget anvendelse af kul i mellemstore fyringsanlæg. Der blev iværksat følgende delprojekter: 1) Oplagring af kul (Dansk Kedelforening) 2) Emissionsforhold for mellemstore kulfyrede anlæg - en teknisk og økonomisk vurdering (Dansk Kedelforening) 3) Vurdering af mellemstore kulfyrede anlægs bidrag til immission og deposition af gasser og partikulære stoffer (Cowiconsult) 4) Vindtransport af kulstøv (Vindtunnelforsøg) (Skibsteknisk Laboratorium). Nærværende rapport er et sammendrag af de 4 projekter suppleret med forskellige orienterende afsnit og styringsgruppens konklusion.

Læs Mellemstore kulfyrede anlæg

01-01-1982

Overslagsmetoden er udarbejdet på grundlag af den nordiske beregningsmodel for vejtrafikstøj (beskrevet i Vejdirektoratets rapport nr. 23: "Beregningsmodel for vejtrafikstøj", 1981 med henblik på, at det ved hjælp af et meget begrænset antal operationer skulle være muligt, i nogle almindeligt forekommende standardtilfælde, at få svar på spørgsmålene: - Hvor kraftig er støjen omtrentlig ved den nærmeste bolig langs vejen/gaden med de aktuelle trafikforhold? - Hvor tæt på vejen/gaden må fremtidig beboelse ca. anbringes, når støjbelastningen skal holdes under en bestemt støjgrænse?

Læs Overslagsmetode til beregning af vejtrafikstøj

01-01-1982

Det er formålet med miljøkreditrådets årsberetning for 1981 at redegøre for de sager, som rådet har behandlet i henhold til lov om miljøstøtte (lov nr. 606 af 23. december 1980). Årsberetningen vil herunder gøre rede for den praksis, rådet har lagt til grund ved behandlingen af støtteansøgninger.

Læs Årsberetning 1981

01-01-1982

Denne vejledning behandler de tekniske og økologiske sider af strandrensning, såvel til brug ved konkrete oprensninger af strande som ved kommunernes udarbejdelse af beredskabsplaner for strandrensning.

Læs Vejledning - Strandrensning 2

01-01-1982

Der er erfaring for, at restaurationsvirksomhed, diskoteker o.lign. ofte medfører ulemper for de omkringboende, især i form af støj- og lugtgener. Miljøstyrelsen har ved udsendelsen af denne vejledning ønsket at komme en række af disse ulemper i forkøbet, dels ved at beskrive de mest typiske former for ulemper dels ved at angive, hvilke midler der kan tages i brug ved forebyggelse eller afhjælpning af gener.

Læs Vejledning - Støj og lugt fra restaurationer

01-01-1982

Rapporten indledes med en kortfattet gennemgang af det normale forplantningsforløb. Sårbare faser i forplantningen, fosterdannelsen, tilvæksten og barnets modning beskrives i den hensigt at give en forståelsesmæssig baggrund for en diskussion af miljøbetingede reproduktionsskader. Årsager og mekanismer til fejl i reproduktionsforløbet opregnes, og den hidtidige registrering af fosterskader gennemgås. Nogle almindelige metoder til vurdering af kemiske stoffers reproduktionsskadende virkninger omtales, og der gives en kritik af metodernes anvendelighed som opklarings- og screeningsredskab overfor toksiske stoffer af denne art.

Læs Forplantning, miljø og kemiske stoffer

01-01-1982

Fra jagtorganisationers side er spørgsmålet, om blyhagl kan erstattes af andre ladninger, uden at der opstår problemer, blevet rejst. De problemer, der peges på, er alternative hagls ballistiske egenskaber, en række uheldige våbentekniske konsekvenser samt risikoen for øget anskydning af vildt. Disse forhold så man gerne fra Jagtrådets side nærmere belyst og vurderet af en uvildig sagkyndig instans. I rapporten er vurderet blyhaglforbruget i Danmark og patronforbrugets fordeling på flugtskydning og forskellige former for jagt.

Læs Stålhaglpatroner

01-01-1982

Foreliggende undersøgelse omfatter målinger af det totale indhold af hydrocarboner (C12-C36) og 16 udvalgte polycykliske aromatiske hydrocarboner (PAH) i en række tilførsler til Kalundborg Fjord. Det drejer sig om atmosfærisk nedfald, rafinaderispildevand, byspildevand, afløb fra befæstede arealer og Fuglebæk Å. Yderligere er niveauet målt i blåmuslinger, overfladesedimenter og i sedimentkerner. Bundfaunaens forekomst i fjorden er undersøgt.

Læs Undersøgelse af den kroniske olieforurening i Kalundborg Fjord

01-01-1982

Der har siden 1970'erne været en stærkt stigende undersøgelsesaktivitet omkring forekomsten af fiskesygdomme både i Danmark og i andre områder på den nordlige halvkugle. Baggrunden for denne interesse for fiskesygdomme har bl.a. været iagttagelsen af store sygdomshyppigheder i kystområder med stor spildevandstilledning. Der er imidlertid, uanset de uafklarede forhold omkring den eventuelle sammenhæng, betydelig interesse for at få et forbedret kendskab til forekomst og udbredelse af disse sygdomme, såvel af miljømæssige som af fiskerimæssige hensyn.

