EU-udbud af kemiske laboratorieanalyser af miljøfarlige forurenende stoffer
23-11-2022Miljøstyrelsen udbyder en rammeaftale om udførelse af kemiske laboratorieanalyser af miljøfarlige forurenende stoffer til supplerende kontrolovervågning 2023.
Udbudsmaterialet kan ses i det elektroniske udbudssystem Mercell.
EU-udbuddet omfatter indgåelse af rammeaftale om udførelse af kemiske laboratorieanalyser af miljøfarlige forurenende stoffer og støtteparametre i vandprøver fra vandløb, som indsamles af Miljøstyrelsen.
Al kommunikation mellem tilbudsgiver og ordregiver samt afgivelse af tilbud skal ske via det elektroniske udbudssystem. Ordregiver forbeholder sig dog retten til at fremsende underretning om tildeling på mail.
Det elektroniske udbudssystem tilgås via linket https://permalink.mercell.com/190892001.aspx.
Det elektroniske udbudssystem kan kun anvendes, hvis tilbudsgivers virksomhed har registreret sig som bruger. Registrering er gratis. Såfremt virksomheden ikke allerede er registreret, skal dette gøres under »Opret dig som ny tilbudsgiver«. Når tilbudsgiver er registreret og logget ind i det elektroniske udbudssystem, tilgås dette udbud under »Udbudsoverblik«, eller via ovenstående link.
Materialet bliver tilgængeligt under ovenstående link inden for 48 timer/senest 24. november kl. 13:00.