Læs Undersøgelse af fiskesygdomme i felten

01-01-1982

Vejledningen har til formål at angive retningslinier for lokalisering, indretning og drift samt kontrol med alle typer af affaldsdeponeringspladser. Retningslinierne er baseret på erfaringer med, hvad der kræves for en bevarelse af en tilfredsstillende miljøkvalitet omkring lossepladser, fyldpladser og specialdepoter. Den nye vejledning adskiller sig både i omfang og indhold væsentligt fra den tidligere. Der gives i højere grad konkrete anvisninger på, hvorledes affaldsdeponeringspladserne kan anlægges og drives.

Læs Vejledning i affaldsdeponering

01-01-1982

Formålet med denne vejledning er at give de kommuner, som ønsker at etablere genanvendelsesordninger af papir og glas fra private husstande et arbejdsgrundlag. I vejledningens kapitel 1 er endvidere indarbejdet det stof, som normalt ville blive optaget i et cirkulære i tilknytning til bekendtgørelsen. Ved udarbejdelsen af vejledningen har det været målsætningen, dels at samle en række data af betydning for den praktiske tilrettelæggelse af indsamlingsordninger, dels at beskrive en række kommunale ordninger, som kan blive økonomisk attraktive, eller i det mindste hvile økonomisk i sig selv, for dermed at sikre regelmæssige og permanente indsamlinger. De beskrevne indsamlingsordninger er derfor karakteristiske ved, at der gennem investeringer og erhvervsmæssige tilrettelæggelse og drift tilstræbes en høj produktivitet. Vejledningen viser, at det i tættere bebyggede områder vil være muligt at etablere indsamlingsordninger, der efter en indkøringsperiode på nogle år ville kunne hvile økonomisk i sig selv. Udenlandske erfaringer viser, at der må forventes en indkøringsperiode på ca. 3 år, inden en indssamlingsordning kan anses for at være stabil.

Læs Vejledning i kommunale indsamlinger af papir og glas fra private husstande

01-01-1982

Miljøstyrelsen besluttede i foråret 1981 - efter henvendelse fra Forbrugerrådet - at iværksætte en undersøgelse af sammenhængen mellem Toksisk Shock Synsdrom, TSS, og brugen af hygiejnetamponer ved menstruation. Disse undersøgelser vedrører forekomsten af TSS i Danmark, Sverige og USA samt mulige årsager til sygdommens opståen. På denne baggrund er der udført kemiske og mikrobiologiske undersøgelser af tamponer på det danske marked. Hensigten med undersøgelserne er at skaffe Miljøstyrelsen et vurderingsgrundlag for beslutning om eventuel indførelse af afhjælpende foranstaltninger. Undersøgelsen beskæftiger sig derfor også med, hvordan spørgsmålet er behandlet af de administrative myndigheder i andre lande. Til sidst gives nogle anbefalinger af mulige initiativer.

Læs Toksisk shock syndrom og sygdommens eventuelle sammenhæng med brugen af hygiejnetamponer

01-01-1982

Udover støjdata fra de enkelte fly til brug for beregninger af støjbelastningen omkring flyvepladser er der indeholdt en vejledning i indsamlingen og behandlingen af de øvrige beregningsforudsætninger, der er nødvendige for at kunne beregne støjbelastningen omkring en flyveplads. Desuden indeholder publikationen et datamatprogram til beregning af støjbelastningen omkring en flyveplads på grundlag af de ovennævnte beregningsforudsætninger.

Læs Vejledning - Beregning af støj omkring flyvepladser

01-01-1982

Formålet er at undersøge anvendeligheden af udsatte blåmuslinger til påvisning af spildevandsudledningers effekt gennem målinger af muslingernes vækst og overlevelsesevne.

Læs Anvendelighed af udsatte blåmuslinger til påvisning af spildevandsudledningers effekt

01-01-1982

This report is a translation of the report which was issued by the National Agency of Environmental Protection prior to the debate in Parliament concerning the Government Bill on a revision of the Environmental Protection Act.

Læs Environmental protection

01-01-1982

Industrielle overfladebehandlingsanlæg medfører ofte forureninger, der i for store koncentrationer kan indvirke på miljøet. Da det på landsplan drejer sig om adskillige virksomheder, har Miljøstyrelsen til hensigt at udsende en vejledning for sådanne anlæg. Forud for vejledningen har Miljøstyrelsen til hensigt at udsende 3 miljøprojekter, der vil blive udarbejdet af Teknologisk Institut og finanseret af Miljøstyrelsen. Projekternes formål er, på basis af den know-how Teknologisk Institut gennem årene har opnået, inden for denne sektor at belyse følgende: - branchekaraterisering - oplysninger om produktionsforhold - oplysninger om anlæggenes forurening (emissioner) - oplysninger om forureningsbegrænsende foranstaltninger - økonomiske forhold ved forureningsbekæmpelse - kontrolforanstaltninger Nærværende Miljøprojekt er det 2. af disse projekter

Læs Overfladebehandling 2Læs Overfladebehandling 2

01-01-1982

Denne rapport er en oversættelse af NORDTESTs metode til måling af vejtrafikstøj. Formålet med denne NORDTEST-metode er at give forskrifter for måling af vejtrafikstøjen i åbent terræn samt i og udenfor bygninger. Metoder er først og fremmest anvendelig under måleforhold, hvor der er nødvendigt at minimere - statistiske fejl som følge af varierende køretøjs- eller trafikforhold, eller skiftende atmosfæriske forhold - reflektions- og diffraktionsfejl som følge af valg af mikrofonplacering.

Læs Måling af vejtrafikstøj

Publikationer 1981

01-01-1981

Denne rapport er et resume af et projekt, der belyser muligheder for en øget genanvendelse af husholdningsaffald gennem en kildesortering.

Læs Kildesortering - et led i fremtidens renovationssystem?

01-01-1981

Samtlige kommuner i Danmark har i overensstemmelse med miljøbeskyttelseslovens bestemmelser udarbejdet hver sin spildevandsplan, der redegør for status og planlægning inden for denne sektor af miljøbeskyttelsen. Det foreliggende hæfte er en sammenfatning af analyseresultaterne. Formålet er i en let tilgængelig form at skitsere forskellige af de problemstillinger, som må overvejes ved udarbejdelsen af en spildevandsplan, og at redegøre for hovedtrækkende i udviklingen.

Læs Spildevand - indsats og planer

01-01-1981

Den foreliggende rapport indeholder en analyse af knallertbestandens sammensætning på fabrikater og modeller. Der er ligeledes redegjort for knallertkørernes alder og erhverv. Det er lykkedes at støjmåle 114 knallerter standset i trafikken. Analysen af disse måleresultater har, sammen med de eksisterende data, resulteret i en kortlægning af knallertbestandens støjprofil. Det fremgår af undersøgelsens hovedresultater, at der ikke er nogen model eller noget fabrikat, som i støjmæssig henseende markant skiller sig ud fra de øvrige. Knallerternes støjudsendelse fordeler sig på et meget bredt spektrum, - over 20 dB(A). Der er tendens til, at små knallerter uden gear støjer mindre end gearknallerter, men knallerters støjudsendelse afhænger meget af vedligeholdelsesstandarden. De knallerter, som er forsynet med uoriginalt udstødningssystem eller med konstruktive ændringer eller andre defekter ved motoren, støjer væsentligt mere end gennemsnittet.

Læs Støj fra knallerter

Indikatorsæt

01-01-1981

Formålet med nærværende rapport er at undersøge, om der blandt de statslige institutioner med kontorpræg i Københavnsområdet er samfundsmæssige fordele ved at gå fra anvendelsen af éngangsservice over til anvendelsen af flergangsservice. Undersøgelsen omfatter 84 institutioner/afdelinger, hvor der ialt er beskæftiget 13315 ansatte, men undersøgelsen er udført så beregningerne kan anvendes til vurdering af det samme spørgsmål for andre kantiner i både den offentlige og private sektor.

Læs Engangsservice kontra flergangsservice i statslige kantiner

01-01-1981

Nærværende rapport er opdelt i 7 afsnit samt en bilagsdel. 1. Gennemgår hovedtrækkene i gennemførelse af arbejdet med fjernelse af kemikalieaffaldsdepotet, samt opgavens tidsmæssige forløb. 2. Beskriver undersøgelser foretaget af VKI før depotfjernelsen, herunder det forventede indhold af farlige stoffer. 3. Orienterer om baggrunden for fjernelsen af depotet. 4. Omhandler gennemførelsen af arbejdet med fjernelsen af kemikalieaffaldet, herunder planlægning af bortgravning, emballering og deponering af affaldet. 5. Omhandler en undersøgelse iværksat af Miljøstyrelsen efter depotfjernelsen, men forinden tilfyldning af udgravningen. 6. Beskriver arbejdets afslutning, herunder fjernelse af arbejdspladsen, tilfyldning af depotområdet og beplantning af den retablerede kyststrækning. 7. Angiver, hvilke øvrige rapporter der har relation til depotfjernelsen, samt nærværende rapport. Bilagsdelen indeholder 5 kortbilag.

Læs Fjernelse af kemikalieaffaldsdepot ved Høfde 42 på Harboøre Tange

01-01-1981

Beskyttelsen af det ydre miljø har siden 1974, hvor miljøbeskyttelsesloven trådte i kraft, i det væsentlige været baseret på denne lovs bestemmelser. Loven er på flere områder udtryk for en nyskabelse, og der er derfor fastsat regler for dens revision, som nu er fastlagt til det kommende folketingsår. Blandt andet som grundlag for lovrevisionen indeholder denne redegørelse en beskrivelse af indsatsen i miljøbeskyttelsesarbejdet og de resultater, som loven har været medvirkende årsag til.

Læs Miljøbeskyttelse - Indsats, resultater, perspektiver

01-01-1981

Det fremgår direkte af miljøbeskyttelsesloven og genanvendlesesloven, at samfundsmæssige hensyn skal indgå i miljøbeskyttelsesarbejdet. Det betyder, at de forskellige effekter af dette arbejde må belyses, også selvom det kun sjældent er muligt at sammenfatte disse i et enkelt økonomisk nøgletal.

Læs Samfundsøkonomiske vurderinger af miljøforanstaltninger

01-01-1981

Vejledningen omhandler virksomheders egen afløbskontrol inden udledningen til recipient ved særskilt udledning af spildevand fra erhvervsvirksomheder. Vejledningen bygger på det fundamentale princip, at afløbskontrollen skal tilpasses spildevandsudledningens størrelse og forureningens karakter. Principper i vejledningen vil med fordel kunne anvendes ved afledning til kloaknet.

Læs Afløbskontrol ved særskilt udledning af industrispildevand

01-01-1981

Nærværende redegørelse om det sundhedsmæssige grundlag for lovgivning og administration vedrørende gifte og sundhedsfarlige stoffer i perioden 1960-1980 er blevet til på forfatterens eget initiativ. Lovgivning om gifte og sundhedsfarlige stoffer. Sundhedsmæssige virkninger af gifte og sundhedsfarlige stoffer. Administration af giftlovgivningen. Eksempler på sager om gifte og sundhedsfarlige stoffer. R-sætninger (risikoangivelser). S-sætninger (sikkerhedsforskrifter).

Læs Gifte og sundhedsfarlige stoffer

01-01-1981

Et omfattende hydrologisk forskningsprojekt har i den 4 1/2-årige perioden fra juli 1977 til december 1981 fundet sted i Susåens opland til Sjælland. Projektets hovedformål var at forbedre mulighederne for at kunne forudsige konsekvenserne af menskelige indgreb i vandets kredsløb. Denne rapport giver en oversigt over nogle af resultaterne fra det hydrologiske Susåprojekt. En mere detaljeret beskrivelse findes i samlerapporten SUSÅ H A1 og i de 24 temarapporter, der er angivet på omslagets bagside.

Læs Det hydrologiske Susåprojekt

01-01-1981

Den foreliggende rapport indeholder resultater af godt tre års undersøgelser af den vandkemiske status i nogle hede-, skov- og klitsøer i to områder i Jylland. Den ene er beliggende i Midtjylland 10-20 km syd sydvest for Silkeborg, det andet er i Thy 5-20 km syd-sydvest for Hanstholm

Læs Forsuringstruede danske søer

01-01-1981

Formålet med denne rapport er: - at opgøre olie- og kemikalieaffaldsmængder fordelt på affaldsarter og brancher og kommentere eventuelle afvigelser fra kemikalieaffaldsrapporten og - at beskrive hvorledes reglerne omkring anmeldelse og aflevering af olieaffald og kemikalieaffald efterleves.

Læs Bortskaffelse af olie- og kemikalieaffald

01-01-1981

Industrielle overfladebehandlingsanlæg medfører ofte forureninger, der i for store koncentrationer kan indvirke på miljøet. Da det på landsplan drejer sig om adskillige virksomheder, har Miljøstyrelsen til hensigt at udsende en vejledning for sådanne anlæg. Miljøstyrelsen har til hensigt at udsende tre miljøprojekter på basis af den know-how TI gennem årene har opnået, inden for den sektor at belyse følgende: - brancekarakterisering - oplysninger om produktionsforhold - oplysninger om anlæggets forurening (emissioner) - oplysninger om forureningsbegrænsende foranstaltninger - økonomiske forhold ved forureningsbekæmpelse - kontrolforanstaltninger Nærværende miljøprojekt er det 1. af disse projekter.

Læs Overfladebehandling 1

01-01-1981

Sigtet med nærværende redegørelse er: - at gøre status for spildevandsplanlægningen herunder at redegøre for udviklingen siden 70'ernes begyndelse, - at sammenfatte udviklingstendenserne i igangværende planlægning inden for området, samt - at kommentere udviklingstendenserne som støtte for de kommende års planlægningsarbejde. Kloakering og spildevandsrensning er formentlig den mest gennemarbejdede komunale sektorplanlægning inden for miljøområdet, og mange års arbejde er nu fastlagt i de kommunale spildevandsplaner, de såkaldte § 21-planer.

Læs Spildevandsplanlægningen - Status og udviklingstendenser

01-01-1981

Vejledningen omhandler først og fremmest forurening, der stammer fra land. Forurening fra skibe er dog kort nævnt, hvor det er skønnet praktisk, f.eks. i forbindelse med tiltalerejsning og ansvar. Miljøstyrelsen har den 5. december 1979 i en cirkulæreskrivelse til samtlige kommunalbestyrelser, amtsråd og Hovedstadsrådet henstillet, at der etableres et nærmere samarbejde mellem disse og anklagemyndigheden bl.a. med henblik på at skabe grundlag for et betydeligt højere niveau for de fremsatte bødepåstande i en række sager om overtrædelse af miljølovgivningen. Indeholder Cirkulæreskrivelse vedrørende etablering af et vagtberedskab i de amtskommunale tekniske forvaltninger med henblik på bekæmpelse af ulovlige forureninger af vandløb, søer og kystnære dele af søterritoriet.

Læs Vejledning vedr. bekæmpelse af ulovlige forureninger af vandløb, søer og kystnære dele af søterritoriet

01-01-1981

Sammendrag: Efter nogle indledende afsnit forklares ozonlagets rolle som filter for solens udstråling, og de miljøproblemer, som en reduktion i ozonlaget vil kunne medføre, gennemgås og diskuteres; i forbindelse med dette diskuteres også den photokemiske luftforurening, som ofte fejlagtigt inddrages i ozonskjoldproblematikken. Dernæst behandles den dynamiske opførsel af ozon i stratosfæren, herunder beskrives atmosfærens sammensætning, den globale dannelse og nedbrydning af ozon, og de vigtigste stofgrupper der er involveret i denne dynamik. I afsnit 4 omtales forsøgene på at samle de forskellige experimentelle data i modberegninger, som fører til forudsigelser af den fremtidige virkning af anthropogene stoffer på ozonlaget.

Læs Mulige miljøeffekter af nuværende og fremtidige driv- og opløsningsmidler til aerosolbeholdere

01-01-1981

Formålet med forsøgsprojekter har været at udvikle og afprøve et EDB-system til lagring, genfinding og behandling af data, der vedrører vandløb og søer samt spildevandsudløb til sådanne recipienter.

Læs SERR System til emittent- og recipientregistrering - Bilag

01-01-1981

Formålet med nærværende undersøgelse har været: - at opstille massebalancer for Vallensbæk søerne for udvalgte stoffer gennem detaljerede målinger af vand- og stoftilførelser, herunder at angive stofophobning - at vurdere søernes tilstand gennem fysiske/kemiske og biologiske målinger - at belyse regnafstrømningens langsigtede effekt ved undersøgelser af ophobning af miljøfremmede stoffer i sediment og biologisk materiale

Læs Regnvandsundersøgelser Vallensbæk Søerne 1979-1980 : slutrapport

01-01-1981

Lov nr. 130 af 9. april 1980 om beskyttelse af havmiljøet (havmiljøloven) har til formål af forebygge og forhindre, at skibe, platforme og luftfartøjer forurener havet. Loven regulerer ikke udledninger og lign. fra land, idet den såkaldte landbaserede havforurening omfattes af reglerne i miljøbeskyttelsesloven. Havmiljøloven bygger på en række internationale konventioner om forebyggelse af forurening af havet. Af disse skal særligt nævnes konventionen af 22. marts 1974 af beskyttelse af havmiljøet i Østersøområdet (Østersøkonventionen) om den internationale konvention om forebyggelse af forurening af skibe, 1973 samt den tilhørende protokol fra 1978 (MARPOLkonventionen). I denne vejledning vil der blive gjort nærmere rede for havmiljølovens indhold og dens gyldighedsområde i overgangsperioden, indtil MARPOLkonventionen træder i kraft, og miljøstyrelsen vil til sin tid udsende en revideret vejledning.

Læs Vejledning om lov om beskyttelse af havmiljøet

01-01-1981

Arbejdsgruppen konstaterer, at Miljøstyrelsen har behov for to forskellige mikrobiologiske laboratoriefunktioner. Den ene vedrører udførelsen af generelle analyser og omfatter hygiejnetilsynet i medfør af gældende bestemmelser. Denne type analyser foretages i stort antal spredt over hele landet og typisk i de kommunale miljø- og levnedsmiddelenheder. For at sikre et ensartet hygiejnetilsyn i overensstemmelse med bestemmelsernes hensigt, har Miljøstyrelsen behov for en koordinerende referencelaboratoriefunktion. Den anden funktion vedrører specielle analyser som typisk udføres på et enkelt eller nogle få laboratorier samt undersøgelses- og udredningsvirksomhed i omgivelseshygiejniske sammenhænge (centrallaboratoriefunktion).

Læs Miljøstyrelsens behov for mikrobiologisk bistand

01-01-1981

I kloaksystemer og rensningsanlæg anvendes kemiske stoffer til bekæmpelse af lugt og skadedyr, til reduktion af træers rodnet og til tætning af rør m.v. Formålet med rapporten af at give Miljøstyrelsen et overblik over kommunernes brug af kemiske stoffer i kloaksystemer og rensningsanlæg, som det praktiseres i dag.

Læs Brugen af kemiske stoffer i kloakker og rensningsanlæg

01-01-1981

The aim of the project has been to establish an inventory of the current conditions and the water quality of the open Danish waters. Attempts to evaluate the degree of pollution or effects of sewage treatment have been outside the framework of the project. The present report, which is the last in the project report series, sums up the results of the Belt Project.

Læs Evaluation of the physical, chemical and biological measurements

Rapport over undersøgelse af Kværner/Cecchini-teknologiens anvendelse til fremstilling af papirfiber, plastgranulat og dyrefoder m.m. af dansk husholdningsaffald: resumerende rapport

01-01-1981

A/S Marius Pedersen og Kværner Brug A/S har etableret et samarbejde om at øge genbrugsgraden af affald fra de danske husholdninger. Mulighederne herfor er belyst ved nærværende undersøgelse baseret på husholdningsaffaldet fra region Fyn. Nærværende rapport sammenfatter projektets baggrund, udførelse og resultater.

Læs Maskinel sortering af husholdningsaffald efter Kværner/Cecchini-teknologien: Et led i fremtidens affaldsbehandlingssystem

Rapport over et forsøg med at udvikle og afprøve et EDB-baseret system til at lagre, genfinde og behandle miljødata, der vedrører vandløb og søer

01-01-1981

Formålet med forsøgsprojekter har været at udvikle og afprøve et EDB-system til lagring, genfinding og behandling af data, der vedrører vandløb og søer samt spildevandsudløb til sådanne recipienter.

Læs SERR System til emittent- og recipientregistrering

Vandløbs reaktion på regnvandsafledning fra fælleskloakerede byområder

01-01-1981

Undersøgelsens formål: Undersøgelse af virkninger på recipient både ved forøget gennemstrømning i rensningsanlæg og fra overløbsbygværker under regnskyl. Undersøgelsen skal omfatte såvel den hydrauliske som den forurenende virkning. De gennemførte undersøgelser over effekter i forbindelse med regnoverløb til vandløb er baseret på resultater fra en række kunstige og naturlige udledninger af overløbsvand til to mindre vandløb, nemlig Skarvad Bæk og Halkær å. Disse resultater viser, at den dominerende og typiske effekt er påvirkningen af vandløbets iltkoncentration forårsaget af overløbsvandets indhold af nedbrydeligt organisk stof.

Læs Regnvandsundersøgelser

01-01-1981

Delraport 1 : Konsekvenser af en landforurening med radioaktive stoffer på Sjælland efter et hypotetisk kernenedsmeltningsuheld på Barsebäck

Læs Radioaktiv landforurening på dansk område efter et eventuelt stort havari på Barsebäckværket - delrapport 1

01-01-1981

Efter miljøbeskyttelseslovens ikrafttræden i 1974 er det gennem forskellige statslige støtteordninger søgt at lette virksomhedernes tilpasning til strengere miljøkrav. Gennem administrationen af disse støtteordninger har Miljøstyrelsen fået detaillerede oplysninger om størsteparten af de miljøinvesteringer, der er foretaget i industri og landbrug i perioden 1975-80. Miljøstyrelsen har derfor foretaget en analyse af dette materiale med det formål at give en statistisk belysning af støtteordningerne og miljøinvesteringerne samt at belyse miljøinvesteringernes økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

Læs Miljøstøtte og miljøinvesteringer

01-01-1981

Projektet skal belyse: - vibrio anguillarums betydning som indikator for vandkvaliteten i danske marine områder. - Ulcus-syndromets forekomst i områder med forskellig spildevandsbelastning som grundlag for dets mulige anvendelse i et overvågningssystem for den marine vandkvalitet. - forekomsten af forårssårsygdommen (furunkulose) hos ål i udvalgte fjorde.

Læs Fiskepatologiske og mikrobiologiske undersøgelser i kystnært, marint miljø

01-01-1981

Regulativet indeholder bestemmelser vedr. drikkevand, såsom - hvem har ret til forsyning med vand - ledningsforhold og ledningsafgifter - installationer - vandmålere - vandtryk - takster

Læs Normalregulativ for kommunale vandforsyninger

Publikationer 1980

01-01-1980

Kapiteloverskrifter: Om chlor-organiske mikroforureninger i vand; Anvendelse af klor i Danmark og danske vandværker; Kemisk baggrund for haloorganisk forurening af drikkevand ved kloring; Organiske mikroforureninger i relation til smags- og lugtproblemer i vand fra Sjælsø vandværk; Undersøgelser i kloret grundvand; Trihalomethaner i drikkevand

Læs Kloring af drikkevand

01-01-1980

Nærværende rapport er en litteraturstatus pr. 1. august 1979 over væsentlige forskningsresultater og undersøgelser foretaget i Danmark i de seneste 20-30 år.

Læs Landjordsområdets forurening

01-01-1980

Nærværende rapport er en belysning af vejstøjulempernes omfang og fordeling i befolkningen. Rapportens grundlag er en bearbejdning af Socialforskningsinstituttets levevilkårsundersøgelser i 1976.

Læs Reaktioner på vejstøj

01-01-1980

Arbejdsgruppens rapport indeholder en redegørelse for lastbil- og busparkens sammensætning og kørselsarbejde. De gældende metoder til måling af bilers støjudsendelse er gennemgået og diskuteret, og endelig er målresultaterne for lastbiler og busser fremlagt og kommenteret.

Læs Støj fra tunge køretøjer

01-01-1980

Formålet har været at vurdere om kalktilførsel til jorden har fastlagt det tilstedeværende pyritjern. En fastsætning af jern i jorden friholder i væsentlig grad recipienten for okker.

Læs Undersøgelser over jernudfældning i ældre dybdekalkningsforsøg

01-01-1980

Nærværende litteraturgennemgangs formål er på basis af den litteratur, som har været tilgængelig, at give læseren en introduktion til emnet "måling af lugt" samt at beskrive nogle praktiske forudsætninger for at opnå en præcis og reproducerbar lugtbeskrivelse under anvendelse af lugtpaneler.

Læs Menneskets lugtesans anvendt til måling af lugte

Delrapport 1 : Beskrivelse af undersøgelsen og dens resultater. delrapport 2 : Feltmåling af vinduers lydisolation

01-01-1980

Miljøstyrelsen har med den foreliggende undersøgelse ønsket nærmere at belyse mulighederne for at opnå en forbedret lydisolation ved efterisolering af ældre vinduer.

Læs Varmeisolerende foranstaltningers lydisolerende effekt

01-01-1980

This report examines general aspects of the aquatic chemistry and physical and biological transport of cadmium, its biochemical and physiological effects on aquatic organisms and more specific its toxicology in relation to aquatic life. Further, estimates are given of the discharge of cadmium from industrial waste, municipal sewage and atmospheric fall-out to fresh and sea water in Denmark.

Læs Ecotoxicology of cadmium in fresh and sea water and water pollution with cadmium in Denmark

01-01-1980

This report aims at giving information about the physical data collected by the Belt Project. These data are results from the routine program of marine physics and comprise results frem moored current meters, tide gauges, meteorological stations and salinity/temperature profiles obtained for the R/V "Martin Knudsen".

Læs Physical measurements in the open Danish waters 1974-77, and their storage

01-01-1980

The purpose of this work is to compare direct measurements of the sea water exchange through the Belt Sea to the exchange which is expected from variations in the water volume of the Baltic, and from the fresh water surplus.

Læs Sea water exchange of the Baltic

01-01-1980

Indeholder kapitlerne: 1. Emmissionsoversigt for Danmark 2. Emissioner fra trafikmidler 3. Luftkvaliteten i Danmark vurderet på basis af foreliggende undersøgelser

Læs Luftforurening i Danmark

01-01-1980

Denne vejledning er udarbejdet på baggrund af folketingsbeslutning af 31. maj 1978 om styrkelse af kommunernes selvbestemmelsesret over landsbyernes udvikling. Vejledningen tilsigter i overensstemmelse med folketingsbeslutningen særligt at sikre, at der indenfor vejledningens begrænsede område - hovedsagelig tilfælde af miljømæssige gener fra bestående landbrug og andre erhvervsvirksomheder i landsbyerne - tages hensyn til en række særlige forhold i forbindelse med anvendelsen af miljøbeskyttelseslovens bestemmelser, idet det så vidt muligt tilstræbes, at normal erhvervsudøvelse bliver respekteret.

Læs Miljøbeskyttelsesloven i landsbyerne

Delrapport, sæt 1 : Rapport over Studstrupundersøgelse. Emissionsforhold ved elproduktion i 1980'erne

01-01-1980

Første rapport indeholder praktiske målinger ved kulfyring og fueloliefyring ved Studstrupværket ved Århus i 1979. I anden rapport er samlet de nyeste, tilgængelige oplysninger om udviklingen i kulforbruget på danske kraftværker igennem 1980'erne.

Læs Luftforureningsmæssige konsekvenser af kulfyring på danske kraftværker, Delrapport sæt 1

Delrapport, sæt 3 : Luftkoncentrations- og depositionsbidrag fra 3 kraftvarmeværker. Vurdering af luftkoncentrations- og depostitionsbidrag ved kraftværksudbygning i 1980'erne. Radioaktiv belastning som følge af anvendelse af kul i kraftværker

01-01-1980

Sigtet med 1. rapport er med udgangspunkt i SMHI's (Sveriges Metrologiske og Hydrologiske Institut) beregninger og relevante danske data at give en udredning omkring værkernes bidrag til koncentrationen i luft og depositionen på jord af en række udvalgte komponenter. Beregningerne er gennemført for to eksisterende værker (Amagerværket og Vendsysselværket) og et fiktivt værk placeret i Herning. 2. rapport indeholder en vurdering af mulighederne for, udfra SMHI's beregninger på Amager - og Vendsysselværket og elværkernes udbygningsplaner, at anslå elværkernes bidrag til luftkvalitet og deposition ved udgangen af 1980'erne. 3. rapport er et litteraturstudium af en række udenlandske undersøgelser, der kan danne basis for en vurdering af strålingsrisikoen ved øget anvendelse af kul i danske kraftværker.

Læs Luftforureningsmæssige konsekvenser af kulfyring på danske kraftværker, Delrapport sæt 3

Delrapport, sæt 4 : Sundhedseffekter af luftforurening med specielt henblik på kulfyring. Sundhedsmæssige effekter af en øget kulfyring på danske kraftværker : Introduktion til udvalgte områder af virkningen af luftforureningen. Miljøeffekter af en øget kulfyring på danske kraftværker

01-01-1980

I 1. rapport er de sundhedsmæssige effekter af indholdsstofferne i kulrøg undersøgt ved at gennemgå litteraturen for at uddrage eksisterende viden, der skal indgå i den endelige vurdering af de sundhedsmæssige effekter af et givet kraftværk. I 2. rapport beskrives først sammenhængen mellem miljø og sygdom. Derefter en gennemgang af enkelte stofgrupper: svævestøv, partikler, kulbrinte, sporstoffer og radioaktive isotoper. Sidst er der afsnit om reaktionsmønstre hos mennesker, der udsættes for luftforurening og sygelighed og dødelighed. I 3. rapport omtales transport, omdannelse og akkumulering af sporelementer. Værdier for acceptabel tilførsel af metaller til jorden. Elproduktionens bidrag til depositionen af sporelementer, og bidrag til gasformige forureninger: SO2 og NOX og forsuring.

Læs Luftforureningsmæssige konsekvenser af kulfyring på danske kraftværker, Delrapport sæt 4

01-01-1980

Cirkulære af 25. februar 1980 om vandindvindings- og vandforsyningsplanlægning Cirkulære af 28. februar 1980 om vandindvinding og vandforsyning Cirkulære af 28. februar 1980 om udførelse af boringer efter grundvand Cirkulære af 28. februar 1980 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg

Læs 4 cirkulærer om vandforsyning

01-01-1980

Redegørelsen er resultatet af et omfattende udredningsarbejde, der blev igangsat i efteråret 1979 på baggrund af en voksende national og international erkendelse af, at cadmium bør betragtes som en meget farlig miljøgift. Cadmium (Cd) er klassificeret som et meget giftigt tungmetal, hvis forurening af naturen er voksende og foruroligende. Det har ingen kendt nødvendig biologisk funktion i organismen, men virker allerede i små mængder skadeligt for lunger, knoglesystem og især for nyrerne. det er ligeledes mistænkt for at kunne være medvirkende årsag til forhøjet blodtryk og kræft.

Læs Cadmiumforurening

01-01-1980

Foreliggende rapport er en sammenskrivning af de to baggrundsrapporter: 1. Miljøaktiviteten i de kystnære farvande. 2. Redegørelse for miljøreformens virkninger i de åbne havområder.

Læs Miljøkvaliteten i de indre danske farvande

01-01-1980

Nærværende rapport skal tjene tre hovedformål. For det første indeholder rapporten en sammenfatning af en række undersøgelser, der har til formål at belyse dagens teknologiske stade for så vidt angår kulfyring i kraftværker og de hertil knyttede konsekvenser for luftforureningen og afledede konsekvenser heraf. For det andet søger rapporten på basis af prognoser for udbygningen af kraftværkssektoren og for anvendte kultyper og rensningsteknologier i 1980'erne at belyse kraftværkernes bidrag til luftforureningen i den kommende årrække. Og endelig skal rapporten med de gennemførte undersøgelser benyttes som en del af Miljøstyrelsens basismateriale til fastlæggelse af de miljøpolitiske krav til kraftværkerne i de kommende år. 

Læs Luftforureningsmæssige konsekvenser af kulfyring på danske kraftværker

01-01-1980

Nærværende rapport er resultatet af et udredningsarbejde, som Miljøstyrelsen har iværksat med henblik på at foretage en landsdækkende sammenfletning og ajourføring af data og planer for det kommunale spildevandsområde.

Læs Analyse af spildevandsplaner

01-01-1980

Kataloget er en oversigt over de tekniske muligheder for at isolere eksisterende boliger mod flystøj. Kataloget består af detailforslag til lydisolerende foranstaltninger af bygningsdele, der normalt forekommer i den eksisterende boligbebyggelse omkring Kastrup Lufthavn. Selv om forslagene er udarbejdet som foranstaltninger mod flystøj, er anvendelsen ikke begrænset til dette område. Kataloget vil også kunne benyttes i forbindelse med isolering mod andre former for ekstern støj (vej- og jernbanestøj).

Læs Kastrup-katalog